Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Anbefalinger til sommerlæsningen

Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Jonas Jonasson
    143,94 - 218,94 kr.

    Hjulpet godt på vej af sild og snaps og gode naboer i festligt lag får iværksætteren Hugo Hamlin den strålende forretningsidé at etablere et firma, der sælger færdiglavet hævn. Og snart er Hævnen er sød A/S en blomstrende forretning. Victor Svensson har store planer for Alderheims Kunsthandel. Vejen til magt og indflydelse går via kunsthandlerens datter, Jenny, der elsker ekspressionistisk kunst mere end noget andet.Masai-medicinmanden Ole Mbatian har længe ønsket sig en søn, og til hans store glæde dumper der bogstaveligt talt en næsten fuldvoksen en af slagsen ned for fødderne af ham.I HÆVNEN ER SØD A/S forvandles de parallelle historier til én. Romanen er en humoristisk fortælling om menneskets bedste og værste sider."En skøn og humoristisk roman, der på fineste vis blander historiske personer og begivenheder med en tilpas mængde kuleskør fiktion. Jonas Jonasson er tilbage i topform!" Litteratursiden.dk

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    118,95 - 221,95 kr.

    Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

  • af Jesper Wung-Sung
    187,95 - 197,95 kr.

    I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstår og værdsætter.De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand.Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer.Derefter står hun igen ubevægelig som model.Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.

  • af Helle Helle
    137,95 - 197,95 kr.

    Flytter Bob og jeg så til Vanløse. Sådan indleder Helle Helle sin nye roman BOB.Bob ved ikke rigtig, hvad han skal. Hans kæreste har travlt med sit nye studie. Hun er hende fra de. Selv arbejder han lidt på Sømandshotellet, indretter deres nye etværelses og fortaber sig i Københavns gadenavne. Mest af alt ønsker han sig en fremtid med hende. Hun er romanens jeg-fortæller. Men hun fortæller udelukkende om Bobs liv - især det, hun ikke selv er en del af.- Tænk, at vi på et tidspunkt skal giftes og have børn. Han havde sagt den sætning tidligere, senest i forrige uge, og bagefter havde han tænkt: Sådan siger jeg ikke igen før om lang tid. Og nu havde han allerede gjort det.Helle Helle er en af Danmarks fremmeste prosaister. Hun har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists pris, De gyldne Laurbær, Holbergmedaljen og Det Danske Akademis Store Pris. Hendes bøger er oversat til 22 sprog.

  • af Ida Jessen
    147,95 - 221,95 kr.

    Året er 1754. En vogn kommer kørende over den øde jyske hede. Der er en kaptajn på vognen, Ludwig von Kahlen. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden.KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.

  • - Om kærlighedens natur
    af Lone Frank
    187,95 - 207,95 kr.

    Lydbog indlæst af Lone Frank selv.I sin nye bog sammenstykker Lone Frank brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur.Hvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig?Spørgsmålet rammer Lone Frank hårdt, da hun pludselig mister den, kærligheden. Hendes kæreste er død, familien er for længst borte, og vennerne er ikke så tæt på, som hun troede. Midt i livet går det op for hende, at hun har taget kærligheden for givet og forstået meget lidt af dens væsen og store betydning. Sædvanligvis retter vi de store spørgs- mål om kærligheden til digtere, kunstnere og filosoffer, men i sin åbne søgen efter svar vælger Lone Frank at gå nye veje. Sammen med en psykolog gransker hun sit ophav, og deres samtaler sender hende ud på en anderledes rejse – en videnskabelig undersøgelse af kærlighedens natur.Kærlighedens videnskab er en ny disciplin. Den afdækker en historie, som strækker sig fra de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for arten, til den spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende former det enkelte menneskes kærlighedsliv.Størst af alt – Om kærlighedens natur er en mosaik, hvor Lone Frank sammenstykker brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur, og samtidig en personlig opdagelsesrejse, der fører hende til et nyt sted i livet.

  • af Jonas Jonasson
    87,95 - 218,94 kr.

    "Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget" er en selvstændig opfølger til verdenssuccesen "Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt". Denne gang møder vi Allan Karlsson, når han sidder på Bali og tæller ned til sin fødselsdag. Den rastløse Allan keder sig, så hans gode ven Julius, forsøger at muntre ham op. Hvordan muntrer man en hundred og et-års fødselar bedre op, end ved at give ham et adrenalinrush i en luftballon lastet med champagne? De to flyver afsted på dagen – afsted over åbent hav, men de lander midt i Det Indiske Ocean. De frygter, at alt håb er ude, men der er et skib i det fjerne. Det er godt nok fra Nordkorea, men det er da et skib. Hvordan det skal gå de to herrer kan du læse om i denne morsomme og satirefyldte roman, som vil underholde fra start til slut.

  • af Ocean Vuong
    8,95 - 187,95 kr.

    Da sønnen Lille Hund skriver brevet er han sidst i tyverne og finder igennem det en familiehistorie som begyndte før han blev født, i Vietnam. Det bliver en indgang til dele af morens liv, som Lille Hund aldrig har kendt til, og fører til en uforglemmelig indsigt for ham.Vi er kortvarigt smukke på jorden er et vidnesbyrd om en fejlbarlig, men unægtelig kærlighed mellem en enligmor og hendes søn, og samtidig er det en fortælling om klasse, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA. Afhængighed, vold, medmenneskelighed og ømhed, alle er de at finde i denne roman om styrken i at fortælle sin egen historie og det udslettende i ikke at blive hørt.Romanen oversættes til dansk af digteren Caspar Eric.

  • af Leonora Christina Skov
    187,95 - 197,95 kr.

    ‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov er en medrivende og åbenhjertig historie om at jagte sine drømme, uanset om fremtiden ser mørk ud med tidligere fiaskoer og dårlige oplevelser. Men samtidig også en stærk fortælling om endelig at føle sig tilpas og forstå, at kærlighed og anerkendelse findes i mange former.I ‘Hvis vi ikke taler om det’ fortæller Leonora Christina Skov sin heftige historie om et liv der ligger før hendes succes med bestseller bogen ‘Den, der lever stille’. Om en opvækst i en lille by i nordsjælland, om at springe ud som lesbisk og samtidig blive fordømt af sine forældre. Leonora er fast besluttet på at finde et forlag, som vil udgive hendes skrevet bog. Uanset hvad det kræver, så har hun sat sig for mål at blive forfatter, hvilket skal vise sig at blive en hård kamp for den unge kvinde i en bogverden med uvante rammer.   Bogen er en efterfølger til den prisvindende erindringsroman ‘Den, der lever stille’. Køb bogen ‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov, om den unge kvinde der tager dig med på hendes vilde rejse om at forfølge hendes forfatterdrøm med både opture men også flere nedture, som tager overskrifterne.

  • af Simone de Beauvoir
    72,95 - 172,95 kr.

    De uadskillelige er en roman om venskabet mellem de to piger Sylvie og Andrée. Allerede fra første møde bliver Sylvie fascineret af den smukke og vidende Andrée - hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed og få hende til at gengælde sin kærlighed. Et tæt venskab vokser frem, men hele tiden i skyggen af Andrées stormfulde forelskelser, lunefulde temperament og dominerende mor. Sylvie prøver at få Andrée til at kæmpe for sin frihed og tidens begrænsende konventioner, men inden de ser sig om, er det for sent.Bogen er et unikt indblik i det venskab og den tid, der fik afgørende indflydelse på Simone de Beauvoirs liv og forfatterskab. Det er en roman om kærlighed og venskab, om frihed, restriktioner og store tab.Udgives i SKALA-serien i Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreens oversættelse, med efterord af Lilian Munk Rösing og Sylvie Le Bon de Beauvoir. 

  • af Lydia Sandgren
    187,95 - 227,95 kr.

    Samlede værker er fortællingen om Martin Berg, ejer af et mindre, skrantende forlag og fanget midt i en livskrise. Femten år tidligere forsvandt hans hustru sporløst og efterlod ham og deres to børn i et kæmpe tomrum. Nu, i en alder af halvtreds, spekulerer han på, hvad hans samlede værker egentlig består af: det tætte venskab med billedkunstneren Gustav Becker, kærligheden til hans fraværende hustru, deres to børn, og, ikke mindst, det halvfærdige manuskript der synes at håne ham og hans ungdoms drømme.Samlede værker er også fortællingen om Rakel, Martins datter. Midt i 20’erne vandrer hun rastløst rundt i Gøteborg, hvor der forberedes en stor retrospektiv udstilling af kunstneren og familievennen Gustav Beckers værker. Uanset hvor hun kigger hen, møder hun sin forsvundne mors ansigt på udstillingsplakaterne – den gådefulde Cecilia, den geniale kunstners muse. Da Rakel støder på et muligt spor af sin mors skæbne, vender det op og ned på alt.Samlede værker er en dannelsesroman, et trekantsdrama og en familiekrønike. En stor fortælling om dyb kærlighed, venskaber der holder en menneskealder, om hvordan man tager form og bliver sig selv, om ansvar og svigt – over for sig selv og over for andre. På en gang en seriøs, bevægende og dybt underholdende murstensroman fra svensk litteraturs helt nye stjerne.

  • af Peter Løhr
    73,95 - 151,95 kr.

    EN HISTORISK ROMAN OM KUNST, KRIG OG KÆRLIGHED.I Hulemennesket følger vi guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye under hans ophold i Rom i 1845, hvor det sanselige Italien lokker den unge maler ud af hulen og ind i livet på måder, der får afgørende betydning for hans senere valg om at melde sig frivilligt til krigen.Møderne under sydens sol med hjertevennen Jerichau, idolet Marstrand, frugtpigen Rosa, Thorvaldsens datter og flere andre i den danske kunstnerkoloni, driver Lundbye gennem forelskelser og svigt, manisk storhedsvanvid og selvudslettende depression, basale erkendelser og guddommelige åbenbaringer. Ind og ud af hulen mellem følelsen af at være ganske alene og forbundet til verden.J.Th. Lundbye (1818-48) er kendt for sine åbne landskaber og intime dyreskildringer, sit maniodepressive sind og spektakulært mystiske dødsfald som kun 29-årig under Treårskrigen. Inden han drager i felten i 1848, noterer han som det allersidste i sin dagbog:“Om en vildsom kugle … da vil den kun bringe et hjerte til ro, der lider af smerteligere sår.”Elleve dage senere dør Lundbye netop af en vildsom kugle, inden han overhovedet når i kamp. Men er den officielle vådeskudsforklaring virkelig sand? Eller er den en dækhistorie over et selvmord, der ville have udløst en skandale for den spæde og pressede nationalstat? 

  • af Leonora Christina Skov
    77,95 kr.

    Unik notesbog designet af Leonora Christina Skov, der har en stor kærlighed til notesbøger og altid selv har én med sig i tasken til at skrive sine tanker og ideer ned i. Derfor ved hun også, at en notesbog skal være indbydende uden at være for fin til brug og papiret skal have linjer og en tilpas sugeevne. Marmoreringen er lavet af Leonora selv og pryder også hendes roman, Hvis vi ikke taler om det. Notesbogen er som skabt til at skrive om alt det, vi ikke taler om.

  • af Nikolaj Zeuthen
    151,95 kr.

    Et digt for hver dag i sommerferiens seks uger. Det er den enkle opskrift for Nikolaj Zeuthens sjette digtsamling. Den lægger sig stilistisk set i forlængelse af "Viceværtsdigte", der udkom i 2019 og blev nomineret til Blixenprisen i kategorien Årets skønlitterære udgivelse.Vi følger digteren selv, der i en lejet bil med kone og tre børn krydser Danmark og vender hjem igen. Vi begynder i hovedstaden med strandture og familiebesøg, så går turen til Vesterhavet, og tilbage er det med stop i Århus og Fåborg. Bogen samler sig til et flygtigt danmarksbillede med sol, skyer, regn, bølger og kålorme – men også til et familieportræt med en vranten teenagedatter, brødre der slås, forlystelsesparker og andre ganske almindelige op- og nedture."Sommerferiedigte" er en ligefrem og upyntet samling, hvor lyriske figurer og ornamenter er trådt til side for nøgterne registreringer af natur, dagligdag og menneskers små udvekslinger.Om forfatteren:Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede i 2009 med digtsamlingen ”Oliebål”, der blev fulgt af romanen "Verdensmestre" i 2010. Siden er kommet romanen "Buemundet guitarfisk" og et par håndfulde øvrige titler i mange forskellige genrer, herunder tegneserie og skuespil. Zeuthen er desuden forsanger og sangskriver i orkesteret Skammens vogn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.