Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog åbner for en verden af flettede stjerner – ikke kun til jul, men hele året. Til hverdag og fest. Kun egen snilde og tålmodighed sætter grænsen. Så mangler du en idé til en gaveæske eller trænger til nye udfordringer, så er denne bog den rette for dig. Bogen er forsynet med trin for trin-forklaringer og tilhørende illustrationer og kan bruges af såvel begyndere som mere øvede.Bogen er forsynet med trin for trin-forklaringer og tilhørende illustrationer og kan bruges af såvel begyndere som mere øvede.Om forfatterenKatja Svedstrup Westh Gros, forfatteren bag Kreative stjerner, har altid været kreativ og haft forslag til skabeloner og nye måder at gøre tingene på. Hun har stået for kreative værksteder – bl.a. juleflet – de sidste 30 år. I 2008 udgav hun Nissehjerter og søde detaljer. I år er turen kommet til nye spændende flettede stjerner med inspiration fra Tyskland og Thailand.
Du er dit barns bedste lærer. Du har nøglen til at hjælpe dit barn til at opleve skolesucces og trives med skolens udfordringer. Nu kan du få en lærers bedste tips til, hvordan du støtter dit skolebarn. Du får brugbar viden om skolen, klassen og undervisningen set med lærerens briller. Det er et ærligt indblik i, hvad det er for udfordringer, dit barn mødes af dagligt. Bogen indeholder komplette forældreguides, så du kan komme i gang med at skabe forandringer i dag. At blive god i skolen starter med, at man kan binde sine egne snørebånd, bære sin egen taske eller støvsuge en hel stue, og den slutter med, at man kan lave sine egne lektier, aflevere en projektopgave og være klar til en ungdomsuddannelse for til sidst at blive aktiv medskaber af samfundet. Det er i hjemmet, den styrke, børnene kan hente, ligger. Det handler altså om at begynde at fokusere på nogle af de egenskaber, som giver succes i skolen. De værdier skal trænes og øves og styrkes hjemme, for de værdier, I har hjemme, tager børnene direkte med over i skolen.Uddrag af bogen For de børn, som knokler med at acceptere, at i skolen bestemmer man ikke selv, i skolen skal der arbejdes hårdt, og at det ofte kan være svært og kedeligt at lære nyt, er det svært at gå i skole. Når man som barn og elev kæmper med skolens krav, er det ikke, fordi man er på tværs eller bare ikke vil, det er, fordi der er noget, som man ikke har lært, noget som nogle af de andre børn har lært. Det er, fordi nogle børn bliver fanget i følelser af modstand, og de følelser holder dem tilbage, både tilbage fra at arbejde med opgaverne, og derfor tilbage fra at lære noget. Om forfatteren Maria Baldus er uddannet lærer og har virksomheden God i Skolen, hvor hun rådgiver skoleforældre i, hvordan deres børn får succes i skolen og trives med dens udfordringer. Privat er hun gift med Thomas, mor til Storm på 2 år og engageret bonusmor til Viggo på 13 år og Viola på 9 år.
I denne novellesamling følger læseren syv unge menneskers udfordringer i teenageårene. I denne fase af deres liv, hvor de hverken er barn eller voksen, befinder de sig mentalt og følelsesmæssigt i et overgangs- og ingenmandsland, hvor de søger efter deres identitet i en omverden, der er præget af muligheder, udfordringer og fristelser. Den unge læser vil kunne genkende mange af de kampe, hovedpersonerne står i: at være medløber, at være udenfor, at hige efter anerkendelse, at sætte sig selv under pres, at stræbe efter uopnåelige mål, at give efter for farlige fristelser og at blive konfronteret med konsekvenser. Novellerne giver den unge læser mulighed til at føle sig tæt på personerne og giver anledning til eftertanke og refleksion samt perspektivering. Det sproglige niveau er målrettet 9./10. klasses elever. Der er lagt fokus på læsbarhed og autentisk sprogbrug, og læseren finder hjælp i gloselister. Hver novelle indledes med et kort resume på dansk, som giver en tematisk forforståelse. Opgaverne til før, under og efter læsning er præget af variation og gode differentieringsmuligheder med fokus på de kombinerede færdigheder inden for kompetenceområderne mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Alle noveller er indtalt og kan hentes via medfølgende link eller scanning af medfølgende QR-kode.Om forfatteren Anne-Marie Fischer-Rasmussen (f.1963 i København) er opvokset og uddannet i Tyskland. Hun er dr.phil. i tysk sprogvidenskab fra Universitet Paderborn. Hun har undervist i folkeskolen, på universiteter og handelshøjskoler og er siden 2009 lektor i tysk på læreruddannelsen UCN Aalborg. Hun er sprogpolitisk aktiv og har eget firma med tysk tekstproduktion og oversættelse. Seneste publikation: Deutschunterricht in Dänemark (IfB-Verlag Paderborn: 2017).
Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.
Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns dobbelte udfordring i identitetsdannelse. Adopterede har en baggrund med rødder i både adoptiv- og biologisk familie. Adoptivbarnets biologiske baggrund er en eksistentiel og ukendt faktor i den adopteredes bevidsthed. Spørgsmålet er, hvordan man får de to sider til at smelte sammen i barnets bevidsthed, så barnet får redskaber, der hjælper det med at få svar på tvivl i forhold til eksistens? Hvordan kan adoptivbørn håndtere udfordringer med dannelse af identitet og eksistens? Hvor er ’de blinde pletter’? Og hvordan kan adoption påvirke adfærd og reaktioner på en bevidst og ubevidst måde? Hvordan har barnesynet forandret sig over tid?Bogen er skrevet af adoptivbørn for adoptivbørn. Den adopterede skal ikke føle sig alene. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. Som grundlag for at forstå og give et muligt bud på en bedre forståelse af baggrund og eksistentielle udfordringer taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og steder i livet.
Levendegjort er beretningen om vejene i forfatterens liv, og om hvordan livet folder sig ud. Om erfaringer, forståelser og sammenhænge mellem udfordringer i livet og tidligere liv. Den giver læseren mulighed for at drage paralleller til eget liv og derved bedre at kunne forstå sit eget liv og leve med dybere nærvær og indsigt og dermed give mulighed for at opnå det større overblik over meningen med det hele.Bogen beskriver en 60-årig kvindes spændende liv fra barndommen og frem og derefter udfordringerne og gevinsterne heraf. Det ydre og indre liv i livet mellem himmel og jord. Der peges på muligheden for sandhed, tilgivelse og frisat liv for alle.Bogen bygger på egne erfaringer i livet.
Opturen er skrevet med et ønske om at belyse den usynlige kamp, mange kæmper alene i mørket. Det er en fortælling om at leve og kæmpe for livet trods hverdagens udfordringer. Opturen er skrevet for pårørende, professionelle såvel som de sårbare i vores samfund. Bogen udgives i et håb om, at flere tør stå ved sig selv og lære, at det er okay at sige fra. Den er til for at lære dig at finde vejen tilbage til dit eget liv, lære dig at tage styringen og finde en vej til der, hvor du kan være dig selv, og hvor du bestemmer. Lær at se værdien i alt det, som ikke lyser af sig selv i mørket. Tiden er inde til, at vi alle står sammen. For livet skal leves og ikke bare overleves. Det her er fortællingen om min vej tilbage til livet. Uddrag af bogen Jeg vælger i dag at fortælle om angsten. Den angst som for nogen ikke kan forklares, og for andre ikke forstås. Den angst der bryder venskaber, forelskelser og relationer. Jeg vælger at fortælle om angsten, så den kan blive normaliseret i et samfund der har for travlt med at pudse hinandens facader. Jeg er træt af facader, uvidenhed og evige frustrationer, så nu vil jeg lade angsten fortælle. Fortælle om et liv hvor angsten har førertrøjen på, og ikke har kunne forklares, indtil nu. Om forfatterenCecilie Sonne (f. 1997) debuterede som forfatter til bogen U-vending i 2021. Gennem sit forfatterskab håber hun at kunne nå bredere ud og fortælle historien om at leve i en verden fuld af forventninger, fordomme, glæde og en masse kærlighed. Hun håber, at Opturen kan bidrage til et større fokus på den mentale sundhed.
Der er store udfordringer i verden og ikke mindst på den midtjyske højderyg, nærmere bestemt i Huleby, hvor Slænget – bestående af Dunner, Score-Kaj, Spørge-Jørgen og Pjevs – huserer og holder ukrudtet fra døren. Ikke alene corona kaster sin skygge over det hele, men også en ny og endnu mere farlig virus, mortis, spredes i Bangkok, netop mens Score-Kaj og hans thailandske kæreste besøger byen for at få Kaj godkendt af hendes familie. Da de vender hjem til Huleby, er der lagt i kakkelovnen til ballade. Som om den dominerende Dunner og Slænget ikke var udfordrede nok i forvejen – ikke mindst på grund af ulven – kastes de ud i nye genvordigheder i global målestok, da mortis rammer verden. Spørgsmålet er, om de kan håndtere den nye situation og bevare hyggen på den jyske højderyg, hvor ønsket om forankring ligger de gæve jyder på sinde, når forandringens vinde blæser ind over landet. Et helt andet spørgsmål er, hvem eller hvad der står bag udbredelsen af den nye, dødsensfarlige virus – og hvad der kan gøres ved det. Måske kan liden tue stadig vælte stort læs?Uddrag af bogen Han mindedes, hvad hans far havde sagt for mange år siden: “Knægt, det drejer sig om at tage stilling til, om man vil være hammer eller ambolt.” Derefter havde farmand givet ham en på kassen og tilføjet: “... og nu ved du, hvad det sidste valg indebærer.” Dunner havde returneret kærligheden øjeblikkeligt, og slaget havde rystet farmand og væltet ham af pinden. Det var i hvert fald sidste gang, han havde slået sin søn. Fra det øjeblik havde Dunner valgt at blive hammer ... i en verden, hvor der tilsyneladende til evig tid var rum til de dominerende, men trængsel blandt de dominerede. Han syntes faktisk efterfølgende, at undertrykkelsen og underkastelsen i verden var synlig for ham alle steder ... men ham var der nu ingen, der skulle kalde sig herre over.Om forfatteren Kim Risør, der arbejder som uafhængig rådgiver, er lidt af en nysgerrig livsnyder af natur, og det afspejles i hans forfatterskab. I hans bøger Forbundne kar (2016), Tigger (2018) og Til kamp for Moder Jord (2020) er udgangspunktet, at der – udover god og spændende underholdning – skal være noget at reflektere over som læser. I den humoristiske serie om Slænget er tidligere udkommet: Slænget og ulvetimen (2020).
99 digte beskæftiger sig med dagligdags emner, men tager også aktuelle udfordringer op som klima, corona, sport og krig. Digtene får læseren til både at føle noget og mene noget og er indpakket i en god portion humor. Med så få ord som muligt siges der så meget som muligt. Uddrag af bogenJonas Vingegaard 1. To små cyklisters vilde ridt ad bjergets stejle side. Det måtte næsten ende skidt, en racers hjul kan skride. 2. Den ene kom i kantens grus med styrt og blod på låret. Den anden fløj med vingesus, på vindercyklen båret. 3. Da fødtes ægte sportsmanship. En verden så med glæde, den gule gav på farten slip og strammede sin kæde. 4. To stridsmænd gav hinanden hånd og genoptog så kampen. I cykelsportens bedste ånd, de kørte sig i hampen. Om forfatteren Børge Bagger er født 1943 i Brenderup og har i mange år undervist i geografi og historie på Fredericia Gymnasium. Tidligere har han arbejdet som korrekturlæser og redaktør for geografiske og historiske lærebøger. I 2015 debuterede han med digtsamlingen Digte til alle aldre, og i 2017 udkom Geografiske digte.
H.C. Andersens livskunst inviterer dig til at digte dit liv, som H.C. Andersen gjorde det. Det vil sige at gøre dit liv til et eventyr ved at samle inspiration til et magisk og fortryllende liv med udgangspunkt i tolkninger af H.C. Andersens liv og forfatterskab. Eventyrene bliver gendigtet og perspektiveret til det liv, vi lever i dag og de udfordringer vi som mennesker står over for blandt andet i forhold til klima, psykisk trivsel og livsmod. H. C. Andersens eventyr kredser om at finde sig selv som et naturligt, uskyldigt, lystbetonet menneske i stedet for passivt at tilpasse sig og køre på autopilot. Bogen er tilegnet mennesker, der søger nye ideer og livsperspektiver i en ny tid, hvor natur, krig og menneskelig trivsel er i krise. H.C. Andersens liv og eventyr kan give dig ny retning og indhold til det liv, som ligger foran os. Uddrag af bogenBogen kobler eventyrenes essens til holdninger og betragtninger i den tid, vi lever i. Samtidig tolkes og gendigtes eventyrene i en historisk dansk filosofisk kontekst med Søren Kierkegaard, N.F.S Grundtvig og K.E. Løgstrup som ledetråde. Målet er gennem den andersenske poesi, kærlighed, kunstneriske livskraft og åndelighed – at være med til at lægge byggesten til en ny tilværelsesforståelse og dermed nye berigende livsmuligheder for os alle. H.C. Andersens genialitet består blandt andet i eventyrenes universelle beskrivelse af grundlæggende livsværdier, der kan anvendes på tværs af kulturer, nationer og religioner. Den eventyrlige magi og ”hittepåsomhed”, der via poesi, kærlighed, åndelighed og en ny universalromantisk forståelse af menneskets forbundenhed med naturen i videste forstand, vil give mennesker nye knagerækker til livsbagagen.Om forfatteren Mogens Godballe er uddannet i politologi fra Aarhus Universitet og Uppsala Universitet og har arbejdet med fredsforskning og fredsundervisning, inden han kom ind i højskoleverdenen, hvor han har været forstander på to højskoler i mere end 25 år. Han har undervist i H.C. Andersensen eventyr og børnehavepædagogik for kinesere i Danmark og Kina.
I fem noveller beskriver Hun unge kvinder, som møder udfordringer i livet. Teksterne berør de almenmenneskelige temaer: relationer, kærlighed, familie, forældreskab, sygdom og døden. Med poetisk og malende sprog giver novellerne indblik i hovedpersonernes tanker og følelser, som mange af os vil kunne genkende fra os selv. Uddrag af bogen Minder flyver højt i luften, som trækfugle. De bliver til fortællinger, bliver til løsrevne ord. Ord som bøjes, farves, pakkes ind, pakkes væk. Et eller andet sted i jer vil de ligge, fortællingerne om jeres barndom. Minderne vil være jeres, og kun jeres. Om forfatteren Katharina Oravsky Sandström (f. 1985 i Sverige) arbejder til dagligt som læge. Hun har en stor interesse for menneskers sind, adfærd og skæbner. Debutbogen Flamingokvinden udkom i 2021. Hun er hendes anden bogudgivelse.
Ærlighed, selvansvar og udvikling beskriver Mor, red dig selv ganske godt. Du bliver taget i hånden igennem Carolines refleksioner omkring hendes eget liv og den læring, hun har tilegnet sig af både succes og udfordringer. Mor, red dig selv lægger vægt på, at der ikke findes nogen færdig opskrift på, hvordan du skal leve dit liv, men inviterer dig til at undersøge din inderside og blive klogere på, hvem du er. Du er nemlig den eneste, der kan ændre dit liv. Mor, red dig selv udspringer af den spirituelle tilgang til livet og fokuserer på, at vi har hver vores sandhed. Ingen drømme er for store, og det, du mærker, er sandt for dig. Uddrag af bogen Jeg har taget mange valg fra hjertet, hvor jeg ikke fik det resultat, jeg tænkte, jeg ville få, for eksempel, som jeg nævnte tidligere, med meditationer. Men jeg tror på, at når vi tager valg fra hjertet, så er vi på rette vej. De valg, du tager, leder dig til noget nyt. Jeg har slået mig selv mange gange oven i hovedet, fordi resultatet ikke var der. Så til dig vil jeg blot sige, lad være. Lad være med at slå dig selv oven i hovedet. Men fejr, at du tog et valg ud fra dit hjerte, og så se, hvor det fører dig hen. Du skal ikke kende vejen. Du skal blot tage det næste skridt. Om forfatteren Selvudvikling, mod og sårbarhed er nogle af Caroline Grundtvigs leveveje. Hun lever sit liv fra hjertet og tror på, vi alle har hver vores unikke sandhed med uendeligt potentiale. For Caroline er hver en begrænsning en mulighed for udvikling. Det er et valg om forandring, hun træffer hver dag.
U-vending er en bog med små historier om livets op- og nedture fortalt af forskellige personer. Udfordringer, skyldfølelse, svigt og kærlighed er den gennemgående tråd i alle historierne, som ender ud i en fælles fortælling. Livets sårbare og omsorgsfulde mønstre danner os og danner rammerne for, hvordan vi igennem livet tackler store som små udfordringer. Dele af bogen er fiktion, men er udarbejdet af egne følelser, oplevelser og erfaringer fra et liv præget af angst, stress og depression. Jeg vil gerne belyse så mange traumer, oplevelser og psykiske sygdomme som muligt og tager udgangspunkt i egne traumer. En forhåbentlig øjenåbnende bog for pårørende såvel som ofre for livets traumer og sorger. Læs bogen, og mærk efter i dig selv, hvilken side af hver historie du befinder dig på. Husk, at livet skal leves, men at du gerne må sige fra. Uddrag af bogen Jeg har kvalme og kan mærke, at jeg får det skidt. Det angst. Jeg kan ikke få den væk, og jeg kan ikke tæmme den. Men jeg prøver. Smil, smil, så smil dog! Nedbryd den og tæv den. Få den væk, og jeg kæmper. Jeg råber efter hjælp, og det bliver mørkt. Der er ingen, der hører mig, og jeg er helt alene. Jeg er helt alene i mørket, og jeg kollapser. Krampen sætter i gang. Helt nede fra maven og overtager stille min krop. Jeg lukker øjnene, og ved hvad der skal ske. Om forfatteren Da Cecilie Sonne blev ramt af depression endnu en gang, begyndte hun at nedskrive alt om sine traumer. Cecilie har i flere år kæmpet med angst, depression og stress. Cecilie læser i dag til socialrådgiver og kæmper for at kunne sætte fokus på den usynlige kamp. Og hun starter med denne bog.
En lærer sidder på skolebiblioteket og tager imod udfordringer fra alle på skolen: De må spørge ham om oprindelsen til hvad som helst, og så lover han at svare inden for 60 minutter og kun bruge bibliotekets hjælpemidler. Børn og voksne kom med kloge, sjove og uventede spørgsmål: Hvem ejede den første hund som kæledyr? Hvem opfandt toilettet? Hvad var den første sang? Var de første aviser virkelig lavet af sten? Og hvem var det første menneske? Resultatet blev en sjov samling historier om oprindelsen af en masse ting, som foruden at være sjove også giver unge læsere en introduktion til, hvordan man driver videnskabelig forskning. I disse tider, hvor der er så meget fake news, så ufatteligt mange informationer overalt og alt for mange lektier, er det at kunne udføre hurtig og præcis research en vigtig evne for alle skoleelever – og det kan man lære i denne bog.
Tara er vokset og dermed også hendes ansvar. Alle omkring hende har tillid til, at hun klarer skærene i vanskelige tider – om hun vil det eller ej. Hun bliver kastet ud i et eventyr, der rummer både farlige udfordringer, bidende kulde, overmenneskelige kræfter, djævelsk ondskab og ikke mindst fabelagtige væsner. Tag med Tara på en forrygende tur, hvor også kærligheden viser sit ansigt – mere end hun nogen sinde havde turde håbe på. Tara og mesmeritternes dans er en eventyrlig rejse med lige dele uhyggelig spænding og tro, håb og kærlighed. Uddrag af bogen Tara trådte nysgerrigt et par skridt længere ind i det smalle stræde. Fra øjenkrogen så hun pludselig en arm række ud mod hende, men før hun nåede at reagere, blev hun holdt fast, samtidig med at en hånd lagde sig over hendes mund. Hun ville skrige, men kunne ikke – det eneste, hun kunne, var at sparke bagud og prøve at ramme sin overfaldsmand. Han havde godt fat om livet på hende og hev hende med sig længere ind i gyden. Hvorfor pokker forsvarede Ulv hende ikke, nåede hun at tænke, mens hun slog med armene og sparkede med benene. – Shh! sagde en stemme og trak hende næsten helt ned i bunden af gyden. Om forfatteren Isa Lemvigh Clausen (f. 1963) er uddannet folkeskolelærer i dansk og historie. Tara og mesmeritternes dans er den tredje bog i serien om pigen Tara. Den første bog hedder Tara og magtens segl og Tara og Stormøerne.
Når du er troende, sker der hver dag en gensidig påvirkning mellem dig og usynlige, åndelige kræfter i himmelrummet. Hierarkier af engle er engageret i krig i en målestok, som de fleste kristne ikke kan forestille sig – og du bliver draget ind i handlingen. Hvorfor? Fordi Jesu efterfølgere på jorden vil blive nøglespillere i slagets udfald. Med fremragende bibelsk fremstilling og eksempler på praktisk anvendelse tilbyder Derek Prince den vejledning, som du behøver for at tage din plads i denne ophøjede konflikt. Mens du opbygger en krigers karakter, vil du blive mere og mere som Jesus Kristus, din øverstbefalende. Du vil vinde tillid – og lære, hvad du behøver at vide for at holde ud til enden. Budskabet fra Gud, til enhver som accepterer udfordringen, er dette: ”Adlyd mig og gør det, der er rigtigt!” Denne bog vil hjælpe dig til at fuldføre din rolle i dine dagligdags prøvelser nu – og i de større kampe, der kommer. Bered dig til at tage din plads i Guds plan for den sidste tid
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.