Bøger om Svalbard

Logbog fra Wallenberg er en fortælling om familiens seneste sørejse fra København til Svalbard, helt oppe ved kanten af polarisen mellem kælvende bræer og isbjørne. Mikkel skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark og tage på eventyr med første barnebarn ombord. Men det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, om glæden ved fælles drømme og se dem blive til virkelighed. Mikkel fortæller åbent om at tage afsked med sin far, langfartskaptajnen Troels Kløvedal, og hvordan han skal finde ud af at navigere i sin nye rolle som den ældste i flokken. I Arktis sejler familien i havområder, der før var dækket af is, og får et tydeligt forvarsel om, at verden fremover bliver mere barsk at leve i. En højaktuel påmindelse om at vi alle har et ansvar for at aflevere vores klode i nogenlunde stand til kommende generationer. Logbog fra Wallenberg er en bog for alle de eventyrlystne og dem, der godt gider at få et lille spark bagi og blive mindet om, at livet skal leves, lige så længe vi har det.

AT VENDE SIG MOD HAVET er en bog der hylder fællesskabet, eventyret og familielivet, men også et opråb om, at man skal huske at stoppe op, kalibrere kompasset, og stille sig selv spørgsmålet; Lever jeg det liv jeg drømmer om?For 10 år siden stævnede Emil og hans lillebror Theis ud på en tre år lang jordomsejling. En rejse der også blev til TV2-serien ”Kurs mod fjerne kyster”.AT VENDE SIG MOD HAVET er Emils personlige og ærlige historie om de 10 år der gik, fra den dag han som helt ung, uden kæreste og forpligtigelser, drog ud i verden, og til i dag, hvor han er blevet gift, har fået to børn - og stadig insisterer på at tage på eventyr.TV2-ekspeditionen ”Den Sidste Breddegrad”, over ø-gruppen Svalbard til polarisens kant, satte tankerne i gang. Det er nu blevet til denne bog, som ikke er en klassisk rejsefortælling eller selvbiografi, men en fortælling om at udleve eventyret og samtidig prøve at leve op til det ansvar, voksenlivet bringer. At være en god nærværende far, en sød og kærlig kæreste, navigere i arbejde og karriereræs og samtidig huske at drømme, kræver ifølge Emil selv, at man holder tungen lige i munden. Men også at man indimellem tør at give slip, og vende sig mod havet med alt den usikkerhed, uforudsigelighed og ikke mindst de oplevelser, som det ubrudte hav symboliserer for ham.

Imponerende, velskrevet og læseværdig roman* * * * * * VGSævareid skriver lysende godt om alt det usagte mellem Eivor og Finn, 50’ernes kønsroller og dynamikken mellem mennesker, som er ’fanget’ på Svalbard i de hårde vintermåneder. VGPolarnatten er et mesterstykke om naturens ubønhørlige sider.1.260 kilometer over polarcirklen er året delt mellem lys og mørke. Det er vinter i 1950’ernes Longyearby. Et lille samfund omgivet af træløs tundra, isbjørne og endeløse vidder af sne. Døgnet rundt knirker sorte kulvogne i svævebanens ståltrosser på vej fra minen og ned til kysten, hvor lasten hober sig op til forårets komme.Eivor er tilflytter i kulminebyen med sin mand, lægen Finn, og deres to små piger. I hverdagene er hun alene med børnene i den overophedede hospitalslejlighed.Et ulmende ubehag ved mørket og kulden bevæger sig støt ind på Eivor. Midt i den koldeste og mørkeste tid ender en ven af familien i en dyb – og farlig – krise og må indlægges imod sin vilje. Situationen forstærker Eivors desperation og spæder til en voksende uvilje mod ægtemanden.Alting er som permafrosten, der presser på fra husenes underside og sagte, men sikkert sprænger sig vej op fra dybet.HEIDI SÆVAREID (f. 1984) er en norsk forfatter, oversætter og kritiker. I 2013 modtog hun Kulturdepartementets debutantpris, og i 2015 fik hun tildelt Riksmålsforbundets børne- og ungdomspris. Hun er tre gange blevet nomineret til den prestigefyldte Brageprisen for sine ungdomsromaner.

Fortællingerne i Permafrost tager afsæt i Svalbard, tæt på Nordpolen, så langt ud som man kan komme uden helt at forlade civilisationen. Et sted, hvor ingen rigtig har hjemme, og hvor de fleste er sæsonansatte eller turister, der har svært ved at agere og navigere i den barske og farlige natur. Et sted uden oprindelig befolkning, og som huser flere isbjørne end mennesker, og hvor alt foregår på naturens præmisser. Fortællingerne kredser alle om yderpunkter i verden, om stedet som undtagelsesstilstand; et sted, man flygter til eller fra. Teksterne viser mennesket som sin egen værste fjende – allerede fra det øjeblik,vi træder uden for vores dør. Bogen er støttet af Statens Kunstfond. Eva Botofte (f. 1960) er forfatter,oversætter og cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og sprog. Hun har skrevet en række digtsamlinger, som er oversat til italiensk, tysk og engelsk. Ud over at skrive er Eva Botofte også kunstner og har lavet de ni tuschtegninger i Permafrost.