Bøger om Tidlig moderne

Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædelighedslovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet.

Med udgangspunkt i Descartes´ seks meditationer over de klassiske filosofiske problemer, såsom sjæl/legeme-dualisme, cartesiansk cirkel og gudsbeviser, argumenterer Adam Diderichsen for, at den traditionelle tolkning af Descartes som bevidsthedsfilosof må modificeres. Descartes særlige status i filosofihistorien må snarere ses som et resultat af den måde, han sammenkobler viden og repræsentation - et brud i tænkningens historie, der skaber den grundlæggende forudsætning for moderne filosofi.

I februar 1658 blev Skåne, Halland og Blekinge afstået til Sverige, efter at den svenske konge Carl Gustav med sin hær havde sat et lammet dansk rigsråd og den danske konge skakmat ved en dristig og eventyrlig færd over isen på Storebælt.Bogen beskæftiger sig med de første ca. tyve år i Skånelandene efter afståelsen med den skånske gejstlighed som sit primære fokus. Forfatteren undersøger, hvorledes gejstligheden forholdt sig til overgangen fra dansk til svensk styre.

Denis Diderot (1713-1784) var fransk forfatter og filosof. Hanblev en prominent figur under oplysningstiden og var selv en af de to hovedredaktører på storværket L´Encyclopédie.Diderot bidrog også til litteraturen, mest kendt er romanen ""Fatalisten Jacques"", der var et brud med de eksisterende konventioner for romaners struktur og indhold. For oplysningsmanden, kunstkritikeren og forfatteren Denis Diderot repræsenterede fysiologiens teorier om kroppens sensibilitet en vej ud af den kristne metafysik og overtro.I ""Sensibilitetens bevægelse""spores den fysiologiske påvirkning igennem Diderots alsidige forfatterskab med særlig vægt på hans æstetiske refleksioner over maleri og musik. Bogen handler om, hvordan den nye vitalistiske retning inden for det 18. århundredes fysiologi påvirker Diderots forståelse af sanseerfaringen, herunder erfaringen af bl.a. billedkunst og musik. I en række tekstnære læsninger af nogle af de mest centrale naturfilosofiske og æstetiske skrifter i Diderots forfatterskab undersøger og diskuterer Anne Fastrup det erkendelses-mæssige og emancipatoriske potentiale, som Diderot tilskriver kunsten i forlængelse af impulserne fra den vitalistiske fysiologi.

Den 28. april 1772 besteg Johan Friedrich Struensee skafottet på Østerfælled. Siden da er der blevet skrevet utallige beretninger om hans liv og virke, hvor en af de første var den, som præsten ved Skt. Petri Kirke i København, Balthasar Münter, udgav om sine samtaler med Struensee i fængslet på Kastellet. Denne beretning om Struensees angivelige omvendelse, der var en bestseller i datidens Europa, er hidtil ikke blevet analyseret. Det bliver den imidlertid i dette værk, der ligeledes indeholder en ikke tidligere oversat satirisk artikel, som Struensee offentliggjorde, mens han endnu var læge i Altona. Glebe-Møller påviser, hvordan Balthasar Münters beretning kan ses som udtryk for et sammenstød mellem den kirke- og religionskritiske franske Oplysning og den samtidige tyske, som med kun få undtagelser forholdt sig positivt til både kirke og religion. Hvor Struensee fuldt og helt delte den franske, antireligiøse Oplysnings idealer, var Balthasar Münter en typisk repræsentant for Oplysningen i den tyske variant. I Struensees vej til skafottet tegnes der et nuanceret billede af Oplysningstiden i det 18. århundrede. Samtidig påpeger forfatteren, hvordan en kildekritisk tilgang lægger op til overvejelser om, i hvor høj grad man kan stole på Münters beretning om sine samtaler med Struensee og om Struensees omvendelse. På ét plan kan man dog under alle omstændigheder betragte Münters beretning som pålidelig: Den afspejler ganske præcist konflikten mellem den fransk inspirerede Oplysning, hvor kritikken af den kristne tradition spillede en afgørende rolle, og den samtidige tyske. Via en god formidlingsevne formår Glebe-Møller i dette værk at puste nyt liv i et stykke danmarkshistorie, hvor temaer som tro og tvivl, fornuft og religion - ligesom i dag - kunne bringe sindene i kog.