Bøger om Teologi

PARTICIPATION OG NEGATION rummer fire essays, der tager tråden op fra bl.a. Radical Orthodoxy og vender en række aktuelle filosofiske og teologiske problemstillinger i lyset af ”klassisk teologi”. Med reference til oldkirkelige teologer som Klemens af Alexandria, Origenes og Gregor af Nyssa m.fl. diskuteres participationsontologi, altings genoprettelse, menneskesyn, identitet, apologetik, negativ teologi og negativisme, samt en række andre temaer med aktuel teologisk og filosofisk relevans. De fire essays i bogen er: 1) At tage del i Gud: Participationstanken i oldkirkelig teologi og dens aktuelle nødvendighed. 2) Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi. 3) Frelse per automatpilot? Altings genoprettelse og menneskets frihed. 4) På sporet af ”intet”: Negativ teologi og negativismens genealogi. Johannes Aakjær Steenbuch (f. 1982) er patristiker, cand.mag. og ph.d. i filosofi. Har før udgivet en række bøger og artikler om patristik og teologihistorie.

Den 2. august 1527 ramte pesten Wittenberg. Imidlertid blev Luther i byen sammen med Bugenhagen for at tjene de syge og bange mennesker. I et åbent brev skriver Luther, hvordan man skal forholde sig ved sådanne epidemier. Også her gælder det store bud om næstekærlighed, der omfatter alle. På trods af fare fra sygdom og død er vi bundet af ansvaret for hinanden. Hvis ens nabo har brug for hjælp er vi forpligtet til at blive og hjælpe, medmindre der er nogen anden, der kan indtage ens plads i pleje af de syge. Ellers skal man så vidt muligt undgå smittefaren og ikke udsætte sig selv for smitte. Luther advarer mod overmodighed, der foragter almindelige forholdsregler mod smitte, og således frister Gud, som har skabt medicin og givet os forstand til at pleje vores helbred. Desuden bringer denne hensynsløshed andre i fare, som man kommer i kontakt med.

Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

Of the five books in the series ‘N.F.S. Grundtvig. Works in English’, this fourth volume on Grundtvig as a politician and contemporary historian is perhaps the most surprising. Grundtvig is best known globally as the founding father of the ‘People’s High School’, with his emphasis on lifelong learning and the living word in interactive conversation. In Denmark his next greatest achievement is his hymn-writing and song-writing.Few think of Grundtvig as a politician. In public discourse he is linked to Nordic mythology and church matters, rather than to parliamentary democracy or contemporary history. However, Grundtvig was a historian and a politician. His historical interests were the driving force of his entry into public politics, as is demonstrated by the texts in this volume. The present volume also presents his opposition to slavery and his support for women’s emancipation.

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget. Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet.Uddrag af bogenJeg har dvælet ved mange græske filosoffer og også nogle af de få filosofiske romere, og nu er turen kommet til Epikur eller den filosofiske havemand, som jeg kalder ham. Det gør mig, hver gang jeg har læst om ham, varm om hjertet, når jeg hører om hans filosofiske havekollektiv, hvor der var plads til alle, og et sådan kollektiv må alle med lyst til at tænke og tale ønske sig at være en del af. Derfor er jeg nu i Athen for at formidle tankerne fra den havemand, der gjorde det til sit livs ideal at være filosofisk i samvær med andre. Han ønskede ikke total uafhængighed fra livets glæder, men advarede alligevel mod for stor afhængighed af de samme glæder, så det gjaldt om at finde et liv i al stilfærdighed og tilbagetrukkethed, hvor man kunne være i ro med sine tanker og tillige sine venner.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

I 1534 udkom Martin Luthers skrift om opstandelsen. Det er resultatet af 17 prædikener, som Luther holdt over Første Korintherbrev 15. I denne udlægning af bibelens store kapitel om opstandelsen viser Luther, at den kristne tro er en tro på en virkelig og legemlig opstandelse af de døde. Luther afviser sværmernes åndelige tolkning, hvor der blot bliver tale om en åndelig opstandelse, hvor vi gennem dåben er opstået fra synden og er gået ind i et nyt åndeligt liv. Denne tolkning skyldes ifølge Luther, at de vil udmåle Skriften med deres fornuft og egne klogskab. De vil være kloge og rage med deres hoved i Skriften. Men det går ikke. For som Luther siger heri: For hvis denne artikel er borte, så er også alle andre tabt og hovedartiklen og hele Kristus mistet eller prædiket forgæves. For det er jo endemålet, hvorfor vi tror på Kristus, bliver døbt, prædiker og bruger sakramenterne, at vi håber på et andet liv, hvor vi skal komme til Kristus og med ham evigt regere, frelst fra synden, døden, Djævelen og alt ondt.

Denne bog er den første af sin type på dansk. Det er en guldgrube for alle, der vil vide hvad Luther har sagt om alle mulige emner for eksempel anfægtelse, Bibelen, fred, gudstjeneste, meditation, ægteskab og åbenbaring. Bogen har 520 emner og 1620 citater fra Luthers skifter. Under hvert citat er der henvisninger til Weimarudgaven og hvis muligt til en dansk oversættelse, på den måde er det nemt at slå efter og læse citaterne i sammenhæng. Luther-Leksikon er en inspiration for troen og et frisk pust til forkyndelsen.

Dette er en samling af de mest centrale tekster om reformationens inderste kerne, som sammenfattes i ordene »troen alene«. Det reformatoriske sted for læren om frelse alene ved troen på Kristus, er Rom 3, 28: »Vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro alene, uden lovgerninger.« (Luthers tyske oversættelse: "So halten wir es nu, Das der Mensch gerecht werde, on des Gesetzes werck, alleine durch den Glauben"). I den græske grundtekst står der ganske vist ikke »alene«, men Luther begrunder sin oversættelse med, at han altså taler tysk og på tysk er det naturligt at tilføje ordet »alene«, når der er tale om to modsætninger, der udelukker hinanden, som tilfældet er i Rom 3, 28. Det forklarer Luther i den første tekst, som netop er en åbent brev om at oversætte. Den næste tekst er Luthers svar på en indvending fra katolsk side, hvor man kritiserer Luthers »troen alene«, fordi jo ikke kun er troen, der frelse, men at dåben jo fx også frelser. Det svarer Luther på i denne tekst mod Cochlæus. I de sidste tre tekster udfolder Luther selve teologien i læren om troen alene. Her understreger Luther denne reformatoriske grundsætnings helt afgørende betydning. Det er også her man finder tanken om, at læren om at vi alene frelses ved troen på Kristus, er den artikel, hvormed kirken står eller falder: »Hvis denne artikel består, så består kirken, men falder den, så falder kirken med.«

I anledningen af 500-års jubilæet for reformationens begyndelse bringes her alle Luthers fortaler til bibelens bøger, sådan som de findes i originaludgaven fra 1545. Denne udgave var en revision af oversættelsen af bibelen fra 1534. Det er den sidste udgave fra Luthers hånd. En del af fortalerne til de enkelte bøger er helt nyskrevet, så enkelte kritiske bemærkninger om den bibelske kanon i fortalerne til Det Nye Testamente fra 1522 nu er udeladt. Blandt andet er fortalen til Johannes' Åbenbaring udvidet betydelig og er en lille kommentar til bogen. Sammen med den lange fortale til Daniels Bog giver det et spændende indblik i Luthers tanker om de sidste tider. Luthers udlægning af Daniel 12 har ikke været tilgængelig på dansk i nyere tid og indeholder oplysninger, der bekræfter, at Luthers opdagelse af evangeliet først fandt sted efter 1517. Og apropos jubilæumsåret for reformationens begyndelse, så understreget Luthers beskrivelse netop, at de 95 teser kun var begyndelsen på reformationen og ikke indeholder den nye forståelse af evangeliet, som Luther først kom frem til omkring 1518 - 1519.

Martin Luthers skrifte Om den hellige Dåb fra 1535 er det sidste skrift, han selv udgav om dåben. Hvor hans tidligere skrifter om emnet ofte er rettet mod en bestemt front, giver Luther her sit mest sammenfattende syn på dåben og forholdet mellem dåb og tro. Det er en fyldig og klar skildring af det reformatoriske dåbssyn, som trækker linjerne op både over for den pavelige gerningslære og automatik og gendøbernes afvisning af de ydre nådemidlers betydning for troen. Dåben har både en objektiv side, som står fast uafhængig af både præsten og den døbte, men denne objektive side bliver kun til frelsende gavn, hvor den modtages i troen. Genfødelse og tro følges ifølge Luther altid ad, så hvor der ingen tro er, er der heller ingen genfødelse. Bogen er oversat efter originalteksten i Weimar-udgaven: WA 37, 627-672.

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon.1 Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Efter idé og oplæg fra Kurt Alands tyske Luther-lexikon. 620 emner og opslagsord, 1620 citater med angivelse af placering i Luthers skrifter. Med angivelse af både hvor de originale citater findes i Weimar-udgaven og i oversættelserne. Hvis man ønsker at læse et citat i dets sammenhæng, kan man i de fleste tilfælde let finde frem til en dansk oversættelse ved hjælp af oplysningerne under hvert citat. På net-siden lutherdansk.dk kan man se, om der er en oversættelse af det pågældende skrift, citatet er hentet fra. Hvis der ikke er en dansk oversættelse, er der henvisninger til eventuelle norske, svenske eller engelske. Er der problemer med at finde et citat eller et emne i den forbindelse, er man velkommen til at bruge Direkte Luther-hjælp. En bog med citater fra Luthers skrifter vil altid være ufuldkommen på grund af det kæmpe kildemateriale. Så der vil sikkert være mange gode citater, der mangler her. Men man er velkommen til at sende citater ind, som måske kan komme med i næste udgave. Så på med brillerne og frem med blyant og saks.

Martin Luthers originale Huspostil fra 1545 bringes her for første gang i dansk oversættelse. Det drejer sig om prædikener, som Luther har holdt i sit hjem i begyndelsen af 1530erne. Det drejer sig således netop om prædikener, Luther har holdt midt i reformationens rige blomstringstid, hvor de evangeliske tanker virkelig havde fundet fæste. Prædikenerne er nedskrevet af Viet Dietrich, som var Luthers bordfælle og som udgav disse prædikener med Luthers forord og godkendelse. Bogen fik titlen Huspostillen for at skelne den fra Kirkepostillen. Men »Huset« er jo her til det tidligere kloster, som han og Käthe fik i bryllupsgave af Kurfyrsten. Her serverede Käthe middag for 30-40 personer hver dag, så det er denne store flok, Luther har holdt sine prædikener for. Bogen er forsynet med en alfabetisk liste over prædiketeksterne. Desuden kan man søge på alle ord og vendinger på lutherdansk.dk På forsiden kan man se Luthers »Hus«, det nuværende Lutherhaus i Wittenberg.

Efter fremlæggelsen af Den Augsburgske Bekendelse i 1530 forelæste Luther over Galaterbrevet. I foråret 1532 valgte Luther dernæst at gennemgå tre udvalgte Salmer, nemlig Salme 2, 51 og 45. I disse Salmer gennemarbejder Luther atter de centrale temaer i den reformatoriske teologi i en om muligt endnu mere finpudset og klar udgave. Luther fremsætter heri sin hovedtese: Teologiens egentlige genstand er det syndige menneske, der er skyldig og fortabt, og den retfærdiggørende Gud, der er det syndige menneskes frelser. Luthers forelæsning over Salme 51 foregik på latin. Den udkom i bogform i 1538 og også oversat til tysk 1539. Den oprindelige latinske tekst har flere spændende teologiske udtryk og emner, som den tyske oversættelse ikke har med, så derfor følger oversættelse her den originale latinske tekst, som findes i WA 40 II, 315-470.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Luthers skrift her mod sværmerne fra 1527 indgår i en række skrifter, som Luther skrev mod fornuftsteologi, som desværre også præger teologien i dag, hvor man sætter fornuften og den almene mening som overdommer over kristen liv og lære.

"Princippet i grundtræk" er den danske oversættelse af "Outline of The Principle, Level 4", som er en officiel udlægning af de idéer og den troslære som Family Federation for World Peace and Unification (FFWPU) bygger sin vision og arbejde på. Princippet er betegnelsen for de åbenbaringer, som Dr. Pastor Sun Myung Moon (1920 - 2012) modtog fra Gud, og som han brugte hele sit liv på at videregive til menneskeheden. Princippet gør det muligt at forklare de centrale begreber i Biblen og de øvrige hellige skrifter på en logisk måde og besvare spørgsmål i disse, som det moderne menneske indtil nu ikke har kunne finde klare svare på. Princippet åbenbarer for første gang klart hvad Guds formål med skabelsen er; det ondes oprindelse (betydningen af Syndefaldet); formålet med Messias; Guds arbejde for at genoprejse (frelse) menneskeheden, Kristi Genkomst og flere andre centrale teologiske emner. Princippet kan derved på enestående vise vej til hvordan religionerne kan forenes indbyrdes; hvordan religion og videnskab kan forenes, og hvordan et fast fundament for universelle værdier kan formuleres, således at en verden af vedvarende fred endelig kan blive en realitet.

I sin tidligste barndom blev Johannes Sløk stillet over for det afgørende problem, som han livet igennem har søgt at løse – og som han humoristisk formulerer i denne bogs titel "Mig og Godot!".Den aldrende, men evigt unge og engagerede professor, kaster her blikket tilbage for at afsløre, hvorfor hans indsats som forsker, underviser og forfatter nødvendigvis måtte blive, som den blev.Johannes Sløk er med sin evne for skarpe formuleringer ofte blevet opfattet som den personificerede arrogance. I disse kritiske og sarkastiske erindringsforskydninger beretter han om, hvordan et langt liv mellem mennesker, meninger og styrelseslove sætter sine spor.

I Brorsons salmer finder man dansk salmedigtnings smukkeste poesi. Niels Thomsen, tidligere forstander for Præstehøjskolen, vil med sine tolkninger af 17 Brorsonsalmer vise sammenhængen mellem den forfinede poetiske form og troens og kærlighedens inderlighed i Gudsforholdet, som Brorson digter om.

Islam er et af de emner, som mange mennesker interesserer sig for. Men desværre er debatten præget af manglende viden om både islamisk teologi og kultur. Denne bog indeholder en analyse af den sunni-muslimske Koran-teologi og en længere beretning fra forfatterens rejse til Iran. Desuden indeholder den en tekst om Hizb ut-Tahrir, en oplistning af årsagerne til at islam har fremgang og en aviskronik om den persiske gæstfrihed. Bogen afsluttes med en kronologi over den islam-vestlige konflikt.

Mariologi er læren om Jomfru Maria og de mariologiske idealer bygger på hendes eksempel, som vi kender det fra litteraturen og kunsten (ikonografien). Denne bog er en indføring i mariologi og den lægger vægt på at vise, hvordan Marias eksempel og de mariologiske idealer kan anvendes som inspiration indenfor en lang række af livets områder. Mariologi er ikke tom religiøs spekulation, det er en praktisk brugbar spiritualitet, som kan anvendes til at finde vejen frem i mange af livets svære spørgsmål. Bøn og meditation er godt, men det er ikke nok. Kun gennem aktiv handling kan et menneske forandre sit eget liv, og det er det, som mariologien skal bruges til.

Dette er en ordbog for mennesker med interesse for filosofi og teologi. Bogen indeholder ca. 800 begreber med tilhørende forklaring og henvisning til relaterede begreber. Der er masser af henvisninger til bibelen og andre relevante tekster. Bogen skal bruges således: Slå op på et begreb og følg henvisningerne fra dette begreb til andre begreber. Efterhånden lærer du at forstå sammenhængen og begrebernes individuelle betydning. Sprog og tænkning hænger sammen. Jo flere relevante ord du kender og forstår, jo bedre bliver du til at tænke og til at udtrykke dig. Og det er formålet med denne bog.

For mange mennesker er det nærmest forbudt at tvivle når man tror. Men med denne bog vil Henrik Kostow gøre op med den opfattelse, at tro og tvivl ikke hører sammen.Den velsignede tvivl tager udgangspunkt i Henrik Kostows eget liv og giver praktiske anvisninger til, hvordan vi forholder os til vores tros tvivl.

Martin Luthers teologi og tænkning fremstillles gennem 12 læsninger og en prædiken i historisk sammenhæng og nutidig relevans.Læsningerne trækker Luthers sag frem: talen om Deus crucifixus - Den korsfæstede Gud. En sag, som har konsekvenser for kirkeforståelse, menneskesyn,og samfund.Martin Luther har som få påvirket den europæiske kultur, og hvis vi ikke kender ham, kender vi ikke os selv.

It may seem astonishing to some that there is a need for reprinting a 14-year old dissertation, but the fact is that the book is exactly as relevant to scholars today as it was in 1993. It still represents the world’s largest database to compare the responsories of the Office of the Dead in more than 2,000 sources. Since the order of these responsories differed from church to church, this order can be used to localize medieval and Renaissance liturgical books. The book is therefore an absolute necessity for everyone who conducts research on the area it covers. Put differently, the book reveals ‘the geography of the concept of death’ in Europe from the 9th-16th centuries from a theological, liturgical, ecclesiastical, musical and political perspective – seen from one particular liturgical office: The Office of the Dead.

"Nu tvivlens skygge vige må" indeholder salmesamlingen "Guds ord vil vingestøv genskabe" - indledt med digterens "tros-CV" og uddybet med en teologisk diskurs over spørgsmålet: "Kristen tro og fuldkommenhed i kærlighed". Der afsluttes med nogle reflektioner over temaet: "Kristendommens nye fremtid".