Bøger om Tilhørsforhold

Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun føler sig ikke hjemme i de sortes miljø, hvor snakken går på racespørgsmålet. Ensom og rastløs beslutter hun at tage til familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men efterhånden bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vender tilbage til USA. Med sig har hun ensomheden og bevidstheden om at være en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som begge er vokset op i Harlem, og som tilfældigt mødes efter mange år. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er blevet gift med en hvid mand. Da hun møder Irene, gribes hun af et uimodståeligt behov for at være sammen med farvede. Men hun løber risikoen for at blive afsløret, hvilket kan få katastrofale følger. .

“Man venter altid på noget. Døden eller livet. Om lidt kommer toget. Vi er i Berlin.” En teaterassistent, en ejendomsmægler, en anorektiker, en pusher, en aftenskolelærer, en anbragt, en pædagog ... Alle fortæller vi de historier om os selv, vi kan leve med. Indtil vi heller ikke kan dét mere. Under en mørk himmel mødes syv mennesker på en perron, de stiger ind i samme togvogn, drevet af smerte, hidkaldt af Q. Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner.

Fem stjerner i Berlingske: "En opfindsom og underholdende roman med en umiskendelig undertone af alvor, mytologi og undersøgelsen af fremmedhed." Jørgen Johansen, Berlingske♥ ♥ ♥ ♥ Politiken: "Forlaget jensen & Dalgaard har endnu engang åbnet et vindue mod verden." Bjørn Bredal, Politiken”Det ene skrig følger det andet, hver gang med kortere pauser imellem, og nu blandet med eder og skældsord på jiddisch, som får min far til at krympe sig – det er ham, min mor forbander.”På sin 38-års fødselsdag ser Guedali Tartakovsky tilbage på sit liv som kentaur. Vi læser hans fascinerende livshistorie, mens han flirter med en ung kvinde, som i samtale med Guedalis hustru får hendes historie om samlivet med Guedali.Kentauren i haven er en universel fortælling om længsel efter at være som andre – og savnet af originalitet, når man bliver det. En forunderlig historie fortalt med en særegen lethed.Moacyr Scliar (1937-2011) var brasiliansk læge og forfatter; hans værk omfatter mere end hundrede titler og fortællinger inden for alle genrer og han er oversat til mere end et dusin sprog, ligesom en del af hans titler er adapteret til film, teater og tv. Forfatterskabets hovedtema er jødisk identitet i diasporaen. Kentauren i haven regnes af mange for Scliars hovedværk, mens den internationalt mest kendte roman er Max e os Felinos, der menes at have inspireret Yann Martel til romanen Pi’s liv; indtil nu har kun Los leopardos de Kafka (Kafkas leoparder) været oversat til dansk.

"Hvis det bliver mørkt, svøber jeg mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen." En pige og en morfar ser på skyer og blomster og fugle. Mormor snakker med fra foderbrættet foran køkkenvinduet eller fra en sky på himlen. Så vinker pigen og morfaren og trutter i deres trompeter, til morfars kinder er ved at eksplodere. Hvis det bliver mørkt er en livspoetisk bog om rødder og vinger, om før og nu, og om barnets blik på at blive gammel og skulle dø. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for samtaler mellem generationer – om generationer. Bogen er skabt i tæt samarbejde mellem Inge Duelund Nielsen, som – med egne ord – er "lidt gammel", og som har arbejdet med værket gennem en periode, hvor hun mistede sin sidste forælder og selv blev bedstemor; og illustrator Simon Væth, der er ung og nybagt far ... og det er tydeligt i værket, at de begge er optaget af liv og død, fortid og fremtid.

To bulgarere i New York … det lyder ikke særlig spektakulært, men når Alek Popov først får begyndt, gælder det om at holde på hat og læsebrille, for turen går fra Bulgarien direkte ind i Amerikas mørke hjerte.I 1990 modtager to bulgarske brødre, Ned og Angel, en usædvanlig pakke fra USA: en sort plastikæske med asken fra deres afdøde far. Men kan de være sikre på, at han virkelig er død? Femten år senere har de to brødre skabt sig vidt forskellige tilværelser i New York, den ene som succesfuld forretningsmand, den anden som hundelufter i Central Park, og pludselig begynder nogle svar at dukke op …Med udgangspunkt i myten om den amerikanske drøm undersøger den bulgarske forfatter Alek Popov menneskelige træk som grådighed, rodløshed og solidaritet. Med et glimt i øjet og stort overskud sender Popov hilsner til både Joseph Conrad, Bret Easton Ellis og John Irving. Hundene flyver lavt fra slapstick til børsetik (eller mangel på samme), fra Bulgariens mørkeste afkrog til Den Internationale Rumstation.

Milla er glad for dyr – allermest for edderkopper. Og når hun koncentrerer sig om noget, holder alt andet op med at eksistere. Peter går i fjerde, men ligner en fra første. Om dagen er han virkelig god til at tegne. Om natten drømmer han frygtelige drømme. Katja har ingen venner, og hun føler sig tyk og grim. Hun er bange for at tale med mennesker, men er lykkelig, når hun læser. Frans kan kun bevæge sig med krykker. Han er rasende. Og provokerende. De fire har forskellige aldre og mødes tilfældigt. I begyndelsen er de ikke engang venner, snarere mærkelige børn, som blot tilbringer tiden sammen. De mærkelige børns klub er en smuk børne-/ungeroman, som ikke med et ord nævner mulige diagnoser, hovedpersonerne måtte have, men på solidarisk vis ser verden med deres øjne ... en verden hvor de bare ønsker at få lov at være dem, de er, sådan som alle almindelige mennesker gør. Og hvem er egentlig almindelig, når det kommer til stykket?Petra Soukupová (f. 1982) er tjekkisk forfatter, og har foruden De mærkelige børns klub skrevet to andre børnebøger, hendes bøger er udkommet på 13 sprog. Bogens illustrationer er skabt af Nikola Logosová (f. 1992).

En børnebog om racisme i børnehøjde – fra barnets perspektiv. Lixtal: 23Forfatterne er mor og datter, som sammen har skrevet denne bog baseret på deres egne oplevelser på tværs af to generationer.Ella er sammen med sin mor, far og storebror Gustav flyttet til en ny by, og derfor skal Ella også starte i ny skole efter sommerferien. Hun skal starte i 2. klasse, og hun glæder sig til at møde sine nye klassekammerater. Familien har også fået en sød ny nabo, Kirsten, som har budt dem velkommen med saftevand og kage. Faktisk er alle omkring Ella og hendes familie søde og rare, men nogle gange siger de ting, som giver Ella ondt i maven, og hun forstår det ikke helt. Hverken det, de siger, eller det, hun føler. Hvorfor tror så mange for eksempel, at hun er kinesisk? Godt nok er hendes far adopteret fra Korea, men det har da ikke noget med Kina at gøre ... Og er alle prinsesser virkelig lyshårede? De fleste mennesker har ikke noget ønske om at gøre andre ondt eller at få dem til at føle sig utilpas. Men indimellem kommer vi til det alligevel, uden at vi er bevidste om det. Og det er denne primært utilsigtede, såkaldte 'hyggeracisme', som denne bog italesætter, og for en gangs skyld beskrives oplevelsen alene fra barnets perspektiv.