Bøger om Socialhistorie

Den 23. august 1812 blev en skelsættende dag i den unge soldat Christen Pedersen Lørslev liv, da han forarmet og stærkt beruset foretog en handling, der gjorde ham til kriminel.Denne bog beskriver de vilkår og hændelser i CPL’s liv, der førte frem til denne impulsive handling og følger ham i det videre liv, som afspejler de store omkostninger hans forseelse affødte, idet han senere to gange idømmes en toårs straf som tugthusfange.CPL’s fortælling tjener som billede på et forarmet og udsigtsløst liv, som det kunne se ud på samfundets bund i Danmark i første halvdel af 1800-tallet, og i fortællingen inddrages de vilkår og konsekvenser som CPL’s nære familie hvirvles ind i.Fra bogens fortælling om det levede liv på historiens skyggeside, trækkes der linjer op til de samfundsmæssige begivenheder og institutioner i 1800-tallets begyndelse som dannede rammen for de begivenheder, der udspiller sig.Bogen er bygget op, så hvert andet kapitel fortæller om Christens liv, og hvert andet kapitel perspektiverer hans liv i for-hold til de samfundsmæssige forhold og den politiske historie.Bogens beskrivelser af Christens liv og samfundsforholdene bygger på et udførligt kildemateriale, som bl.a. omfatter; amtsjournaler, fattigprotokoller, politi- og justitsprotokoller, lægdsruller, skifteprotokoller og naturligvis kirkebøger og folketællinger.

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

Mit liv med polio er en antologi af livsberetninger skrevet af mennesker, som har polio. Det er fortællinger om danske handicapforhold de seneste 100 år. Beretningerne er indsamlet af PTU, Livet efter ulykken, og udgør et historisk materiale, der afspejler samfundets udvikling - set fra de polioramtes side. Beretningerne fortæller i forening, hvordan det var, før Danmark blev et velfærdssamfund, mens det blev skabt, og endelig da denne proces lykkedes. Det er socialhistorie skrevet af borgerne selv.

Bogen formidler for første gang til udenlandske læsere den væsentlige del af vor kulturarv, som herregårdene udgør. Det er en coffee-table bog med faglig substans, skrevet af eksperter på området og oversat til et levende engelsk. Pragtfulde fotografier giver enestående indblik i herregårdens univers. Som noget helt nyt indeholder bogen for første gang en fortegnelse over de ikke færre end 134 herregårde, der i større eller mindre omfang kan besøges.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

Dansk Kvindesamfund har spillet en enestående rolle i kampen for ligestilling i Danmark, lige siden det blev stiftet i 1871. Gyrithe Lemche, der i en årrække var leder af Dansk Kvindesamfund, fortæller om de første 40 år af organisationens historie og om de mennesker, der var med til at forme den. Bogen omhandler endvidere Dansk Kvindesamfunds mærkesager, samt hvordan organisationen blev opfattet og behandlet af det samfund, den havde til hensigt at reformere.Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvindesagsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.