dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Trekantsdrama

Her finder du spændende bøger om Trekantsdrama. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Naoise Dolan
    189,95 kr.

    "Godt selskab" fortæller en klassisk trekantshistorie men er også en meget moderne kærlighedshistorie, hvor kærligheden er uforpligtende. Ava, for nyligt ankommet til Hong Kong fra Dublin, tilbringer sine dage med at undervise kinesiske børn i engelsk. Julian er bankmand. Han kan lide at bruge penge på Ava, og at have sex og diskutere ustabile valutaer med hende. Men når Ava spørger, om han elsker hende, kan han ikke sige mere end ’Jeg kan godt lide dig‘. Ind træder Edith, advokat, og forfriskende entusiastisk, men også kompromisløst ærlig. Da Julian bliver udstationeret til London, inviterer Edith Ava i teatret og viser hende Hong Kong. Og Edith bliver hurtigt noget, som Ava ser frem til."Godt selskab" er en mangefacetteret og fascinerende roman, som er lynende intelligent, brutalt morsom og skrevet med hjerte.Om forfatteren:Naoise Dolan (f. 1992 i Dublin) har læst engelsk litteratur ved Trinity College Dublin og Oxford University og bor nu i London. "Godt selskab" er hendes første roman. Et første uddrag blev offentliggjort i tidsskriftet The Stinging Fly, udgivet af Sally Rooney.

  • af Duprée Bigum
    93,95 - 167,95 kr.

    "Hvor længe kan man egentlig skjule et menneskes sande identitet?Sorgen har ramt Ulfeldt Gods. Greven og grevindens eneste datter, Julia, er død. I desperation beslutter greven sig for at begrave spædbarnet under det store egetræ i haven. Samme nat dukker en kvinde frem fra mørket og overrækker ham et andet barn, en lyshåret pige med klare blå øjne. I sin sorg tror grevinden, at den lille pige er hendes afdøde datter genopstået fra de døde, og greven beslutter derfor i ledtog med sin kammertjener, Alfred, at holde pigens sande identitet hemmelig. Årene går, og sandheden om den lille pige lader til at være glemt for stedse, indtil en dag ved byens marked hvor en udviklingshæmmet rakker kalder hende ved et andet navn, og fortidens fortielser begynder langsomt at træde frem i lyset... De Røde Huer er en historie i klassisk stil om ung forelskelse, familie og ikke mindst sandhed og konsekvenserne af et liv i bedrag. For hvad er prisen for at holde på en sådan hemmelighed?"

  • af David Orsini
    147,95 - 227,95 kr.

    I sommeren 1942 involverer Marc Roussillon, en heltemodig fransk pilot, der flyver med RAF, sin kone Simone i en plan for at redde sin bedste ven, Jean-Claude, som er blevet taget til fange af tyskerne. Marc kender Simones indflydelse på den tyske officer Gerhard Hauptmann, så han opfordrer hende til at overtale Gerhard til at hjælpe hende med at sætte Jean-Claude fri. Han er dog ikke klar over, at Gerhard kun vil hjælpe hende, hvis hun går i seng med ham. Kort før Jean-Claude bliver sat fri, tilbringer Simone ti dage med Gerhard i Schweiz. Da hun forelsker sig i ham, bliver hun forvirret, for hun elsker Marc, men har brug for Gerhard.Da Marc opdager, at Simone er blevet forelsket i Gerhard, lader han hende forstå, at de kun kan redde deres ægteskab, hvis hun medvirker i hans plan om at dræbe Gerhard. I strid med sandheden fortæller han, at Gerhard har mange uskyldige liv på samvittigheden, og hun accepterer. Det hele går imidlertid ikke som planlagt. Simone opdager, at Marc har løjet om Gerhard, så hun må redde ham hurtigst muligt. Det bliver et turbulent trekantsdrama med mange voldsomme episoder.

  • - Får jeg det nogensinde igen?
    af Zoë Bell
    57,95 - 117,95 kr.

    Da 18-årige Amalie under komiske omstændigheder møder Mr. Perfect, kunne hun ikke være mere lykkelig. Det eneste problem er bare, at han sporløst forsvinder efter deres første nat sammen. Aldrig glemt, men parkeret langt væk i Amalies hukommelse, flytter hun til den anden ende af landet for at studere og møder den charmerende Benjamin, som hun bliver kæreste med. Amalie er lykkelig, lige indtil hun uventet støder ind i Mr. Perfect igen, og gamle følelser blusser frem. Men kan hun tilgive, at han forsvandt ud af hendes liv uden at sige et ord? Tør hun give ham endnu en chance og risikere at miste alt det, hun har bygget op med sin nye kæreste? Romantisk trekantsdrama med sjove forviklinger, som fortælles på en humoristisk måde. Romanen skildrer sideløbende en ung piges tanker og bekymringer omkring kærlighed og selvværd, som mange kvinder vil kunne relatere til.

  • af Ellery Queen
    317,95 kr.

    TREKANTENS FJERDE SIDE er et trekantsdrama med passion, jalousi og mord! Sheila Grey er berømt modeskaber med masser af talent, skønhed og penge. Desværre har hun for vane, at skifte elsker lige så hurtigt, som hun skifter kjolemodeller. En levevis, der nødvendigvis må føre til mord...Ashton McKell er en nydelig ældre gentleman, der har en overordentlig appetit på livet og dets mange glæder. Men hvorfor besøgte han Sheila Grey forklædt som læge? Og havde han et motiv til at myrde hende?Lutetia McKell er gift med Ashton McKell. Hun er en elskelig, men skør dame. Ægteparrets søn, den unge Dane, er chokeret over sin fars eskapader, og han beslutter sig til at forsøge at udmanøvrere sin far og charmere den unge modedesigner. Trekantsdramaet har en fjerde side, og set fra denne side er et mord uundgåeligt! Detektiv Ellery Queen sættes på sagen og trods et brækket ben lykkedes det ham alligevel at sætte fuldt projektørlys på trekantens fjerde side. TREKENTENS FJERDE SIDE er nervepirrende spænding, og alt kulminerer i en hæsblæsende og overraskende slutscene!Ellery Queen er et pseudonym for de to amerikanske fætre og forfattere Manfred Bennington Lee (1906-1971) og Frederic Dannay (1906-1982). Under navnet Ellery Queen har de to skrevet en lang række kriminalromaner- og noveller, der alle er karakteriseret ved en klassisk opbygning, hurtigt tempo, en forbløffende løsning af mysterierne, intens spænding og en fin og forsonende humor. Ellery Queen er desuden navnet på detektiven og hovedpersonen i mange af forfatterparrets bøger.

  • af Albert Dam
    227,95 kr.

    I 1934 udgav den danske forfatter Albert Dam den skæbnetunge klassiker Saa kom det nye Brødkorn, der hurtigt blev et hovedværk i dansk litteratur. Romanen blev hyldet som et eminent hjemstavnsportræt, og Dam blev især anerkendt for hans raffinerede beskæftigelse med skyld og skæbne som afgørende faktorer i menneskets færden på jorden. Men allerede næsten 30 år inden, med hans debut Mellem de to søer (1906), havde Dam taget disse spørgsmål op i en mindre, men højst bemærkelsesværdig, thrillerroman, hvor et trekantsdrama udspiller sig mellem to unge piger og den nytilkomne Karl Bay i et jysk landsogn. Et trekantsdrama der får fatale konsekvenser, for dem alle tre. Hvad der er særligt glædeligt ved at stifte bekendtskab med Dams debut er hans endnu uforbeholdne begejstring for det makabre, og hans fremmaning af menneskepsykens mørke og komplekse sider. Dam placerer, via sine miljøskildringer af de små jyske bondesamfund, modernismen i den danske landbrugsmuld: Han forener en slags naturromantik med modernismens forkærlighed for det sanseberusende, som vi ser det hos tidligere franske storbydigtere såsom Charles Baudelaire og Arthur Rimbaud. Og det er særligt her hans billeddybde brillerer, som her, hvor den myrdede Mathilde forenes med natten. Mathilde sidder mod egen; i mørket synes hun at strække sig ud til hvile i natten. Ovre fra krattet er der en, der forsvinder ovenud og løber op ad skelstien. – Natten lider. Mørket kæmper med enkelte stjerner højst oppe; men nu kommer månen til undsætning; den har lykkelig slæbt sig op af skyerne et sted ovre; da den kommer ud ovre på en åben plads, breder den sig og ser sig omkring. Med blidt sørgmodige stråler betragter den et øjeblik den døde eg og Mathilde, der sidder så roligt op imod den. Det er også dette træk, der gør Albert Dams forfatterskab særlig pikant. Mellem de to søer er et overraskende værk, som bør vække begejstring i enhver læser, der har tørstet efter en anderledes og uhyggeligt velskrevet thriller.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.