Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tilknytningsteori

Her finder du spændende bøger om Tilknytningsteori. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - (Trykt i Danmark - bæredygtigt og miljøvenilgt)
    af Deborah MacNamara
    297,95 kr.

    Barnets udvikling gennem tilknytning og leg er en dansk oversættelse af Deborah MacNamaras bog Rest, Play, Grow, som er baseret på den canadiske psykolog Dr. Gordon Neufelds tilknytnings- og udviklingsteori.Bogen er en vejledning til, hvad vi kan gøre, for at et barn kan udvikle sig til et helt menneske. Den viser, hvad voksne skal arbejde på, for at børn kan finde hvile gennem tilknytning, så de får overskud til leg og udvikling.Bogen får flere fine anbefalinger: Line Gebauer, ph.d., Lektor ved Aarhus Universitet: "En fremragende bog, der med solidt fodfæste i udviklingspsykologien og neurovidenskaben giver konkrete og hverdagsnære redskaber til, hvordan vi kan forstå vores børns eksplosioner, ængsteligheder og længsel efter at forbinde sig med andre. Bogen understreger den fundamentale rolle legen spiller for udviklingen af barnets socialitet og selvregulering, og beskriver på fineste vis, hvordan vi som forældre eller fagpersoner bedst nærer barnets naturlige udvikling."Anna Vincentz, par og familieterapeut: "Vi ved i dag, at en tryg tilknytning er det vigtigste, vi kan give vores børn. I en tryg relation kan børn udforske, mærke efter og blomstre. Deborah MacNamaras bog viser en vigtig og konkret vej, der skaber plads til hele mennesker. Mennesker der mærker, hvad de vil, handler på det og lever hjerteligt. Fremtidens samfund kræver intet mindre."

  • - Rødder og vinger til adoptiv- og plejebørn
    af Kim S. Golding
    183,95 kr.

    Styrk barnets tilknytning er en vejledning for pleje- og adoptivforældre og andre, der tager sig af børn med utrygge tilknytningsrelationer. Bogen kombinerer forældrenes førstehåndserfaringer med professionelles viden og tilbyder en ramme for forældreskabet i form af praksisorienterede redskaber. Formålet er at give forældre og professionelle større forståelse for, hvad der ligger til grund for tilknytningsvanskelighederne, samt hvad der skal til for, at barnet slår rod i familien, får et sikkert livsfundament og udvikler styrke til at frigøre sig fra den sikre familiebase.Bogen giver en faglig velfunderet og lettilgængelig oversigt over tilknytningsteori og giver desuden nyttuge værktøjer. Fremstillingen levendegøres af fire gennemgående case-historier.Bogen henvender sig til adoptiv- og plejeforældre, professionelle inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, kliniske psykologer samt undervisere og studerende.

  • - Emotionsfokuseret terapi for enkeltpersoner, par og familier
    af Susan M. Johnson
    267,95 - 311,95 kr.

    På baggrund af den nyeste forskning i voksnes tilknytningsmønstre argumenterer Susan M. Johnson i denne bog for, at psykoterapi er mest effektiv, når den fokuserer på emotionelle forbindelsers helbredende kraft. Johnson, der er en af verdens mest anerkendte parterapeuter og den primære udvikler af emotionsfokuseret terapi (EFT), giver os hermed et nytænkende landkort over den kliniske praksis, der viser vejen frem i arbejdet med enkeltpersoner, par og familier. Johnson beskriver, hvordan kombinationen af EFT og tilknytningsteori kan tilbyde velunderbyggede interventionsteknikker til behandling af angst, depression og problematiske forhold. Hver modalitet (enkeltperson, par- og familieterapi) dækkes i kapitel-par, der henholdsvis introducerer nøglebegreber og præsenterer dybdegående case-eksempler. Transskriptioner af sessioner fremhæver fra et tilknytningsperspektiv det, der foregår i terapien, fra øjeblik til øjeblik. Sidst i kapitlerne findes øvelser og refleksionsspørgsmål. Ved at betragte intime relationer og den terapeutiske relation som danse, viser Johnson, hvordan de centrale træk ved EFT ser ud, og hvorledes en dygtig terapeut sekvenserer og pacer interventioner. Bogen afdækker, hvordan tilknytningsbaseret terapi ikke bare sigter efter at løse klienters problemer, men også at redefinere deres selvbillede og vanlige måder at møde andre på. Målgruppe Med en kombination af empirisk stringens og klinisk visdom kan denne grundbog vejlede og inspirere kliniske psykologer, par- og familieterapeuter og -rådgivere, socialarbejdere, psykiatrisygeplejersker og psykiatere såvel som studerende med interesse i psykoterapi. ”En letforståelig bog om psykoterapi, der vil være anvendelig for studerende såvel som erfarne terapeuter. Med afsæt i pionerer som John Bowlby, Carl Rogers og Harry Stack Sullivan samt i betydningsfuld empirisk forskning i emotionelle og interpersonelle fænomener har Johnson skrevet et fremragende værk, der vil have stor værdi for vores fag mange år frem.” – Irvin Yalom, professor emeritus i psykiatri, Stanford University ”Med kombinationen af Johnssons store viden om tilknytningsteori og -forskning, hendes forskningsbaserede tilgang til terapi og hendes mange års erfaring med klinisk terapi og undervisning formår hun at skildre, hvordan man bedst begrebsliggør og gennemfører succesfuld livsændrende terapi med enkeltpersoner, par og familier.” – Philip R. Shaver, professor emeritus i psykologi, University of California Susan M. Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og professor emerita. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

  • af Rikke Yde Tordrup
    317,95 kr.

    Psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Rikke Yde Tordrup inviterer i denne bog plejeforældre ind i sit supervisionsrum og gennemgår de udfordringer og dilemmaer, hun oftest møder her, når det gælder plejefamilier.Hun gennemgår tilknytningsteorien og udviklingspsykologien på en enkel og lettilgængelig måde, hvorefter hun omsætter teorien til praksis.Hun tager afsæt i 12 fiktive børn i alderen 0-20 år, som hun har konstrueret på baggrund af sine utallige møder med børn i pleje. På den måde kommer hun rundt om de klassiske problemstillinger på en vedkommende måde, der giver plejeforældre og fagprofessionelle mulighed for at identificere sig med både barn og forældre.Vejen til tryg tilknytning og god udvikling er fyldt med udviklende øjeblikke - især i de udviklingsdomæner, hvor barnet er i vanskeligheder. Der er udarbejdet en udviklingsplan til hvert barn, så læseren får eksempler på, hvordan en helhedsorienteret indsats kan se ud.Det er oplagt at bruge Samtalekort til udviklende øjeblikke sammen med bogen. Kortene finder du her: https://www.akademisk.dk/samtalekort-til-udviklende-oejeblikke

  • - Den livslange udvikling
    af Susan Hart
    209,95 kr.

    Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi kaster lys over, hvordan vores livsrejse formes af komplekse samspil mellem arv, miljø og følelsesmæssig udvikling. Gennem tre cases sætter Susan Hart hele livsforløb ind i en forståelsesramme, som kombinerer udviklings- og tilknytningsteori med traumeforståelse, evolutionspsykologi og affektiv hjerneforskning. Hun viser, hvordan følelsesmæssig udvikling indtræffer i specifikke perioder, og hvordan den enkeltes personlige potentiale kan udfoldes, hvis den mødes med en relationsbaseret stimulation. Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi er den første af en række bøger i en serie, der i kort form beskriver emner inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi og -psykoterapi. Serien er redigeret af Susan Hart.

  • af Charlotte Broberg
    152,95 - 167,95 kr.

    De fleste fagpersoner i skoleregi vil på et tidspunkt møde et adopteret barn, som har haft en svær start på livet. Bogen tager afsæt i forståelsen af, at reaktioner og adfærd kan være formet allerede tidligt i barnets liv, og byder på en buket af råd, tips og idéer til, hvordan det enkelte barn bedst kan mødes. Bogen er skrevet til fagpersoner - og forældre, idet der lægges op til et tæt, ligeværdigt og loyalt samarbejde skole-hjem i mellem.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.