Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Troldmanden

Her finder du spændende bøger om Troldmanden. Nedenfor er et flot udvalg af over 1 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Troldmanden fra Thy
    af Nils Finderup
    87,95 kr.

    I begyndelsen af 1990’erne driblede en langlemmet purk så lystigt rundt med alle modstandere i Thisted og omegn, at talentspejdere fra flere jyske storklubber gned deres øjne i forbløffelse. De nykårede danske mestre fra AaB endte med at sikre sig den magiske underskrift, og siden kunne Poul Erik Grønkjærs lynhurtige knægt med det eftertænksomme sind lade sig notere for 144 kampe for Danmark, ligesom han nåede at slå alle transferrekorder med sine skift til først Ajax Amsterdam, siden Chelsea FC. Efter to turbulente år i Birmingham, Atletico Madrid og Stuttgart vendte Jesper Grønkjær i 2006 tilbage til Danmark, hvor han med sin professionelle indstilling og en god portion vellykkede driblinger førte FC København op i den europæiske elite. I 2011 sluttede han karrieren med den fjerde DM-titel, enorm succes i Champions League og prædikatet “den bedste spiller i Superligaen nogensinde,” kåret af Politikens læsere og adskillige eksperter. Dette er den utrolige historie om et sympatisk, ydmygt stortalent, der stik imod sin natur tog springet ud på det dybe vand og skulle blive berømt som Superligaens dyreste spiller, den værste debutant på landsholdet nogensinde og manden, der scorede et mål til en værdi af foreløbig otte milliarder kroner. Tilsæt elementer som en ukrainsk minkpels, en globalt omtalt japansk vandkamp, et oprør mod verdens mest succesrige klubtræner samt et evigt problematisk far/søn-forhold til Ajax- og landstræner Morten Olsen, og der tegner sig et billede af en spiller, hvis karriere aldrig blev helt som de andres. Denne bog viser i ord og tonsvis af billeder, hvordan Jesper Grønkjær fik udviklet sit enestående talent, så han som den største selvfølge kunne drive lige så meget gæk med FC Barcelonas verdensstjerner, som han gjorde med modstanderne hjemme i Thy i 1990'erne. Forfatteren Nils Finderup har markeret sig som en af tidens mest succesrige biografskrivere. Hans værker om sportsstjernerne Tom Kristensen og Jan Magnussen var begge på landets bestsellerlister og høstede seks stjerner i anmeldelser i blandt andet Jyllandsposten og B.T.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.