Bøger om Teologi

At kristendommen er en del af vores historie og kultur, er alle enige om. Men at kristendommen selv 'har historie', tænker nok ikke så mange over. Sagen er, at den kristne kirke, dens lære, dens sakramenter og dens institutioner er blevet til gennem en proces, som fandt sin foreløbige afslutning i oldtiden i mødet mellem den jødisk-kristne og den græsk-romerske kultur, og som videre udviklede det middelalderlige samfund. Som universitetslektor har Knud Ottosens undervisnings-område især været oldtidens og middelalderens kirkehistorie, som i hans tid var en teologisk disciplin omfattende både kirke- og dogmehistorien. Det er sammenhængen mellem på den ene side kirkens ydre udvikling, dens indretning og måde at fungere på, og på den anden side dens indre udvikling, dens lære og inddragelse af skiftende tiders kulturer og tænkemåder, der altid har fængslet forfatteren. Det er denne dialektiske spænding i oldtidens og middelalderens historiske rum, den foreliggende bog giver et billede af.

Jesu disciple kom en dag til ham og sagde: "Lær os at bede, som Johannes også lærte sine disciple at bede". Jesus lærte dem da bønnen, som vi kalder "Fadervor". Vores bøn må være en bøn, ikke en tom remse, man siger, blot fordi der står, at når man beder, så får man. Årsagen til vor bøn må heller ikke være, at man beder, fordi sådan gør man. Det skal heller ikke være et krav. Det skal være bøn. Jesus lærte dem at bede, og han ønsker også, at du lærer at bede på ret måde i Ånd og sandhed.

I middelalderen og renæssancen fandtes der ingen selvstændig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over "de fremmede" og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, så når de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det især ved hjælp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og Renæssancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjørne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med særlig vægt på det mystiske Østen, som var kristendommens vigtigste verdenshjørne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var også herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvordan det gennem hundredvis af år lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortælling og dermed fastholde en antropologi baseret på Biblen.

Bogen er den første samlede fremstilling af de forskellige analytiske tilgange til studiet af de nytestamentlige tekster, som den moderne, historiske bibelforskning gør brug af. Analysernes metode varierer, men fælles for dem alle er, at de bliver til i et krydsfelt mellem den specifikke metode og det generelle syn på skrifterne. Sådan nærmer den enkelte forsker (læser) sig den ældste kristne overlevering - enhver seriøs bibellæsning vil uvilkårligt have karakter af en lødig dialog mellem fortid og nutid.

Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?

Bogen beskæftiger sig med forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.Kristendommen fremstod for ca. 2000 år siden som en religiøs bevægelse omkring Jesus af Nazareth - hans liv og forkyndelse. En religiøs og siden kulturel begivenhed, som har dannet udgangspunkt for vor tidsregning. Kristendommen er således opstået som en religiøs bevægelse inden for den antikke jødedom, hvis nationale/folkelige rammer den hurtigt sprængte, og den har siden udviklet sig til en verdensomspændende kristen kirke i mange forskellige skikkelser.Det betyder, at kristendommen har udviklet sig gennem en stærkt afvigende forståelse af Det Gamle Testamente som jødernes religiøse overlevering. Resultatet blev en ny samling af religiøse skrifter: Det Nye Testamente.

Perspektiver på jødisk apologetik er den første samlede fremstilling af problemfeltet jødisk apologetik siden en berømt afhandling af Moriz Friedländer fra 1903.Gennem elleve forskellige artikler undersøges et bredt spektrum af jødiske forfatterskaber og tekster fra perioden det andet århundrede f.v.t. til første århundrede e.v.t. Der er tale om en række forskellige perspektiver, der kaster forskelligt lys over jødedommen i slutningen af Anden Tempelperiode. Fælles for bidragene er interessen for skrifterne som apologetiske.I centrum står spørgsmålene, i hvilket omfang man kan tale om en jødisk apologetisk tradition, og i hvilken udstrækning det er meningsfuldt at forstå bestemte forfatterskaber som apologetiske. Begge spørgsmål er knyttet til en mere grundlæggende kulturteoretisk problemstilling om jødedommens forhold til en overordnet hellenistisk kultur.Var minoritetskulturen bundet til at forsvare sig over for assimilationstrusler og kritik fra majoritetskulturen? Så den sig overhovedet trængt i defensiven? I hvilket omfang var jødedommen selv del af denne kultur? Bogen er således et vægtigt bidrag i den aktuelle internationale debat om emnet. Samtidig gælder det, at flere af de analyserede skrifter og forfatterskaber for første gang får en fyldig præsentation og diskussion i det skandinaviske sprogområde.

Teologisme er betegnelsen for en teologi, der er blevet ideologisk. Tidehverv er betegnelsen for en bevægelse, der ikke ville være en bevægelse, og for en teologisk stemme, som blev en magtfaktor i dansk politik. I denne bog beskriver Mette Kathrine Grosbøll udviklingen.

"Vi ønskede at flyve lidt med begge vinger og se, hvordan tro og fornuft også i dag går i spænd, for de stammer jo begge fra det ene Logos, den evige fornuft, som skænker os troen og af hvem vores egen fornuft er en afglans. På den måde opstod af denne samtale en slags introduktion til kristendommen eller, om man vil: en slags katekismus bestående af vor tids spørgsmål og de svar, som den troende fornuft i al sin utilstrækkelighed også i dag kan finde frem til" (af forordet).Peter Seewald (født 1954) er freelance journalist og forfatter bosat i München. Dette er hans anden interviewbog med kardinal Joseph Ratzinger (født 1927), der i 2005 blev valgt til pave og tog navnet Benedikt XVI.