Bøger om Sømænd

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

Mytteri på Bounty er baseret på den historiske hændelse i 1789, hvor en del af besætningen på det engelske skib H.M.S. Bounty med understyrmand Fletcher Christian i spidsen begik mytteri mod deres kaptajn William Bligh. I romanen af Nordhoff & Hall følger vi den fiktive jeg-fortæller Roger Byam (baseret på Peter Heywood), der som ung kadet kommer med på Bountys sejlads mod Tahiti, hvor han skal samle informationer om de indfødtes sprog. Gennem Byam hører vi om kaptajn Blighs uretfærdige behandling af sit mandskab, om mytteriet og om hans egen og andre af besætningsmedlemmernes efterfølgende dramatiske skæbner. Mytteri på Bounty har været filmatiseret flere gange, bl.a. i 1962 med Marlon Brandon i rollen som Fletcher Christian. ”Mytteri på Bounty består af det stof, som eventyrbøger er gjort af. Dens historiske nøjagtighed gør den ikke mindre spændende. Fortællestilen er bemærkelsesværdig med sin ægte 1700-talsfornemmelse og er samtidig forfriskende charmerende og smuk.” – New York Times”En helt og aldeles usædvanlig og fuldstændig tilfredsstillende bog.” – Saturday Review”Ikke blot en fortælling om havet; en fortælling om livet selv, om de varierende aspekter af godt og ondt i menneskeheden.” – Boston Transcript

I tredje del af Bounty-trilogien følger vi mytteristernes skæbne på Pitcairn-øen, hvor ni af mytteristerne, anført af Fletcher Christian, slog sig ned i 1790 sammen med seks indfødte mænd og tolv kvinder fra Tahiti. I 1808 blev deres skjulested opdaget og bekendtgjort for verden af kaptajn Mayhew Folger fra det amerikanske sælfangerskib Topaz. På det tidspunkt var der på øen kun én hvid mand, ti midaldrende polynesiske kvinder samt en mængde børn og unge.Historien om de første år på Pitcairn-øen er tragisk. Der var alle muligheder for at skabe et lykkeligt samfund, men på grund af nogle af de simple mytteristers nedladende og grove behandling af de indfødte mænd, rivalisering om kvinderne, alkoholisme, grådighed og hævnfølelse mundede det efter nogle år ud i dramatiske stridigheder, og efter 10 år var 16 af bosætterne døde; heraf var 15 omkommet på voldelig vis. Skildringen af de dramatiske begivenheder bygger især på de beretninger, som Alexander Smith (den eneste overlevende mytterist) gav til Mayhew Folger og nogle af de få andre kaptajner, der senere ankom til den svært tilgængelige ø.“En eminent fortælling om eventyr og konflikt … Det er en bog, som rigeligt vil belønne enhver læser.” – Saturday Review“Fremragende … En højst blodig blanding af lidenskab og romantik.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review“En original og gribende fortælling … Pitcairn-øen tegner med kraft og indsigt endnu en gang det klassiske omrids af det gamle Bounty-drama; denne utrolige, perfekte tragedie, fyldig i hver eneste detalje, som rent faktisk fandt sted i menneskenes verden.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books

Det er måske den mest enestående sørejse i søfartens historie, som kaptajn William Bligh gennemførte, da han i 1789 efter mytteriet på hans skib H.M.S. Bounty sammen med 18 besætningsmedlemmer blev efterladt midt ude på Stillehavet i en åben båd. I I kamp med havet er det underlæge Thomas Ledward, der beretter, hvordan kaptajn Bligh førte Bountys lille, ubevæbnede og overlæssede barkasse 4000 miles fra Venskabsøerne til Timor. I 41 spændingsfyldte døgn må de 19 mænd kæmpe mod vilde stammer, sol, storme, sult og tørst, mens de forsøger at holde modet oppe. Vind, vejr og begivenheder er hentet fra kaptajn Blighs egen logbog, hvor han ganske kort har givet en beskrivelse af hver enkelt dag. Beretningen om disse mænds kamp og trængsler er et uforglemmeligt epos om menneskelig vilje og udholdenhed, om en af de mest fantastiske sørejser, der nogensinde er foretaget.“Måske den mest bemærkelsesværdige sørejse i søfarerannalerne foretaget i en åben, overlæsset og underprovianteret båd … En beretning, der er lige så autentisk i sin lokale kolorit som i sin historiske kendsgerning … Forfatterne har taget ved lære af Conrad, i forståelsen af sømænds psykologi og af Stevenson i opbygningen af en sandsynlig historie med udgangspunkt i sparsomme kilder.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review“En fantastisk bog, der bør indtage en permanent plads i den narrative spændingslitteratur.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books“Storartet … Nordhoff og Hall har gjort et fantastisk stykke arbejde med deres beretning om kaptajn Blighs bemærkelsesværdige bedrift.” – Chicago Tribune“En af havets store historier.” – Times Literary Supplement

I begyndelsen af 1930’erne stak Kaj Nolsøe Bang, der på det tidspunkt stadig var ganske ung, til søs. I første bind af sine erindringer fortæller han om den unge sømands tilværelse og arbejdsvilkår fra den første drengetid og frem til skibsførereksamen. Vi kommer både med ombord i ØK’s skibe til Østen og på de sejlførende skibe i grønlandsfarten."Foran for masten" er en serie af erindringsbøger på seks bind, hvor Kaj Nolsøe Bang fortæller om livet på havet – fra han stak til søs som helt ung mand til hans virke som kommandørkaptajn i den danske flåde.Kaj Nolsøe Bang (1915-2003) var sømand, søofficer og siden kommandørkaptajn i den danske flåde. Han blev født i Christianssted på St. Croix i Dansk Vestindien, hvor hans far var viceguvernør, men da øerne nogle år senere blev solgt til USA flyttede familien hjem til Danmark. Han har blandt andet skrevet en lang række erindringsbøger om sin tid i marinen.

Rudyard Kipling, Herman Melville, Joseph Conrad, B. Traven skriver om sømænd og livet til havs. Det er den tradition, Hans Hedegaard Andersen tager op. Hans debutroman Manden i månen fra 2016 havde den fuldbefarne sømand Lasse som hovedperson, styrmand på Mærsks containerskibe i vagter af 3 måneders varighed syd om Afrika, men med skibe som i sig selv udgjorde hele kontinenter, så havet selv nærmest var usynligt. Anderledes er det i Fem dage for ROSE: Hovedpersonen Simon er amatør. Han har en drøm om at sejle, så da han og hans kæreste Laura skal på ferie, er hans første indskydelse sejlferie. Laura modsætter sig, det gider hun ikke, hun dyrker triatlon og kan ikke forestille sig noget mere kedeligt end fjorten dage ombord på en båd. I Florida møder parret ved et tilfælde den fallerede pilot og racerkører, Steve. Han har en båd, ROSE, som skal sejles fra en havn til en anden, og inden Simon og Laura har set sig om, er de overtalt til at foretage sejladsen. Heraf titlen. Her kommer havet til sin ret og det så meget, at det er lige ved at gøre det af med Simon. – Det foregår i Den Mexikanske Golf, motoren sætter ud, for det første, og for det andet bliver det et allerhelvedes uvejr. Her er udfordringer som hos ovennævnte klassikere fra sejlbådenes tid, hvor det handler om liv og død. Spillet – for man synes næsten at have et spil foran sig som på teater eller i en film – er sublimt, magtforholdene parret imellem skifter hele tiden og den ellers vage Simon bliver gennem de voldsomme udfordringer fra havet mand. Det er den korte version af fortællingen, den er elementært spændende, som en spændingsroman, med en jævnt stigende kurve. Den handler om løgn og bedrag, hvordan de to mistror hinanden. Og hvordan parforholdet som sådan er på spil. De fleste mandlige forfattere kan skrive om tvivlesyge mænd, nogle af dem også om mænd, der bliver mænd, men Hans Hedegaard Andersen kan også skrive om kvinder. I lange passager i Fem dage for Rose – og ikke kun i konfliktsituationer, men også i erotiske scener og i ønsket om at blive gravid – folder forfatteren sig ud med en unik forståelse af den feminine kvindes selvforståelse. Ydermere får man som læser et sjældent indfølt blik på denne Steve og hans miljø i Floridas sumpe ved The Forgotten Coast og kontrasten hertil i form af de unge og meget rige på det ferieresort, hvor Simon og Laura restituerer sig efter den farefulde sejlads i Den Mexikanske Golf. Fem dage for ROSE er både en udflugt med døden, en kærlighedshistorie og en miljøskildring.

En navnløs sømand og hans kammerat stikker af fra en hvalfanger og forsvinder ud på det endeløse Stillehav med kurs vestpå. Efter utallige strabadser når de til eventyrlandet Mardi, der ligger som et ukendt stjernebillede bag et mælkehvidt rev.Men Herman Melvilles Mardi er andet og mere end en spændingsroman. Den er en moderne saga, en vesterlandsk Tusind og én Nat, hvor læseren møder et mylder af statsmænd og galninge, diktatorer og psykopater: den manio-depressive Donjalolo, snobberne på Pimminee og advokaterne på Minda foruden den civiliserede verdens slavehandlere, amerikanske politikere og Paven selv. Mardi er en verdensomsejling med dramatiske hændelser, satiriske scener og mageløst ømme beskrivelser af havdybder og landskaber, mennesker og dyr.De omkring tyve digte, som indgår i Melvilles store roman, er gendigtet af lyrikeren Peter Laugesen.