Bøger om Teologi

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”

Studiebibelen er et uundværligt redskab til arbejdet med at læse og studere Bibelens tekster. Baseret på solid forskning giver Studiebibelen en enestående indgang til Bibelens på én gang fremmede og velkendte verden.Studiebibelen indeholder:Den autoriserede oversættelse af Bibelen med de gammeltestamentlige apokryfe skrifterIndledninger til alle de bibelske skrifterDetaljerede kommentarer til samtlige teksterFaktabokse, som uddyber centrale bibelske begreber og temaerGeografiske kortKommentarer og indledninger er skrevet af landets førende bibelforskere og er redigeret af professor Hans Jørgen Lundager Jensen (Aarhus Universitet), lektor Bodil Ejrnæs (Københavns Universitet) og lektor Geert Hallbäck (Københavns Universitet).Studiebibelen henvender sig til studerende og alle, der beskæftiger sig professionelt med Bibelen, og til enhver med indgående interesse i de bibelske skrifter.

Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer? Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine personlige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, hvis løsning kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er. Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i den fortvivlende klimakrise – rummer et lysegrønt håb for fremtiden. I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den. Mickey Gjerris (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

"Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for mig. Det er den bog, jeg har læst flest gange. Jeg har slet ikke tal på hvor mange. Jeg har haft den med mig på forskningsophold, på ferie, i sofaen, ved skrivebordet, i undervisningslokalet og på prædikestolen."Sådan indleder Søltoft sin nye bog. I sin gennemgang af værket behandler hun bl.a. følgende spørgsmål:Kan man kende og genkende kærlighed?Kan kærlighed være pligt?Hvem er min næste?Hvilken rolle spiller samvittigheden i mennesket?Hvad er tillid?Hvad er håb?Hvad er tilgivelse?Hvad er udødelighed?Pia Søltoft sætter således fokus på kærlighedens kendetegn og med afsæt i Kierkegaards mesterværk beskriver hun kærlighedens vilkår i dag.

I denne bog præsenteres de første kristnes billedverden, hvor dekorationer på hverdagsting og grave udgør et overset billedmaterialefra kristendommens afgørende, formative periode. Frem af Mid- delhavskulturernes antikke arv i det multikulturelle Romerrige ud- sprang et rigt billedsprog, som bo- gen henter frem fra det vidtstrakte geograske område, der rækker fraEufratoden i øst til det romerske Britannien i vest, men med fokus på Italien i 200–400-tallet. Bogen er den første samlede fremstilling af emnet på dansk, hvor billedstoffet sammenstilles kalejdoskopisk med et mangfoldigt tekstunivers, der inddrager samtidens kirkefædre, teologer og apokryfe traditioner ud over de bibelske tekster i en dialog, der gør bogen til et nybrud.Den kan læses som en guide tilde ældste kristne seværdigheder, såsom gravpladser og kirker i Rom. Eller som øjenåbner for den, der vilnde oprindelsen til århundreders kirkekunst.

Dette er en bog om lederskab i kirken – men den har ikke til formål at forøge ledernes kompetencer, så de kan levere bedre resultater. I stedet er det en vejviser tilbage til den kilde, der alt for ofte bliver glemt og dækket til.Magnus Malm viser, hvordan sekulære lederroller og behovet for at få succes bliver en hindring for en sund og fri udfoldelse af et kristent lederskab. Undervejs tager han fat på spørgsmål som disse:* Hvordan formes en kristen leder?* Hvad er forskellen på gavebaseret og relationsbaseret ledelse?* Hvad betyder følelsen af selvværd for vores lederskab?* Hvad er forskellen på at have kirken som mor og som projekt?* Hvilken betydning har prædikenen i det kristne lederskab?Fri til at tjene bygger på forfatterens næsten tredive års arbejde med retræter og åndelig vejledning for præster og andre medarbejdere i kirken. Det er et arbejde, der voksede frem i sporene efter hans første bog om kristent lederskab, Vejviser, der udkom i 1990.Ud fra disse erfaringer tegner Magnus Malm konturerne af et lederskab i Jesu fodspor, der kan vise vej i en ny tid med store udfordringer for kirken.

En personlig beretning i ord, digte og billeder - med udgangspunkt i en bibeltekst og en retræte ...”Et billede fik skelsættende betydning for mig. Det virkede så simpelt - men det blev ikke desto mindre til rammen omkring en åndelig vandring på flere år. Og jeg er stadig undervejs.Billedet og vandringen lod sig dog ikke videreformidle så kort og enkelt, som jeg gerne ville. Jeg havde brug for flere ord. Personlige ord. Ærlige ord. Poetiske ord. Illustrationer. Farver. Billeder. Og dermed blev bogen til.Jeg vil gerne invitere dig med på min vandring – en vandring i kløften, hvor væggene kan tårne sig skræmmende op, men hvor der også er et dækket bord ...”Helle WarmingBogen er udgivet i samarbejde med Forlagsgruppen Lohse.

Den katolsk-apostolske kirke opstod i 1830’erne under indflydelse af den karismatiske skotske teolog Edward Irving. Den blev udbredt i Storbritannien, Mellemeuropa og Skandinavien; i Danmark havde den ved sit højdepunkt henved 60 menigheder og forsamlinger og omkring 40 kirkebygninger. I 1901 var det hele slut. Den katolsk-apostolske kirke lukkede sig om sig selv og den stille tid begyndte. Med fokus på Danmark omhandler Knud Christoffersens manuskript den katolsk-apostolske kirkes opståen og udbredelse. Han behandler det pludselige ophør i missionsarbejdet i begyndelsen af det 20. århundrede og den deraf følgende gradvise nedlukning af menigheder og forsamlinger, indtil den katolsk-apostolske kirke i dag kun har én tilbageværende kirkebygning i brug i Danmark. Bilagene omhandler den katolsk-apostolsk kirkes teologi, organisation og indretning samt kirkesamfundets udbredelse og historie i Skandinavien og Europa samt flere oversøiske områder.

Den katolsk-apostolske kirke opstod i 1830’erne under indflydelse af den karismatiske skotske teolog Edward Irving. Den blev udbredt i Storbritannien, Mellemeuropa og Skandinavien; i Danmark havde den ved sit højdepunkt henved 60 menigheder og forsamlinger og omkring 40 kirkebygninger. I 1901 var det hele slut. Den katolsk-apostolske kirke lukkede sig om sig selv og den stille tid begyndte. Med fokus på Danmark omhandler Knud Christoffersens manuskript den katolsk-apostolske kirkes opståen og udbredelse. Han behandler det pludselige ophør i missionsarbejdet i begyndelsen af det 20. århundrede og den deraf følgende gradvise nedlukning af menigheder og forsamlinger, indtil den katolsk-apostolske kirke i dag kun har én tilbageværende kirkebygning i brug i Danmark. Bilagene omhandler den katolsk-apostolsk kirkes teologi, organisation og indretning samt kirkesamfundets udbredelse og historie i Skandinavien og Europa samt flere oversøiske områder.

I april 2016 ville Johannes Sløk være blevet 100 år, og i den anledning udgives en revideret og udvidet udgave af Kjeld Holms bog fra 2007 om tænkeren og teologen Johannes Sløk og et venskab for livet. Johannes Sløk (1916-2001) var en af de fire Aarhus-teologer og betragtes som en af sin generations største intellektuelle. Han var professor i teologi og grundlagde i 1967 Institut for Idehistorie; han var en kras debattør, en blændende underviser og formidler og ikke mindst afholdt mentor for unge studerende som Jan Lindhardt og Kjeld Holm, der senere skulle gøre sig gældende. Om forfatteren Kjeld Holm, født 1945, er teolog, idehistoriker og debattør. Indtil 2015 var han biskop over Aarhus Stift.

Livsdrømme, jalousi, udstødelse, gensyn og forsoning. Det er temaerne i Bibelens eviggyldige familiedrama om Josef og hans brødre.Dramaet fortæller ikke kun om, hvad der skete engang, men om hvad der sker, når mennesker lever sammen. En læsning af fortællingen vers for vers udfolder de mange tvetydigheder og finurlige detaljer, som man ofte kommer til at læse hen over. Et overblik over teorier om tilblivelse og over det rige efterliv i religion og kultur kaster nyt lys over bibelhistorien. I antikke gendigtninger, i Koranen og i debatten om køn og seksualitet.

Glemte danskere vil give læseren mulighed for at trænge ind i den danske middelalder og opleve nogle af de mennesker, der havde betydning for tiden, og derved bidrage til en dybere forståelse af dansk identitet: Disse markante figurers fortællinger giver indsigt i, hvordan det danske rige blev en del af det første europæiske fællesskab – middelalderens kristne kirke i Vesteuropa. Som formidlingsgreb benytter Brian Patrick McGuire sig af det, der kaldes haute vulgarisation – en faghistorikers henvendelse til et bredt publikum, med forskningsresultater der tager udgangspunktet i primærkilder på latin. Det har han tidligere gjort i fx det anmelderroste værk Da Himmelen kom nærmere, der handler om Danmarks kristning; Glemte danskere følger op og er beretningen om det, der skete, da Danmark var blevet kristnet. Bogen er illustreret med fotos fra bl.a. Skive Gamle Kirke, hvor der er et væld af kalkmalerier fra 1520 af bl.a. danske helgener, et ganske enestående fænomen, som er med til at vise, hvordan helgenerne blev opfattet lige op til den protestantiske reformation.

Bogen anlægger et helhedssyn på Løgstrups livsværk. Den formidler hans tanker, både til fagfæller og til alle andre interesserede. Og den fortæller biografisk om Løgstrups liv, både hans offentlige virke og private forhold af almen interesse. Bogen er velegnet som introduktion til forfatterskabet. Den kan bruges af studerende og som studiekredsgrundbog – og til almindelig lystlæsning. "Så brillant udført, at jeg godt tør sige, at dette ganske enkelt er bogen for enhver begynder udi den løgstrupske filosofi ... bogen er den klareste og mest pædagogiske fremstilling af Løgstrups tænkning hidtil." Lars Sandbeck, Politiken "Et blivende hovedværk i den efterhånden omfattende Løgstrup-litteratur ... stramt og velkomponeret, begejstret og indviet ... Nye Løgstrup-læsere kan begynde her og gamle fortsætte." Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten "Ole Jensens introduktion til K.E. Løgstrup er i sjælden grad god og medrivende og gjort i ét stykke * * * * * * (6 stjerner)" Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende "Et facetteret billede af manden og en glimrende indføring i hans originale bidrag til filosofi og teologi." Johannes Værge, Weekendavisen "Fungerer eminent som en indføring i Løgstrups teologi ... (Ole Jensens bog) er præget af et stort kendskab til stoffet samt en lige så stor kærlighed til K.E. Løgstrup, og der er tale om en imponerende klar gengivelse af et uhyre omfangsrigt tankeunivers. Løgstrup er svær at læse, men med Historien om K.E. Løgstrup er læseren hjulpet rigtig godt på vej til en forståelse af, hvad Løgstrup egentlig var ude på." Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad "Til fulde et vellykket biografisk værk om Løgstrups tænkning." Mikkel Wold, Information

I bibelen er der et gennemgående tema om Guds Kongerige, gennem hvilket Gud ønsker at regere jorden i historisk tid, der slutter med Tusindårsriget. I denne Bog 1 gennemgås Riget, som det er beskrevet i Gamle Testamente, fra Adam over dets etablering ved Moses og videreudviklingen under Josva, dommerne og kongerne, til dets fald under den sidste konge af Juda, Sidkija, i 586 f. Kr., hvor "hedningernes tider" begynder med Det babyloniske Fangenskab. Endelig beskrives den efterfølgende profetiske tilkendegivelse af en fremtidig genoprettelse af Riget, der er betinget af Israels nationale omvendelse. Kendskab til Det teokratiske Rige i Gamle Testamente er af afgørende betydning for forståelsen af Jesu præsentation i Ny Testamente, hvilket er emnet i Bog 2.

Det Rige, som Jesus tilbød den jødiske nation, Israel, ved sit første komme til jord, blev forkastet og derfor udsat, men kun "indtil [Israel] siger: Velsignet være han, der kommer i Herrens navn." Dette sker ved Israels nationale omvendelse i Trængselen, hvorefter Jesus kommer igen til frelse og udfrielse for jøderne, og det lovede Rige, Tusindårsriget eller Riget for Israel, oprettes som et bogstaveligt, geopolitisk, tusindårigt Fredsrige med Jesus på sin fader Davids trone i det jordiske Jerusalem i Israel. En beskrivelse af Riget - tillige med Israels og Kirkens rolle i dette - søges belyst ved en gennemgang af de relevante skriftsteder i Gamle og Ny Testamente, hvor Rigets karakter som et absolut monarki er beskrevet. Tusindårsriget er den sidste husholdning i historisk tid. Derefter følger evighedstilstanden, som kort beskrives.

Med Det flydende kors har Leif von der Wehl Mikkelsen begået et værk, der føjer sig ind i en stolt, dansk filosofisk tradition. Samtidig indskriver Det flydende kors sig i en genre, som man sjældent har set i Danmark, nemlig udviklingen af en helt ny metafysik eller ontologi, der forener en religiøst betinget livs og verdensopfattelse med en realistisk opfattelse af verdens objektive tilstand.Nok skaber mennesket et langt stykke af vejen sin egen virkelighed, men der findes en objektiv virkelighed, som den menneskeligt skabte virkelighed afspejler og ikke konstruerer på egen hånd. Det er forfatterens grænsebrydende udgangspunkt, og det medfører intet mindre end en tankens revolution, nemlig at det traditionelle treenighedsbegreb må tænkes forfra, det samme gælder andre kristne centralbegreber, f.eks. syndsbegrebet. Resultatet er også et stærkt anslag mod poststrukturalismen og dens opløsning af sandhedsbegrebet i relativisme og sproglige forskydninger.Mikkelsen henvender sig til såvel filosoffer som teologer, men også til den civile læser, som har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med grundvilkårene for vores erkendelse af verden og vores færden i den. Sproget er vitalt og i visse passager smukt, originalt og poetisk - som indholdet - og den klare diktion og stringente tankegang gør, at man med få erkendelsesteoretiske forudsætninger og en vis ihærdighed kan følge med.Iflg. Søren Fauth, oversætteren af den store Schopenhauerudgivelse (2005), den største nyskabelse filosofisk og teologisk siden Søren Kierkegaard.Leif von der Wehl Mikkelsen er cand.theol. og mag.art. i filosofi, han har undervist på universitetet i filosofi og teologi, samt på Folkeuniversitetet. Han har produceret udsendelser om filosofi og psykologi i Danmarks Radio. Nu bestrider han et præsteembede i det nordlige Värmland i Sverige. Bogen er redigeret af Franz Michaelis og Søren Fauth.

Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?

Bogen beskæftiger sig med forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.Kristendommen fremstod for ca. 2000 år siden som en religiøs bevægelse omkring Jesus af Nazareth - hans liv og forkyndelse. En religiøs og siden kulturel begivenhed, som har dannet udgangspunkt for vor tidsregning. Kristendommen er således opstået som en religiøs bevægelse inden for den antikke jødedom, hvis nationale/folkelige rammer den hurtigt sprængte, og den har siden udviklet sig til en verdensomspændende kristen kirke i mange forskellige skikkelser.Det betyder, at kristendommen har udviklet sig gennem en stærkt afvigende forståelse af Det Gamle Testamente som jødernes religiøse overlevering. Resultatet blev en ny samling af religiøse skrifter: Det Nye Testamente.

I Langt fra Gud 2 møder man mennesker med næsten almindelige navne, der prøver at få en hverdag til at hænge sammen trods udfordringer på jobbet, specialebøvl og Guds straf. Det er en digtsamling om at skabe forbindelse til sig selv og hinanden i en kokset og udmattet verden. En opfølger til Langt fra Gud som udkom i januar 2022.Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn. I 2022 færdiggjorde han sin uddannelse som sognepræst.

Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen.Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati.Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

De fleste af os ved, hvem Jesus var. Ved vi også, hvem Kristus er? Det spørgsmål kan synes underligt for de af os, der altid har fået at vide, at Jesus og Kristus er den samme.Men skal vi gribe den store vision, som oprulles for os i Bibelen, har vi brug for både Jesus og Kristus, og vi må lære at skelne mellem dem: Gud har åbenbaret sig på et bestemt tidspunkt i historien i personen Jesus – Kristus er skabelsens igangsætter og har til alle tider været universets inderste, bærende princip. Kristendommen handler om noget endnu større end at tro på Jesus som Guds søn og verdens frelser. At være ”i Kristus” er at komme til erkendelse af, at verden er beåndet og hellig, og at den guddommelige kærlighed gennemtrænger alt og alle – lige fra det mindste atom til den største galakse.Den universelle Kristus er det gudsnærvær, i hvem vi ”lever, røres og er”. I sin banebrydende bog kalder Richard Rohr os ind i denne underfulde virkelighed og viser, hvordan vi kan blive en aktiv del af den Guds kærlighedsstrøm, der flyder gennem verden.

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve.Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres.

PARTICIPATION OG NEGATION rummer fire essays, der tager tråden op fra bl.a. Radical Orthodoxy og vender en række aktuelle filosofiske og teologiske problemstillinger i lyset af ”klassisk teologi”. Med reference til oldkirkelige teologer som Klemens af Alexandria, Origenes og Gregor af Nyssa m.fl. diskuteres participationsontologi, altings genoprettelse, menneskesyn, identitet, apologetik, negativ teologi og negativisme, samt en række andre temaer med aktuel teologisk og filosofisk relevans. De fire essays i bogen er: 1) At tage del i Gud: Participationstanken i oldkirkelig teologi og dens aktuelle nødvendighed. 2) Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi. 3) Frelse per automatpilot? Altings genoprettelse og menneskets frihed. 4) På sporet af ”intet”: Negativ teologi og negativismens genealogi. Johannes Aakjær Steenbuch (f. 1982) er patristiker, cand.mag. og ph.d. i filosofi. Har før udgivet en række bøger og artikler om patristik og teologihistorie.

Den 2. august 1527 ramte pesten Wittenberg. Imidlertid blev Luther i byen sammen med Bugenhagen for at tjene de syge og bange mennesker. I et åbent brev skriver Luther, hvordan man skal forholde sig ved sådanne epidemier. Også her gælder det store bud om næstekærlighed, der omfatter alle. På trods af fare fra sygdom og død er vi bundet af ansvaret for hinanden. Hvis ens nabo har brug for hjælp er vi forpligtet til at blive og hjælpe, medmindre der er nogen anden, der kan indtage ens plads i pleje af de syge. Ellers skal man så vidt muligt undgå smittefaren og ikke udsætte sig selv for smitte. Luther advarer mod overmodighed, der foragter almindelige forholdsregler mod smitte, og således frister Gud, som har skabt medicin og givet os forstand til at pleje vores helbred. Desuden bringer denne hensynsløshed andre i fare, som man kommer i kontakt med.

Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

Laurentius Hylas er på vej til en regnvåd flække i Europas udkant, hvor han har fået stipendium til videre studier. Med sig har han et fuglebur med sin elskede papegøje Clodia, en egetræskiste og en voldsom angst for at se nogen i øjnene. Misvækst og hungersnød hærger. Folk begynder at se tegn på de sidste tiders komme. Mistænksomheden lurer under overfladen. Der skal mere end en farvestrålende papegøje til at afbalancere Laurentius’ melankoli, hans sorte galde (melan cholos). God fornøjelse med mulm, mistro, misvækst, muser og melankoli i denne roman, der kan kaldes Baltikums svar på Rosens navn, sat på knivsæggen mellem reformationen og oplysningstiden. Tildelt EUs litteraturpris - udgivet med støtte fra EUs program Et Kreativt Europa