Bøger om Udemokratisk

Den franske filosof og debattør Bernard-Henri Lévy forholder sig meget kritisk til den danske Kinapolitik. I forbindelse med modtagelse af pandaerne i foråret 2019 gav han udtryk for, at den danske regering burde ”vågne op” og erkende, at det kommunistiske Kina er en truende og udemokratisk magt. Den opfordring gælder utvivlsomt også for den ny regering. Denne bogs forfatter deler Lévys vurdering. Danmark bør tale rent ud om de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Kina. Frihed og demokrati bør ikke komme i anden række i forhold til det handelsmæssige. Viggo Fischer mener, som han giver udtryk for i denne bog, at vi bør lytte til de kinesiske borgerrettighedsforkæmpere og bidrage til, at de bliver hørt. Uddrag af bogen Kinas fremtidige udvikling vil i høj grad påvirke verden. Europæerne kan, hvis de står sammen om deres frihedsværdier, mindske den kommunistkinesiske indflydelse på Europa og andre dele af verden og inspirere de kinesiske frihedskræfter. I forhold til de europæiske værdier, som EU har været for svag til at føre frem, er det kommunistiske Kina, der ideologisk lægger mere og mere vægt på fortidens marxisme, i defensiven. Europæerne må langt mere klart stå som eksponenter for, at en god samfundsudvikling fordrer et liberalt demokrati. De europæiske lande bør være mere synlige og konkrete omkring demokratiet. Der vil være mange, der vil være lydhøre heroverfor, ikke mindst i Kina. Om forfatteren Viggo Fischer er født i 1943 i Karrebæksminde. Kandidat i samfundsfag fra Københavns Universitet. Medlem af Folketinget kortvarigt i 1982 og i årene 1984-1994. Har blandt andet haft følgende politiske poster: konservativ politisk ordfører, formand for Folketingets Udenrigsudvalg og Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg. Delegeret ved FN’s generalforsamling i New York 1975 og 1986 og ved FN’s Menneskerettighedskonference 1993. I årene 1987-2013 formand for Den danske Afghanistankomité. Selvstændig erhvervsdrivende. Har skrevet bogen Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse (2005) og Friheden er altid udfordret - Erindringer og erfaringer (2018).

Kan man argumentere for, at det mest demokratiske er at lade være med at stemme til det kommende folketingsvalg? Det er i hvert fald, hvad forfatterdebutanten og samfundsdebattøren Søren Mau forsøger i sin nye bog, Hæv stemmen!, der bærer undertitlen I hvilken det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme. “Målet med denne bog er at overbevise dig om, at du ikke skal stemme til det kommende folketingsvalg.” Med disse ord indleder Søren Mau bogen, der er et indspark i debatten op til folketingsvalget senere i år. Hæv stemmen! har form af et langt essay, hvori Søren Mau hudfletter en række af det politiske livs vigtigste aspekter, heriblandt mediernes rolle, partiernes indretning som moderne virksomheder, personfikseringen og udviklingen i den internationale økonomi – alt sammen aspekter, som forfatteren mener undergraver Folketinget som demokratisk institution. Søren Mau er specialestuderende i filosofi, initiativtager til gruppen “Stem ikke til folketingsvalget” og talsmand for studenterbevægelsen “Et andet universitet.” Han er forfatter til en række kronikker og debatindlæg i landdækkende medier, og Hæv stemmen! er hans første bogudgivelse. Fra forordet til bogen: "Målet med denne bog er at overbevise dig om, at du ikke skal stemme til det kommende folketingsvalg. Grunden til, at jeg vil opfordre dig til dette, er at folketingsvalget i dag udgør en forhindring for udviklingen af et i sandhed demokratisk samfund. Det lyder måske lidt paradoksalt - for er stemmeafgivningen til Folketinget ikke netop den demokratiske handling par excellence? I denne bog vil jeg forsøge at vise, at den alt for udbredte forståelse af folketingsvalget som en afgørende demokratisk institution er forkert, og at valget i langt højere grad fungerer som et ideologisk ritual, der bidrager til at opretholde en udemokratisk samfundsorden. Lad os fra starten slå fast, hvad bogen handler om: det kommende folketingsvalg. Den handler altså ikkeom alle folketingsvalg i fortiden og fremtiden, heller ikke om kommunalvalg eller valg til Europaparlamentet. Den handler ikke om valg i andre lande. Jeg er ikke imod valg som sådan, ligesom jeg heller ikke er imod parlamenter som sådan. Jeg tror faktisk ikke, at man overhovedet kan have en holdning til disse ting på et generelt plan – det ville være en abstrakt måde at danne sin holdning på. Den konkrete analyse af den konkrete situation må altid være udgangspunktet, når man tager stilling til, om man skal stemme til dette eller hint valg. Dette er netop, hvad denne bog er et forsøg på: at analysere den aktuelle politiske situation i Danmark, i det omfang og med den grad af detaljering, der kræves for at besvare spørgsmålet: skal jeg stemme til folketingsvalget?"