Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Stalking

Her finder du spændende bøger om Stalking. Nedenfor er et flot udvalg af over 14 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Connie Friis-Holst
    81,95 - 142,95 kr.

    Justitsministeriet anslår at omkring 100.000 danskere årligt udsættes for stalking. I en tredjedel af tilfældene kender offer og gerningsmand ikke hinanden i forvejen.I "I ly af mørket" mødes hovedpersonerne, Marie og Rikard, helt tilfældigt, og hun kan ikke i sin vildeste fantasi forestille sig de vidtrækkende konsekvenser dette møde får, for hende selv og hendes nærmeste. Efterfølgende opstår der forskellige hændelser på næsten daglig basis. Hændelser som Marie i begyndelsen antager beror på tilfældigheder, men det skal snart vise sig at chikanen er yderst tilrettelagt.Rikard er vokset op hos sin enlige mor i et strengt religiøst hjem, hvor der foregår andet end bønner og gudfrygtighed bag de lukkede døre. I Rikards forstyrrede sind og i troen på, at det er Gud, der sætter dagsordenen, skyr han ingen midler, for at Marie skal blive hans.Da Marie på ingen måde gengælder Rikards følelser, snarere tværtimod, begynder han, i ren og skær frustration, at udøve systematisk chikane. Da chikanen ikke har den ønskede effekt, ser han ser sig derfor nødsaget til at inddrage Maries knapt 13-årige søn, Jesper, som målet der skal hellige midlet. Vejen til en mors hjerte går jo som bekendt gennem hendes børn.Læseren får indsigt i det enorme psykiske pres, Marie udsættes for. Hvordan det påvirker hende selv og hendes omgivelser, og ikke mindst hvordan det er, at skulle fungere i en hverdag med en stalker. Samtidig får man også et indblik i stalkeren, Rikard, der voldsomt præget af sin opvækst, er stærkt karakterafvigende. Dette kommer især til udtryk i de modbydelige ting, han udsætter Marie og andre mennesker for, uden at føle den mindste smule dårlige samvittighed eller empati.

  • af Line Sølvhøj Johansson
    167,95 kr.

    "Det er noget, hun finder på! råber en stemme indeni. Jeg kender den stemme. Det er den, der har talt så roligt til mig gennem de sidste mange måneder – den stemme, som jeg lytter til for at overleve. Den råber af sine lungers fulde kraft, at det ikke passer. Hun lyver! Hun vil gøre mig ondt!"Da Julie møder Luc, går hun fra at være en usikker københavnerpige til en eftertragtet femme fatale. Luc repræsenterer alt det, hun har drømt om, men i en overdosis af kærlighed mister hun langsomt sig selv. Gennem en smertende returrejse i tankerne går det op for hende, at deres forhold er styret af psykisk vold.NÅR SOLEN IGEN STÅR OP er historien om en forelskelse, der forvrænges i misforståelser, manipulation og magtspil.Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterede i 2018 med “Vingebarn”, der er en rørende beretning om kroppens fængsel og hjertets længsel. Med ”Når solen igen står op” fortsætter forfatteren sin udforskning af kærlighedens vrangsider.

  • - En biografi om Signe Nordal fortalt til Bodil Johanne Jørgensen
    af Bodil Johanne Jørgensen & Signe Nordal
    123,95 - 162,95 kr.

    Kaffe & østers er et portræt af iværksætteren Signe Nordal og udviklingen i firmaet Nordal. Fortællingen er et korsstingsbroderi, der viser den gode fortælling om barndom, ungdom og en traditionel kernefamilie i et parcelhus. Men idyllen brydes. Signe bliver efter en skilsmisse forelsket i en ny mand og ”fuldstændig solgt” til en voldelig kæreste. I virksomheden har hun succes, mens hendes privatliv ligger i ruiner. I firmaet dækker hun over volden. Signe kommer efter flere års forsøg ud af det voldelige forhold med erfaringer om grænseoverskridende kontrol, magt og afmagt. Efter bruddet oplever hun en stalkingperiode på halvandet år. I den tid vidste Signe aldrig, hvad hun kom hjem til, og derfor havde hun i en periode ansat en privat vagt i sit hjem. I bogen fortæller Signe, at det på trods af en helt almindelig opvækst i velfærdssamfundet kan ske, at man bliver blind og forelsket og ikke ser tegn på manipulation og kontrol fra ens kæreste, men tolker det som beskyttelse og omsorg. Han ville jo bare passe på mig. Jeg følte mig feminin og var ikke opmærksom. Men jeg skulle blive klogere, siger Signe.

  • af Lisa Metz
    141,95 - 217,95 kr.

    Hver tredje måned mødes den 24-årige kok Abigail med sine to kokkevenner Russ og Eli, hvor de skiftes til at give hinanden en udfordring. Denne gang er det Abigails tur, og med en udfordring om ikke at måtte have sex de næste tre måneder drager hun ud i verdenen mod en kokkekonkurrence og en flytning til Seoul, Sydkorea. Abigail har ingen problemer med at holde sin udfordring, altså indtil hun møder k-pop-idolet Taki, som ikke er bange for at udfordre hendes udfordring.Bogen Jeg har aldrig er oprindeligt skrevet som en fanfiction inspireret af k-pop-verdenen og byder på humor, drama, stalking, romantik og erotik.

  • af Nicci French
    315,95 kr.

    Alice Loudon har alt: en vidunderlig kæreste, en god lejlighed i London, et tilfredsstillende karrierejob og en god vennekreds. Hun kaster alt over bord, da hun en dag får øjenkontakt med en fremmed mand på gaden. To måneder efter gifter hun sig med Adam Tallis, som den smukke fremmede hedder. Han er bjergbestiger og af pressen udråbt til helt, fordi han under en katastrofal opstigning på Mount Everest reddede flere menneskers liv.Adam fortæller ikke meget om sig selv, men Alice er ligeglad, hun er besat af sin nye mand og elsker ham. Kun langsomt reagerer hun på faresignalerne omkring sig: de anonyme trusselsbreve, de konstante opringninger fra en, der aldrig siger noget og Adams modvilje mod at fortælle om sig selv. I al hemmelighed forhører Alice sig om Adams tidligere kærester, og der tegner sig et helt andet billede af den mand, hun først var besat af, men nu er forfulgt af.Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de skrevet en lang række kriminalromaner og psykologiske thrillere.

  • af Steen B.J.
    212,95 kr.

    Team Milton, bestående af Li-Mei, Ella og Ibsen, er denne gang sat på en sag, hvor kvinder stalkes på de sociale medier på en ret udspekuleret måde, som har store konsekvenser for den enkelte. Men stalkeren er også på lur i den fysiske verden på en yderst grænseoverskridende måde. Efterhånden som tingene afdækkes, åbner der sig en verden op fra både stalkerens og ofrenes perspektiv, som er skræmmende på flere planer. Spørgsmålet er, om Team Milton når at gennemskue og stoppe stalkeren i tide. Li-Mei får et jobtilbud, som er svært at sige nej til, men det hele kompliceres af Mings holdning til Li-Meis mange timer på jobbet. Andre overraskende ting sætter også hendes jobtilbud på spidsen og komplicerer valget. Ellas mor, Oline, bliver for alvor konfronteret med, hvor hun egentlig bor. Uddrag af bogen “Øh, jo nu er det snart et år siden, at han invaderede mit liv,” begyndte Lotus. “Så det er altså ikke sket siden. Har jeg ret i det?” spurgte Ella. “Det foregik i ti uger, men det var også ulideligt,” svarede Lotus. “Så efter disse uger har du ikke hørt fra ham siden?” spurgte Ella. “Nej, det stoppede nærmest lige så brat, som det begyndte, men for mig er det aldrig stoppet i mit hoved,” svarede Lotus og fik et alvorligt ansigtsudtryk. “Fortæl?” bad Ella. “Altså, det der med at ens grænser til sin egen lille private boble, det bliver invaderet. Det føles frygteligt og specielt når det sker hver eneste dag. Det gør noget ved et menneske, man bliver mistænksom faktisk på alle, og jeg var frygteligt ked af det. Det hele dukker op hele tiden, her efterfølgende. Selv nu vender det sig i maven på mig at tale om det,” forklarede Lotus. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Steen B.J.
    207,95 kr.

    Denne gang er Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei og Ibsen, sat på en sag, hvor den unge kvinde Rebecca forsøges bortført. Forinden er Rebecca blevet opsøgt af en kvinde, der stiller hende nogle spørgsmål om, hvordan hendes liv har været, lige fra hun begyndte i skole, samt hendes højde og det faglige og boglige skolemæssige niveau. Rebecca finder sammen med sin veninde og bror ud af, at der findes en liste med fem kvinder inklusive Rebecca, som alle stalkes og udspørges med lignende spørgsmål. De fem kvinder frygter for at blive både stalket, men også at blive forsøgt bortført, ligesom Rebecca selv blev det. Kvinderne kæmper selv en kamp for at finde ud af, hvad det handler om, ligesom Team Milton også gør det. Ellas mor, Oline, får storhedsvanvid og tænker store tanker, men tøver med at gennemføre disse tanker sammen med sin logerende, Layla. En sådan handling får nemlig konsekvenser for flere end hende selv. Desuden bliver Ibsens kæreste, Søs, indlagt. Uddrag af bogen “Rebecca er vel ikke kun blevet forfulgt og overfaldet, hun er altså også blevet forsøgt bortført. I realiteten er det måske et mirakel, at vi ikke allerede har et lig, fordi Rebecca var meget snarrådig,” uddybede Ella. “Jeg forstå din frustration og kun tiden kan vise, hvad der sker fremover. Jeg er nødt til smutte til et møde og vil sige tak for dette teammøde,” afsluttede Milton og forlod rummet. “Han har godt nok travlt. Vi fik slet ikke af vide, om der havde været andre henvendelser på anledning af signalementerne af Leise, hendes hjælper og varevognen,” udbrød Ibsen. “Han nedprioriterer sagen tydeligvis, fordi der ingen lig er,” tilføjede Ella. “Eller måske har der ikke været nogen brugbare henvendelser,” konkluderede Ibsen og smed sit plastickaffekop i skraldespanden.Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton. Senest har han udgivet den fascinerende skildring af den danske modstandskamp under besættelsen: Modstandsbevægelserne 1-2.

  • - A true story
    af Lotte Bach
    227,95 - 276,95 kr.

    This is the story about how I met a true psychopath. He contacted me on Facebook using a fake profile, and before I knew it, I had to run for my life, when he came for me and my children. He started out as my best friend and ended up my worst nightmare.I hope that one day I can look back at it all with a smile on my face as I truly understand why everything happened as it did. And I hope that this book will help you understand about psychopaths and narcissists, so you never end up in such a situation.This story is real. This story is my life.

  • - A True Story
    af Lotte Bach
    161,95 - 255,95 kr.

    This is the story about how I met a true psychopath. He contacted me on Facebook using a fake profile, and before I knew it, I had to run for my life, when he came for me and my children. He started out as my best friend and ended up my worst nightmare.I hope that one day I can look back at it all with a smile on my face as I truly understand why everything happened as it did. And I hope that this book will help you understand about psychopaths and narcissists, so you never end up in such a situation.This story is real. This story is my life.

  • af Steen B.J.
    237,95 kr.

    Team Milton, bestående af Li-Mei, Ella, Ibsen og Milton, kommer denne gang ud for en speciel opklaringssag, hvor en døende kvinde på Sankt Helena Hospicet bliver fundet myrdet, til trods for at hun alligevel ville dø inden for få uger. Spørgsmålet er, hvorfor nogen så kynisk har kunnet gøre det, og spørgsmålet er også, hvilke hemmeligheder har denne kvinde, som førte til sådan en grænseoverskridende handling på et hospice, som af alle steder opfattes som fredfyldt og ukrænkeligt. Den dræbte kvindes to ældste døtre hvirvles også ind i sagen, da de stalkes af en yderst speciel kvinde. De kæmper en kamp for at finde hoved og hale i sagen parallelt med Team Milton, som oplever flere dødsfald i deres opklaringssag. For hvilke konsekvenser kan det have, når nogle fravælges, mens andre tilvælges? Oline og Layla har en plan om at overtage Otto Madsens lukrative job som koordinator for pengeafpressere, som også har presset penge af Oline. Spørgsmålet er her, om alt går efter planen. Uddrag af bogen “Øh, vi ved godt, at vi måske ikke burde gå ind i vores mors hus, så tidligt efter at hun var død, men vi tre søskende var netop samlet, og jeg skulle arbejde ekstra her i næste uge. Rie kommer så sjældent og bor så langt væk. Så derfor begyndte vi at rydde op,” forklarede Gitte. “Det var ikke for, at I kunne få huset solgt hurtigst muligt?” spurgte Ibsen og kiggede intenst på Gitte. “Det var jo dig, der sagde, at huset så kunne nå at blive solgt inden vinteren,” konstaterede Linda. “Æh jo, men du fremstiller mig i et dårligt lys, Linda,” udbrød Gitte forarget. “Gitte, vi har undersøgt dine økonomiske forhold. Du har mange kviklån og skylder derfor mange kreditorer. Derfor er vi lidt usikre på, om du selv har været medvirkende til din mors død?” spurgte Ibsen anklagende. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Steen B.J.
    237,95 kr.

    Team Milton, bestående af Li-Mei, Ella, Ibsen og Milton, er denne gang sat på en sag, hvor en kvinde først i trediverne findes skuddræbt i sin entre. Hun findes af en mand med blomster i hånden, der skulle på første date med hende. Det viser sig blot, at den skuddræbte kvinde slet ikke kendte den mand, der kom med blomster til hende. Så Team Milton undres i deres efterforskning over, hvem der står bag dette drab. De hvirvles ind i datingverdenens kringelkroge af mennesker med skjulte hensigter og tilmed dobbelte hævnmotiver. Men spørgsmålet er, hvilke dobbelte hævnmotiver der egentlig er på spil. Spørgsmålet er desuden, hvad der sker, når dateren August, der fandt den skuddræbte kvinde, selv vil finde ud af, hvorfor han havnede i denne underlige situation. Ellas mor, Oline, kæmper helt sin egen kamp med sin lejer, hvor tingene spidser til. Uddrag af bogen “Stop, Charlotte. Vi ved, hvad du har gang i,” råbte August, men Charlotte forsvandt bag hushjørnet på nummer 12. “Hun er lige løbet over på modsatte side af nummer 12,” tilføjede August. Han løb hurtigt efter hende. “Forsvind, du ved ikke en skid,” råbte Charlotte. “Du snyder, bedrager og skyder folk. Det vil politiet sikkert gerne høre noget om,” fortsatte August, mens han pustede over det høje tempo. Han nåede næppe at se, da Charlotte kylede en mørkegrøn havestol mod ham. Den ramte med noget, der føltes som et brag, så han omgående faldt omkuld på græsplænen, mens Charlotte nu ændrede retning over mod parkeringspladsen. “Der er hun, hun er på vej tilbage til parkeringspladsen,” råbte Peter ovre fra rækkehusene, da han så hende løbe over vejen. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Mona Henny
    137,95 - 149,95 kr.

    I første del møder vi Ida, som bliver stalket. Hun får hjælp af journalisten Lea Evelyn Brun, men det ændrer ikke på Idas psykologiske mareridt, hvilket resulterer i et fatalt mord. Samtidig følger vi Frederiksens liv på landevejen med hans nyfundne ven, hunden Dex. I Stenmarken har Jobcentret problemer med at få borgerne i arbejde, og specielt en sagsbehandler gør livet surt for fem kvindelige klienter. Lea får til opgave at bosætte sig i Stenmarken for en periode under dække af at være arbejdssøgende. Hendes opgave går ud på at finde ud af, hvad der er op og ned, og ikke mindst om der er en historie at hente. Vi følger disse fem kvinder gennem deres tanker og oplevelser, som også i denne handling ender med et mord. Samtidig arbejder kriminalinspektør Kelman på en mordsag hos Brostad Lokalavis, hvor Lea tidligere har gjort karriere. Uddrag af bogen Da Nanna stod uden for bygningen, kunne hun ikke længere holde sine følelser tilbage. Med tårer i øjnene gik hun hen til en bænk for at få styr på sine nerver, benene rystede, og hun kunne dårligt trække vejret. Da hun havde siddet der lidt, hørte hun en stemme råbe efter hende. Det var Pernille, som kom kørende. »Nanna, vil du køre med!« Nanna rejste sig og gik hen til bilen, satte sig ind, men sagde stadig ikke noget. Nanna ville så gerne fortælle Pernille det hele, men hun kunne ikke få et ord frem. Da de nåede Pernilles lejlighed, kunne Nanna ikke finde fodfæste og snublede på vej ud af bilen. Så hun sad på jorden og tudbrølede. Pernille havde aldrig oplevede noget lignende.Om forfatteren Mona Henny er født og opvokset i Fredericia. Hun debuterede med Puslespillet i 2018. Mona Hennys bøger er karakteriseret ved at være letlæste og med en begrænset mængde af udenomssnak.

  • af Michella Rasmussen
    88,95 - 208,95 kr.

    Jeg ved ikke hvem han er. Eller hvorfor han har valgt mig. Men når jeg hører gulvet knirke eller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod, og jeg glemmer at trække vejret. Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning. Men jeg ved han altid er i nærheden. Midt i 2.g får Julie et romantisk brev fra en hemmelig beundrer. Pigerne i klassen bliver ellevilde og lægger straks planer for at føre dem sammen. Men brevene tager en uhyggelig drejning, og det går hurtigt op for Julie at beundreren ikke bare er betaget, han er besat. Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende ...

  • - Sådan håndterer du en stalker
    af Eydis Dali
    167,95 kr.

    Hvordan spotter du en stalker? Hvilke røde flag skal du være på udkig efter? Hvordan kan du få hjælp hurtigst muligt? Og hvordan kan du vende et stalkingmareridt til noget positivt og vokse som menneske?Dette er blot nogle af de spørgsmål, som bliver rejst og besvaret af forfatteren, der beskriver sit eget mareridt – et stalkingforløb på atten måneder med forfølgelse, overvågning og manipulation.Hun beskriver også det efterfølgende forløb med healing af de psykiske skader, og hvordan hun kom ud på den anden side som en klogere og sundere kvinde.Bogen er til andre ofre for stalking, enten direkte eller in direkte som pårørende.OM FORFATTEREN Eydis Dali (f. 1974) er opvokset på Færøerne, men har boet i København siden 1996. Hun er uddannet ejendomsmægler. Eydis er en selvstændig kvinde med sin egen stemme, som ikke finder sig i fysisk eller psykisk vold. Hun føler et medansvar til at oplyse om stalking og inspirere andre kvinder til at bruge deres stemme.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.