Bøger om Sparsommelighed

Nu om dage skal bondegårde helst være så store som muligt for at være rentable i nutidens målestok. Men der var engang for ikke så længe siden, hvor indtægterne fra et lille husmandsbrug som ’Den lille bondegård ved mosen’ ved bondefamiliens slidsomme arbejde og nøjsom sparsommelighed kunne brødføde en stor familie. Fortællingerne i bogen indeholder autentiske anekdoter, som måske kunne være foregået på en hvilken som helst anden lille bondegård. Men da bondegården lå tæt ved en mose beskrives især også tørvemosens store betydning for det lille samfund såvel som arbejdssted i forbindelse med tørvegravning, opdyrkning og græsning af dyr som i forbindelse med rekreative aktiviteter såsom jagt, lystfiskeri, leg og vandreture, hvor mosens skønne, særegne natur gratis blev nydt med alle sanser. Uddrag af bogen Om efteråret var det især meget interessant for Jesper at iagttage stærene, når de om aftenen i gigantiske flokke samlede sig i mosen og omkring den lille bondegård. Senere på aftenen slog fuglene sig ned for at overnatte i tagrørene, der groede i sumpene og vandet omkring mosens søer. Der hørtes et gigantisk spektakel af vingesus og skræppende stære, inden de endelig faldt til ro for natten. Efter nogle uger, når stærene havde samlet sig i passende flokke, fløj de sydpå for at overvintre. Jesper og de andre børn, der boede omkring mosen, var vant til de mange stære, men det var altid lige fascinerende at følge flokkene blive større og større, indtil de en dag var borte. Når stærene var fløjet sydover, var det tegn på, at vinteren hastigt nærmede sig, og snart ville mange af fuglestemmerne i mosen forstumme og holde en velfortjent pause indtil næste forår. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.

Barndom på brosten er et tidsbillede fra mellemkrigsårene, oplevet i latinerkvarteret omkring Regensen, Frue Kirke og Kultorvet i København, men beskrivelserne rækker meget længere ud i landet.Det var en fattig tid med megen sparsommelighed, men også med stor vilje til at klare sig selv. Der er både stille skæbner og skæve eksistenser, småhandlende og det pæne borgerskab.Hvad talte man om, hvordan morede man sig, hvordan var arbejdet og eksistensvilkårene? Alt det og meget mere tegnes med et glimt i øjet, men også med alvor. Læs om tiden for snart hundrede år siden, og se, hvordan vore aner klarede de vanskelige år. Uddrag af bogenNetop i de år så vi noget helt nyt. Vi kom ikke så meget i biografen som i teateret, men vi måtte dog ind i det nye Palladium på Vesterbro, for dér var der kommet noget helt utroligt.Inden filmen begyndte, hørte vi den dejligste musik, og op ad gulvet drejede kinoorgelet med musikeren. Det var nyt og spændende, og det lød vældig godt.På Hovedbanegården var der sandelig også noget nyt, for i 1935 åbnede Kino ”Den vide verden”. Det var en service for de rejsende, der måtte have en længere ventetid, så kunne de løse en ret billig billet og sætte sig ind på en tilfældig plads i biografen for at se, hvad vi i dag vel nærmest vil kalde en ugeavis. Det var nyheder fra ind- og udland, og optagelserne kørte en time, så begyndte de forfra. Slutningen var altid en tegnefilm. Det var nok den biograf, jeg kom mest i, billetterne var billige, og mor holdt af at blive opdateret om, hvad der skete, og det gjorde far også. Om forfatterenBirthe Gyldion Kristensen har gennem hele livet har haft et skrivegen samtidig med en stor historisk interesse. Det har udmøntet sig i en udgivelse om en østfynsk kommunes historie og siden i flere romaner. Her kan nævnes Teknisk vidunder, der handler om navnløse sæddonorer og de børn, der kommer til verden uden at kunne finde sine aner på fædrene side. En munter historie med titlen En underlig historie bevæger sig både i nutiden og tilbage til 1600-tallet.