Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Svigersøn

Her finder du spændende bøger om Svigersøn. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Elisabeth Saugmann
    152,95 - 157,95 kr.

    Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

  • af Steen B.J.
    187,95 kr.

    Oline er en aldrende skruppelløs kvinde først i halvfjerdserne. Hendes datter, Ella, og svigersøn er efterforskere ved Aarhus Politi. Oline har boet i mange Spanien, men da hendes afdøde mand efterlod hende med et konkursbo, bliver hun opsøgt af pengeafpressere. Det tvinger hende til at begå den ene ulovlighed efter den anden sammen med sin logerende, den unge kvinde Layla. Ulovlighederne fylder så meget i Olines liv, at datteren Ella gang på gang har besvær med at få kontakt med Oline, der altid virker stresset, distræt og ikke kontaktbar. Ella vil gerne have Oline tvangsindlagt, men Oline udskriver hurtigt sig selv, da hun har uendelig travlt med at ville overtage den mands plads, som styrer hendes egne pengeafpressere. Oline ønsker selv at styre pengeafpresserne og skyer ingen midler for at opnå dette mål. Spørgsmålet er bare, om det lykkes. Følg med i del 2 af En skruppelløs kvinde.Uddrag af bogen“Jo, men hun må altså forstå, at jeg ikke er syg. Hvor svært kan det være at forstå, at jeg er en kvinde i halvfjerdserne med nogle få alderdomstegn,” postulerede Oline. Layla trak på smilebåndet og mumlede ordene få alderdomstegn med tryk på få, men Oline undlod at høre dem. “Nej, du er vist ikke helt normal, men du har din helt egen charme,” sagde Layla og smilede til Oline, da de begge forlod bilen. “Hvem gider også at være normal, når man oplever en masse mere ved at være speciel,” smilede Oline og smed alt, hvad hun havde på og styrede mod bruseren i badeværelset. “Det kan du selvfølgelig have ret i,” medgav Layla og rystede på hovedet, da Oline blot smækkede døren i ud til badeværelset, som om hun slet ikke hørte, hvad hun havde sagt. Man kan også blive for specielt, ræsonnerede hun blot og grinede lidt. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.