Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tillykke

Her finder du spændende bøger om Tillykke. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Anette Øgendal
    190,95 kr.

    Forfatterens skriver:I 2005 fik udbrændthed mig til at opsige min stilling på en stor fødeafdeling og rejse til Grønland for at arbejde i tre måneder. Langsomt tabte jeg mit hjerte til landet, naturen, kulturen og ikke mindst kvinderne med deres indstilling til fødsel, liv og død. Gang på gang vender jeg tilbage, for jeg kan ikke lade være. Bogen er beretninger herfra og byder på mangfoldige oplevelser med befolkningen, kollegerne, de fødende, naturen og længslen. Alle fortællinger er set gennem jordemoderens øjne, og læseren tages med ind i det allerhelligste kammer, fødestuen, som ellers er lukket land for de fleste, hvor der bydes på både glæde, sorg, blod og smerte. Bogen tager også læseren med ud under nordlyset, i fjeldet, over havet og i sneen i så sansemættede beskrivelser, at det føles som at være der selv. Pilluarit er grønlandsk og betyder tillykke. Uddrag af bogen Ved de sidste par veer bemærker jeg, at patienten reflektorisk spænder mavemusklerne, men hun siger stadig ikke noget. Jeg foreslår at undersøge, hvor meget hun har åbnet sig, og da jeg fortæller, at hun er helt åben, ti centimeter, så hun nu kan føde sit barn, begynder hun at græde lige så stille. ”Hvorfor bliver du ked af det” spøger jeg forundret og omsorgsfuldt – inviterer til fortrolighed … Hun kigger blot tillidsfuldt på mig, vi kigger dybt i hinandens øjne, og hun siger dæmpet: ”Jeg føler mig så lykkelig!” Sikke et overskud, hvilken enestående oplevelse – også jeg føler mig lykkelig. Et kvarter senere har hun født, en stor pige med basunkinder og langt hår, 5040 gram. Ikke en lyd og ikke en bristning. Om forfatteren Anette Øgendal er født hjemme i en lille toværelses lejlighed i Kgs. Lyngby i 1953. Hun er uddannet pædagog og jordemoder og har 30 års erfaring fra jordemoderliv i Danmark, Norge og Grønland. Hun er mor til fire, farmor til syv og snart mormor til en.

  • - Executive transition - din nye begyndelse
    af Christina Kanstrup
    337,95 kr.

    Hvordan kommer du som højt placeret leder gennem den identitetskrise, der følger med en afskedigelse? Og ud på den anden side som en styrket og personligt udviklet executive - med ny selvindsigt og stærke evner til at indgå værdiskabende relationer? Mød 4 ledere, som alle har arbejdet sig igennem en svær og ensom periode i deres liv på hver sin måde. Alle bliver personligt styrkede og opbygger en ny og spændende karriere. Denne ledelseshåndbog giver konkrete råd om, hvordan du sikrer dig optimale for­hold, mens du er i job; herunder hvilke faktorer du bør være opmærksom på ved valg af coach og udviklingsprogram. Er du al­lerede afskediget, får du inspiration til, hvordan du opbygger dig selv, undgår klassiske faldgruber, raffinerer dit Personal Brand og ud­vikler en personlig vinderstrategi. Afskedigelse er oftest begrundet i mang­lende resultatskabelse eller personlighed. Derfor finder du mange anvisninger på, hvordan du selv, men især gennem et professionelt og individuelt tilrettelagt transitionprogram, møder eksistentielle udfordringer og danner ny mening med livet og kar­rieren. Når du tager ansvar for dig selv, og redefinerer dig, kan du gøre din transitionperiode til en af de mest berigende og personligt udviklende rejser i dit liv. Uanset hvilken form for udvikling, du ønsker, går vejen gennem ny selvindsigt, meningsskabelse, personlige værdier og accept af, at vi har udviklet os til at blive, som vi er. Synes vi ikke om det, vi møder hos os selv, har vi rig mulighed for at ændre os ved hjælp af viden, inspiration, mod, beslutsomhed – og træning. Tillykke med din nye begyndelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.