Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Sommerudsalg 2020

Her er den komplette oversigt over alle vores ekstra vilde sommertilbud på bøger i år. Vi ønsker dig en rigtig god sommer og læselyst.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - 4. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    81,95 - 87,95 kr.

    Det er en varm julidag. Den populære håndboldspiller Kajsa Berg er på vej til fitnesscenteret, da hun forsvinder sporløst. Umiddelbart efter bryder en skovbrand ud. Brandfolkene finder et forkullet lig af en mand lænket til et træ. Kajsa er og bliver forsvundet, og hele hendes omgangskreds ser ud til at have noget at skjule. For William Wisting bliver sagen optakten til hans livs mørkeste stunder.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 87,95 kr.

    Sammen med sin etårige datter flytter alenemoren Sofie Lunn ind i det hus, hun har arvet fra sin morfar. Morfaren var en besværlig mand med et dårligt ry, og Sofie har betalt sig fra at få huset tømt og rengjort. Tilbage er kun et aflåst pengeskab, der er boltet til kældergulvet. I pengeskabet ligger der noget, der ikke kun overrasker Sofie, men alle på politigården i Larvik. Et fund, der sætter fart i en sag, der har plaget drabsefterforsker William Wisting længe, og som har gjort ham til genstand for kritik både i medierne og internt. Nu ser Wisting en åbning, en mulig vej at gå. Men den kræver, at han bryder loyalitetsbånd og undergraver tilliden til den etat, han selv er en del af.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 87,95 kr.

    For 17 år siden ledede William Wisting politiefterforskningen af en af landets mest medieombruste sager, sagen om den forsvundne Cecilia Linde, der blev fundet myrdet. Nu er sagen i søgelyset igen, for det ser ud til, at beviserne der fældede gerningsmanden var forfalskede. Wisting bliver suspenderet, og medierne lugter blod. Wisting har brugt sit liv på at jage forbrydere, og nu er han selv den jagede. Han må arbejde i det skjulte på at finde ud af, hvem der i sin tid forfalskede beviserne, og hvad der egentlig skete dengang. Han får hjælp af sin datter, Line, der er journalist, men der er også hjælp at hente fra helt uventet side. Så forsvinder endnu en ung kvinde. Det bliver starten på et nervepirrende kapløb med tiden. VINDER AF GLASNØGLEN FOR BEDSTE NORDISKE KRIMI "Realistisk, rolig og norsk, når det er bedst." Politiken ♥♥♥♥♥

  • af Jørn Lier Horst
    87,95 - 172,95 kr.

    Wistings første sagDen norske vestfold, 1983: Julen nærmer sig, og sneen falder tungt. William Wisting er nybagt tvillingefar og nyuddannet og ambitiøs politibetjent. Under et brutalt røveri havner han i centrum for de dramatiske begivenheder, men mere erfarne politimænd overtager efterforskningen. En vennetjeneste leder ham imidlertid på sporet af en anden ­forbrydelse. En ikke alene uopklaret, men sandsynligvis også uopdaget, drabssag. For gemt og glemt i en forfalden lade står en gammel bil med et kuglehul i. Og meget tyder på, at bilens fører ikke slap levende fra skuddet. Sagen kommer til at forme William Wisting som politimand og give ham en indsigt, han vil bære med sig resten af sin karriere: Slægt skal følge slægters gang.Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. "Det vitterlig gode ved Horst er hans sagakorte konkrete prosa, hvor ord er som kniv i skede, sætninger som strammet snor om et plot fast skruet sammen med minimale omdrejninger … en sleben og spændende krimi om det Norge, vi elsker på godt og ondt - mest det første." Politiken, 5 af 6 hjerter "Læsere af Wisting-serien må naturligvis have denne historie med." Jyllands-Posten, 4 af 6 stjerner "Gedigent politiarbejde … Og i et sprog, der aldrig bliver for meget, for blodigt eller med for mange kringelkroge. Præcis som Wisting: Ligefrem, målrettet og dedikeret." Nordjyske Stiftstidende, 4 af 6 stjerner "Velskrevet og en rigtig page-turner." Knirkes Bøger, 5 af 6 stjerner "En velskrevet, nostalgisk og klassisk detektivkrimi, hvor efterforskningens spor og vildspor er i højsæde ..." Bibliotekernes lektørudtalelse "Førsteklasses nordic noir." Bogpusheren.dk, 5 af 6 stjerner "... fin underholdning til en kold weekend." Titlen.dk, 4 af 6 stjerner "En velfortalt historie, som lige er til at hygge med en søndag eftermiddag i vintersolen." Krimisiden.dk "Et kærkomment kig på Wistings unge dage. Det er sjovt at læse om den unge Wisting, hans ambitioner og hans forhold til den lille Line." Bogblogger.dk "Plottet er som altid skudsikkert og persongalleriet helt i top." Litteratursiden.dk "Det er et flot plot og på en forunderlig måde, går det hele op i en spændende enhed." Krimi-cirklen. 5 af 6 stjerner

  • - 3. Bind
    af Arne Dahl
    127,95 - 143,94 kr.

    Sam Berger er mistænkt for et mord, han ikke har begået. Hans makker, Molly Blom, ligger i koma. Berger flygter ud i skærgården, hvor han venter på ordre fra Säpos øverste chef, men det er umuligt for ham at vide, hvem han kan stole på, og hvem der har skjulte dagsordener. Stockholm trues af terror, og en eftersøgt morder, der nu også har kidnappet en pige i sin varetægt, risikerer at gå fri. Er Berger løsningen på problemerne eller en del af dem? MIDTVAND er tredje bog i Arne Dahls forføreriske spændingsserie om Berger & Blom. "Der er ingen i nordisk krimi lige nu, der kan mere end Arne Dahl." 5 stjerner, Jyllands-posten "Spring ud i det, dyk ned i Midtvands mørke og svøm med på en krævende, farlig, underholdende, uforudsigelig og suveræn oplevelse – elegant guidet af en af krimigenrens helt store mestre." Vildmedkrimi.dk " … et rent pletskud." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "Spænding, intensitet, stærke persontegninger og uventede plot. Tredje bind i Arne Dahls anmelderroste krimiserie holder fortsat de gode takter." Litteratursiden.dk " … en anderledes og spændende måde at fortælle en krimigåde på … Og det er dejligt!" Krimisiden.dk ”Det er en drilsk og legesyg thriller... Arne Dahl er en mester i at vride sit plot i nye retninger.” 4 stjerner, Ekstra Bladet

  • - 2. Bind
    af Arne Dahl
    107,95 - 127,95 kr.

    Da den tidligere politimand ved Stockholms politi Sam Berger slår øjnene op, aner han ikke, hvor han er. Alt er hvidt, en verden uden tegn. Men så står Molly Blom der, og det går op for ham, at de to er på flugt fra en retfærdighed, der er holdt op med at være retfærdig. Sam og Molly får i hemmelighed overdraget en ubehagelig sag fra fortiden. Morderen er for længst fanget og dømt, men er han virkelig den skyldige? INDLAND er en rejse ind i mørkets iskolde hjerte og den anden bog om Berger & Blom. ”En klasse for sig… Som sædvanlig dyrker Arne Dahl en prosa af noget mere ambitiøst tilsnit, end hvad vi ser i genren... Hos Dahl males der verbaltekspressionistisk, så det svenske "indlands" enorme snehvide flader får et helt særligt liv. Man kan endnu en gang konstatere, at der er krimier, og så er der Arne Dahl.” ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Jyllands-Posten “Arne Dahls fortælleglæde og talent er uomtvisteligt.” Fyens Stiftstidende "...som altid uhyre velskrevet." ★ ★ ★ ★ 4 stjerner Ekstra Bladet "INDLAND er rasende spændende, ingen tvivl om det. Det er ikke en bog, man lægger fra sig." ★ ★ ★ ★ 4 hjerter, Politiken ”Herligt med en spændende og velfortalt krimi, der ikke er forudsigelig!” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ”… højt spændingsniveau.” Lolland-Falster Folketidende ”Han forstår at konstruere sine plots” Jysk Fynske Medier ”… en forrygende fortælling, som i den grad lægger op til en efterfølger.” Krimisiden.dk ”Sådan skal en krimi skæres. Forfatteren er helt afgjort noget af det bedste på markedet netop nu.” Litteratursiden ”… masser af spænding og isafkølede gys” Bogrummet.dk ”Arne Dahls nye makkerpar, Berger og Blom, som vi mødte første gang i SKYGGEZONE er et dejligt bekendtskab, omend de to stadig ikke stoler på hinanden … At forfatteren er en fremragende skribent, slog han fast for mange år siden.” Nordjyske Stiftstidende, 4 af 6 stjerner

  • - 2. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    81,95 - 87,95 kr.

    William Wisting må genåbne en gammel forsvindingssag, da liget af en kvinde dukker op i en udgravning. Hvis hun er blevet myrdet, er der kun få dage, til forældelsesfristen for mord indtræder, og hendes morder kan gå fri for altid.Samtidig forsvinder en anden ung kvinde, og først efter nogle dage går det op for politiet, at der kan være tale om en kriminel handling. Wisting og hans hold kæmper mod tiden for måske denne gang at redde et liv – og for at kunne stille en morder til ansvar efter 25 år. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 87,95 kr.

    Døden er kommet til politimanden William Wistings nabolag. Blot tre huse fra hans hjem har en mand siddet død foran sit tv i fire måneder. Dødsfaldet trækker ingen overskrifter i aviserne, og intet tyder på, at der er noget kriminelt bag. Men noget ved sagen vækker nysgerrighed hos Wistings datter, Line, der er journalist. Netop som Line går i gang med sine undersøgelser, får politiet melding om et andet dødsfald. En mand bliver fundet død i en granplantage, og han bærer præg af at have ligget der længe. Et opsigtsvækkende fund på den døde sætter gang i en af de største menneskejagter i norsk kriminalhistorie.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 87,95 kr.

    Ove Bakkerud har planer om at tilbringe en sidste stille uge i sit sommerhus, før det skal lukkes ned for vinteren. Da han ankommer, finder han et hus i totalt kaos, hærget af indbrudstyve. Og i nabohuset ligger der en mand, der er blevet mishandlet til døde. Det er ikke første gang, drabschef William Wisting ser et grotesk drab, men den desperation, han nu er vidne til, er ny for ham. Det er, som om nogen har alt at vinde og meget lidt at tabe. Wistings uro bliver ikke mindre, da man finder flere ilde tilredte lig i den øde skærgård. Og så begynder der at falde døde fugle ned fra himlen. ”Spændende og sympatisk politikrimi." Politiken ♥♥♥♥

  • af Elizabeth Nebelong
    94,95 - 118,94 kr.

    40 nemme opskrifter på antiinflammatoriske retter. Antiinflammatorisk kost indeholder en masse vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, og kan hjælpe dig med at få en bedre fordøjelse, et mere stabilt blodsukker, en øget forbrænding og afhjælpe forskellige betændelsestilstande i kroppen. Bogen indeholder både opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. De er nemme at lave, indeholder kun få råvarer og kan laves på relativt kort tid.

  • af Lucy Dillon
    127,95 kr.

    Gina er i starten af 30’erne, hun bor i det skønneste hus og har sit eget firma som byggeprojektleder. Julen nærmer sig, da hun opdager, at hendes mand Stuart har en affære. Stuart var der for hende, da hun havde allermest brug for det. Da hun fik brystkræft, støttede han hende hele vejen, tog med hende til alle samtaler, skrev ned, hvad lægerne sagde, og stillede de rigtige spørgsmål, men så snart behandlingen var ovre, og Gina så ud til at være rask, stod sandheden om deres forhold klart.De var bare rigtig gode venner, intet andet. Gina flytter ind i en lille lejlighed og beslutter sig for at starte helt forfra. Hun laver en liste over de 100 vigtigste ting, som hun vil beholde, resten bliver givet til genbrug. Dette betyder dog, at Gina må se sin fortid i øjnene, og for at komme videre i livet må hun tilgive andre og ikke mindst sig selv.Vi møder Naomi, den uundværlige, trofaste og ærlige veninde, Buzz, en stakkels greyhound, et ægtepar, der hyrer Gina til at hjælpe med istandsættelsen af det hus, Gina altid har drømt om at bo i, Ginas mor, der ikke er den mest omgængelige person, samt den hundeglade Rachel.

  • - 1. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    81,95 - 87,95 kr.

    Det er sommer, og varmen står og dirrer i luften over Stavern. Drabsefterforsker William Wisting er på vej på ferie, da hans chef sender ham ud til et ligfund. Preben Pramm har ligget død en uge. Han er nøgen, bundet og har vært udsat for tortur. Huset er endevendt, men drabsmændene har tilsyneladende ikke fundet det, de ledte efter. Pramm havde ingen familie eller venner og ingen kontakt med mennesker omkring sig. Det er uforklarligt, hvorfor lige han skulle dø en så brutal død. NØGLEVIDNET er inspireret af en af Norges mest opsigtsvækkende drabssager. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. ”Sagen er omtalt som en af de mest brutale og bizarre drab i norsk kriminalhistorie. På min første arbejdsdag i Larvik-politiet fik jeg lov at slippe forbi polititapen og ind på gerningsstedet. Det var en speciel oplevelse at træde over dørtrinnet og og følge i fodsporene på en ukendt morder. Oplevelsen af at gå fra værelse til værelse og se de nådesløse spor efter en kamp på liv og død blev starten på mit forfatterskab.” – Jørn Lier Horst

  • af Thomas Enger
    81,95 - 87,95 kr.

    En ældre kvinde bliver mishandlet og dræbt på et pleje­hjem i Oslo. Alt tyder på, at gerningsmanden har flere ofre i tankerne. Kriminalreporter Henning Juuls søster, justitsminister Trine Juul-Osmundsen, bliver anklaget for at have forgrebet sig på en ung, mandlig politiker og modtager samtidig en trussel: Gå af, eller den virkelige sandhed om, hvad der skete en nat sidste år, kommer for en dag. Sagen udløser mediehysteri, og Trine gemmer sig i den hytte, familien tog til, da Henning og Trine var børn. Henning Juul bliver sat på plejehjemssagen, men kan ikke lade være med også at engagere sig i sin søsters sag, selv om hun ikke vil vide af ham. Så slår drabsmanden til igen. Han har stadig noget at hævne.BLODRUS er tredje roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der mistede sin søn i en brand for flere år siden og stadig kæmper med gåden om, hvad der lå bag."'Blodrus' er en rasende god spændingsroman. En af den slags, hvor tiden flyver af sted, fordi du er fanget fra første til sidste side. En bog, der stjæler dine nattetimer. ... Norge har givet os mange blændende krimiskribenter det seneste årti, og Thomas Enger placerer sig i toppen af disse forfattere. Han har, ligesom f. eks. Jo Nesbø, en evne til at skildre personer, så du føler, at du lærer dem at kende personligt i løbet af bogen."Vejle Amts Folkeblad ★★★★★"'Blodrus' er en krimi i den centrale nordiske tradition, der byder på gåder, der skal løses, og mulighed for sociale og psykologiske sonderinger i den nøgne og sårbare situation, som forbrydelsen pludseligt og ganske uventet åbner for."Jyllands-Posten

  • af Jane Faerber
    132,95 - 214,95 kr.

    LCHF - Low Carb High Fat er en kostmodel, som har taget Danmark med storm. Principperne er enkle, maden er nem og velsmagende, og effekten mærkes øjeblikkeligt!Spis dig mæt og tab dig samtidig! Det lyder næsten for godt til at være sandt. I alt for mange år har vi lært, at vægttab er ensbetydende med afsavn, lidelse og sult. Men ingen kan holde ud at være sulten i længere tid af gangen, og derfor er det projekt dømt til at mislykkes. Med LCHF starter vi et helt andet sted. Vi starter med at spise rigtig mad. Mad, som kroppen kan forstå og genkende som mad, og som vi kan spise os mætte i med god samvittighed. Når vi lægger kosten om til STRIKS LCHF og spiser få kulhydrater og mere fedt, sker der nemlig det fine, at kroppens maskineri skifter brændstof. Og i stedet for at bruge kulhydrater som energi, forbrænder kroppen nu fedt som energi. Det har den åbenlyse fordel, at kroppen nu har fri adgang til de reserver, vi i årenes løb har bygget op og lagret rundt omkring på vores krop. Med bogen her får du en livsstil, som på én gang regulerer dine hormoner, dit blodsukker og din appetit. Og kan du gætte hvad der så også sker? Så regulerer din vægt sig også! I bogen her får du:" En nem og hurtig guide, der hjælper dig i gang med LCHF" En indføring i, hvilke håndtag du kan dreje på, hvis du gerne vil gåned i vægt" Forslag til, hvordan du kan få din LCHF-kost til at spille sammen meddin træning" Hjælp til at gøre de nye vaner varige" Masser af lækre opskrifter til både hverdag og når du har gæsterOm forfatteren:Jane Faerber er 36 år, uddannet cand. mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF og Paleo. Jane er også forfatter til bestselleren LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD og blogger til dagligt på Danmarks største LCHF-blog Madbanditten.dk

  • af Jane Faerber
    132,95 - 207,95 kr.

    Står der bare altid en fødselsdag, en påskefrokost, en sommerferie eller en julemåned imellem dig og dine sunde vaner, så er dette den rigtige bog for dig. Jane Faerber viser dig, hvordan du navigerer igennem kalenderårets mange arrangementer og højtider og forener LCHF-livsstilen med både familieliv, ferier og fester - uden at du nemt falder tilbage i gamle vaner. Du får hjælp til at gøre de sunde vaner til en livsstil, og ad den vej lykkes du med at opnå dine mål for både din vægt og sundhed. Få: •Hjælp til at slippe slankekurstankerne og alligevel gå ned i vægt•Inspiration til et familieliv uden sukker og kornprodukter•Praktiske tip til sommerens grillmiddage, ferier og fester•Forslag til sukkerfri børnefødselsdag•Julemåned og nytårsfest uden afsavn og uden ekstra kilo•Over 150 nye opskrifter tilpasset sæsonens højtider og råvarerVi starter i januar og spiser os igennem de mørke måneder i varmende vintermad. Vi lærer om, hvordan vi ved at give slip på idéen om en ny restriktiv slankekur i stedet får held med at gøre de sunde vaner varige og derved lykkes med at regulere vægten ned en gang for alle. Så kommer foråret og de mange helligdage, og vi spiser varme hveder og holder påskefrokost for familien. Vi taler om, hvordan vi navigerer i en verden, hvor hygge er lig med brød. Så går vi ind i sommeren, og her skal vi grille på terrassen og spise masser af grøn mad. Vi skal også tale om, hvordan vi kommer igennem sommerferien uden at falde tilbage i de gamle vaner. I efteråret tager vi på svampejagt, laver efterårsmad og holder børnefødselsdag uden sukker. Så rammer december, hvor vi går all in på LCHF-julegodteriet og inviterer til julehygge og laver sundere julemad med et twist. Vi lægger strategi for, hvordan vi kommer igennem december måneds mange arrangementer uden flere kilo på sidebenene. Til sidst runder vi året af med et brag af en festmiddag, når vi holder nytårsaften for vennerne med en overlækker 4-retters menu.

  • af Jane Faerber
    132,95 - 207,95 kr.

    LCHF – spis dig mæt og glad er en bog til alle, der er trætte af humørsvingninger, sukkertrang, dårlig appetitregulering og ikke mindst elevatorvægt. Den er til folk, der gerne vil tabe sig, men også til dem, der har en helt normal vægt, men som døjer med uforklarlig træthed, indre uro og mangler overskud til hverdagen. Den er også til alle, der er trætte af at skulle ”passe på” og tælle kalorier, og som længes efter et liv, hvor fokus ikke hele tiden er på mad. Med LCHF – spis dig mæt og glad kan man spise sig mæt i lækker mad med god samvittighed og samtidig tilegne sig en helt ny, sund livsstil med større velvære. LCHF (Low Carb High Fat – på dansk også kendt under begrebet ”lavcarbo”), der nu er kommet til Danmark, har længe været en utrolig populær måde at spise på i vores nabolande Norge og Sverige. Op mod hver fjerde svensker spiser efter metoden, og det er fordi, der ikke er tale om en kur. Low Carb High Fat betyder bare, at man skal undgå det, som indeholder mange kulhydrater, men ikke naturlige fedtstoffer. Når man spiser LCHF, vender man på mange måder madpyramiden, som vi kender den med kød og fedt øverst, på hovedet, og spiser sig i stedet mæt i gode proteiner, bunker af grøntsager, naturligt fedt fra kød, smør, olier og fede mejeriprodukter suppleret med en smule nødder og bær – samtidig med, at man spiser mindre brød, pasta, ris osv. Hvis man gør det, vil det med det samme indvirke på ens sundhed. Med stor sandsynlighed vil man slippe af med de overflødige kilo, føle sig friskere og få andre gode flere helbredsgevinster. I Danmark har Jane Faerber, der på nettet kendt for sin utroligt populære blog madbanditten.dk, i flere år levet efter principperne i LCHF og på egen krop mærket de gode helbredsmæssige effekter. Hun giver nu sine erfaringer videre i denne bog. Her får læseren en grundig introduktion til LCHF-begrebet og samtidig 70 lækre opskrifter fra Janes eget køkken, så man selv kan komme i gang med at spise efter LCHF-principperne det samme.

  • af Jane Faerber
    132,95 - 153,95 kr.

    Brød og kager er lig med hygge! Men for mange er det en form for hygge, der efterfølges af mavepine, fordøjelsesbesvær og stor oppustet ballonmave. Men sådan behøver det ikke være! Med LCHF bager vi både brød og kager helt uden mel og sukker. Derved får vi bagværk, som sagtens kan være en del af en sund livsstil. I bogen her har vi samlet de bedste brød- og kageopskrifter fra Jane Faerbers to populære LCHF-bøgerog krydret den med 18 helt nye opskrifter. Du finder opskrifter på lækre madbrød, brød til morgenbordet, madpakken og mellemmåltidet samt kiks, knækbrød og kager til enhver lejlighed. Alle helt uden gluten, mel, gær og sukker. BOGEN HER ER TIL DIG, DER: Gerne vil spise færre kulhydrater, men ikke vil undvære brød og kager helt. Ikke tåler gluten, eller har fundet ud af, at maven er både fladere og gladere uden kornprodukter.Er træt af, at bukseknappen er ved at sprænge, hver gang du har spist en bolle!Gerne vil kunne forkæle familien med bagværk og lækkerier uden sukker og hurtige kulhydrater. Alle opskrifter er: uden mel uden gluten uden sukker uden gærOm forfatteren: Jane Faerber er uddannet cand. mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF og Paleo. LCHF brød & kager udkommer dagen inden hendes fødselsdag og hermed har hun nået at udgive tre bøger imens hun er 36 år. Herværende bog efterfølger nemlig bestsellerne LCHF spis dig mæt & glad og Mæt & slank med LCHF, der samlet er trykt i mere end 80.000 eksemplarer. Jane Faerber blogger til dagligt på Danmarks største LCHF-blog Madbanditten.dk.

  • - Forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv
    af Christian Ørsted
    248,95 kr.

    Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før?De sidste 100 år har vi udviklet stærke psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Vi kan i dag styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred over styr for at nå mål og deadlines – og mens 1400 dør af stress hvert år, styrtdykker vores kreativitet, innovation og menneskelige balance.Spørgsmålet er ikke længere, hvornår vi kører ud over kanten, men hvad vi hver især kan gøre for, at det ikke sker.Som den første professionelle ledelsesrådgiver træder Christian Ørsted i Livsfarlig ledelse frem og fortæller om de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund. Bogen går bag de lukkede døre i erhvervslivet, præsenterer chokerende cases og graver i den nyeste psykologiske forskning, for at finde sandheden om, hvorfor vi brænder ud. Den fortæller om de overraskende psykologiske kræfter, der er på spil og hvorfor vores evne til at tænke selv kortsluttes

  • af Thomas Enger
    81,95 - 87,95 kr.

    Daniel Schyman er på harejagt i sin skov i Sverige, da han bliver ramt af et skud og dræbt. Det er ikke et våde­skud.  Hedda Hellberg skulle til Italien i tre uger for at pleje sårene efter sin fars død, men hun dukker aldrig op på hotellet. Alle spor efter Hedda ender i lufthavnen i Oslo.  Henning Juuls tidligere kone, Nora Klemetsen, kendte Hedda som ung og involverer sig i hendes sag. Hun tror ikke på, at Hedda frivilligt har forladt mand og børn. Ekstra gådefuldt bliver det, da Heddas navn dukker op i forbindelse med drabet på Daniel ­Schyman.  Henning Juuls liv drejer sig kun om at finde svaret på, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras lille søn omkom. Sporene, Henning følger, dukker op i den sag, Nora arbejder med, og snart befinder de sig begge på farlig grund. Nogen er villig til at dræbe for at beskytte en hemmelighed. En hemmelighed, der har tråde tilbage til Anden Verdenskrig. VÅBENSKJOLD er fjerde, selvstændige roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der stadig kæmper med gåden om, hvem der dræbte hans søn."Enger er en glimrende plotsmedPolitikenThomas Enger skriver godt og behersker kunsten at bygge et plot op.Kristeligt DagbladBegynd ikke på denne bog, medmindre du har god tid, for den er umulig at lægge fra sig.SøndagEndnu en fremragende norsk krimiserie med en gennemgående opklaring.Lektørudtalelse

  • - 5. Bind
    af Jan Guillou
    127,95 - 218,94 kr.

    En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstandsbevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig. ”Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt. Især fordi forfatteren beskriver Johanne troværdigt, charmerende og loyalt og burde alene af den grund have seks stjerner. Den sidste må dog vente til serien er slut. Men heldige den, der også har de fire første bind til gode.” Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ”… Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue, og når han med kølig pen beskriver nazisternes afstumpede voldtægts-orgier. 'Blå Stjerne' er mere action end historietime - og det er slet ikke så tosset.” Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ” glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning.” Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★

  • af Kristina Ohlsson
    81,95 - 218,94 kr.

    En mand bliver fundet død, siddende i sin lænestol foran kaminen med et skudhul i brystet. Han har sin datters vielsesring på fingeren. En bedemand leder efter sin bror, som er forsvundet. Bedemanden er sikker på, at broren og hans familie ikke er forsvundet frivilligt. En kvinde kæmper for ikke at miste kontrollen over sit liv, mens hendes mand bliver farligere og farligere. Snart vil det være umuligt for hende at beskytte sig selv og sine børn. Fredrika Bergman må se i øjnene, at hendes liv er ved at forandre sig for altid, og Alex Recht modtager beskeder fra en anonym brevskriver, der siger han vil genoprette tingenes orden. SYNDFLODER er en intens kriminalroman, og det er den sjette, selvstændige bog i serien om Fredrika Bergman og Alex Recht.

  • - Genfortælling af de græske myter
    af Stephen Fry
    143,94 - 218,94 kr.

    Stephen Fry indfanger den græske mytologis vindunderlige historier og dens relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney. Historierne er dybt forankret i den vestlige kulturs DNA og tradition. I Stephen Frys hænder bliver fortællingerne om titanerne og guderne en underholdende og velfortalt indføring i krigsførelse, rivalisering, tilbedelse, erotik, kærlighed, livsvisdom, triumfer og tragedie. "I en tid præget af hastig glemsel og grov overfladiskhed er det en vigtig gestus, Fry gør med Mythos, der sigter efter at genfortælle de vigtigste græske myter, så alle er velkomne; det skal være en fornøjelse. Kan anbefales både til folk og fæ, unge som gamle, vidende såvel som ignoranter." Weekendavisen "Mythos af Stephen Fry er en humoristisk og episk genfortælling af de græske myter ... Mythos var en fremragende læseoplevelse og i skrivende stund årets bedste. Så hvis du er til græske fortællinger, der kan lidt noget andet end Homers trivielle vers, så er Mythos et fint supplement til din samling." Titlen.dk, 5 af 5 stjerner. "En helt fantastisk genfortælling af den lidenskabelige og krigeriske græske mytologi. Stephen Frys store kærlighed til den græske mytologi er tydelig gennem hele bogen, og han sprog er velvalgt, humoristisk uden at dominere …" Lektør "Fornøjeligt uformel, og alligevel fuld af den litterære arv." The Guardian "Perfekt til det 21. århundrede." The Times "Myterne er genfortalt med både humor og med så naturlig en stemme, at det bliver charmerende og en virkelig god læseoplevelse." Litteraterne.com "Den græske mytologis væsen bliver vagt til live og genfortalt på charmerende og levende vis af Stephen Fry." Trolderier.dk, 5 af 5 stjerner "Alt i alt har Stephen Fry skrevet en fremragende bog ... Man behøver ikke at være historisk interesseret for at læse denne bog - den er bare underholdende, fascinerende og fængslende - så sæt i gang ..." Bogfidusen.dk, 6 af 6 stjerner

  • - Forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden
    af Christian Ørsted
    248,95 kr.

    Vi løber hurtigere og hurtigere. Men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været så uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det vi har lært om forandringer og forandringsledelse de sidste årtier er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater? Og hvad hvis mange ledere tror, de gør det helt rigtige, selvom de utilsigtet forværrer situationen? Eller hvis modstand mod forandring ikke er den naturlige reaktion på forandringer, men et symptom på, at man ledelsesmæssigt har gjort noget galt? I en usikker verden er vi nødt til at se andre steder efter løsninger frem for at øge presset på den enkelte fagperson eller pakke tingene pænere ind i professionel kommunikation om høje mål og større mening. Meget af det vi gør, når vi håndterer forandringer i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget der alligevel ikke nytter noget og til en undtagelse i vores hverdag. Forandringer er ikke en undtagelse. Det er hverdag, og det er noget, som vi er nødt til at blive dygtige til at håndtere sammen. Fatale forandringer giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for både ledere og medarbejdere, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv. Bogen følger op på en af de senere års bedst sælgende bøger om ledelse – Livsfarlig ledelse – der har solgt over 40.000 eksemplarer.

  • af Stephen Fry
    143,94 - 218,94 kr.

    Der er helte – og så er der græske helte.Stephen Fry genfortæller de græske heltes historier. Der er hårrejsende jagter, farefulde færd gennem sindrige labyrinter, umulige gåder og blodtørstige monstre.Historierne om os dødelige mænd og kvinder og hvad vi er i stand til, når heltemodet er størst, er dramatiske og morsomme, tragiske og tidløse.I HELTE indfanger Stephen Fry den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til ­Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney.

  • - De skønneste livretter til hele familien
    af Ann-Christine Hellerup Brandt
    217,95 kr.

    Valdemarsro er på banen igen med en ny super lækker kogebog med nem hverdags aftensmad for hele familien. Valdemarsro kender de fleste fra Ann-Christine Hellerup Brandt’s madblog, hvor hun har fået enormt mange følgere hver dag og deler ud af hundredevis af spændende lækre madopskrifter til hele familien. Valdemarsro aftensmad kogebogen er en flot tyk bog i hårdt omslag, som nemt guider dig til at lave lækker mad. Den er fyldt med over 200 opskrifter med alt ligefra pastaopskrifter, thailands og indisk mad. Tanken med bogen er at modsat bloggen lade kunden være offline og blot fordybe sig i madlavningen og det er lykkedes enormt godt. Så køb bogen og få en masse god inspiration til lækker hverdagsmad og vær offline med familien. 

  • af Anne Hjernøe
    147,95 - 187,95 kr.

    Slut med mellemmåltider! En spændende inspiration og motivations bog, til at få tips og tricks til at blive stærkere med gode træningsprogrammer, hvor du her også nok skal blive mæt, med en 14-dages kostplan, og alle de mange lækre og sunde opskrifter. Bare roligt, det hele er lettere end du tror. Anne Hjernøe troede, hun kunne gå og tabe sig over 20 kilo i fred og ro. Men efter deltagelse i et tv-program fik hun så meget opmærksomhed fra andre personer, der ønskede at få at vide, hvordan hun havde gjort, og om hun ville dele sine gode råd. Dette blev den væsentlige årsag til, at Anne valgte at skrive denne fantastiske bog. Der er så mange mennesker, som går og rundt og ikke føler sig tilpas med sin krop. Mennesker som ønsker at finde det lille trick i hverdagen, der kan få dem til at smide de overskydende kilo, uden det skal blive for hårdt, og uden det skal påvirke deres daglige vaner. Men findes dette trick virkelig, eller det bare hårdt arbejde? Ja til begge dele. I bogen kommer du helt tæt på Anne Hjernøe, og hvad der viste sig at være tricket for hende og det, der accelereret hendes vægttabsforløb. Du får et indblik i hvad der skete og hvordan det gik. En historie, der bl.a. indeholder en forståelse af, at mellemmåltider er en af de store syndere. Anne har tabt sig over 20 kilo på et år, men hendes primære fokus har ikke blot været at få kiloene ned på vægten. Hun ønskede en krop, der er så sund og stærk, at den kan holde skavankerne fra døren og holde i mange år fremover. Selvom undskyldninger som travlhed, småskavanker, overgangsalder og bare generel manglende motivation spænder ben i det daglige, motiverer hun dig til selv at tage skridtet og viser, at det måske slet ikke behøver at være så svært.

  • af Leonora Christina Skov
    107,95 - 132,95 kr.

    Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over. Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Leonora Christina Skov (f. 1976) har senest udgivet den anmelderroste, autofiktive bestseller Den, der lever stille, som beskriver Leonoras opvækst og et barns higen efter forældrenes kærlighed og anerkendelse. Tidligere har Leonora skrevet romanerne: Hvor intet bryder vinden, Førsteelskeren, Silhuet af en synder, Champagnepigen og Rygsvømmeren. Hendes forfatterskab er oversat til tysk, hollandsk, tjekkisk, norsk og spansk. Hun er litteraturanmelder ved Weekendavisen, mag.art. i litteraturvidenskab og har modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat. Leonora Christina Skov blev i 2019 tildelt boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, blandt andet for sin roman Den, der lever stille. Leonora har en populær Instagram-profil, hvor hun deler tanker og fotos fra sit forfatterskab.

  • - Den umoderne guide til at skabe forandringer imod alle odds
    af Morten Münster
    147,95 - 231,95 kr.

    Proppet med hverdagseksempler sætter han fingereren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, men ligeså vigtigt giver han konkrete råd til, hvordan man overkommer mange af de benspænd, vi oplever, og får sat fut på forandringerne.I bogen finder du blandt andet ud af Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment) Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’ Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøsBogen er ligesom Jytte fra Marketing målrettet alle, der arbejder med forandringer på alle niveauer i en organisation. Uanset om den organisation er en kommune, en virksomhed eller et parforhold.

  • af Jerk W. Langer & Jens Linnet
    187,95 - 231,95 kr.

    Mere end en million voksne danskere har forhøjet blodtryk og dermed øget risiko for blodprop og hjerneblødning. Nu viser forskningen, at en særlig måde at spise på kan være nøglen til at sænke trykket. Resultaterne kan måles allerede efter to uger. Den nye bog, skrevet af to danske læger, gør det let og overskueligt at spise sig til et sundere blodtryk i lækker mad til alle dagens måltider. Hvad har rødbeder, spinat, rucolasalat, laks og rugbrød til fælles? De kan på forskellig vis lægge en dæmper på blodtrykket. Og det er de ikke alene om. Der findes et væld af skønne madvarer at vælge mellem, hvis man vil spise sig til et sundere blodtryk, men kunsten er at kombinere dem rigtigt. Det dokumenterer de senere års forskning i sammenhængen mellem mad og blodtryk. Men hvordan skal man helt præcis spise, hvis man vil opnå den størst tænkelige gevinst for sit blodtryk uden at føle, at man går glip af bordets glæder eller spilder alt for meget tid på at lave specialkost? Det har de to læger og livsnydere Jerk W. Langer og Jens Linnet et kvalificeret bud på. Med afsæt i den nyeste forskning og mange årtiers erfaring med at ændre vaner hos blodtrykspatienter har de udviklet en kostplan fyldt med lækker mad, som både mætter og lægger en dæmper på "den stille dræber", som forhøjet blodtryk også kaldes. Opskrifterne kombinerer principperne fra den såkaldte DASH-kost, der har dokumenteret sin evne til at sænke blodtrykket i talrige videnskabelige studier, med den nyeste viden om antiinflammatorisk kost – med særligt fokus på råvarer, som specifikt gavner blodtrykket med naturens egne midler. Jerk W. Langer (f. 1960) er læge og foredragsholder og har skrevet adskillige bøger om sundhed, sygdom, motion og kost. Han skriver og fortæller om de nyeste trends og den seneste forskning i en lang række dagblade, magasiner og tidsskrifter (bl.a. I Form, Ude og Hjemme, Ekstra Bladet) og er en hyppig anvendt ekspert i tv og radio, bl.a. på TV2-programmet En kur der dur. Jerk W. Langer er en af landets mest benyttede foredragsholdere. Jens Linnet (f. 1956). Speciallæge i almen medicin. Praktiserende læge med mere end 30 års erfaring i at behandle mennesker med forhøjet blodtryk og de følgesygdomme, som et forhøjet blodtryk kan give. I sin fritid passioneret hobbykok og livsnyder, der nægter at gå på kompromis med den gode smag.

  • af Sara Omar
    127,95 - 137,95 kr.

    Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.