Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken"Et hjertegribende mesterværk" Steffen Larsen, Politiken"Giver læseren en virkelig rig oplevelse, hvis man giver sig tid til at nyde den. Og så er det en kanonbog at få læst op." Damian Arguimbau, WeekendavisenDe forunderlige bøger om Amaia og Gustau er en sand hyldest til alle store historier og deres fortællere: Hos Amaia og Gustau bor bedstefar Drus, omgivet af stakkevis af bøger og bugnende hylder med sære genstande. Han er den rette til at hjælpe dem, da de mister noget i skoven, som kun kan findes ved hjælp af en gammel nøgle til en udtørret brønd, på hvis bund man lander på blødt daggrysgræs og hvorfra de storslåede, usædvanlige og absolut ikke ufarlige eventyr begynder. Mød blandt mange andre Yoghurtdrengen; Doktor Smolensky, der forsker på Sydpolen; monsteret Pamarindo; Kafkainsektet, som skriver det, det tænker; dragejærgeren Ahab; den lille kineser Hu-Dzé-Txui, der elsker poesi, kalligrafi og kampsport; Månens snilde håndværkerdværge; Kæmpeskildpadden Chelonia, der låner sit hjerte ud; katanabuens mester Miyamoto Yoyo; skaden Aglana med en vinge af egeblade … og ikke mindst den onde og mægtige hertug Amorpha, som er godt i gang med at forvandle alting til ingenting.Selv- eller højtlæsning for de 7-99 årige.
Tre voksne brødre er sammen kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Med sig har de deres mors aske, som de vil sprede ved stedet.Som børn legede de frit på klipperne omkring det lille hus, badede i søen og gik på opdagelse i skoven. Men der skete noget, som gjorde, at de aldrig tog tilbage. Noget, de aldrig har talt om. De tre brødre har meget forskellige erindringer om den sidste skelsættende sommer, om deres forældre, og om det, der fik alt til at gå i stykker.Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at genopleve sin barndom som voksen. Om at forstå sin familie og de hændelser, man er formet af..
Lauras mors mave bliver større og større, og en dag fortæller mor, at hun har en baby inde i maven. Det forstår Laura ikke rigtig … Men da hun finder ud af, at hun skal være storesøster, kan hun næsten ikke vente …
Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).
"Daniel Boysen formår i romanen at skabe en meget sanselig oplevelse af at se tingene gennem barnets øjne, men erindret af den knoklede voksne krop." Anne Skov Thomsen, Nordjyske "Der fortælles så fint - hjerteskærende, ærligt, forfærdeligt ... Jeg bleve meget berørt. Kunne ikke lægge bogen fra mig". Vibeke Holm Andersen, Bogrummet "En af de fineste og vigtigste læseoplevelser i tiden." Trine Malene Midtgaard, Lyrik på Første "At skrive så smukt, om noget så grimt, er kunst." Camilla Pejtersen, Kristian F. Møller Boghandel, Aarhus ★ ★ ★ ★ ★ (Bogrummet) ★ ★ ★ ★ ★ (Goodreads) En smuk og rystende kærlighedserklæring til en lillesøster. Om opvækst på trods – i provinsen, ude på landet hvor der skulle være så yndigt. En roman om at overleve sin familie. "Der findes kun ét billede af hele vores familie". Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, der afholder gratis arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus.
Hummerens skjold er en fortælling om familiens mytologi. Om at svigte og yde omsorg, om brudte forbindelser og de forbindelser, der overskrider forventninger, formåen og indimellem livet selv. De tre Gabel-søskende lever vidt forskellige liv: Ea er flyttet til San Francisco, hvor hun bor sammen med fotografen Hector og hans datter Coco, Sidsel er enlig mor til Laura og arbejder som konservator på et museum i København, mens deres egenrådige lillebror, Niels, lever som plakatopsætter og uden fast bopæl. Med årene er forskellighed blevet til afstand, men over fem dage i april må de på ny tage stilling til hinanden og deres fælles historie. Sidsel er nødt til at bede Niels om en tjeneste, der udfordrer hans selvvalgte ensomhed, og Ea giver lyd fra USA. I håb om at få kontakt til deres mor har hun besøgt clairvoyanten Bee Wallens. Der er et spørgsmål, som har meldt sig med påtrængende nødvendighed.
Forfatteren til bestselleren Inden vi blev jeres er tilbage med en stor historisk sydstatsroman. Stærk roman baseret på faktiske begivenheder og inspireret af de annoncer, der blev bragt i aviserne i Sydstaterne efter borgerkrigen, hvor folk efterlyste venner og familiemedlemmer. Louisiana 1875: I borgerkrigens sidste dage føres den unge slavepige Hannie, hendes mor og seks søskende fra deres plantage i Louisiana i et forsøg på at undgå Nordstaternes soldater. Et efter et bliver børnene solgt fra, og til sidst er der kun Hannie tilbage. Efter borgerkrigen er slut, vender Hannie tilbage til plantagen, men da ingen af de andre i familien vender tilbage, må hun begive sig ud på en farefuld færd gennem Sydstaternes sumpområder i håb om at finde sine søskende. Louisiana 1987: Den unge skolelærer Benedetta Silva har taget imod en stilling på en fattig skole i en lille by ved Mississippi-floden. Det er en urolig elevflok, der møder hende, fuldkommen umotiverede og uden tro på fremtiden. Men Benedetta giver ikke op, og bevæbnet med et historieprojekt, der tager udgangspunkt i elevernes egen slægtshistorie, får hun endelig hul igennem til eleverne og ender med også selv at blive optaget af byens historie. Ved at insistere på vigtigheden af at kende og fortælle sin historie har Lisa Wingate skrevet en gribende historisk roman. – LIBRARY JOURNAL LISA WINGATE er tidligere journalist, foredragsholder og forfatter til tredive romaner. Hun blev født i Tyskland af amerikanske forældre, men er vokset op i USA, hvor hun læste engelsk på college. Wingate fik sit store internationale gennembrud i 2017 med romanen Inden vi blev jeres, der blev solgt til udgivelse i 34 lande og lå næsten to år på New York Times’ bestsellerliste.
I de fire fortællinger, der udgør Dukkerne, plages personerne af uforklarlige sygdomme, bylder, lammelser og frostskader. De befolker en traumatisk verden, hvor flugt, flygtninge og forsvar er blevet eksistensens grundvilkår - hvis man altså vover sig udendørs. En storesøster går i hi i en kælder. En anden søster fornægter sin lillebror. En tredje søster er måske mor til sin lillebror. Et fjerde søskendepar rejser mod Ungarn med deres afdøde mor i en kiste og har forskellige udgaver af deres mors historie. Der er i det hele taget ikke noget, der er sandt længere. Alt kan jo være propaganda i dag.
Kan man få et ukorrekt juleønske opfyldt? Sigga får en lillebror juleaften. Det var ikke lige den julegave, hun havde ønsket sig. Lillebror fylder det hele, og julen er ved at drukne i gylp, babygråd og modermælk. Men heldigvis findes julemanden, og han er lidt af en røver ... “Fantastiske illustrationer” ★★★★★ 5 STJERNER i Jyllands-Posten “Stine Josefine Dige har en kæk og mundret stil, som helt sikkert vil få små læsere (lyttere) til at fryde sig. (...) Charlotte Pardis tegninger er som altid indtagende og humørfyldte, men med en helt nødvendig kant.” – Weekendavisen“Man bliver både glad og oplyst” ♥♥♥♥ i Politiken “Kandidat til at blive årets mest politisk ukorrekte børnebog (...) julehittet til de børn der har fået nye søskende for ikke så længe siden.” – Bogvægten.dk “Den oplagte bog til alle storesøstre og storebrødre her til julen.” – Når-mor-taler “En herlig fortælling om alle de følelser der helt sikkert trænger sig på, hvis man er storesøster eller storebror, og den lille ny i familien tager al opmærksomheden. (...) En helt oplagt bog til alle med små søskende, fortalt med indlevelse og masser af humor.” – Bogtanken.dk
En socialrealistisk fantasyroman, hvor styrken til at redde kongeriget, kommer fra fem glemte børn fra den yderste kant af Danmark. Tvillingerne Mark og Ivan på snart 14 år er som nat og dag og kan aldrig enes. Men da Ivan forsvinder efter en brand på skolen, opdager Mark, at han er nødt til at sætte alt ind på at få sin bror hjem igen. Mystiske ting begynder at ske, og noget kunne tyde på, at Ivans forsvinden har forbindelse til drabet på en dansk konge for over 700 år siden. Med hjælp fra sine søskende og deres særlige følgedyr må Mark finde ud af, hvordan han får åbnet fortidens port, så han kan krydse tiden og redde Ivan – og kongeriget. Ildfuglen er en serie på tre bind om de fem søskende Tanja, Vicki, Ivan, Mark og Dan i alderen 5-16 år, der får til opgave at opklare Danmarkshistoriens måske mest berømte kongemord, mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Fortidens port er første bind i serien og foregår på Lolland-Falster, hvor Erik Klipping blev født og voksede op. Trine Appel (f. 1972) er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Hun har medvirket i et hav af teaterforestillinger, flere tv-serier på DR og TV2 og diverse spillefilm. Trine Appel har tidligere udgivet et par ungdomsromaner på Politikens Forlag og arbejder også som manuskriptforfatter ved siden af skuespilleriet.
Trine Appel er tilbage med sidste bind i trilogien Ildfuglen – om Danmarkshistoriens nok mest berømte kongemord, mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Danmark befinder sig i højeste terrorberedskab efter angrebet under middelaldershowet på Moesgaard Museum. De fem søskende Vicki, Tanja, Mark, Ivan og lille Dan ved, hvem der stod bag. Kan Vicki fortælle politiet sandheden? Kan Mark fortælle, hvad han oplevede på slagmarken? Kan lille Dan fortælle, at han så et mægtigt fortidsdyr sluge en ildfugl ude over Moesgaard Strand? Ja, det kan de. Men ingen tror dem. Derfor må de fem søskende fortsætte deres jagt for at få deres fylgjedyr tilbage og finde svaret på, hvem der slog kongen Erik Klipping ihjel. Måske kan det hjælpe dem i kampen om at stoppe Ildfuglens voldsomme angreb i landet? Skæbnen fører dem til Finderup, hvor kongen blev dræbt, men også videre rundt i Danmark, hvor vigtige hændelser, både i nutid og fortid, bringer dem tættere på en opklaring af sagen. ILDFUGLEN er en serie på tre bind om de fem søskende Tanja, Vicki, Ivan, Mark og Dan, der får til opgave at opklare Danmarkshistoriens måske mest berømte kongemord, mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. EILIUNS STEMME er tredje og afsluttende bind i serien. "Afslutningen på Appels fantasy-trilogi om Ildfuglen lever helt op til de to tidligere bøger. Vild action, kærlighed og spænding gør, at man ikke kan lægge den fra sig." ★★★★★ Ekstra Bladet "Bærer tydeligt præg af et talent for at skabe cliffhangers og filmiske billeder ... båret af et solidt researcharbejde." ★★★★ Jyllands-Posten TRINE APPEL er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Hun har medvirket i et hav af teaterforestillinger, flere tv-serier på DR og TV 2 og diverse spillefilm. EILIUNS STEMME er det afsluttende bind i trilogien om Ildfuglen.
Tre uger. To søstre. Én bil. Søstre, sidste bind af prisbelønnede Raina Telgemeiers autotrilogi om barndommens udfordringer, glæder og sorger, handler om splittelse. Splittelse mellem forældrene, mellem Raina og hendes søster, Amara, og i storfamilien generelt. Men Søstre er også en roadtegneserie om at kunne tilgive og komme videre i livet. Raina Telgemeier er et af flere forfatterskaber i Cobolts nye udgivelsesrække ’Tegneserier for børn og unge’.
I Sandkassen kan alt ske, hvis man er lille nok. En bogserie til de allermindste om søskenderelationer og småbørnsliv med alt hvad det indebærer af store følelser, fysiske benspænd og jublen ved at opdage og udforske verden for allerførste gang.Bror og Marie skal ud at gå tur, men sandet er varmt. ”Av, av!” siger Bror. I skyggen er der koldt, men der er også en tidsel med stikkende torne og en mælkebøtte med dejlig bløde blomster. En historie fra Sandkassen om modsætninger og glæden ved at udforske ting.Forfatter: Katrin Quist Møller (f. 1971, København) er forfatter og uddannet cand.com i dansk og kommunikation. Katrin er medejer af koncept-og filmproduktionsselskabet Made By Us, og har inden da arbejdet 10 år i reklamebranchen som kreativ planner. Katrin har desuden arbejdet 8 år i DR, hvor hun var med til at skabe børneuniverset Ramasjang.Illustrator: Carl Quist-Møller (f. 1964) er forfatter, illustrator, animator og trommeslager. Han er uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni og har senere studeret på Danmarks Designskole. Som 20-årig illustrerede han Jungledyret Hugo, som hans far Flemming Quist Møller skrev historierne til. Quist-Møller er bedst kendt fra tv-programmet Fjernsyn for dig, hvor han fortalte løgnehistorier, så næsen den voksede.
I Sandkassen kan alt ske, hvis man er lille nok. En bogserie til de allermindste om søskenderelationer og småbørnsliv med alt hvad det indebærer af store følelser, fysiske benspænd og jublen ved at opdage og udforske verden for allerførste gang.Bror har fået nye gummistøvler og vil gerne ud at plaske i vandpytter. Desværre regner det ikke, men Marie får ham alligevel overtalt til at gå med ud og lede efter en pyt. En historie fra Sandkassen om at kunne slippe sin ærgrelse og sige pyt.Forfatter: Katrin Quist Møller (f. 1971, København) er forfatter og uddannet cand.com i dansk og kommunikation. Katrin er medejer af koncept-og filmproduktionsselskabet Made By Us, og har inden da arbejdet 10 år i reklamebranchen som kreativ planner. Katrin har desuden arbejdet 8 år i DR, hvor hun var med til at skabe børneuniverset Ramasjang.Illustrator: Carl Quist-Møller (f. 1964) er forfatter, illustrator, animator og trommeslager. Han er uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni og har senere studeret på Danmarks Designskole. Som 20-årig illustrerede han Jungledyret Hugo, som hans far Flemming Quist Møller skrev historierne til. Quist-Møller er bedst kendt fra tv-programmet Fjernsyn for dig, hvor han fortalte løgnehistorier, så næsen den voksede.
I Sandkassen kan alt ske, hvis man er lille nok. En bogserie til de allermindste om søskenderelationer og småbørnsliv med alt hvad det indebærer af store følelser, fysiske benspænd og jublen ved at opdage og udforske verden for allerførste gang.Bror er i gang med at bygge sandslot, da Marie vil låne hans skovl. ”Det er min,” siger Bror. Men da Marie lidt efter finder et flot sneglehus hun vil bruge som dør til sit sneglehus er det Bror, der gerne vil låne. En historie fra Sandkassen om forskellen på dit, mit og vores.Forfatter: Katrin Quist Møller (f. 1971, København) er forfatter og uddannet cand.com i dansk og kommunikation. Katrin er medejer af koncept-og filmproduktionsselskabet Made By Us, og har inden da arbejdet 10 år i reklamebranchen som kreativ planner. Katrin har desuden arbejdet 8 år i DR, hvor hun var med til at skabe børneuniverset Ramasjang.Illustrator: Carl Quist-Møller (f. 1964) er forfatter, illustrator, animator og trommeslager. Han er uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni og har senere studeret på Danmarks Designskole. Som 20-årig illustrerede han Jungledyret Hugo, som hans far Flemming Quist Møller skrev historierne til. Quist-Møller er bedst kendt fra tv-programmet Fjernsyn for dig, hvor han fortalte løgnehistorier, så næsen den voksede.
I Sandkassen kan alt ske, hvis man er lille nok. En bogserie til de allermindste om søskenderelationer og småbørnsliv med alt hvad det indebærer af store følelser, fysiske benspænd og jublen ved at opdage og udforske verden for allerførste gang.En dag hvor Bror går tur møder han en lille bille. Billen er ikke lille, den er en stor krokodille. Men da Marie finder Bror og siger, han er for lille til at gå tur alene, bliver Bror pludselig også en stor krokodille. En historie fra Sandkassen om forholdet mellem af føle sig stor og være lille.Forfatter: Katrin Quist Møller (f. 1971, København) er forfatter og uddannet cand.com i dansk og kommunikation. Katrin er medejer af koncept-og filmproduktionsselskabet Made By Us, og har inden da arbejdet 10 år i reklamebranchen som kreativ planner. Katrin har desuden arbejdet 8 år i DR, hvor hun var med til at skabe børneuniverset Ramasjang.Illustrator: Carl Quist-Møller (f. 1964) er forfatter, illustrator, animator og trommeslager. Han er uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni og har senere studeret på Danmarks Designskole. Som 20-årig illustrerede han Jungledyret Hugo, som hans far Flemming Quist Møller skrev historierne til. Quist-Møller er bedst kendt fra tv-programmet Fjernsyn for dig, hvor han fortalte løgnehistorier, så næsen den voksede.
13-årige Aidan kan næsten ikke trække vejret i sin store familie. Løb er hans eneste pusterum fra fire larmende søstre og to meget engagerede forældre.Midt i det hele annoncerer Aidans mor, at hun skal have endnu et barn! Men ikke til familien selv. Denne gang som surrogatmor for det homoseksuelle par, Justin og Atif.Aidan kan næsten ikke rumme det. Som om hans familie ikke er pinlig nok! Samtidig er han skræmt. Han tror nemlig, at han måske selv er homoseksuel og har svært ved at acceptere den mulighed.Hvis han dog bare kunne være som alle andre ...Fængende dannelsesroman for tweens om identitet, køn og selvaccept.
Moderne detektivserie fuld af gådefulde sager, mystiske spor og spændende opklaring – af forfatteren til den populære bestsellerserie Pigeliv. De to papsøskende, Frida og Frederik, bor på Hotel Hanegal, et 100 % økologisk og plantebaseret hotel, som deres forældre driver sammen. De er meget forskellige, men en ting er de enige om: Mysterier er til for at blive opklaret! Og mysterier er der en del af på hotellet, så de to må ud på spændende opklaringsmissioner med deres hund, Marley. Hotel Hanegal skal afholde sit første store kendisbryllup, men om morgenen overhører Frida og Frederik en fortvivlet hulken inde fra brudesuiten. Brudgommen er forsvundet, og bruden er overbevist om, der ligger en forbrydelse bag. Frida og Frederik får sat deres evner som detektiver på prøve, for hvordan kan en berømt TV-stjerne bare forsvinde, og hvordan finder man ham igen, uden paparazzierne opdager noget? Kan de overhovedet nå det, inden det er for sent? Sara Ejersbo (f. 1980) er cand. mag i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen for børnelitteratur og har arbejdet som både forlagsredaktør og oversætter. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 45 bøger for børn, unge og voksne.
Forfatter: Lone HalkjærForsideillustrator: Aske Schmidt RoseLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside forlagetkrabat.dk/boegerTobias’ forældre er taget på ferie.Vennerne Will og Jonas overnatter, og dagene skalbruges på at forsøge at komme ind i Minecraft igen.Men alt går galt. Storesøster Caroline kommeruanmeldt hjem, et bjerg af TNT eksploderer og vennerneender med at være strandet inde i Minecraft uden at ane, hvordan de finder ud igen.NOT OFFICIAL MINECRAFT PRODUCT · NOT APPROVED BY OR ASSOCIATED WITH MOJANGMålgruppe: fra 10 år. God til læsere der spiller MinecraftOm bogenTobias spiller Minecraft. En dag havner han og vennerne inde i selve spillet. For at komme ud af det igen, skal de fuldføre en mission.Til læsere af gamerbøger som bl.a. En Minecraft-zombies dagbog.Sagt om bind 1:Bibliotekernes materialevurdering: "Underholdende og spændende historie. Fin humor samtidig med moralen om at man skal holde sammen som familie. Anbefales indkøbt til PLC og folkebiblioteker." Børn og Bøger, Bianca 7. a: "Jeg vil anbefale den til folk, der godt kan lide at spille Minecraft."Nor og far læser: "Det er tydeligt at mærke, at Lone kender Minecraft. Det er en virkelig god måde at samles omkring et barns interesse og få snakket om Minecrafts mange aspekter takket være handlingen." ★★★★ Bogrummet★★★★★ Frk. West
Forfatter: Aksel Studsgarth Illustrator: Aksel Studsgarth Læs første kapitel på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/#!/products/svinetJeg stirrede ind i grisens sorte, udtryksløse øjenhuler. Så åbnede den munden på vid gab og afslørede et sæt gule, spidse hjørnetænder. Den løftede Wilma op på skulderen, som var hun en sæk kartofler, og forsvandt i menneskemængden.Onkel Jimmy har taget Wilma og Pelle med i Hekkenfeldts Sommerland. Der er rutsjebaner, radiobiler og en hel del mere uhygge, end de regnede med.Gys for unge fra 10 år.Om bogenPelle og Wilma får øje på en person klædt i et slidt grisekostume. De tror det er en maskot, men maskotternes hus brændte ned for 5 år siden. Grisen forfølger dem og kidnapper Wilma. Nu må Pelle finde hende og befri hende, inden det er for sent.
Shit! Hvordan kunne det ske? Hvordan gik min sommerferie fra at optage stunts sammen med min storebror, til at min største plageånd flytter ind? Det eneste, jeg vil, er at lave dokumentarfilm, men jeg er nødt til at arbejde på det værste sted på kloden for at få råd til et nyt kamera. Det er ikke fair. Jeg havde håbet på en ny begyndelse på gymnasiet, men det ser ikke ud til at ske. Seriøst, altså. Slutter folkeskolen aldrig? Fuck. Mit. Liv. 'Hvor vi ser stjernerne' er en stærk og nutidig ungdomsroman af Vibeke Bækkelund Lassen, som tidligere har vundet Gyldendals store konkurrence om at skrive den bedste ungdomsbog om kærlighed.
Der var engang en konge og en dronning, der lige havde været med i et eventyr og nu skulle til at leve lykkeligt til deres dages ende i det halve kongerige. Men de keder sig. Heldigvis får de hurtigt to børn, Agnes og Arthur. Men Agnes og Arthur keder sig også. Så de to børn drager af sted ind i det andet halve kongerige for at opleve noget spændende!En underspillet og underskønt illustreret billedbog, der loyalt og alligevel dristigt benytter eventyrgenren og tematiserer begrebet kedsomhed (i en tid hvor ingen tør kede sig): Her er historien om, hvad der foregår i den anden halvdel af kongeriget; den halvdel, som en nyslået konge og hans dronning ikke lever lykkeligt til deres dages ende i.
Andet bind i svenske Rebecka Aldéns Søredderne-serie er skærgårdskrimi og intens psykologisk spænding i ét. På en stenstrand i Stockholms skærgård ligger liget af en kvinde, skyllet op fra havet. For Søredderne Annika og Simon ligner det en ulykke. Men da kvindens datter dukker op, viser det sig, at hendes mor havde ringet kun få timer før og afsløret en frygtelig sandhed. Ægteparret Charlotte og Fredrik tager på en romantisk sejltur, bare de to. Men mødet med en gruppe gamle venner bringer velbevarede og fatale hemmeligheder op til overfladen. Rebecka Aldén (f. 1972) er svensk journalist og forfatter. Hendes krimiserie Søredderne foregår på en søredningsstation i Stockholms smukke skærgård og blander klassisk krimidrama med intens psykologisk spænding.
Yoggi og snestormen er en fortælling om den lille slædehundehvalp Yoggi, der bor i det nordlige Grønland. Da han en dag bliver syg, bliver han flyttet fra hundepladsen, hvor han har boet sammen med sin mor, søskende og de andre slædehunde i Aluu-spandet. Han kommer til at bo hos Hobbykusken, der ejer hundene og kører hundeslæden. Hobbykusken og Yoggi bliver gode venner, og Yoggi lærer at forstå Hobbykuskens sprog. I en farlig snestorm bliver både Yoggi, Aluu-spandet og Hobbykusken sat på en hård prøve, hvor det gælder liv eller død. Heldigvis redder Yoggi dem alle, fordi han forstår, hvad både hans menneskeven og hans hundevenner siger.
”Sort sejl” er første bind i den nye krimiserie Søredderne, der foregår i Stockholms smukke skærgård.En ensom sejlbåd driver på bølgerne i skærgården udenfor Stockholm. Da søredderen Annika går om bord, er der helt tomt. Båden er forladt. Har den revet sig løs? Ankeret er trukket op, og alle tove er på plads. Hvad er der sket?Varmen dirrer i luften, da Joanna står på molen og kigger ud over lystbådehavnen. Hun skal sejle et par dage med sin storebror Zack. Med sig ombord bærer hun en tung sorg. Kan havet og samværet med broren hele hende?Det bliver nogle stegende varme sommerdage på havet. Bagefter er alt forandret.Om forfatteren:Rebecka Aldén er journalist og forfatter til en række psykologiske thrillere, hvoraf ”Den ottende dødssynd (2017) er udkommet på dansk. ”Sort sejl” er første bind i serien Søredderne.
”Tanken om at gå rundt i mosen i mørket giver mig kuldegysninger. Nogle gange kan jeg ikke sove om natten, fordi jeg ved, at det grønne vand er lige derude bag vores hus.” Mille er 15 år og bor på en gammel gård med sine forældre og to små søskende. Bag gården ligger der en mose. Mille og hendes søskende er vokset op med historier om lygtemændene, der lurer i det grumsede vand, når mørket er faldet på. Man siger, at lygtemændene hjælper, hvis man synker ned i mosen. Men kun hvis man betaler dem. Man siger også, at de har samlet mange penge sammen efterhånden. Mille er mørkeræd. Derfor går hun aldrig uden for en dør, når solen er gået ned. Hun tror ikke på lygtemændene. Eller gør hun? En af KRABATs Vættebøger
Lilli-Rose kommer sjoskende ud mellem træerne. Hendes sorte hår er fyldt med blade. Hun klemmer de små øjne sammen og stirrer vredt på mig. ”En dag æder jeg dig,” hvisler hun med munden helt tæt på mit øre.Hendes rådne stank får mit maveindhold til at vende sig. Sigge har en søster, og selvom de to er tvillinger, ligner de overhovedet ikke hinanden. Lilli-Rose er stor og voldsom, og Sigge synes, hun ødelægger familien. Han er sikker på, hun er et forbyttet barn, men det vil hans forældre ikke tro på …En af KRABATs Vættebøger
'Død, splat og pelsdyr' er en serie om Alvin, der får en gammel egyptisk amulet foræret af sin seje Indiana Jones-agtige granonkel … men samtidig bliver Alvin de døde kæledyrs vogter. Eller rettere de ikke-helt-så-døde kæledyrs vogter: Hvis et kæledyr omkommer, men har "uafsluttede sager" i vores verden, kan det ikke finde fred.Denne bog begynder ret fredeligt, da Alvin hos nogle venner leger med de tre hyggelige marsvin Torden, Lyn og Bulder ... uden at ane den fare, naboens "kæledyr" udgør. Og så viser det sig endda, at naboen er ingen andre end Alvins ærkefjende fra skolen!Bøgerne i serien 'Død, splat og pelsdyr' kan læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge. I de andre bøger kan du læse om en halvdød hamster, en stresset zombie-kat, en ildelugtende hund, en mafioso-guldfisk, en glødende grøn kanin og en ret underlig undulat.
Det er efterår, og Bjørn og Egern er sultne. Snart skal Bjørn i vinterhi, og de to venner bliver enige om at finde noget mad. De finder bær, nødder, gulerødder, æbler og en masse andre ting, men Bjørn spiser det hele selv. Men da Bjørn skal lige til at sætte tænderne i en lækker kage, bliver hun pludselig ramt af en følelse af, at hun bør dele kagen med Egern og skovens andre dyr. Mæt og tilfreds går Bjørn nu i vinterhi, mens Egern glæder sig til at kunne dele en nød med Bjørn, når det igen bliver forår. Bagerst i bogen er der fakta-sider om, hvordan bjørne og andre dyr lever om vinteren.Underholdende og relaterbar historie om en velkendt problemstilling - her i bjørneperspektiv. Illustrationerne er fantastiske med masser af knald på farverne, dynamik og historiefortælling. De gør historien levende og humoristisk. En klar anbefaling til børnebiblioteket.Lektørudtalelsen
Albert er en hvid kanin. Hans mor og far og søskende er også hvide, og de bor i et helt hvidt hus.Men en dag dukker kaninen Theo op, og han viser Albert, at livet er fuldt af farver og sjove lege!Forord fra forfatteren:Til alle de farverige familier, små, udvidede, rodede, ordentlige, uperfekte, forskellige og ens. Til alle familier, der er unikke, som min egen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.