Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da den populære franske romanforfatter Alphonse Daudet som 45-årig begyndte at få alvorlige symptomer på den syfilis, han havde lidt af siden teenageårene, valgte han at håndtere sygdommen ved at skrive om den. Hos Daudet kom syfilissen til udtryk som tabes dorsalis, rygmarvstæring, der resulterer i gangbesvær, koordinationsproblemer og voldsomt stærke smerter. I årene 1885-95 registrerede han i notatform sygdommens udvikling og smertens mange former, ligesom han beskrev de forskellige frugtesløse behandlingsformer, han lod sig underkaste, tillige med det stigende forbrug af morfin og sovemedicin. Alt sammen skrevet med en ubarmhjertig stoisk vilje til indsigt i sig selv og smertens væsen, men galgenhumoren er sjældent langt væk – for eksempel når han skildrer de kursteder, hvor borgerskabets syfilitikere flokkedes.Daudets rejse gennem smertens rige er både et uafrysteligt vidnesbyrd om livet som ensom smertepatient og en lille litterær perle om, hvordan sproget tager kampen op mod den stumhed, der truer, når den slidte og forpinte krop gør krav på al opmærksomhed.
Der mangler en bog om smerter, en, der kommer hele vejen rundt. Hver 5. dansker lever med kroniske smerter, og alene langtidssygemeldte koster hvert år 2,6 mia. kr. Men smerter er ikke noget, vi snakker om, og netop den tabuiserede tilgang er en af de største udfordringer for smertepatienter. Det skal vi have lavet om på. Vi skal i gang med at snakke om smerter. Smerten må ikke være noget, vi skammer os over, smerten er en del af det at være menneske. Smerter kan invalidere os og vende vores liv på hovedet, men smerter er også noget, vi kan arbejde med som individ, som professionel og som samfund, hvis vi gør en indsats for at forstå smertens natur.Uddrag af bogen Smerten er personlig – det er noget, der sker for mig. Du kan ikke dele min smerte, og jeg kan ikke få dig til at forstå min smerte. Derfor er smerten på en gang personlig, subjektiv og fremmedgørende. I selve begrebet subjektiv ligger, at det handler om en personlig opfattelse, og at opfattelsen på en eller anden måde er utroværdig og ikke til at stole på. Derfor føler den kronisk smerteramte på sin side en fremmedgørelse fra sine omgivelser og omvendt kan omgivelserne, fra de pårørende til arbejdsgiver eller det socialt system, ofte møde den smerteramte med mistillid på grund af denne forståelsesforskel. Om forfatterne Mark Sinclair Fleeton Født i 1972 i East Grinstead i Sussex, England. Han er uddannet cand.comm. og har i mange år arbejdet inden for patient- og handicaporganisationer. I dag er han selvstændig kommunikationsrådgiver og freelancejournalist. Sif Holst Født i 1975 i Odense. Hun er næstformand i Danske Handicaporganisationer og arbejder som sundhedspolitisk konsulent i Dansk Fibromyalgi-Forening. Sif er selv diagnosticeret med Ehlers-Danlos Syndrom og Fibromyalgi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.