Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
* Pesten er en af otte nye overnaturlige historier fra Ribe. De foregår i nutiden, men begivenheder og skæbner fundet i breve, dokumenter, bøger og beretninger fra Ribes unikke fortid gennem 1000 år har givet inspirationen. Denne gang er hovedpersonen en tilflytter, der opdager Ribe ikke er helt så hyggelig en by, som han troede, da han og konen flytter ind i Nørrelundsparken. Forfatteren Torben Bramming er født og opvokset i Ribe og har gennem 15 år været sognepræst i Domkirken og Seem samt gennem 17 år leder af Taarnborg, Brorsons gamle bispegård. Han har skrevet flere historiske værker med tilknytning til kirkehistorie og teologi.
Uhyggebog til børn og deres modige forældre: Spøgelser, varulve, trolde, genfærd, underjordiske, djævle og nattehimlens hærskarer. Det spøger og rumsterer i landets huse og gårde, hvor folketroens væsner har været virkelige for de oprindelige beboere. Uhyggeligt var det, når mørket sænkede sig, og uhyggeligt er det, for historien og historierne sidder i os. Så læs varsomt, og sørg helst for at have en at holde i hånden imens.
Dybt inde i skovene pusler det med liv. Du ville sikkert ikke lægge mærke til det. Du ville bare se et gammelt, udgået træ eller en græsbevokset høj. Men herinde vrimler det med underjordiske. Her lever nisserne. De er et fredeligt folk, der holder af god mad og fred og ro. Det gælder også Ketil, som helst vil sidde med sine gamle bøger og passe sig selv og sin ugle, men når eventyret og faren banker på, må selv den mest fredelige af nisser drage af sted … Grimyrk er den fantastiske fortælling om Ketil og nissebørnene Frejdis og Roar, om deres fæller, om nissehelten Snorre, om det magiske sværd Ihsahn og et uhyre, der venter ved verdens ende. Perfekt til højtlæsning for alle med lyst til kaminild og eventyr!
Lea og Laust ved godt, de skal holde sig fra højen. Men lyset er så smukt, og Lea er træt af al den gamle overtro, alle de forbud ...En besnærende nutidshistorie, hvor de mytologiske væsner på ingen måde er fortid.Bjergtaget er skrevet af Dennis Gade Kofod, forfatter og stærkt draget af bornholmske væsner og uvæsner; illustreret af Aske Schmidt Rose, ligeledes fascineret af trolde, underjordiske, nisser osv., Aske mødte Dennis Gade Kofod på The Animation Workshop i Viborg og skabte først Vildfaren (2018) og kastede sig straks over Bjergtaget.
Lea og Laust skal besøge mormor, som bor ude i skoven. Men i de bornholmske skove skal man vare sig for hekse og trolde, og huske at hilse på de store sten, for ellers farer man nemt vild …Vildfaren er skrevet af Dennis Gade Kofod, forfatter og stærkt draget af bornholmske væsner og uvæsner; illustreret af Aske Schmidt Rose, ligeledes fascineret af trolde, underjordiske, nisser osv., Aske mødte Dennis Gade Kofod på The Animation Workshop i Viborg og billedbogsdebuterer med Vildfaren.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.