Bøger om Sundhedsvæsen

En fødsel er et af højdepunkterne i livet sammen som par – men hvordan kan du som mand bedst muligt være til stede og støtte din kvinde i processen? Og hvad er det egentlig, der foregår? Hvilke faser består en fødsel af, og hvad betyder de mange fagudtryk, læger og jordemødre bruger? Alt det får du besked om i denne bog. Den er skrevet af en erfaren jordemor, der i et ligefremt og letforståeligt sprog gennemgår fødslen fra A til Z. Du lærer alt om hormoner, om smerter og smertelindring, om komplikationer, og om det udstyr og de redskaber, du ser på fødegangen. Du kan også læse korte beretninger om, hvordan andre mænd har oplevet fødslens forskellige faser. Når du har læst denne bog, ved du kort sagt, hvordan du som mand bedst kan blive en aktiv og givende part af fødslen, så den bliver en fælles oplevelse, der styrker jeres parforhold.Helene Bovin er uddannet jordemoder, sundhedsantropolog og psykoterapeut. Hun har arbejdet på føde-, barsels og svangreafdelinger på både små og store fødesteder, og hun har i en årrække haft egen klinik i Aarhus. Senest har hun specialiseret sig i arbejdet med sårbare familier. I dag er hun selvstændig jordemoder.

Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Denne bog handler om de mange måder, hvorpå kultur påvirker mødet mellem sundhedsprofessionelle og mennesker med sundhedsudfordringer.I en travl klnisk hverdag konfronteres sundhedsprofessionelle med et utal af problemstillinger, hvoraf nogle er direkte afledt af kulturelle forskelligheder. Det kan være iblandt det sundhedsfaglige personale, i mødet med patienter og pårørende eller i form af politiske beslutninger, der former en bestemt kulturel omgangsform.Ved at forstår kultur som et dynamisk fænomen, der opstår i samspillet mellem mennesker, eksemplificerer bogen gennem teori og praksisnære cases, hvordan man som sundhedsprofessionel kan omgås sin egen og andres kultur mere reflekteret.Formålet med bogen er at styrke sundhedsprofessionelles evne til at træffe fagligt velbegrundede og menneskeligt indsigtsfulde beslutninger i kraft af et øget kendskab til sit eget og andres kulturelle ståsted. Når man som sundhedsprofessionel bliver bevidst om kulturens relevans for ens arbejdsområde, opøver man samtidig kompetencer inden for klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab, som sætter mennesket og ikke dets kulturelle baggrund i centrum.Med bidrag af:Hanne Bess Boelsbjerg, Salah El-Matari, Hanne Winther Fredriksen, Peter Hervik, Mathilde Meedom Hermansen, Carsten Juul Jensen, Mette Terp Høybye, Lamies Nassri, Dorthe S. Nielsen, Morten Sodemann og Tine Tjørnhøj-Thomsen.

Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem. Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne. Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.

Bogen er opdateret og væsentligt udvidet i forhold til 1. udgave fra 2008.Bogen giver en samlet fremstilling af reglerne om erstatning for behandlings- og lægemiddelskader og er opbygget som en lovkommentar til kapitel 3-6 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.I bogen gives en aktuel status på patienterstatningsordningen med fokus på lovændringer samt den omfattende retspraksis og administrative praksis, der har udviklet sig de senere år.

"Linnedrummet er det lyseste på hele afdelingen. Lyset er altid tændt. Folk går herind for at græde. Det er den dulmende varme og duften af nyvasket, nyrullet sengetøj de kommer for. Lagnerne ligger sammenlagte i høje stabler. Lyset kastes tilbage fra de hvide, himmelske stakke af pertentlige spøgelser der tålmodigt venter på at folde sig ud.""Hvad, spørger Emma Glass, forventer vi af vores sygeplejersker, og hvordan betaler vi dem for de byrder, vi pålægger dem? Blå skygger er næsten absurd relevant og dens oprørende slutning viser, hvor svære svarene er: Vi beder om alt for meget, og systemet og dets ansatte er i fare for at bukke under" Times Literary SupplementEn roman om Laura - sygeplejerske på en intensiv pædiatrisk afdeling. Om det opslidende arbejde, de mange nederlag, men også om små glimt af håb i en stresset hverdag.Emma Glass (f. 1987 i Wales) overraskede alle med sin debutroman Peach; en lyrisk, rytmisk, flænsende, fysisk fortælling om en voldtægt. Det poetisk-allitterative har hun taget med sig til den med spænding ventede anden roman, der ikke i det øvrige overhovedet ligner den første.

-

Henrik Isager skrev for ti år siden bogen Stress og udstødelse om bl.a. piskesmæld og kronisk træthedssyndrom. Nu har Isager, der for snart mange år siden fratrådte en overlægestilling ved Odense Universitetshospital af samvittighedsmæssige årsager, skrevet bogen Blinde pletter om hvad Isager betegner som lægernes og medicinalindustriens amputerede virkelighed. Blinde pletter er en skarp, akademisk analyse, der retter en meget stærk kritik af lægevidenskaben, af lægerne og af den styring medicinalindustrien udøver. Det er en kritik, der har vidtrækkende perspektiver, men den tager sit udgangspunkt i hvad Isager omtaler som den manglende erkendelse af epidemien af energitabssygdomme, de sygdomme, som nævnes i undertitlen og som iflg. Isager har antaget et epidemisk omfang. Hvorfor er epidemien af energitab ikke ankendt som en biologisk realitet eller som et centralt økologisk problem, selv om stærke indicier peger i den retning? spørger Isager. I stedet for psykiatriserer lægerne og sundhedssystemet i vid udstrækning det spektrum af sygdomme som Isager betegner som energitabssygdomme. Henrik Isagers analyse munder ud i en skarp og kritisk vurdering af lægestandens og medicinalindustriens ideologiske grundlag parallelt hermed rummer bogen en gennemgang af epidemiens naturhistorie, der tilsammen giver os noget af forklaringen på, hvordan kommercielt og politisk inspirerede erkendelsesblokeringer er baggrunden for de fremherskende lægelige holdninger til disse patienter. Bogen består af fire dele. I slutafsnittet vurderes patienternes situation herhjemme som meget forskellig fra region til region og fra kommune til kommune. Isagers analyse af det danske sundhedssystem hviler på et stærkt fagligt grundlag. Isagers dom over sundhedssystemt er et ualmindelig velfunderet og kritisk indlæg i en dansk sundhedsdebat, der aldrig for alvor er kommet ud over klicheernes horisont.

Hvad der startede som en dagbog, endte med – efter 8 år – at blive til bogen Stærk som en stridsbaby. Bogen skildrer på både stærk, barsk og rørende vis, hvordan livet som forælder til et kritisk sygt barn kan forme sig. Hvor ufattelig hårdt det er at se sit barn lide, være i den ene narkose efter den anden og løbende få sin rygsæk fyldt med traumatiserende oplevelser – helt uden mulighed for at skærme hende. Men også hvor hårdt det er samtidig at skulle forstå og agere blæksprutte i sit barns sag i et fortravlet sundhedsvæsen. Og oveni at kæmpe med social-, daginstitutions- og skolesystemet. Og nå ja, så lige sørge for at have overskud til det syge barns tvillingesøster, sit arbejde, parforhold, venskaber osv. – alt imens ens egen krop er fyldt til randen af stress, søvnmangel, bekymring og ensomhed. Men kærlighed kan flytte bjerge, og når det handler om ens børn, kan man som løvemor strække sig langt og stædigt holde fast i håbet om, at der er lys forude.

Hvordan vil du som leder i sundhedsvæsenet indfri patienternes forventninger og krav? Hvordan vil du lede, styre og udvikle dit ansvarsområde, så du kommer sikkert i mål med det, som din organisation beder dig om? Hvordan vil du gøre dit område til et attraktivt sted at arbejde for dygtige fagfolk til gavn for alle vores fælles patienter? Store spørgsmål, som det er blevet lidt lettere for bidragsyderne til denne antologi at svare på med hjælp fra patienter og de frontmedarbejdere, der er tættest på patienterne og deres pårørende gennem brugen af Den Syddanske Forbedringsmodel. Den Syddanske Forbedringsmodel er en samling af 14 personlige fortællinger fra ledere i det syddanske sygehusvæsen, til ledere i det danske sundhedsvæsen.

Kommunikation er et centralt begreb for vort liv med hinanden. Sundhedskommunikation, som betegnelse for den interaktion og kommunikation, som foregår i relation til menneskers sundhed og sygdom rummer en række essentielle nuancer, som kan være altafgørende i de situationer, hvor de udspiller sig. I det danske sundhedsvæsen er man meget opmærksom herpå, og interessen for og bestræbelserne på at kommunikere på måder, som giver mening, er respektfulde og hensigtsmæssige i bestemte situationer, er store og mange, når vi som i dette seriehæfte har bedt en række sundhedsprofessionelle sætte ord på deres tanker om sundhedskommunikation.

De første spæde forandringer af de kritisable sundhedsforhold fra 1700-tallet og frem med fokus på historien om Det Medicinske Politi, som var lægernes slagplan for at fremme folkesundheden