Bøger om Tvangsfjernelse

Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel. I dag er omkring 3.400 unge anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, hvor personalet er underlagt voksenansvarsloven, som udstikker rammerne for, hvor langt personalet må gå i deres magtanvendelse. Hvis det skal lykkes personalet at hjælpe de anbragte unge, skal de kunne håndtere vanskelige situationer på en ordentlig måde og være ekstremt dygtige til at håndtere trusler og provokerende adfærd, ligesom de skal kunne nedtrappe konfliktsituationer. Og her kommer personalet ofte til kort. Denne bog er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. For de er ikke hensigtsmæssige, og der findes velfungerende alternativer. Bogens 13 grundprincipper giver viden om, hvorfor konflikter opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen. Med udgangspunkt i low arousal-pædagogikken henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge, og den opfordrer alle til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og for de unges trivsel, tryghed og udvikling.

Med denne bog ”Tvangsfjernelse og bortadoption af børn og unge i praksis” får forældre, børn og unge - og andre med interesse for emnet - en praktisk og lettilgængelig indføring i et område, der ellers kan være svært at få et overblik over. Samtidig øser de tre forfattere ud af deres viden om hvordan en sag bedst håndteres. Deres mangeårige erfaring både indenfor og udenfor murene i kommuner, ankestyrelsen og ved domstolene skinner klart igennem. Der gives masser af gode råd, vejledning og staldtips til både hvad man skal gøre og måske ikke gøre undervejs i en sag. Noget som de fleste klart vil kunne bruge i deres egen sag, hvis bogen læses i den sammenhæng. Sager om tvangsfjernelser og bortadoption er voldsomt indgribende ikke kun for de direkte involverede, men for hele familien og omgangskredsen, hvorfor den oplagt også kan benyttes mere bredt. Bogen er en opfølger på Lars Buurgaard Sørensens bog fra 2018 med titlen ”Tvangsfjernelse af børn og unge i praksis”. De øvrige forfattere Martin Olsgaard og Allan Schmidt har sat deres tydelige præg på bogen, bl.a. sådan at den nu også kan anvendes i forhold til at blive klogere på sager om bortadoption og sager omfattet af ungdomskriminalitetsnævnet. Med denne bog er man klædt bedre på til mødet med kommunens sagsbehandlere og andre af de professionelle, som man typisk støder på. De mest vigtige lovregler på området er medtaget, så man altid har dem ved hånden. Jeg kan varmt anbefale den nye bog, som altid er god at have ved sig, uanset hvor man befinder sig i et sagsforløb. Morten Boas Therkildsen, advokatSpeciale i børnesagerMøderet for Landsret

Anmeldelse af bogen:2024 er et skelsættende år inden for det lovområde, der har med tvangsfjernelser af børn at gøre. Alle brikker i puslespillet er blevet kastet op i luften af Folketinget, og ud af det er kommet ”Barnets Lov”. Nye regler er indført og eksisterende regler er ændret. Alt det - og meget mere - kommer Tvangsfjernelse.dk ind på i deres nye bog ”Tvangsfjernelse og bortadoption - Barnets Lov 2024”. De tre forfattere - eller musketerer har jeg nær sagt - har heldigvis valgt at fastholde den overordnede systematik i bogen fra de to tidligere bøger fra 2018 og 2021. Så hvis man allerede kender dem, vil det være ekstra nemt at lære alt det nye at kende.Det er lykkedes forfatterne at undgå alt for meget juristsprog, sådan at alle kan være med. Igen er de vigtigste lovregler taget med, så man har det hele ved hånden. Bogen er god at have med når man mødes med sagsbehandlere og andre professionelle, der er blevet efteruddannet og har været på kurser i de nye regler. Du undgår at blive løbet om hjørner med og kommer faktisk på rimelig omdrejningshøjde med viden og indsigt. Der er kommet endnu flere gode råd og anbefalinger til, som du kan bruge undervejs i en sag, uanset hvilket stade den befinder sig på, før under eller efter en tvangsfjernelse. Selv professionelle vil kunne få noget ud af at læse bogen - om ikke andet så for få indsigt i forældreperspektivet og i de problemer og udfordringer, som fylder meget for de berørte familier i bred forstand, herunder også bedsteforældre og andre nære slægtninge. Også unge anbragte vil få meget ud af at læse bogen. Unge, der er fyldt 15 år, har de samme rettigheder som forældre. Jeg giver bogen mine allerbedste anbefalinger og synes, at det er på sin plads at rose forfatterne for at bogen ”sælges” til en pris, der kun dækker udgifterne til bogens fremstilling og udgivelse. Mange forældre til anbragte børn og unge har ikke for mange penge på kistebunden. Morten Boas Therkildsen, advokat. Speciale i børnesager. Møderet for begge landsretter.

Giver sociale interventioner mening? Og for hvem? Der interveneres på livet løs rundt om i Danmark. Staten laver interventioner over for borger­ne i både deres privat- og arbejdsliv, og borgerne intervenerer over for staten, når de laver politiske aktioner som demonstrationer og happenings. Men giver det mening? I Meningsfuldt? ser en række forskere med kritiske briller på sociale interventioner, som de udfolder sig i dagens Danmark. I otte kapitler går forskerne i dybden med forskellige typer af sociale interventioner. Det handler bl.a. om:Interventioner ifm. krisestyring og kriseløsning.Når staten og politikerne intervenerer: ved at genindføre kontanthjælpsloftet og lignende sanktioner; ved at satse på den enkeltes aktivitetsparathed og at alle skal i beskæftigelse; ved økonomisk effektivisering i form af New Public ManagementDe aktivistiske traditioner, når borgerne intervenerer over for staten og den førte politik.Bogen viser, at top-downstyring og instrumentalisering af indsatser kan øge risikoen for, at interventioner opleves meningsløse. Det handler i høj grad om, hvem der definerer de kriterier, der skal gøre interventionen meningsfuld, og disse kan veksle meget alt efter, hvem man spørger.Selvom f.eks. staten begrunder sine interventioner mod borgerne som et udtryk for, at demokratiet og de demokratiske organer virker efter bedste hensigt, er resultatet ofte, at borgerne føler, at deres (friheds)rettigheder indskrænkes. I værste fald ender interventionen med en oplevelse af meningsløshed hos flere parter.Bogen er skrevet af Jo Krøjer, Peter Hagedorn-Rasmussen, Søren Salling Weber, Martin Bachdal Willaa, Jonas Theis Petersen, Anita Mac, Peter Busch-Jensen, Liv Graversen og Silas Harrebye. Alle forfatterne har tilknytning til forskningsmiljøet ’Social Intervention’ på Roskilde Universitet.