Bøger om Sokrates

HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.

"Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid."Svend Brinkmann Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.

"Turist i antikkens Athen" præsenterer ikke alene den nutidige turist for resterne af det antikke Athen men "befolker" også disse med stemmer, indtryk og tanker fra dengang, de var en del af en levende kultur.

Søren Kierkegaard (1813-1855) rangerer blandt de store tænkere i kristendommens historie, både herhjemme og ude i verden. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at han stillede sig afvisende til den ide, der idehistorisk udgjorde det egentligt konstituerende i kristendommen som en ny religion, nemlig ideen om Jesus Kristus som „Guds søn“.Samtidig antog Kierkegaard en Gud, der ikke var den foreliggende verdens skaber, som kristendommen antager, men en „ukendt Gud“, totalt adskilt fra den givne verden. Dermed stillede han sig ind i en religiøs tankeretning, der blev til samtidig med kristendommen, nemlig den såkaldte gnosticisme, som dog i hovedsagen var en genoplivelse af den såkaldte orficisme, der blev til i 500-tallet f.Kr..I overensstemmelse med denne åndsretning så Kierkegaard heller ikke livets rette opfyldelse i næstekærlighed, som det er almindeligt i kristendommen. Derimod tog han Sokrates til sit forbillede for tanken om en selvfornægtende „afdøen“ fra legemet, som det også var kendetegnende for den orfisk-gnostiske tradition.Kierkegaards påstand var dog, at det var sand kristendom, hvilket fra et idehistorisk synspunkt må siges at være misvisende.

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte. Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater. Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst. Uddrag af bogen Der er helkopterperspektiv og myreperspektiv, og fra begge perspektiver må man anskue sit liv og også Søren Kierkegaards værker. Jeg har skrevet mange bøger, som ser det hele lidt fra oven eller fra helikopteren og dermed giver en oversigt over hans mange værker, men skal man i dybden, så skal man som bekendt ned på jorden, hvor myrerne bevæger sig, og herfra kan man få det enkelte værk belyst. Guiderne er myreperspektiver, selvom de ikke skal betragtes som små eller uvæsentlige, og det er mit håb, at man med tiden kan tage ethvert af Kierkegaards værker i den ene hånd og en guide fra mig i den anden hånd, så man kan læse dem sideløbende. Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

De senere års skandaler inden for politik og erhvervsliv afslører en usædvanlig mangel på etik og moral blandt politikere og erhvervsledere. Spørgsmålet er derfor, om etik og moral ingen plads har i et moderne samfund, eller om vi har brug for at besinde os? I min søgen efter et svar på dette spørgsmål stødte jeg på Michel de Montaignes essays, som med sin dybe indsigt i den antikke filosofi fra Sokrates til Epiktet sammenfatter en visdom, som kan være til daglig gavn og glæde for alle. Dette udvalg af citater fra Michel de Montaignes essays er tænkt som en introduktion til tanker, som er lige så aktuelle i dag som for 400 år siden, da de blev skrevet. Det er en kunst at nyde livet er derfor tilegnet de politikere og erhvervsledere, der gik over stregen. Ingen nævnt, ingen glemt. Michel de Montaigne: En af de mest usædvanlige skikkelser i fransk filosofi er Michel de Montaigne, som levede fra 1533 til 1592. Han så ikke sig selv som filosof og kom hverken med en doktrin eller læresætninger, som skulle efterleves. Han opfattede end ikke sig selv som moralist, men var meget interesseret i, hvordan man lever ordentligt og livsklogt. Uddrag af bogen ”Værdigheder og ansvarsfulde erhverv tildeles nødvendigvis mere efter en lykkelig skæbne end efter fortjeneste.” ”Vi går mere op i, at man skal tale om os, end hvad man siger om os.” ”Man skal vogte sig for at tjene sin herre så godt, at man forhindrer ham i at belønne én efter fortjeneste.” ”Den, der forråder sandheden, forråder også løgnen.” Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.