Bøger om Socialpolitik

Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives.Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling.Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

Torsdag d. 31.08.23 gik Finansminister Nicolai Wammen på talerstolen til et pressemøde med den nye finanslov i hånden. Efter at have udtalt, at Danmark havde en bundsolid økonomi, sagde han, at vi samtidig måtte spare ude i kommunerne. Da han blev spurgt ind til, hvordan det kunne hænge sammen, svarede han, at når en skole nu måtte lukke, var det blandt andet pga. stigende inflation, og fordi der var nogle “meget store udgifter” forbundet med det såkaldt specialiserede socialområde. Dette områdes primære opgave er at tage sig af udsatte borgere og mennesker med handicap. Sådanne udtalelser er ikke nye, men denne gang udløste Wammens kommentar imidlertid en kampagne på internettet under hashtagget #Undskyldvierher. Her sagde en række mennesker med handicap og deres pårørende ironisk undskyld for at koste samfundet penge. Samtidig var kampagnen et tydeligt opråb om, at mange i forvejen kæmper med at få den hjælp, støtte og omsorg, de har brug for. Dette digt består af de første 100 opslag under en søgning på “#undskyldvierher” på Facebook pr. dd. 20.09.2023. Søgningen tæller pt. over 1000 opslag, hvoraf mange er adresseret direkte til Finansministeren. Bag hver af disse sætninger gemmer der sig således utallige lignende sætninger. Denne udgave er sat med skrifttypen Open Dyslexic, der er designet til at være lettere at læse for personer med læsevanskeligheder.

Denne bog giver et lidt større indblik i politikeren, personen og familiemennesket Martin Henriksen, og den fortæller om nogle af de personlige oplevelser, Martin har haft i det politiske liv. Der har både været gode og mindre gode oplevelser, sjove og mindre sjove hændelser med politibeskyttelse, trusler mod familien med mere. Men der er også muntre fortællinger, som forhåbentlig vil vise læseren en anden side af Martin end den, som medierne typisk viser. At være patriot er nemlig ikke det samme som altid at være skurken, tro det eller ej. Martin Henriksen mener, at Dansk Folkeparti igen skal være det parti i dansk politik, der tør sige det, som mange danskere tænker, og også nogle gange sige tingene, inden danskerne overhovedet selv har tænkt tanken. Martin vil rykke ved grænserne i den offentlige debat. Også selvom det giver nogle knubs. Bogen er således også en del af den løbende diskussion om, hvordan vi bedst passer på Danmark, og om hvordan vi kan videregive et ordentligt samfund til de næste generationer af danskere. Men bogen handler også om familiepolitik, retspolitik, skattepolitik, socialpolitik m.m. Bogen er forsøgt skrevet med respekt for partiets historie og grundlæggende principper. Men udover de mere personlige og private beretninger, som Martin ellers plejer at holde for sig selv, så indeholder bogen også forslag til ny DF-politik inden for områder og emner, som traditionelt har fyldt meget hos de danskere, der med et nationalt udgangspunkt ønsker en restriktiv indvandringspolitik, som lægger vægt på at værne om det danske folk. Uddrag af bogen “En genrejsning af partiet kræver, at vi placerer familien centralt som den mest grundlæggende og respekterede enhed indenfor fællesskabet Danmark. Dansk Folkeparti skal eje den familiepolitiske dagsorden, ligesom vi igen skal sætte os på kampen for danskheden, og kampen imod en befolkningsudskiftning.” “Det brede strammerflertal” er Danmarks historiens største bluffnummer.” “Det er intet mindre end en national overlevelseskamp, som vi alt taget i betragtning er ved at tabe, men som vi aldrig må tabe. Nederlag er ikke en mulighed.” ”Det skal partiet sige endnu mere tydeligt, og her skal vi ikke være for pæne eller for stuerene, for islam er danskernes og Danmarks fjende.” Chris Bjerknæs (f. 1989) er opvokset i Nordsjælland – i den fattige del, som han selv ynder at kalde det. Chris er uddannet farvehandler fra Odder Fagskole og har i mange år arbejdet som sådan, inden han blev ansat som organisationskonsulent hos Dansk Folkeparti, hvor han har bestridt flere tillidsposter. Han var kandidat til Folketingsvalget i 2011, og senest har han været formand for Dansk Folkepartis Ungdom fra 2017-20, i denne periode har han ligeledes siddet i DF’s hovedbestyrelse. Privat bor Chris i Frederikssund med sin hustru.

Den etablerede sandhed om stofmisbrug er, at det er en samfundssvøbe, der skal bekæmpes med alle midler: Forbud, kontrol, kriminalisering, ofrebyggelse og behandling. Indsatsen på alle disse områder har tendens til at blive ved med at vokse: Mere overvågning, strengere straffe, flere i fængsel, flere i behandling. Alligevel synes problemerne at vokse med: Nye stoffer og brugere kommer til, de vanskeligst stillede brugere udstødes som aldrig før og dør fortsat i stor stil, frygten i befolkningen er usvækket. Har vi fanget os selv i en uløselig spiral, vhor vi kun kan få mere og mere af det samme? Hvor kan vi søge efter nye indsigter?

I denne nye bog af rigsstatistiker Jan Plovsing beskrives velfærdsstatens karakter samt dens udvikling og udfordringer i de kommende år. I bogen lægges der stor vægt på at sammenligne den danske velfærdsstat med andre landes velfærdsstater. Bogen belyser kerneområderne i alle velfærdsstater, som er det sociale sikringssystem herunder pensioner og dagpenge samt sundheds- og uddannelsessystemerne. Det beskrives, hvordan alle velfærdsstater er helt afhængige af den økonomiske udvikling, af finansieringsmåden, af befolkningsudviklingen og af den måde arbejdsmarkedet fungerer på. Bogen er skrevet for at blive anvendt ved de videregående uddannelser, men er velegnet til alle, som har en interesse for udviklingen i vores samfund. ForordKapitel 1. VelfærdsstaterneKapitel 2. Centrale temaer i velfærdsstaterneKapitel 3. Velfærdsstatens udfordringerKapitel 4. Sociale ydelser og udgifterKapitel 5. Velfærdsstatens historieKapitel 6. Forvaltningen af velfærdsstatenKapitel 7. Midlertidige indkomstoverførslerKapitel 8. Varige indkomstoverførslerStatistik og litteratur