Bøger om Tidlige 16. århundrede

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

Til min elskede samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig.Til min elskede indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

The gripping new novel from the &i>Sunday Times&/i> bestselling author of &i>The Mercies, The Dance Tree&/i> is a transporting story of lust, family secrets and women under the eye of the Church.

Må man le i kirken? Spørgsmålet er lige så gammelt som en længst glemt lokal tysk tradition for at bringe menigheden til højlydt latter påskemorgen. I 1518 udkom et skrift af Basels senere reformator, humanisten Johannes Oecolampadius, hvori fænomenet påskelatter for første gang beskrives – og kritiseres. Skønt vidt berømt har teksten aldrig været oversat. Her foreligger den på dansk i en kommenteret udgave. Bogen giver en kulturhistorisk fremstilling af påskelatteren som en kirkelig praksis i senmiddelalder og tidlig renæssance. Den fokuserer navnlig på fænomenets eftervirkning i de følgende århundreder, hvor konfessionerne stredes om dens legitimitet. Herunder præsenteres en undersøgelse af påskelatterens skæbne i Danmark. Forfatteren runder af med et essay om latterens rolle i kirke og samfund, i teologi og filosofi, hvor det forsøges påvist, hvordan den almene vurdering af latteren har ændret sig radikalt over forbløffende kort tid. Fra en nærmest ubrudt tradition for mistanke og forbud nyder latteren nu så stor anseelse, at den i teologien er gået fra at være fordømt som djævelsk til at blive lovprist som himmelsk.

Hvad skoven skjuler er en samling af danske fantasynoveller. De fleste af forfatterne er debutanter, og novellerne spænder bredt i stil og fokus. Fælles er dog at de på hver deres måde indskriver sig i fantasygenrens tradition og historie. I Hvad skoven skjuler findes både romantik og satire, danmarkshistorie og samfundskritik.

The only Arabic voice to have witnessed the Ottoman conquest of Cairo, Ibn Iyas is an eminent historical source for the late Mamluk period. This book is the first to take stock of the author's complete works, approaching him through an examination of his narrative voice and writing strategies. Tracing Ibn Iyas's working process by compilation analysis, it shows how the author adapted his representations of Egyptian history to his writing projects and audience. Ibn Iyas's ways of worldmaking are shaped deeply by beliefs, biases and intellectual trends as well as the impact of the social and historical context the author wrote in. Knowing these conditioning factors allows to understand his presentation of history as an individual voice of his time.

- Nu 2. oplag Hvordan kan mindre end 200 mænd erobre et helt rige, endda ét, så stærkt som Inkariget? Det spørgsmål stiller Peter Legård Nielsen i romanen "De fremmede", der handler om spaniernes grusomme erobring af Inkariget i 1532. Spanieren Francisco Pizarro og hans lille gruppe mænd foretager en række farefulde opdagelsesrejser ind i det ukendte kontinent og får kontakt med inkaerne og hører om deres truende og blodtørstige hersker Atahualpa, som lever i sorg over faderens død og må kæmpe mod broderen, Huascar, om magten over riget. Atahualpas magtovertagelse forstyrres til gengæld af efterretninger om en gruppe skæggede hvide mænd, der er ankommet til kysten, og som måske er guderne, som inkaerne har ventet på. "De fremmede" er en af de første danske romaner, der handler om tidens måske største og mest følsomme debat om indvandring og flygtninge. Den foregår i fortiden, men er skrevet som en grum analyse af nutiden.

Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år. I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.

Ét drab To bønder Tre sejladser"Rejsen er nødvendig. Et valg havde bønderne ikke til sidst. De er på flugt og på rejse. Det giver ingen mening at spørge, om de to mest er på flugt eller mest er på rejse. De er på vej til Købffenhavn med dokumenter livsvigtige for dem og deres by. Dokumenterne er to kongelige breve. De har begået et mord, eller rettere …”I 1533 kom en gruppe bønder til at slå herremandens foged ihjel (alle stak de ham, så skylden ikke kunne pålægges en enkelt), og det er udgangspunktet for denne både litterært velskrevne og elementært spændende historiske 'road-roman’ om kampen for retfærdighed mod overmagten.