Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Slum

Her finder du spændende bøger om Slum. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Brian Palle Larsen
    147,95 - 227,95 kr.

    Et bestialsk mord bliver begået i et slumkvarter i Kenya. Politiinspektør Wilson ansætter Nairobis erfarne og brutale kriminalbetjent, Marley, i håbet om en hurtig opklaring. Mordet synes at trække dybe spor til det allerhårdeste miljø, men i ’Slummen’ er der ingen, der har set noget, så Marley må bruge sit intellekt og de få allierede, han har. Tiden er imod Marley, der har brug for at bevise sit værd. Russell, en ung mand, der voksede op i slumkvarteret, kan måske være nøglen til opklaringen. Men da han forsvinder, og et nyt mord bliver begået, brænder jorden for alvor i ’Slummen’. Og så starter rygterne om en ond ånd, en såkaldt ’Dark Spirit’ … Uddrag af bogen ”Hej, jeg hedder Marley. Anne har vist ringet.” Han viste sit politiskilt, som manden med det viltre hår i kitlen nærstuderede. ”Ja, hej. Jo, Anne, hun har ringet. Kom nu med ind.” Han lod døren stå på vid gab, og gik ind. Marley smilte indvendigt, men genkendte passion, når han så det, og fulgte efter manden, som han ikke vidste hvad hed. Der var et stort omklædningsrum med bad og toilet, så fulgte kølehuset og derefter kom han ind i selve obduktionslokalet. Liget lå på metalbordet, der stod midt i lokalet, med tre kæmpestore lamper lige over. Rundt langs væggene stod forskellige borde med alle former for kirurgisk værktøj. ”Det er ikke så kompliceret,” sagde manden. ”Han er kvalt med ståltråd, måske pianotråd eller noget i den retning. Men der var to ting, som fangede min opmærksomhed, da jeg så ham i slummen.” Marley kiggede på liget og tilbage på manden. ”Og hvad er det så?” Om forfatteren Brian Palle Larsen er uddannet civiløkonom på Syddansk Universitet i Odense. Han arbejder til dagligt som økonomi- og personalechef i en mellemstor, privat eksportvirksomhed. Han har tidligere udgivet romanerne Bassebo-sagen og Café Linda, Argentina.

  • - -fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik 1850-1940
    af Henning Bro & Søren Kolstrup
    127,95 kr.

    Forfatterne, bolig- og byhistoriker stadsarkivar emeritus ph.d. Henning Bro og arbejder- og velfærdshistoriker lektor emeritus ph.d. Søren Kolstrup, fører læseren igennem den boligpolitiske udvikling 1850-1940. Med særligt fokus på arbejdernes og socialt ligestilledes boliger i Storkøbenhavn. Undervejs gives der konkrete eksempler på forskellige typer byggerier og ejer- og finansieringsformer. Og det bagvedliggende ideologiske tankegods. Fra borgerlig filantropi til arbejdernes egne boligforeninger og kommunale boliger. Forfatterne blotlægger de historiske ‘grund- og byggesten’ til den spekulationsfri almene bolig, som vi kender den i dag. Med bogen skriver forfatterne bolighistorien ind i den samlede velfærdshistorie.

  • af Summer Devon & Bonnie Dee
    177,95 - 187,95 kr.

    En gadedreng møder en fornem herremand, og begges liv forandres for altid. Da Sir Alan Watleigh begiver sig på jagt efter sex, har han ingen anelse om, at den gaderotte, han slæber med hjem til en sidste gang nydelse i sit livs mørkeste time, skal blive den mand, der redder ham fra gravens mørke. På trods af sit barske liv i Londons slum er Jem en kvik og munter ung mand. Han er også vittig, uærbødig og frisk og får Alan til at grine – noget, der sker sjældent, efter krigstraumer og hans families død har forvandlet ham til en skygge af sig selv. En enkelt nats uforpligtende sex udvikler sig til et jobtilbud. Jem påtager sig rollen som Alans kammertjener, men han kan mere end at blanke støvler og stive flipper. Ligesom de to mænd er ved at finde sig til rette med deres nye liv, tvinger nyheden om en tidligere soldat under hans befaling Sir Alan og Jem afsted for at redde et barn i fare. Rejsen bringer dem tættere på hinanden, idet de langsomt bevæger sig fra kødeligt begær til kærlighed. De redder pigen ud af kløerne på en sindssyg læge, der er lige så optaget af at eksperimentere med den skrøbelige menneskesjæl som med den fysiske krop. Alan forstår, at han elsker Jem, da han er nær ved at miste ham, men er Alans kærlighed stærk nok til, at han tør løbe den risiko, at verden omkring ham måske opdager hans sande jeg? Og er han stærk nok til endelig at acceptere den retning, hans seksuelle begær går i? Uddrag af bogen Han ville blive hængt, hvis han blev opdaget. Det vidste Jem godt. Men han vidste også, at han kunne tjene en halv krone for at gøre det, og han ville kunne gå mæt i seng i aften. Nu skulle han bare finde ud af, om herren i den fine vest var en rigtig kunde eller en slyngel som havde lagt en fælde for ham. Han kastede endnu et blik på den dyre vogn som ventede på gaden, som overbeviste ham, at den mørkhårede mand var det førstnævnte. En stikker ville ikke være så detaljeret i et forsøg på at fange en luder. Han ville måske henvende sig til ham på et værtshus eller på gaden og hviske en fræk anmodning, men han ville ikke hyre en rigmandsvogn for at fuldende fælden. Ville han? Om forfatteren Summer Devon er et pseudonym for Kate Rothwell, som også skriver under eget navn. Summer skriver flere slags homoerotiske kærlighedsromaner, herunder historiske. Mange af hendes bøger er skrevet sammen med Bonnie Dee. Bonnie Dee skriver kærlighedsromaner og har ofte befundet sig på bestsellerlisterne hos New York Times og USA Today.

  • af Emilie Sandbye
    157,95 - 194,95 kr.

    Storm Efter at David har været til overnatning, er Storm og Sam igen på arbejde i Slummen. De skal tjekke et forladt svineslagteri, men de er ikke de eneste, der går rundt mellem de tomme bokse. Snart finder Storm sig selv i Laburidia sammen med vampyrer og adskilt fra Caisters teknologi med en evig trussel hængende over hovedet. Nirvana Efter tabet af sin store kærlighed og deres fælles søn kæmper blodsudgydelsens gudinde mod det store afsavn. Samtidig klager vampyrerne over manglen på blod, og hendes far, guden Tartaros, kræver, at hun skal bibringe den ateistiske varulv Storm en tiltrængt tro. Selv ønsker Nirvana kun en ting, nemlig ægte kærlighed. Uddrag af bogen Han sad med skeen i hånden og prøvede at beholde væsken på den, men hans hånd rystede så voldsomt, at suppen skvulpede rundt i skålen. Det, der havde været på skeen, dryppede ned i skødet på ham. Han skar ansigt. Vi så, hvad der var på vej, og krummede en tå, da han lagde skeen fra sig. Vi krummede den næste, da han løftede skålen op mod munden. ”Det vover De ikke.” Vredt flåede Vi skålen ud af hænderne på ham og satte den hårdt fra Os på gulvet, så suppen skvulpede over. Etargo krympede sig og trak skuldrene op som en pryglet hund. ”Hvis De insisterer på at spise som hund, behandler Vi Dem som en hund,” sagde Vi og pegede på skålen. ”Deres Excellence.” Hans stemme lød bedende og var på nippet til at knække over. ”Jeg bønfalder Dem. Jeg kan ikke.”Om forfatteren Emilie Sandbye kæmper i hverdagen mod fire typer angst, ADHD, epilepsi og et stærkt nedsat syn. Det har givet mange bump på vejen mod forfatterdrømmen. I 2015 startede hun på South Gate Society the Creative School of Writing. I serien om Storm Etargo er tidligere udkommet De nyfødte og Slummens facetter.

  • af Harald Herdal
    297,95 kr.

    "Løg" skildrer syv unge menneskers opvækst – fra konfirmationen til de bliver gift. Men i stedet for at nå frem til den sande kerne af sig selv, bliver udviklingen i stedet til en menneskelig forkrøbling forårsaget af en egen flovhed og angst. Med de to kollektivromaner "Man skal jo leve" (1934) og "Løg" (1935) sikrede Harald Herdal sig sit danske gennembrud. Den usminkede socialrealistiske skildring af den københavnske slums opgange og baggårde vandt genklang hos datidens borgere.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

  • af Harald Herdal
    247,95 kr.

    I denne stærkt selvbiografiske roman skildrer proletardigter Harald Herdal på social vis de arbejdsløse, ufaglærtes situation i 20'ernes Danmark. Dybt i romanen ligger en begrundet optimistisk tro på det kæmpende menneskes muligheder.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.