Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
den uanstændige madam D består af den skøre kones tale, når hun tager det, de andre kalder galskab, på sig: sin kamp for at forstå døden og volden, sine metafysiske spekulationer og sin vrede mod sit århundredes mand. Erindringer blander sig med stumper af samtaler og længere dialoger uden at danne et fremadskridende narrativ, men bogens situation er enkel nok: Jeg-fortælleren Hillé har mistet sin mand Ehud og er flyttet ind under trappen i sit hus, hvor hun nu hjemsøges af de døde og af landsbysamfundet omkring hende. Romanen bliver på denne måde til en diskussion af både åndelige og konkrete sociale vilkår set fra en håbløst isoleret position: den gale enkekvindes.Hilda Hilst (1930-2004) skrev lyrik, dramatik og prosa og hendes omfattende forfatterskab kredsede bl.a. om sindssyge, seksualitet og religiøs splittelse. I modsætning til eksempelvis sin ven og landsfælle, Clarice Lispector, valgte Hilst at udkomme på mindre forlag og ofte i særudgivelser, og hendes modvilje mod det litterære etablissement har medvirket til, at udlandet har været lang tid om at opdage hende. den uanstændige madam D er den første udgivelse af Hilda Hilst på dansk.
Gyserne centrerer sig om Ribe og dets historie og foregår på gader, værtshuse, cafeer, kirkegårde, kirker og klostre. De foregår i nutiden, men plottet er hentet fra Ribes tusindårige fortid. Torben Bramming, der har udgivet en lang række bøger om Ribes middelalder, renæssance, 1800-tal og byens hekse bruger denne viden til at skabe otte fortællinger i M. R. James stil. Der er en vampyrhistorie med litterære forbindelser til Europa, heksehistorier fra Ribes uhyggelige fortid og spøgelseshistorier fra krypterne under domkirken. Fortællingerne suppleres med sort-hvid fotos af Folmer Iversen, som giver stemningsfulde bidrag og følger historierne.Torben Bramming er præst ved Ribe domkirke og Seem kirke og leder af kulturcenteret Taarnborg, som er H.A. Brorsons gamle bispegård. Her bor han og hans kone, Bente Møll Bramming i kannikkehuset, hvis ældste dele er fra 1450. Torben Bramming seneste udgivelser er: "Da vikingerne mødte korset" (2018), "Rantzau den hellige kriger" (2016) og med Bente Bramming "Brorson - sjælens digter" (2015).
Letlæsning - Lix = 25.4 (ml = 7.8 lo = 17.5)Canterville-spøgelset er ikke glad for, at familien Otis flytter ind på hans slot, men han er ret sikker på, at han hurtigt kan slippe af med dem igen. Hans raslende lænker og natlige optræden som hovedløs jarl har aldrig tidligere slået fejl. Men familien Otis er ikke spor bange for spøgelser, og de er mindst lige så opsatte på at slippe af med Canterville-spøgelset.Denne serie giver god underholdning og læsetræning til børn, der allerede er godt i gang med læsningen. Hver bog indeholder enten en længere historie, der er inddelt i kapitler, eller flere korte historier. Teksterne er læseteknisk bearbejdede, og bøgerne er gennemillustrerede med flotte, humoristiske tegninger, der understøtter læsningen.2-5 kl.
Freyja arbejder på et slot som tjener for den kongelige familie og slottets gæster. En formiddag kommer en budbringer til slottet med besked om, at der vil stå en fjendehær uden for slottets mure, før solen går ned. Straks begynder byen at gøre klar til kamp. Kongen køber tid, så han kan forberede sig til slaget ved at sende sig selv til et andet slot, hvor tiden bøjes efter hans vilje. Uvilligt kommer Freyja med og må bruge de næste elleve dage på dette trolddomsslot. Slottets beboere, der består af spøgelserne af fordums konger, holder hende med selskab og opfordrer hende til at udforske sine nye og alligevel velkendte omgivelser. Med deres hjælp hører hun slottets historie og begynder at forstå, hvad der kræves af en konge. Samtidig begynder hun også at forstå sin egen konge, der ihærdigt forbereder sig på at beskytte sit rige.
Man skal ikke lege med spøgelser. Johan på 14 og Line og Dorte, der er jævnaldrende, kunne godt tænke sig at se, hvordan et spøgelse ser ud. Men man skal passe rigtig meget på, hvad man ønsker sig. Man kan risikere, at ønsket går i opfyldelse. Det er netop, hvad der sker. Pludselig har de tre unge fået en ubehagelig følgesvend. Den er der altid. Både om dagen og om natten. De kan mærke den. Og føle den. Men ikke se noget. Johan får de frygteligste mareridt. Dorte og Line er skræmt fra vid og sans. Men hvad er det for et væsen, der følger efter dem? Er det et rigtigt spøgelse? Eller er det noget helt andet og meget værre? Kender de nogen, som kan hjælpe? En præst, måske? Men så kommer Johan i tanker om en person, som virkelig skræmmer ham – Den blinde nonne …
Naira elsker at køre speedway. Hver sommer er hun på lejr med sin klub. Naira er spændt. Hun skal optræde og køre løb på sin nye 85 kubik cykel.
Jonas og hans far og mor flytter ind i et ældgammelt, mørkt og uhyggeligt hus. Men Jonas mærker hurtigt, at ikke alt er, som det skal være. Den gamle kokkepige advarer ham om, at ”huset vil æde dig levende”. Der går ikke længe, før Jonas mærker, at de bestemt ikke er alene. I mørket om natten hører og ser han spøgelset af en død dreng, der går igen i husets mørke gange. Men hvad vil spøgelsesdrengen? Hvad leder han efter? Hævn, måske? Hvem skal dø nu i nat?Jonas er rædselsslagen af skræk. Men hans eneste ven i skolen, Tore, som han vistnok også er lidt forelsket i, tror ikke på spøgelser. En sen nat mødes de i huset, går ned i den dybe kælder for at finde spøgelset og få svar på, hvem han er, og hvorfor han hjemsøger huset. Men er det spøgelsesdrengen, de møder, eller er det noget meget værre? Måske en ond dæmon fra helvede? De søger svar, og de får dem, men det kan godt være, at de aldrig skulle have spurgt – svaret er rædselsvækkende.
Alle og enhver ved, at den gamle Fergusongård er hjemsøgt – alle undtagen Katies forældre. Da familien Skæbnetro køber den uhyggelige gård for at lave den om til en kombination af selskabslokaler og hjem, er Katie forfærdet. Kun hendes fætre Grady og Mack er modige nok til at trodse rygterne, spøgelserne og sågar det tredje trin på verandaen for at besøge sit nye uhyggelige hjem.Da de tre gør en overraskende opdagelse på det gamle høloft, indser de, at gården har en hemmelighed. En stor hemmelighed. De beslutter sig for at afsløre sandheden, men oddsene er ikke gode. Det hjælper ikke, at deres gnavne nabo, Grimscroft, selv har en dyster grund til, at han selv gerne vil afsløre mysteriet. Og hvad der er værre: Hans sleske charme har gjort, at Katies forældre har givet ham ubegrænset adgang til hele gården. Kom og vær med i Katie, Grady og Macks kamp for at overvinde Grimscroft og en gang for alle afsløre sandheden om den mystiske Fergusongård.
En mørk og regnvåd nat kører en bil med Johan på 13 og hans far og mor tør for benzin på en øde landevej. Johans forældre går efter hjælp. Johan bliver alene tilbage. Pludselig ser Johan et svagt lys langt inde mellem skovens træer. Han er utryg ved at være alene og går efter lyset. Men det, som Johan finder langt inde i skoven, er ikke hjælp, men et stort, gammelt og forladt hus. Her bor ingen mennesker – ingen levende i hvert fald. Den eneste, som er hjemme, er spøgelset af en ung pige, der for mange år siden blev myrdet i huset. Men hvor? Og hvor er liget? Hvem var morderen? Måske er morderens onde spøgelse her også? Johan finder en skjult gang, der fører dybt ind til husets hemmelige rum. Men én eller anden følger efter ham. Johan kan høre de listende, skæbnesvangre fodtrin nærme sig. Er det morderens spøgelse, eller er det noget meget, meget værre?
Sultne spøgelser er en fortælling om to venner, Abel og Teiner, som har forladt Danmark for at bosætte sig i feriebyen Hua Hin i Thailand, hvor expats fra hele verden danser rundt om guldkalven i deres higen efter det søde liv på første klasse. Abel bliver rejseleder, og Teiner arbejder som musiker, da de beslutter sig for at skrive en bog sammen om kærlighedens vilkår mellem mennesker fra to vidt forskellige kulturer. Under arbejdet med bogen møder de den stenrige englænder Larry, der med sin kæreste, Pun, køber ejendomme, spiller golf og åbner en engelsk pub. Andre personer er en belgisk elefantpige og hendes thailandske kæreste, den danske munk Wilhelm, hippien Jake, den transkønnede Jeab og caféejeren Lars. Netop som bogen er ved at tage form, drages de to hovedpersoner ufrivilligt ind i et mystisk spil, hvor grådige skikkelser dukker frem af mørket. Læserne føres ned i dybe grotter, besøger de fordruknes helvede og tages med til expat-jetsettets vellystige liv i Vietnam og Laos. Uddrag af bogen Himlen er oversået med stjerner. Et betagende syn, som de skræmte turister inde i kahytten går glip af. De stirrer tomt hen for sig med bange øjne. Hvorfor vil de ikke ud af den kahyt? Hvorfor vil de ikke se, hvad der sker? Kahytten er tung af tropisk varme og fugt, men de bliver siddende i de leddeløse flysæder, hvor det flængede plastbetræk får tøjet til at klistre mod huden som våde lagner. – En skam, at folk ikke vil ud og nyde stjernehimlen, siger jeg til Holger og Sigrid, der er faldet til ro nu. – Det kan godt komme til at tage nogle timer, men der er skønt heroppe på taget. Vi har ingen forbindelse med fastlandet, og jeg aner ikke hvor langt, vi er fra Phnom Penh, siger jeg til Holger i et forsøg på at få ham over på min side. – Vil det sige, du ikke ved, hvor vi er? Sigrids stemme lyder skingert gennem natten. Om forfatterne Flemming Thomsen (f. 1957) er journalist og uddannet på Københavns Universitet, arbejder i Sydøstasien og Australien. Niels Seeberg (f. 1956) er uddannet på DJH og bosat i Thailand siden 2006, arbejder som journalist og rejseleder i det meste af verden.
'Død, splat og pelsdyr' er en serie om Alvin, der får en gammel egyptisk amulet foræret af sin seje Indiana Jones-agtige granonkel … men samtidig bliver Alvin de døde kæledyrs vogter. Eller rettere de ikke-helt-så-døde kæledyrs vogter: Hvis et kæledyr omkommer, men har "uafsluttede sager" i vores verden, kan det ikke finde fred.Denne bog begynder ellers godt med et tryllenummer, hvor Alvin og hans ven skal trække en tøjkanin op af en hat. Desværre er det en glødende grøn og halvdød zombie-kanin med blodspor i pelsen, de får fat i. Den truer med at forpeste resten af Alvins liv, hvis ikke han gennemsøger naboens have ved nattetide ...Bøgerne i serien 'Død, splat og pelsdyr' kan læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge. I de andre bøger kan du læse om en halvdød hamster, en stresset zombie-kat, en ildelugtende hund og en mafioso-guldfisk.
– Spøgelset, hvæser hun og ser på ham med øjne, der er sorte som peberkorn. – Det spøger i huset. Morderen Mordéns datter spøger på loftet. Blodige Mary. Hun får ingen fred i graven, den stakkels pige. Så hun går rundt deroppe og klager og græder. Hver nat ved fuldmåne viser hun sig. Og ikke kun der … Nå, I har ikke hørt hende endnu. Vent bare. Ak, ak, ak. Tøjet er blodigt, og hun holder sit nyfødte barn i favnen. Ak, ak, ak. Det er uhyggeligt … Hvad er det for nogle uhyggelige ting, der foregår på loftet i det gamle hus, som William og hans forældre for nylig er flyttet ind i? Bor der en vampyr i den sorte kiste deroppe? Eller er det Blodige Mary, der skræmmer familien, så de knap kan sove … Til sidst beslutter William sig for at undersøge mysteriet. Han har Linnea og Oscar til at hjælpe sig. Og Blomsten selvfølgelig. Men tør de overhovedet snige sig op ad den knirkende trappe en nat, når fuldmånen skinner ind gennem det beskidte loftsvindue …
Sort Hest & Hvid Hest vil bygge et halloweenslot til byens børn. Hvid Hest, der ikke kan få nok af gys og gru, vil naturligvis finde et ægte spøgelse til deres halloweenslot. Sproget kan være spøjst som de to heste, hvor der måske en gang i mellem skal en hjælpende hånd til. Der er plads til grin, spørgsmål og til fordybelse i bogen.
”Helene tænkte på kød i køleskabet. Forestillede sig lemmerne, stadig genkendelige som dele fra et menneske, nu bare kød. De to mænd havde delt offerets penis, stod der. Han havde svaret på en annonce om at blive spist, så teknisk set var han ikke offer men gæst. Elektriske pile skød gennem nervebanerne og fik fingrene til at knitre, benene blev urolige, Helene gned sig med hænderne på begge arme.”Kød er en sanselig novellesamling fra forfatteren til vampyrromanerne Bid (2008) og Mørke (2014). Personerne træffer valg, der kan ændre deres liv og få fatale konsekvenser. Helene betaler Monsieur Viande for at arrangere en fest, hvor hun bliver den eneste gæst og alt vil være, nøjagtig som hun ønsker det. Astrid inviterer en mand, hun har mødt på en datingside, hjem til sig. Britt finder en ting i kælderen, hun ville ønske, hun aldrig havde set. Og da Mette opdager, hun igen har fået børneorm, beslutter hun at det er sidste gang. Nu må svineriet altså slutte. Livet er for kort til orm. Fortællingerne blander gys og fantasy med realisme. Velkommen til et univers med utroskab og voldtægtsmænd, spøgelser og zombier.
En lyd i natten, et gulv, der knirker, og et værelse, der bliver foruroligende køligt. De er set i alle former og farver, fra dystre grå damer til kulørte mareridtI årtier har efterforskere og medier viet deres liv til at trænge gennem sløret og få kontakt med den anden side. Uanset om spøgelser er de dødes sjæle, huller i tiden eller væsener fra andre dimensioner, så har vi reageret med frygt og fascination på deres skrækindjagende spøgerier.Tag med på en gennemillustreret spændende og fantasifuld rejse i de myter, legender og sære historier, der findes om spøgelser.Bogens illustrationer består af små tegninger, helsides tegninger og tegneserier.Indeholder desuden indholdsfortegnelse, ordliste og stikordsregister.
'Død, splat og pelsdyr' er en serie om Alvin, der får en gammel egyptisk amulet foræret af sin seje Indiana Jones-agtige granonkel … men samtidig bliver Alvin de døde kæledyrs vogter. Eller rettere de ikke-helt-så-døde kæledyrs vogter: Hvis et kæledyr omkommer, men har "uafsluttede sager" i vores verden, kan det ikke finde fred.Denne bog begynder i skolekøkkenet, hvor Alvin og hans ven er ved at lave en smoothie, indtil en forpjusket neongrøn fjerbold af en undulat kommer på tværs og kræver retfærdighed for sin gamle ejer ... der tilfældigvis er den ene af de citronsure kantinedamer på Alvins skole!Bøgerne i serien 'Død, splat og pelsdyr' kan læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge. I de andre bøger kan du læse om en halvdød hamster, en stresset zombie-kat, en ildelugtende hund, en mafioso-guldfisk og en glødende grøn kanin.
Troldmanden, heksen og spøgelset er på besøg fra Trylleland. For at komme hjem igen, skal de bruge troldmandens magiske tryllestav; men nu er tryllestaven forsvundet. ”Tryllestaven kan være farlig i de forkerte hænder,” siger troldmanden. Da drillesyge Didrik er i nærheden, sker der det, der ikke må ske, og det er lige ved at gå helt galt til sidst … Om forfatteren Pia Ribberholt har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.
Da den succesfulde advokat Matt finder et hus fra middelalderen, der er til salg, beslutter han sig for at opgive sin karriere for at leje det ud som sommerhus. Det viser sig at være en klog beslutning, da reservationerne til huset, der ligger i hjertet af den gamle bydel i Brighton, vælter ind. Men huset gemmer på en mørk hemmelighed, og gæsterne bliver hjemsøgt af spøgelser fra fortiden. Da en gæst giver Matt en middelalderlig hat, der er fundet i ’Underverdenen’, går det op for ham, at fortid og nutid er flettet sammen. Alle spor synes at føre til Deryk Carver, ejeren af pubben Den Sorte Løve, døde på gruopvækkende vis i det sekstende århundrede. Matt er desperat efter at finde sandheden bag det hele og begiver sig på allehelgensaften ud på en rejse. Den sorte løve er første bind i serien Spøgelser fra fortiden. Uddrag af bogen ”Goddag, du taler med Craig.” ”Hej, Craig, mit navn er Matt. Jeg har lige set din annonce i Argus, så jeg ville høre, om huset stadig er til salg?” ”Vi har et par stykker til salg for tiden. Hvilken annonce drejer det sig om?” spurgte Craig. ”Black Lion Cottage, jeg så den i dagens avis.” ”Lad mig lige tjekke min computer. Ah, her er den, ja, det er stadig til salg.” ”Perfekt. Hvem er det egentlig, der ejer huset? Det er jo en af de ældste bygninger i Brighton.” ”De sælger af personlige årsager. De er klar på en hurtig handel.” Matt arrangerede en fremvisning med det samme. Imens han ventede på Craig uden for boligen, studerede han den karakterfulde treetagers bygning, som bestod af tre rækkehuse. De øvre etager var større end stueetagen og strakte sig ud over den, således de kunne være så brede som muligt. En mand med en folder under armen rundede hjørnet, kom mod ham og fik øjenkontakt. ”Hej, det er mig, der er Craig. Du må være Matt?” sagde han, imens han gav hånd. Om forfatterenRichard B. Gough er en engelsk forfatter. Den sorte løve er hans debutroman.
Asta Viola og hendes familie skal hjælpe tante Rod med at gøre hendes have vinterklar. Og selv om dagen starter som en mild efterårslørdag i september, går alt nu ikke helt som planlagt. For der er karamelpapir, der skal skjules, og katten Theodor, som ikke er kommet hjem. Der er et par nye træsko, der bliver glemt, en pludselig kæmpe forskrækkelse samt et par søde spøgelser. En bog om den kageglade Asta Viola og hendes familie, om at gøre noget sammen og hjælpe hinanden, om det at være bange for tordenvejr. Og en tante Rod, der bager og hygger om alle. Om forfatteren Annette Sohn (f. 1968) er uddannet pædagog, mor til tre og har i 25 år arbejdet med børn. Hun holder af børneuniverset og debuterede i 2016 som børnebogsforfatter med bogen Det fortryllede værelse. Í 2018 udkom første bind om pigen, der bliver kaldt Søster Lagkage, Asta Viola bliver kagetyv. I 2020 udkom Asta Viola holder sommerferie.
Forfatterens præsentation: Kom med ind i min verden, havbiologien, hvor sansernes magi spiller sammen med naturvidenskaben i denne underfundige samling selvbiografiske så vel som fantasy-noveller. Du starter med små spøgelseshistorier – for eksempel om den gamle Limfjordsfisker, der blev trukket ned af sit eget vod, over min barndomstid med mystik på præstegården og qivittoq, fjeldgængeren, og det magiske nordlys på Grønland til Christiansborg, hvor mystikken vokser, fordi intet er, som det lader til. Uddrag af bogen Havgusen lå i en tæt tåge hen over engene og indhyllede kirkegården næste morgen. Jeg vågnede med en isnende følelse og så gennem vinduet, at det regnede. Fessor og Stampe sov stadig. Nu så jeg til min overraskelse henne i kontorhjørnet, at døren til pengeskabet stod på klem. En muggen lugt kom ud fra det mørke rum i skabets indre. Det var en lugt af gammel ælde og muggent papir. Mens jeg hypnotiseret kiggede på skabet, gled døren lidt mere op og stod ligesom lidt dirrende, før døren åbnede sig endnu mere op med en tynd, knirkende lyd. Inde i skabet anede jeg bøger og genstande – og nu så jeg pludselig noget gulligt og uhyggeligt, der grinede mig i møde. Om forfatteren N.E.K. Nielsens borgerlige navn er Niels-Erik Kirstein Nielsen, født 1961. Han læste medicin, arbejdede i sygesektoren og havde mange andre sære jobs. I 2004 skrev han speciale i marineøkologi og blev cand.scient. havbiolog fra Aarhus Universitet. Han underviste mangfoldige steder i biologi og kemi i Danmark og Grønland. Dette er hans debutnovellesamling.
Denne bog er en personlig beretning om mit liv som clairvoyant, dog ikke som uddannet, men som såkaldt ”skabsclairvoyant”. Jeg har udøvet mine evner i over 10 år, og jeg har arbejdet med alt fra private sager til offentlige sager, så at sige hjemme fra min sofa og ikke blandt folk eller i medierne. Vi hører om de sager, der var i medierne, spøgelser, åndsfilosofien og det paranormale og overnaturlige i sendefladen, blandt andet Fornemmelse for mord og Fear – når angsten griber dig.Her fortæller jeg åbent og ærligt om de sager, jeg har arbejdet med, om min skytsånd, de astrale planer, og hvordan jeg forvaltede mine evner dengang, samt mine tanker og følelser fra min fortid som clairvoyant og mit liv med mine clairvoyante evner. Velkommen til mit univers … Uddrag af bogen Pludselig hørte jeg en hulke. Jeg stivnede. Ud af øjenkrogen kunne jeg se en pige sidde i den ene niche. Hendes hovedet var dukket ned, så håret skjulte hendes ansigt, mens hun græd. Jeg så hende i en hvid særk. Som hypnotiseret stod jeg og så på hende. Så mærkede jeg pludselig noget andet. Et had, der strålede ud mod mig. Jeg vendte mig mod den anden niche og så en anden kvinde sidde der. Hun så ondskabsfuldt på mig. Hun pegede på mig med en finger og sagde til mig på tysk: "Hvor vover du at komme her! Som en fri kvinde!” Og hele tiden havde jeg lyst til at spørge: Undskyld, men spøger det? Om forfatteren Malou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil, bøgerne Antebellum − før daggry og Blodets hvisken.
Også den mest berømte tyv i verden har været et barn. Kløgtig, modig og med en dyb æresfølelse. Lupin er bare fjorten år gammel, men han er allerede en kendt person blandt de lovløse i Paris. Hans hjem er i Fortet. Et af de mest forfaldne huse i byen, og hans naboer er falsknere, bankrøvere og indbrudstyve. Lupin derimod stjæler aldrig uden en god grund, og han deler sit bytte med de fattige i kvarteret. En dag dukker Cyrano og Clarisse op ved Fortet. En gnaven elefantdomptør og en smidig linedanserinde fra Cirkus d’Hiver, og for Lupin begynder der et nyt og uventet eventyr. Cyranos bror er forsvundet i den blå luft, og politiet nægter at efterforske sagen. Da Lupin finder ud af, at der bag kidnapningen skjuler sig den spøgelsesagtige skikkelse af doktor Moustache, kan han ikke længere trække sig tilbage. Ingen ved det, men de to har et gammelt regnskab, der skal gøres op.Mellem overraskende hændelser, dristige undvigelser, forklædninger og tricks føres vi ind i Lupins eventyrlige fortid for at afsløre, hvordan han er blevet den mest kendte og elskede gentlemantyv i Paris. Uddrag af bogen ”Lupin!” ”Bare fem minutter, Serge, vær nu …” ”Politiet laver en ransagning. De tager alle drengene med sig!” ”Hvad!” Jeg sprang ud af sengen og løb hen til døren. I samme øjeblik, jeg åbnede den, smuttede Serge ind i min lejlighed og gemte sig under sengen. ”Serge, men hvad laver du?” Han omfavnede ét af sengebenene. ”Udenfor er der fyldt med strissere! I nat er der nogen, der har tømt deres våbendepot, og de er rasende!” ”Våbendepotet …?” gentog jeg forvirret. ”Hvad har de taget der?” ”Jeg forstod det ikke rigtigt. Noget som hedder nutro… Nitiro…” ”Nitroglycerin?” ”Ja. Det!” Om forfatteren Marta Palazzesi er børnebogsforfatter, oversætter og filmkonsulent. Hun er en del af Superhero Formation Center, som er en nonprofitorganisation, der afholder workshops i kreativ skrivning for børn.
Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. Uddrag af bogen Johannes mærkede, hvordan øltågen for et øjeblik fortrængtes af noget andet, hvordan tandhjul automatisk gled ind i andre tandhjul og blev synkroniseret uden for viljens kontrol og åbnede sanserne for noget gemt og glemt. Kropslugten hos den fremmede, denne distinkte blanding af kemisk desinfektionsmiddel og rådnende kål, det blege ansigt og tøjets 60’er-snit. Og så det skjulte, men på en gang ydmyge og udfordrende blik hos manden, der sad ludende med begge hænder placeret tæt ved siden af hinanden på bordkanten. Alt ved manden fremkaldte et ubehag hos Johannes, og alt ved manden råbte DDR i hans hoved. ”Jeg er bange for, at De forveksler mig med en anden, Herr … ?” Om forfatteren Andreas Monrad Pedersen er født i 1967 og er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin. Åbne hænder er hans debutroman.
Antons mor har arvet onkel Bertils stol. Den lugter og er grim. Anton er træt af den forbandede stol. Han gør nar af den og af onkel Bertils kunstige ben. Men det skulle han nok aldrig have gjort ...
”Jon var kun nået fire trin op, før et højt, skingert og desperat skrig som fra en fordømt sjæl fyldte kælderen. Det kom fra spejlet. Jon frøs helt til is. Lyden var gennemtrængende og gik gennem marv og ben. Han begyndte nu at ryste over det hele. Panikken lurede og var lige ved at sende ham på vild flugt ud af huset. Men så tabte han stearinlyset. Det faldt ned ad trinnene og trillede hen ad kældergulvet, hvor det gik ud.” Jon på 13 og hans storesøster, Line på 14, er på cykeltur. Da Jon opdager et ensomt, nedbrændt og øde hus, kan han mærke, at noget er helt galt. Det sorte hus emmer af mystik. Måske er det et drengespøgelse, der om natten lokker Jon hen til huset? Hvad er det, som gemmer sig nede i husets kælder? Jon bliver nødt til at gå derned! Uddrag af bogen ”Jon var kun nået fire trin op, før et højt, skingert og desperat skrig som fra en fordømt sjæl fyldte kælderen. Det kom fra spejlet. Jon frøs helt til is. Lyden var gennemtrængende og gik gennem marv og ben. Han begyndte nu at ryste over det hele. Panikken lurede og var lige ved at sende ham på vild flugt ud af huset. Men så tabte han stearinlyset. Det faldt ned ad trinnene og trillede hen ad kældergulvet, hvor det gik ud.” Om forfatteren Michael Næsted Nielsen (f. 1961) er forfatter til over 80 romaner, noveller og digtsamlinger. Mange af hans bøger for børn og unge er spændende, dramatiske og nogle gange uhyggelige. Michael har skrevet mange spøgelseshistorier, krimier og andre gysere for børn og unge, og han elsker selv et rigtigt godt gys.
”Død, splat og pelsdyr” er en serie om Alvin, der får en gammel egyptisk amulet foræret af sin seje Indiana Jones-agtige granonkel … men samtidig bliver Alvin de døde kæledyrs vogter. Eller rettere de ikke-helt-så-døde kæledyrs vogter: Hvis et kæledyr omkommer, men har "uafsluttede sager" i vores verden, kan det ikke finde fred. I denne bog er Alvin på lejrtur med skolen, men tilsyneladende er skoven hjemsøgt af et ulvespøgelse, og i hvert fald plager en ikke helt afdød hund Alvin for at få hjælp; han skal få hundens gamle ejer til at anskaffe sig en ny hvalp ... det er ingen let opgave, for Alvin kender udmærket hundens tidligere ejer - skoleinspektør Møhr!
”Død, splat og pelsdyr” er en serie om Alvin, der får en gammel egyptisk amulet foræret af sin seje Indiana Jones-agtige granonkel … men samtidig bliver Alvin de døde kæledyrs vogter. Eller rettere de ikke-helt-så-døde kæledyrs vogter: Hvis et kæledyr omkommer, men har "uafsluttede sager" i vores verden, kan det ikke finde fred. I denne bog suger en lettere grønlig guldfisk sig fast til Alvins fod i svømmehallen, og det bliver begyndelsen på et par hårde dage, hvor Alvin vil gøre alt for ikke at komme i nærheden af vand ... indtil han endelig indvilliger i at hjælpe den noget mafioso-agtige fisk med at finde ud af, hvem der slog den ihjel.
HVOR KOMMER brødet FRA? Byens bedste detektiver, Jane og Simon, beslutter sig for at finde ud af, hvordan kornet bliver til brød. For at komme ind på bageriet, har detektiver lavet et radioprogram om spøgelser, der hjemsøger bagerierne, som de får afspillet for bagerne. Forklædt som spøgelser lykkedes det dem at komme ind i bageriet, hvor de kommer i snak med bagerne, der fortæller dem, hvordan brødet fremstilles. Selvfølgelig får de også lov til at smage et nybagt brød. Bogen er tænkt som en højtlæsningsbog, der henvender sig til de ældste børnehavebørn til og med 1. klasse. I SAMME SERIE: Detektiven Simon, hvor kommer benzinen fra? Detektiverne Jane og Simon, hvor kommer mælken fra? Detektiverne Jane og Simon, hvor kommer osten fra? Detektiverne Jane og Simon, hvor kommer den grønne strøm fra? Om forfatteren Bjarne Larsen blev i 1978 uddannet børnehavepædagog. Nogle år senere læste han til tale-hørepædagog, hvor han i bl.a. beskæftigede sig med sproglig opmærksomhed. I 1998 debuterede han med børnebogen Tåen i Åen og andre børnerim, som blev efterfulgt af flere børnebøger som f.eks. Detektiverne Jane og Simon. Derudover har han skrevet bøger om keramik og en kogebog, der omhandler mad over bål.
Lisa og Sandra slæber både en masse mudder og en forbandelse med hjem fra et besøg i den forbudte mose. Heldigvis har Sandra en plan, en galoperende fantasi og er ikke bange for spøgelser – men det burde hun måske være. Kan Lisa hæve forbandelsen helt alene og redde sin storesøster? Og kan de to grønøjede søstrene gøre Petruska Weingartens hjerte helt igen?Ny bog af Liva Skogemann (der i parentes bemærket også har grønne øjne), cand.mag. og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, senest aktuel med Flyvefisk og døde vande (2017).
Lilly og den lådne kæmpe er en børnebog for 2 - 5-årige med tekst af Christina Laforce og smukke tegninger af japanske Saëko.Lilly er et lille spøgelse, der driller og laver narrestreger med andre børn og spøger rundt, men det er ikke altid lige sjovt at være et spøgelse, fordi alle går lige igennem hende. En dag finder Lilly en stor lodden kæmpe i haven, og så sker der ting og sager, der ændrer Lillys tilværelse. Stikord: Børnebog, spøgelse, ensomhed, omsorg, fællesskab.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.