Bøger om Slægtsforskning

Første gang Frida Grünfelds navn dukker op i en politisag, er i foråret 1931. Frida er jøde, prostitueret og mistænkt for spionage – og så er hun gravid.Frida bliver født i 1908 i landsbyen Lelesz i det, der i dag hedder Slovakiet. Som ung kvinde lever hun et råt og omflakkende liv. Siden dukker hun op på et jødisk hospital i Bratislava, hvor hun som nybagt, enlig mor navngiver sin nyfødte søn Berthold. En uge efter fødslen giver hun ham fra sig med menighedens assistance og velsignelse. Og så forsvinder hun ud af historien.Nina F. Grünfeld er Fridas barnebarn. I Min ukendte farmors krig begynder hun – drevet af behovet for at forstå sin familie – at stykke Fridas historie sammen. Den historie bliver også et vidnesbyrd om et århundredes antisemitisme og kvindeundertrykkelse.I forhørsrapporter, retsdokumenter og arkiver finder Nina F. Grünfeld spor og oplysninger, som viser, hvordan Frida måtte kæmpe for at overleve på bunden af tilværelsen i 1900-tallets Europa. Myndighederne var altid ude efter sådan nogle som hende. Og så kom nazisterne til magten.Nina F. Grünfeld er norsk instruktør og prisvindende dokumentarfilminstruktør. Hun står bl.a. bag filmen Ninas barn om det jødiske børnehjem i Oslo under Anden Verdenskrig. Frida – Min ukendte farmors krig er Nina F. Grünfelds anden bog og er solgt til udgivelse i flere lande.

Bogen er blevet til i forbindelse med mit arbejde med at finde min mors ukendte slægt. Hun blev bortadopteret som 3-årig og fik først som 70-årig kontakt med en søster. Arbejdet bygger på arkivfund og samtids- og samfundsbeskrivelser.Oldeforældrene kommer fra Sverige til Randersegnen i 1855, og alle børnene lever deres voksne liv i København, hvor min mor bliver født i 1916.

Adrian Bekker voksede op i 1700-tallets København, men hans fars død og forretningernes efterfølgende kollaps betød, at han tidligt måtte stå på egne ben. Efter en omskiftelig karriere blev han som nævnt 1763 udnævnt til herredsfoged i to herreder, som dækker det sydvestlige Fyn og Tåsinge. Adrian fik i alt 20 børn med sine tre koner og et barn uden for ægteskab. Det er blevet til et meget stort antal efterkommere, som i dette bind er fulgt i nogle generationer.Bogen er nummer 5 i serien"Familiens Historier" om min slægt, og er en opfølgning på bind 3 og 4, der omhandlede min mormor Inger Rasmussen gift Christensen og hendes slægt og aner. Adrian Bekker var hendes tre gange tipoldefar.

Udgående fra sine fire bedsteforældre begyndte forfatteren i sommeren 2014 at skrive foreliggende omfattende slægtsværk, hvori læseren i tilknytning til personer finder en mængde oplysninger om alt muligt samt specielt spændende artikler og beskrivelser af forskellige art tillige med en række portrætter og profiler: I dette bind, hvori slægterne Brodersen, Harrsen, Dircks, Müller og mange andre fremstilles, kan bl.a. nævnes følgende: Aspekter af Reformationen, dens følger samt Luthers indflydelse på Det Tredje Rige m.m. - Dødedans - Saloner - Billedhuggerinden Anne Marie Carl-Nielsen f. Brodersen og komponisten Carl Nielsen - Slægten Brodersen på Thygesminde i Sdr. Stenderup - Brodersen og Lund på Spjarupgård i Egtved - Fuglsang - Sanne og Svend Brodersen til Gram - Tegneren Peter Madsen - Birte- og forfatteren Finn Søeborg - Forfatteren Chilli og Dan Turell - Mary Harrsens og onkel Willis erindringer - Teologen Quasten - Amalienborg og operabranden - Odense Slot, Sankt Hans Kloster og Kirke samt Brandstationen - Sankt Knuds Kloster og Domkirke i Odense m.m. - Teaterminder - Castel Gandolfo og Santa Maria in Traspontina...

Den første del af historien om min mormor, Inger Rasmussens slægt tager sit udgangspunkt i Vindeby på Tåsinge, hvor hun boede det meste af sit liv, og hvor begge hendes forældre stammede fra. I denne del er fokus på hendes aner på Tåsinge og Langeland samt i Jylland og Tyskland. Denne del af hendes forfædre var hovedsageligt bønder og husmænd mens en gren stammede fra en jysk provst og en herresfogedslægt fra Thyholm, og en anden gren kan spores tilbage til Tyskland. Bind 4 i serien handler om Ingers mors mødrende slægt, som kan spores tilbage til 1100-tallet.

Bind 4 i serien "Families Historier" er anden del af historien om min mormor Inger Rasmussen gift Christensen og hendes aner, som der er stor viden om, og som går meget langt tilbage i tiden. Det er en fortsættelse af bind 3 med titlen"Slægten i Vindeby". Dette bind har fokus på hendes mormor mors aner. Inger mor, Marie Christine Rasmussen født Madsen var datter af Carl Christian Madsen, hvis familie stammede fra Langeland, og som også er omtalt bind 3, og Christiana Maren Sofie Madsen født Andersen, hvis aner på den mødrende side altså fylder hele fjerde bind. Ina, som hun blev kaldt, havde en meget stor kendt forslægt. Både hendes far, Poul Andersen og mormor Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen og deres forfædre stammede fra Tåsinge. Inas mor, Marie Elisabeth Kirstine Bekker og hendes far, Adrian Severin Bekker, nedstammede på den fædrende side fra de nederlandske indvandrere, der blev inviteret til at opdyrke Amager i 1500-tallet.På den mødrende side er Adrian Severins aner at finde blandt det såkaldte fynske rådsaristokrati - først og fremmest i Odense - samt sydfynske skipper- og købmandsslægter fra Svendborg og Ærø. Disse stammede igen via præster og embedsmænd i hertugdømmerne fra købmands-, rådmands- og borgmesterslægter i Hansestæderne, der kan føres tilbage til omkring 1100.

Bogen indeholder en spændende samling af personskildringer og relaterede småhistorier, der i en oplagt, levende og humoristisk stil fortæller om nogle af forfatterens aner, hvis historier er blevet afdækket på baggrund af en god og detaljeret hukommelse, men især helt uden forudgående viden om personen. Der er undervejs dukket personer op, som aldrig har været omtalt i familien, som fx ”Ballade-Niels”, Svend Sejr, Laura og Elisabeth. Andre personer har været kendt, men har vist sig at have særdeles spændende baggrund, fx ”Bes’far Reesen” og ”Fru Halse”. Historierne er blevet til efter flittig slægtsforskning siden 2012 og ved at anvende tilgængelige online-værktøjer. Historierne er suppleret med mange fotos, primært fra forfatterens egen samling. Uddrag af bogen Han var om sig, ham Niels! Da han gjorde Kjestine gravid havde han 3 uger før gjort en anden kvinde, Kirsten, gravid. Niels fik sig et ’luksusproblem’ med 2 gravide kvinder i samme sogn. Mon de 2 kvinder kendte hinanden og vidste de hvad Niels havde gang i? Niels giftede sig med Kirsten og gav Kjestine løbepas. Højgravide Kirsten og Niels blev gift i 11. time, 14 dage før hun nedkom. På 3 uger fik Niels 2 sønner med hver sin kvinde, om end i hver sin ende af sognet. Mon ikke den forsmåede Kjestine hurtigt smuttede hjem til sin far og stedmor? Læs mere om Niels og mange andre i ”Historien om Reesen”. Om forfatterenSteen Busch er født i 1956 og er debuterende forfatter. Han voksede op i Herlev og har siden boet på Amager. Steen har skrevet hele livet, bl.a. om rejser og biler. Steen har i hele sit arbejdsliv arbejdet med IT-drift. Derudover dyrker Steen sin passion for bilerne og er aktiv SoMe-bruger.

Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller er første bind i slægtsforsknings-serien Glemte Danskere. Bogen er skrevet af journalist Dorte Kofoed.Bogen er en introduktion til slægtsforskning med konkrete eksempler fra Dortes egen efterforskning. Bogen er dermed både en inspirations- og en opslagsbog. Den giver vejledning i DNA, arkivsøgning, slægts-rejser, analyse af gamle breve og interviews med familiemedlemmer. Samt hvilke databaser, man skal bruge, når man vil vide mere om sine forfædre.Vil du forstå din egen familie bedre? Med slægtsforskning kan du finde forklaringer på familiemyter, der måske altid har været talt om i krogene, eller slægtninge flere steder i verden, som du aldrig har mødt eller kendt til.For Dorte Kofoed var det historien om tiptipoldefarens flugt til Utah, der fik hende i gang med slægtsforskning, og de seneste 10 år har hun fundet familiemedlemmer rundt om i verden.I bogen deler hun ud af sine egne personlige historier og giver tips og tricks til at slægtsforske.Men vær beredt! Slægtsforskningen kan både lede til opklaring, forsoning og drama.

Denne slægtshistorie tager udgangspunkt i Niels Christian Christensen, der blev født i 1907 i Simested i Himmerland og døde i Århus i 1966. Hans aner var næsten alle sammen fra Himmerland med ganske få undtagelser fra områder, der støder om mod Himmerland: Ålborg og Østjylland. Desuden havde hans slægt rødder tilbage til rådmandsslægter og gejstlige familier i Viborg og derigennem til meget store dele af den danske uradel, der kan føres tilbage til Toke Trylle omkring 1000.

Vi kender så lidt til vores forfædre, at det til tider kan være vanskeligt at opfatte dem som personer der engang levede. Hvem var de? Og hvordan levede de? Var de berømte, eller bare ganske almindelige mennesker som du og jeg? Med lidt magi, faktuelle oplysninger om tid og sted, samt min fortolkning af spændende personer fra en fjern fortid, rejser min yngste søn Magnus Rex tilbage i tiden, hvor han besøger sine fjerne slægtninge. Magnus Rex stod og småfrøs, da han var kommet afsted i sit træningstøj, som heldigvis var afstemt datidens farver. Han kunne derfor med lethed blende ind i mængden, uden at det gav for meget opmærksomhed omkring hans person. Han stod ganske få meter fra langbordet, hvor forhandlingerne udspillede sig imellem William the Conqueror og Danmarks konge, Svend Estridsen. Svend Estridsen havde netop rundet et halvt århundred, men var stadigvæk en høj og attraktiv mand med en muskuløs krop og en holdning, som var en konge værdig - han stod ret skarpt! William derimod fyldte godt i landskabet til trods for, at han var ti år yngre end den danske konge. William sad ved langbordet og skulede ondt mod den danske konge, som skridtede nærmere. Bag William stod hans lejesoldater linet op på rad og række. På modsatte side af bordet slog nu den danske konge sig ned. Ved hans side stod broderen Asbjørn og sønnerne Svend Korsfarer, Harald Hen, Knud den Hellige, Guttrum og Thrugils Svendssøn. De var alle parate til at gribe efter deres respektive sværd og økser, som stadigvæk bar præg af slaget ved York, hvis det skulle vise sig at trække op til ufred. De indtørrede brune pletter var ikke rust, men hjernemasse og blod fra deres modstandere, som havde måtte lade livet under blodrusen.......

Anders Enevigs optegnelser over de danske cirkus- og gøglerslægters miljøer og stamtavler er et enestående kulturhistorisk og antropologisk dokument udarbejdet med gøglerslægternes gamle. Han når frem til mange overraskende konklusioner i løbet af bogen, for eksempel at alle gamle danske cirkusser er grundlagt af bare 13 "rejsende" familier, der af resten af samfundet blev set som sigøjnere. Bogen er spændende for alle, der interesserer sig for etnografi og kulturhistorie, og et uvurderligt opslagsværk for efterkommere af gøglerslægter, der ønsker at undersøge deres egne rødder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.