Bøger om Ungdomsuddannelse

Du er dit barns bedste lærer. Du har nøglen til at hjælpe dit barn til at opleve skolesucces og trives med skolens udfordringer. Nu kan du få en lærers bedste tips til, hvordan du støtter dit skolebarn. Du får brugbar viden om skolen, klassen og undervisningen set med lærerens briller. Det er et ærligt indblik i, hvad det er for udfordringer, dit barn mødes af dagligt. Bogen indeholder komplette forældreguides, så du kan komme i gang med at skabe forandringer i dag. At blive god i skolen starter med, at man kan binde sine egne snørebånd, bære sin egen taske eller støvsuge en hel stue, og den slutter med, at man kan lave sine egne lektier, aflevere en projektopgave og være klar til en ungdomsuddannelse for til sidst at blive aktiv medskaber af samfundet. Det er i hjemmet, den styrke, børnene kan hente, ligger. Det handler altså om at begynde at fokusere på nogle af de egenskaber, som giver succes i skolen. De værdier skal trænes og øves og styrkes hjemme, for de værdier, I har hjemme, tager børnene direkte med over i skolen.Uddrag af bogen For de børn, som knokler med at acceptere, at i skolen bestemmer man ikke selv, i skolen skal der arbejdes hårdt, og at det ofte kan være svært og kedeligt at lære nyt, er det svært at gå i skole. Når man som barn og elev kæmper med skolens krav, er det ikke, fordi man er på tværs eller bare ikke vil, det er, fordi der er noget, som man ikke har lært, noget som nogle af de andre børn har lært. Det er, fordi nogle børn bliver fanget i følelser af modstand, og de følelser holder dem tilbage, både tilbage fra at arbejde med opgaverne, og derfor tilbage fra at lære noget. Om forfatteren Maria Baldus er uddannet lærer og har virksomheden God i Skolen, hvor hun rådgiver skoleforældre i, hvordan deres børn får succes i skolen og trives med dens udfordringer. Privat er hun gift med Thomas, mor til Storm på 2 år og engageret bonusmor til Viggo på 13 år og Viola på 9 år.

En bog, som giver dig værktøjer til at vinke farvel til eksamensangst og i stedet sige ‘EKSAMEN, her kommer JEG!’.EKSAMEN, her kommer JEG! er bygget op omkring positivitet som enorm drivkraft. Bogen hjælper dig til at få fokus på dine styrker, dit kropssprog, hvordan du øger fokus og koncentration og øger indlæring af pensumstoffet. EKSAMEN, her kommer JEG! indeholder desuden 24 øvelser, som hjælper dig til at kunne tage styringen i din eksamenssituation, og som kan rette et projektørlys mod alle de kraftfulde værktøjer, du selv indeholder. Værktøjer, som kan hjælpe dig til at udnytte dit fulde potentiale, ikke blot i eksamenstiden, men også fremover. EKSAMEN, her kommer JEG! henvender sig til grundskolen, ungdomsuddannelserne, men også til de erfarne, som gerne vil have flere positive værktøjer at trække på i en eksamenssituation.

Konkurrencedrengen er en ungdomsroman, som beskriver børn og unges liv i en hurtigt omskiftelig og foranderlig verden, hvor konkurrence og præstation har taget overhånd. Det er ikke en ungdomsroman i traditionel forstand. Det er hovedpersonens refleksioner som voksen, der skaber bogen. Bogens hovedperson er en romanfigur, som træder frem som en levende ”lærebog”, og pointerne bliver skåret ud i pap. Bogen er på én gang en ungdomsroman og lærebog, som kan bruges i undervisningen i udskolingen og ungdomsuddannelserne. Fortællingen kan også bidrage til, at vi får taget de vigtige og nødvendige samtaler med hinanden og med vores børn og unge om det gode liv. Men det er ikke nok.Hvis vi virkelig vil have, at de unge skal ændre adfærd, må forældrene kigge på sig selv. Det er ikke så meget det, forældre siger, men det, de gør, der har den afgørende betydning for de unges liv og udvikling.

Vores følelsesliv er en del af vores biologiske udrustning for overlevelse og livskraften bag alle vores handlinger, som udvikler os. Følelserne gør os til mennesker. Det er ikke uden problemer. Vi lever i en tidsperiode, hvor mange mennesker er hårdt ramt af stress, angst, tristhed og ensomhed. Mistrivsel rammer bredt i ungegruppen, hvilket betyder, at en langt bredere og mere mangfoldig gruppe af unge er i risiko for udsathed. For mange børn og unge i dag hænger folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med psykiske problemer. Der er opstået et kæmpe behov for at arbejde professionelt med menneskers følelsesliv. Bogen giver en indføring i grundlæggende viden og begreber om følelseslivet. Bogen tydeliggør, at det er muligt at se følelseslivet gennem en række forskellige linser – fx kunst, musik, litteratur, biologi, psykologi, sociologi, medicin og den historiske linse. Bogen gør det forståeligt, at fysisk træning, sociale relationer og lidenskaber – en stærk interesse for noget – er en forudsætning for, at mennesker (hjernen) forsat kan udvikle deres følelsesliv. Brug det, eller du mister det. Bogen beskriver følelsernes betydning og indflydelse i de professioner, hvor arbejdets fokus er på mennesker, hvad enten dette er indenfor det pædagogiske, sundhedsmæssige eller sociale felt. Bogen er en grundbog, der er relevant for professionelle og studerende og for alle faggrupper, der arbejder med menneskers krop og bevægelse, følelsesliv, kognitive funktioner og funktionsnedsættelser. Bogen er en invitation til tværfagligt arbejde. Uddrag af bogen Vi lever i en tidsperiode, hvor mange mennesket er ramt af stress, angst, tristhed og ensomhed. Det viser tal fra rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Mistrivsel rammet bredt i ungegruppen, hvilket betyder, at en langt bredere og mere mangfoldig gruppe af unge er i risiko for udsathed. For mange børn og unge i dag hænger folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med psykiske problemer. Stress, angst, spiseforstyrrelser og depression er blevet folkesygdomme blandt børn og unge. Der er opstået et kæmpe behov for at arbejde professionelt med menneskers følelsesliv. Om forfatteren Kaj Struve (f. 1950) har arbejdet med rådgivning og vejledning af personale og forældre i folkeskolen. Forfatter til 16 fagbøger, en ungdomsroman samt artikler i fagblade og tidsskrifter.

Det almene gymnasiums grundlæggende værdi er og har altid været almendannelse. Begrebet har modstået samfundsomvæltninger fra bondesamfund til industrisamfund, fra videns- og velfærdssamfund til global konkurrencestat og kan stadig tale til os. Almendannelse har en betydning, fordi den står for, at noget er mere værdifuldt at beskæftige sig med end andet. At værdier som ytringsfrihed, åndsfrihed, retfærdighed, værdighed, demokrati er værd at kæmpe for, og at fordybelse fremfor overfladiskhed, grundighed fremfor sløsethed, viden frem for uvidenhed og dygtighed fremfor uduelighed betyder noget. Men almendannelsen er under pres. Nedskæringer, taxametersystemer og ønsker om konkrete læringsmål fremmer ikke dannelsen af Danmarks ungdom. Almendannelse kan netop ikke måles og vejes, og den kan kun gribe eleverne, hvis de selv ønsker at lære og udvide deres horisont gennem fagligheden. Det almene gymnasium optager i dag også unge, som egentlig ikke orker uddannelsen eller ønsker den af de forkerte grunde.Det er forfatternes erfaring, at netop den almendannelse, som er grundstenen i det almene gymnasium, kan give unge et fundament og et ståsted, som kan hjælpe dem i deres søgen efter mening og retning i en ellers turbulent og modsætningsfuld tid og kan hjælpe dem til at løse fremtidens store udfordring som energi, klima, teknologi med mere.Begge forfattere er lektorer på stx, hvor de har en lang karriere som under­visere bag sig, ligesom de også begge har varetaget flere tillidshverv. Arbejdet har givet dem begge et indgående kendskab til de problematikker, der knytter sig til kerneydelserne og til de unge, der vælger uddannelsen i dag.

Denne bog er et bidrag til den verserende debat om gymnasiereformen fra 2017. Her lægges der vægt på at styrke studieforberedelse, faglighed og dannelse i gymnasieskolen. I aftaleteksten kommer dette blandt andet til udtryk under overskriften ’styrket faglighed’, hvor fire nye kompetencer – innovative, globale, digitale og karrieremæssige – introduceres.Nye kompetencer i gymnasiet indeholder en introduktion til og et kapitel om hver af kompetencerne. Bogen har til formål at give kandidater på teoretisk pædagogikum samt lærere på stx, hhx, htx og hf en indsigt i disse kompetencer, som de forstås med forskningsmæssigt udgangspunkt og med en kobling til den praksis, man udøver som lærer i gymnasieskolen. Synspunktet i bogen er, at der i arbejdet med de nye kompetencer er hjælp at hente fra almendidaktikken, hvorfor den indleder med et kapitel om dette.Forfattergruppen består af forskere, der arbejder med pædagogik og didaktik inden for ungdomsuddannelserne.