dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Vandring

Her finder du spændende bøger om Vandring. Nedenfor er et flot udvalg af over 51 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - fra drøm til virkelighed (rev. udgave)
    af Thomas Johansen, Flemming Østergaard, Jens Bursell, mfl.
    197,95 kr.

    Friluftsliv - fra drøm til virkelighed Outdoor og aktivt udeliv bliver mere og mere populært, men der har i over ti år manglet en opdateret og fyldestgørende bog om emnet. Den nye bog ”Friluftsliv - fra drøm til virkelighed”, byder på masser af inspiration til oplevelser og eventyr i naturen. I bogen tager Jens Bursell og hans medforfattere pulsen på de seneste trends inden for friluftslivet – og samler al den nyeste viden om emnet. På 376 sider gennemgås systematisk alle de praktiske friluftsfærdigheder samt den viden, der skal til for at gøre dine visioner om spændende ture ud i det blå til virkelighed: - turplanlægning – Danmark, Norden og Verden - mad-, brændstof- og ruteplanlægning - beklædning og udstyr - orientering – kort, kompas og GPS - vandreteknik og sikkerhed - lejrliv sommer og vinter - båltænding og primitiv madlavning - sammenhold, kammeratskab og det at få en god tur sammenBogen indeholder endvidere en række inspirations kapitler om kajak og kano, turcykling, ski og snesko, klatring og alpinisme – samt en introduktion til naturens spisekammer; bær- og svampeplukning plus jagt og fiskeri. Hertil kommer en introduktion til formidling af friluftsliv – enten i familien, som frivillig leder eller professionel friluftsvejleder.”Friluftsliv - fra drøm til virkelighed” henvender sig til hele friluftsfolket – lige fra vandrere, kanofolk og kajakroere – til turski- og sneskonørder, turcyklister, lystfiskere, jægere, svampeplukkere, ornitologer og andre med bred interesse for naturen samt et aktivt liv under åben himmel. Den faktamættede håndbog, som er fotograferet af en række af Europas førende outdoorfotografer, er en æstetisk nydelse, der inspirerer til at komme ud og opleve naturen i fulde drag. Det er bare med at komme afsted.

  • - 22 spændende og uspolerede vandreruter
    af Lis Nielsen
    153,95 - 157,95 kr.

    I denne bog finder du inspiration til din næste vandreoplevelse. Vægten er lagt på såvel kendte som ukendte oplevelsesrige og unikke vandreruter. 22 vandreruter og 5 vandreregioner er grundigt beskrevet, og de praktiske informationer gør det let at forberede turen hjemmefra. At opleve verden til fods har aldrig før været så populært, som det er i dag. Caminoen i Spanien er verdensberømt og et must for mange, men Europa byder på mange andre fantastiske og endnu mere intense vandreoplevelser.I denne bog finder du inspiration til din næste vandreoplevelse. Vægten er lagt på såvel kendte som ukendte oplevelsesrige og unikke vandreruter. 22 vandreruter og 5 vandreregioner er grundigt beskrevet, og de praktiske informationer gør det let at forberede turen hjemmefra.Bogen indeholder desuden mange flotte billeder og kort, der giver et godt indtryk af de forskellige ruter, og der gives inspiration til spændende seværdigheder i området.Såvel nybegyndere som mere erfarne vandrere vil kunne finde ideer til nye oplevelser. Halvdelen af de 22 ruter er certificerede kvalitetsvandreruter, Leading Quality Trails – Best of Europe, hvor man er garanteret en afvekslende kvalitetsoplevelse og en god rutemarkering.I tillæg får du masser af grundlæggende viden om vandring, tips og tricks til den gode vandretur, vandrefestivaler, pilgrimsruter, principper for ruteafmærkning, sværhedsgrader og meget mere.

  • - Udførlig guide og nyttige tips til oplevelser i naturen
    af Mette Mortensen
    157,95 - 176,95 kr.

    Det er blevet populært at vandre. Flere og flere vil ud i naturen, mærke terrænet og sætte tempoet ned, så der er masser af overskud til at nyde den fulde oplevelse. Nogle drømmer om at sove under åben himmel, og måltider i det fri hører naturligvis med. Men hvordan får man styr på det hele og kommer godt i gang, hvis man ikke har prøvet det før?Denne bog giver svarene på det hele. Den er skrevet til den læser, der drømmer om at mærke friheden ved at komme ud i naturen – enten over flere dage med ‘sit hjem på ryggen’ eller på de lidt kortere ture med madpakke og varm kaffe. Udgangspunktet er at give læseren de basale færdigheder, der skal til for trygt og sikkert at kunne opholde sig, vandre og overnatte i det fri, og læseren rustes til at vurdere egne behov og kunne pakke og indstille sin rygsæk efter dette.Bogen gennemgår de forholdsregler, der er nødvendige, hvis man skal holde sig mæt, varm og tør i naturen, og giver input og viden til at vælge det rette friluftsudstyr, som netop passer til den enkeltes behov. Der vil også være svar på, hvad man fx har brug for, når man på egen hånd skal finde vej med kort og kompas, hvis man får en vabel, bliver stukket af en hveps, og hvad der ellers er af små udfordringer.

  • - Sådan kommer du ud i naturen med dine små børn
    af Julie Pio Kragelund
    176,95 kr.

    Der er et væld af gode grunde til at komme ud og blive mudret, beskidt, lugte af bål og makrel­ madder, fjerne burrer fra flyverdragter, lufte soveposer, fange flåter og tømme småsten i hobetal fra termojakkens dybe gab. Friluftsliv giver børn viden og indsigt om natur og lærer dem at passe på vores natur. De får rygsækken pakket med bedre selvværd, psykisk robusthed, balance, kropsbevidsthed, motorisk udvikling og ikke mindst jord under neglene og i munden som giver et sundere og stærkere immunforsvar. Og så giver det os mulighed for at træde ud af den daglige trummerum, alt det digitale og være til stede sammen i nuet. Det kræver en ekstra indsats at komme ud i naturen med små børn. Det ved du nok godt i forvejen, hvis du har små børn. Alting tager længere tid og er lidt mere besværligt. Men du kan sagtens dyrke friluftsliv og få skønne naturoplevelser, mens dine børn er under skolealderen. Det handler om at tilpasse forventninger og tempo til realistiske mål og vælge aktiviteter, som passer til dine børn. Og om at vide, at det allersværeste ofte er at komme ud over dørtærsklen. Når først I er ude, går det hele meget nemmere.Friluftsliv er alt det, der foregår udendørs - mikro såvel som makro. Åen 100 meter væk, bålet i haven, klatretræet hos naboen, hindbærkrattet på den anden side af vejen, skyerne, der suser hen over himlen, mens du ligger på græsset, eller bakken, du kælker ned ad med kriller i maven og susen for ørerne. Friluftsliv handler om at være udendørs og opleve naturen. Og familiefriluftsliv er at gøre det sammen. Denne bog er en guide til småbørnsforældre, der gerne vil dyrke familiefriluftsliv. Måske har du tænkt på det og taget tilløb flere gange, måske synes du det er svært og uoverskueligt med små rollinger, måske mangler du bare et lille kærligt skub og nogle konkrete råd. Måske har du allerede været ude med dine unger, men har lyst til inspiration og gode råd til at gøre det lidt lettere. Bogen giver dig konkrete råd og vejledninger til børneegnede aktiviteter og udflugter i Danmark, som eksempelvis vandring, orienteringsløb, cykling, overnatning i det fri, bål, fiskeri og kanopadling. Bogen guider dig også til, hvilke årstider og børnealdre der passer godt til aktiviteterne. Du får inspiration og råd til motivation af børn, førstehjælp, fællesskab og soloture, børn i forskellige aldre, lege og underholdning i det fri, madlavning, udstyr og turplanlægning. Alt, hvad du behøver for at komme ud over dørtrinnet med dine egne rollinger. Om forfatteren Julie Pio Kragelund arbejder til dagligt som dyrlæge og har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand og familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017. Julies tilgang til friluftsliv er bogstavelig talt nede på jorden og i øjenhøjde med børnene. Det skal være hyggeligt at være ude sammen. Julie har skrevet artikler om friluftsliv for småbørn, og hun afholder foredrag, kurser og events, ture og mikroeventyr for familier med småbørn. Hun driver hjemmesiden www.friluftsrollinger.dk.

  • - De bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og i marken
    af René Ljunggren
    157,95 kr.

    Friluftsliv og vandring i naturen er gennem de senere år blevet mere og mere populært blandt både unge og ældre. Oplevelser i den fri natur er blevet det boost, der er med til at fjerne dagligdagens stress og jag. På vandreture kan man helt slukke og rent faktisk glemme mobiltelefonen, man får masser af ren og frisk luft, samtidig med at man er sammen med andre mennesker på en sjov og inspirerede måde, der er sund for både krop og sjæl. I Skandinavien er der både i Sverige, Norge og Danmark et utal af markerede vandre-ruter, så alle kan være med, uden at man behøver at være erfaren i kort- og kompaslæsning. Denne bog giver læseren inspiration til en række forskellige vandreture, lige fra de nære og lette turforslag i det danske landskab og vandringer i det sydlige Sveriges ’Pippi Langstrømpe-landskaber’ til mere krævende vandringer i de skandinaviske fjelde. Læseren præsenteres for ikke færre end 23 vidt forskellige ruter og 11 områder. Her er spændende udfordringer for både begynderen og den mere erfarne vandrer. Det hele er rigt illustreret med smukke og spændende billeder fra de områder, der beskrives i bogen, og alle de omtalte ruter er markeret på overskuelige kortskitser. Ud over de inspirerende rute- og områdebeskrivelser får læseren desuden en masse fif og gode råd om vandreteknik og udstyr.Om forfatteren Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René Ljunggren været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring, bl.a. om Kebnekaisefjeldene.

  • af René Ljunggren
    157,95 - 183,95 kr.

    Forestil dig din helt egen tur i noget, der ligner en ødemark i tyndtbefolkede skove, og din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. Den svenske natur er til forskel fra det meste af Danmark præget af klipper, hvilket gør naturen markant anderledes end den danske. I den svenske skov møder vi et troldelignende landskab med enorme luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden, og skovlandskabet er gennemskåret af vandløb og små og store søer. Sverige, der ligger tæt på for mange danskere, er et unikt vandreområde med en anderledes naturform, end den vi finder i Danmark, og den svenske Allemandsret betyder, at man i Sverige faktisk må færdes og slå lejr, hvor man vil, så længe man ikke trænger ind i folks haver. Det sydlige Sveriges frie natur rummer en mængde markerede vandreruter med fine shelter-pladser til overnatning. Samtidig er Sydsverige et oplagt sted at vandre i de måneder, hvor årstiden og ens egen tid ikke er til lange fjeldvandringer. Sydsverige er for mange af os et yndet område til weekendture året rundt, og ikke kun de markerede ruter trækker. Der er gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne i de store svenske skove, hvor søer og vandløb giver basis for unikke “bushcamps”, helt uforstyrret af andre og tæt ved vand til madlavning. Bogen handler om, hvordan du selv kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter enten på stierne eller udenfor eller som en kombination. Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser. Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal takle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur. Om forfatteren René Ljunggren har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. Han har også tidligere været daglig redaktør, turleder og turansvarlig på websitet Outsite.org. René er desuden forfatter til flere bøger om vandring, bl.a. Vandring i Skandinavien.

  • - En guide til nære oplevelser i naturen for hele familien
    af René Ljunggren
    157,95 kr.

    Det er blevet overordentlig populært at overnatte i shelter, og i Danmark er der bygget mange af slagsen, både af private, kommuner og af Naturstyrelsen. De er alle til rådighed for friluftsfolket, og de bliver flittigt brugt. Alene i 2017 var der flere end 165.000 registrerede overnatninger i hele Danmark. Men – der er plads til mange flere derude, og overnatte i shelter kan man gøre hele året, blot man har grej og kundskaber i orden. Shelterlivet giver rigtig gode oplevelser for både familier, venner og par, der finder fællesskabet og hyggen derude i naturen. Fordelen ved sheltere er, at de både kan bruges af vandrere på vej gennem naturen og af folk, der blot tager ud med shelteret som mål og får en god naturoplevelse dér. Sidstnævnte løsning giver mulighed for at tage mere udstyr med til spændende madlavning og til aktiviteter på stedet. Bogen henvender sig både til begyndere og til mere erfarne. Den gennemgår, hvordan du finder shelterne i Danmark, hvordan du vælger det rigtige shelter til din tur, hvilket grej der er nødvendigt og praktisk, og hvad du skal holde dig for øje, hvis du vil overnatte på alle årstider og i al slags vejr. Dertil kommer masser af tips og ideer til aktiviteter derude såsom madlavning over bål, træsnitning og andet håndværk, fx bygning af et ”Nak og Æd-bord”, sankning af urter, lege til børn og meget mere, der kan gøre din sheltertur mere indholdsrig og interessant. Endelig er der ideer til, hvordan du kan bygge dit eget shelter hjemme i haven, og hvordan du kan lave et primitivt shelter på en plads i naturen, hvor du har tilladelse. Om forfatterenRené Ljunggren er forhenværende redaktør, turleder og turansvarlig på Outsite.org. Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring.

  • - 25 udflugts- og vandreture vest og nordvest for Málaga
    af Else Byskov
    105,95 - 227,95 kr.

    "Fod på Andalusien 3" indeholder 25 spændende udflugts- og vandreture i det pragtfulde område vest og nordvest for Málaga. Her er udflugter til spændende hvide byer, til ukendte bjergområder, til vilde slugter og til naturparker, paladser og blomstrende patios. Andalusien er fyldt med både kulturperler og vild natur, det emmer af historie, og der gemmer sig så mange ukendte steder, at selv den forvendte turist vil blive overrasket over alt det, der ligger og venter bagved Solkysten. Bogen indeholder kortudsnit og forslag til overnatninger og spisesteder. Det er den 3. bog i serien "Fod på Andalusien".

  • af René Villadsen
    63,95 - 177,95 kr.

  • - 27 udflugts- og vandreture vest, nord og øst for Málaga
    af Else Byskov
    69,95 - 177,95 kr.

    "Fod på Andalusien 4" indeholder 27 udflugts- og vandreture, hvoraf de fleste er helt ukendte. Vi er ude i den vilde natur, som Andalusien har så rigeligt af, og vi vandrer gennem naturparker, over sletter og ned i dale, over bjergpas og ned i kløfter. Af og til bor vi på lækre hoteller og spiser gourmetmad, men de fleste gange spiser vi madpakker på bjergsider. Jo, Andalusien har det hele ... og lidt til. Tag med ind i hjertet af denne smukke region, hvor solen næsten altid skinner og havet blinker. Det bliver ikke bedre noget andet sted på planeten!

  • - Guide til flere skridt, den gode gåtur og gang som motion, fitness walking
    af Marina Aagaard
    183,99 - 187,95 kr.

    Opslagsbog. Store typer. Rigt illustreret. Unikke tabeller om energiforbrug, mange konkrete træningstips til gang, styrketræning og outdoor fitness samt detaljerede programmer.Gang er den nemmeste, mest naturlige og miljøvenlige, lettest tilgængelige og billigste måde at bevæge sig på. Man kan gå når som helst og næsten hvor som helst.Man kan med lige stor fordel gå alene eller sammen med familien, kæresten, vennerne eller kollegerne. Man kan gå i byen eller naturen, i lokalområdet, i andre egne af landet eller på rejse i udlandet.Bogen er til enhver, der vil gå mere, samt trænere og motionsvejledere, der søger konkrete forslag og svar på spørgsmål som: Skal man gå 10.000 skridt? Kommer man i form af at gå? Kan man tabe sig bare ved at gå? Hvordan træner man op til lange gå- og vandreture? Fakta om gang, metoder, tests og energiforbrug, samt inspiration til gåture og 10 gå-programmer.Af Marina Aagaard, Master of Fitness and Exercise, underviser, foredragsholder og forfatter til 30 bøger om motion. Indhold1 OM GANG 9 Hvad er gang? 11Hvorfor? 15Hvordan? 23Hvor meget? 31Hvem? 43Hvor? 44Hvornår? 452 I GANG 51Tøj og fodtøj 53Skridttæller og skridt 593 GANG SOM MOTION 67Energiforbrug - intensitet 68Knoglemotion - impact 79Kondition 85Styrke 92Motorik 95Smidighed 994 PLANLÆG GÅTURE 105Træningsplanlægning 107Testning 119Skader og genoptræning 1295 GANG FORMER 135Fitness walking 137 Stavgang 145Power walking 151Interval gang 157Distance gang 164Mindful gang 1716 GÅ TUR 175Gåture og vandreture 177 Outdoor fitness 1877 GÅ PROGRAMMER 193Gå 20-10 196Gå 10-20-30 198Gå 5-10-15 200Gå challenge 202Gå i gang 205Gå mere 219Gå hurtigere 233Gå længere 247Gå langt 261Gå og løft 265Efterord 279Appendiks energiforbrug 281Ordliste 286Litteratur og referencer 289

  • af Camilla Davidsson
    177,95 kr.

    Den unge karrierekvinde Emma bor i storbyen Stockholm og trives i et rigt socialt liv med masser af restaurantbesøg og dyre byture. Hun arbejder som marketingsansvarlig på et stort anerkendt bureau og føler i det hele taget, at hun har regnet verden ud. Men Emma begynder at få stress på sit arbejde, og da hun samtidig indleder et forhold til amerikaneren Eric, som bor i London, flytter hun til den engelske hovedstad. Men Eric vil hende ikke alligevel, og pludselig står hun alene i en fremmed by uden vennerne og den identitet, jobbet i Stockholm gav hende. Hun får sig et rimeligt arbejde, men noget inden i hende er ved at briste. Hun beslutter sig for at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring på mange hundrede kilometer, og som afsluttes i spanske Santiago de Compostela. Den lange og fysisk hårde pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab bliver et omdrejningspunkt for Emma. Hun kommer til at opleve nærhed, varme, kærlighed og dybe venskaber med en broget skare fra hele verden. Men mest af alt bliver pilgrimsvandringen en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage livtag med sin egen fortid og indre dæmoner for at kunne rejse sig igen. Under mælkevejens stjerner er en livsbekræftende roman om at finde sin vej i den moderne verden, om tilgivelse og om at lære at elske sig selv.

  • - Min rejse gennem Norges barske natur og mit kaosfyldte hjerte
    af Caroline Schack
    217,95 - 230,95 kr.

    Da der brød krig ud i Europa, stod det klart for Caroline Schack, at den udsendelse, hendes mand skulle på i seks en halv måned, var af en helt anden karakter, end de først havde troet. Ugen efter var Caroline alene i deres fælles hjem i Holstebro. Hun var bange, og det var ensomt, men så besluttede hun sig for at handle på en livslang drøm.I otte uger rejser Caroline rundt i de norske fjelde med sin legesyge hund Sako og sin datter på syv måneder, Nora. I et kaos af storslået natur, mange lange timer og helt utrolige øjeblikke bliver denne dagbog til. Undervejs triller tårerne ned ad kinderne, nogle gange af træthed og ensomhed, andre gange af eufori over den forløsning, det er at hele sit hjerte med fjeldet som eneste vidne. Caroline rejser til Norge med en forventning om at opleve Norges dramatiske klippeformationer og buldrende vandfald, men det står hurtigt klart, at den største rejse er den, hun oplever inde i sig selv på toppen af fjeldet.I denne inspirerende og hudløst ærlige dagbogsfortælling deler Caroline ud af både alle de gode minder og de allersværeste øjeblikke fra sin rejse foruden fantastiske vandreruter og de bedste turtips. Så du også kan komme med ud.Caroline Schack er 30 år, mor, friluftsekspert, og ambulanceredder. Hun bor i et lille hus i Holstebro sammen med sin familie, og de tager tit på tur med hinanden – og med de mere end 47.000, som også følger med, når Caroline på Instagram deler ud af sin passion for friluftsliv, aktive rejser og vilde eventyr. @caroline_schack.

  • af Gitte Holtze
    92,95 - 235,95 kr.

    Gitte Holtze sætter ud på en vandring ad Hærvejen op gennem Jylland. Hun gør det især for at få en timeout fra en alt for hektisk hverdag, men forventer ikke mere end det. For selv om Hærvejen med sine knapt 500 km er den længste vandrerute i Danmark, er det jo bare Danmark.Det viser sig, at Hærvejen er meget mere end det. Gitte fortæller om at gå langsomt gennem lommer af et Danmark, der lever stille og hengemt. Om tankevækkende møder med fremmede. Om glæden ved det enkle liv i en rygsæk. Om tyste nætter alene i en dansk natur meget større, end hun troede. Om en vandretur, der på forunderlig vis altid giver det, Gitte har brug for. Og om hvordan hun skridt for skridt på sin vej nordpå slipper hamsterræset og mærker sig selv mere og mere.Gitte Holtze er erfaren udi lange vandringer og er især kendt for at have gået den over 4.000 kilometer lange Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Dengang gjorde hun det for at vokse sig ud af et smadret selvværd, og hun vendte hjem med en ny tro på sig selv og på, at vandring er vejen til et helt liv.Hvad Hærvejen gav er en bog om alt det, vandring giver, også selv om man 'bare' går i Danmark.

  • - Digt. Roman
    af Peter Waterhouse
    167,95 kr.

    Peter Waterhouse (f. 1956), østrigsk forfatter og oversætter. 'Sprog Død Nat Udenfor' handler om en vandring ud af byen, om sprogets grænser, nedarvede billeder og overlevering. Det er en sjælden roman, enestående i sin grænsesøgende og grænsesprængende form. Intens i hver eneste sætning: »Jeg bød det hørte velkommen. Jeg var et andet sted.« Waterhouse skriver uden for det heroiske, uden for plottænkningen og de sproglige konventioner – med et overvældende gehør for den del af sproget, som er en stadig kilde til dets fornyelse.

  • af Camilla Davidsson
    57,95 - 177,95 kr.

    Emma er gået fra Alex efter den ufrivillige abort. Hans overfladiske liv, pedantiske tendenser og sygelige moderbinding har vist sig at være mere, end forholdet kunne bære. Ulykkelig over det forliste parforhold og særligt den mislykkede graviditet begynder Emma igen at synke ned i modløsheden. Det hele virker ørkesløst, og vennerne og karrieren på det smarte bureau er ikke nogen erstatning for hendes store tab. Den eneste trøst er hendes genoplivede forbindelse til Olle, der som den eneste synes at forstå hende. For at finde en ny begyndelse beslutter hun sig for endnu en pilgrimsvandring; endnu en Camino. Emma tager de seks uger fri, rejser til Spanien og kaster sig ud på den 800 kilometer lange vandring for anden gang i sit liv. Men turen bliver kort. Efter kun få dages vandring modtager Emma et opkald hjemme fra Sverige. Hendes dybt alkoholiserede mor har fået et slagtilfælde og er nu indlagt på hospitalet, hvor hendes krop langsomt, men sikkert er ved at sætte ud. Emma må forstå, at hendes mor ligger på det yderste. Hun bliver nødt til at afbryde Caminoen og tage hjem til familien og den dødssyge mor. Emma når at komme hjem, før moren dør, men i kølvandet på familietragedien må Emma nu prøve at forsone sig med en vanskelig opvækst som datter af en alkoholisk mor og en fraværende far. En mental rejse, som bestemt ikke gør det lettere at etablere et meningsfuldt forhold til Olle.

  • - En pilgrims tanker og oplevelser
    af Dortea Uggerhøj
    127,95 kr.

    ”To uger på Caminoen” er endnu en bog, hvor Dortea lukker os helt ind i sin verden, og gør det, som mange andre bare drømmer om. I denne bog er vi med på El Camino Francés fra León til Santiago de Compostela. Tanker, udfordringer og oplevelser beskrives, så det føles som at være med på turen. * Bliver man virkelig en bedre udgave af sig selv af at vandre? * Er vandring blevet det nye sort, og en nymodens dille? * Hvorfor går mere end 200.000 pilgrimme om året på Santiago de Compostela? Er der noget om, at fordi man angiveligt går på ruten under Mælkevejens stjernebillede, og derfor meget spirituel? Bliver man gladere af at gå? JA!Caminoen blev i den grad en udfordring og en øjenåbner for Dortea, og en af de største rejseoplevelser, og den vildeste personlige rejse, hun nogensinde har været på.”To uger på Caminoen” er ikke en rejseguide om, hvad du skal se undervejs, men en rejsebeskrivelse med inspiration til din vandring uanset, hvor du går hen.

  • - En kulturhistorisk og politisk rejse gennem syv lande
    af Jørn Ørnstrup
    157,95 - 187,95 kr.

    På sin rejse ned gennem Østeuropa tager forfatteren læseren med til elleve spændende byer i syv lande. Undervejs på sin vandring gennem byerne stopper han op og fortæller om det kulturliv og de personligheder, som gennem tiden har præget stederne. Samt om de dramatiske politiske begivenheder, som har fundet sted der. De elleve byer er: Gdańsk, Warszawa, Poznan, Wrocław, Kraków, Prag, Bratislava, Budapest, Bukarest, Tirana og Ljubljana. Uddrag af bogen På Nowy Swiat med de gamle gadelygter i smedejern blander slentrende turister sig med studenter, forretnings- og kontorfolk i jakkesæt. Samt kvinder, som kommer ud af gadens sko- og tøjbutikker med dyre mærkevareposer. Da en ældre rødmosset herre i mørkt tøj stopper op på fortovet foran en kvinde med lyst, affarvet hår og blafrende nederdel, ser jeg igen, at der undertiden kysses på hånd i Polen. Først hilser de to på hinanden med et smil. Derefter bukker manden for kvinden og anbringer sine læber solidt på kvindens fremstrakte hånd. Om forfatteren JØRN ØRNSTRUP er cand.phil. og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine rejser har han gennem årene skrevet mange kultur- og rejseartikler. Deriblandt for Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet Forelsket i Lissabon, På café i Wien og Indtryk fra Østtyskland.

  • af Lene Falgreen Adolphsen
    147,95 - 183,95 kr.

    Kom med på en rejse til Spanien, en vandretur langs to af de mange pilgrimsruter, der går på kryds og tværs gennem Spanien og Portugal, alle med samme destination. Turen går ad Camino Aragon og Camino Frances, en af de ældste pilgrimsruter i verden, til Santiago de Compostela.Oplev en broget skare af pilgrimme fra hele verden i den unikke pilgrimskultur. Få færten af specielle steder med lang historie eller særlig karisma. Følg med i følelsernes rutsjeture, ned via fysiske strabadser og op via skønne stunder. Samtidig dukker der et billede op af en vandring, der kommer til at stå som en forunderlig milepæl i en lang proces vedrørende tabubelagte barndomstraumer. Efter mange år, først med fortrængning, så med forløsning, reaktion og bearbejdning, bliver pilgrimsrejsen til den milepæl, hvor nyorientering starter. Læs en rejsebeskrivelse, der samtidig er en personlig fortælling og dermed et eksempel på, hvilke terapeutiske egenskaber vandring har.

  • af Camilla Davidsson
    177,95 kr.

    Emma er kommet hjem til Stockholm efter en begivenhedsrig sommer på Fårö. Sommeren har budt på både forelskelse i den lidt for gamle Olle, en halvvejs ansættelse på Harriets pensionat og en sommeraffære med den smarte finansfyr Alex. Da sommeren går på hæld, og Alex er taget hjem for at begynde på arbejdet i investeringsforeningen, finder Emma ud af, at hun er gravid. Emma er med det samme klar over, at hun vil beholde barnet, men hun bekymrer sig for, hvordan Alex vil stille sig. Men bekymringen viser sig at være unødvendig, for Alex hævder, at Emma med graviditeten har gjort ham til verdens lykkeligste mand. Emma flytter halvt om halvt ind i Alex’ store luksuslejlighed, og mens maven vokser, prøver hun at finde sympatien for sin nye kæreste. Hun bliver hurtigt en del af hans omgangskreds, som udelukkende består af nyrige, glatte og overfladiske karrieremennesker. Den udfordring er stor nok, men værre er det, at Alex’ mor, Gunilla, viser sig at have et særdeles fast greb om sin søn og en helt klar forestilling om, hvordan Emmas fremtid skal forme sig.

  • af Camilla Davidsson
    177,95 kr.

    Emma er vendt hjem til Stockholm efter flere ugers vandring på Caminoen i Spanien. Vandringen har været en stor omvæltning, og hun er fast besluttet på at lægge karriere-livet bag sig og søge et liv med dybere værdier. Hun har ingen umiddelbare planer og intet job, men hun er fuld af en ny tillid til livet. Men som tiden går, begynder hun at føle presset for at skaffe en indtægt, og da hun bliver tilbudt en overordnet stilling på et stort bureau, slår hun til. Lønnen og prestigen er i top, men jobbet er krævende. Der er mange rejsedage, og nærmest uden hun selv bemærker det, synker Emma ned i den gamle følelse af stress og udbrændthed. Da Emma indser, at hun bliver nødt til at få storby og karriere på afstand, låner hun en hytte på ferieøen Fårö. Øens barske natur gør hende godt, og den indre ro begynder så småt at indfinde sig. Hytten ligger på Olles grund. Olle er en harmonisk og spirituel læge, som går omkring i hullede sømandstrøjer og ser alt for lækker ud med grå skægstubbe og halvlangt hår. Og så deler han Emmas interesse for klassisk musik og åndelig udvikling, og inden længe må Emma indse, at hun er forelsket. Men Olle er for gammel til hende, og hun lader sig trøste af den rige og sportstrænede jetsetter Alex. Han er en del af en gruppe sejlsportsinteresserede overklasse-stockholmere, som hænger ud på ferieøen. Emma er splittet mellem de to mænd, som repræsenterer to yderpunkter i hendes liv. Og tingene bliver ikke lettere af, at sommeren nærmer sig sin afslutning, og det krævende Stockholm-liv truer i horisonten.

  • - 1.000 km på Via de la Plata
    af Lene Theill
    156,95 kr.

    Lykke, længsel og linsesuppe I denne anden camino-bog fra Lene Theill følger vi i hendes fodspor på den 1.000 kilometer lange Sølvrute, Via de la Plata. Turen går fra Malaga, over Sevilla i Sydspanien, hvor hun går igennem fire spanske provinser til katedralen i Santiago de Compostela. Sammen med Lene Theill sover vi på overfyldte pilgrimsherberger med elitesnorkere i vakkelvorne køjesenge, kommer med til spektakulære påskeoptog, går over faretruende smalle broer, træder ned i rivende floder og igennem tusind år gamle skove. Med Lene forcerer vi moderne anlægsarbejder, slikker sol på romerske ruiner og mærker historiens vingesus. På nærmeste hold oplever vi vilde dyr og rovfugle, barske bjerge, snoede markveje, stegende sol, piskende regn, mærker vinden i håret og hører gruset knirke under vandrestøvlerne på udmattende, lange etaper. Lykke, længsel og linsesuppe en personlig camino-beretning, og vi kommer lige så tæt på Lene, som hun gør på sig selv og de andre pilgrimme på ruten. Ligesom sidst møder hun spændende mennesker fra hele verden og skaber venskaber for livet. Med sin rigdom på detaljer fra Camino Via de la Plata er Lykke, længsel og linsesuppe desuden uundværlig inspiration og rejseguide, til alle der drømmer om at opleve lykken ved at vandre på caminoen.

  • af Louise Roholte
    137,95 - 157,95 kr.

    En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere. Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Anfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord, og flokken overvejer at tage afsked med den verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt. Uddrag af bogen Det må være midt på dagen, men det er svært at vide, for solen er kun fremme i korte glimt, og der er så mørkt mellem træerne, at hun bruger sin hukommelse mere end sine øjne, når hun skal finde de sikre stier på bakkerne. Ivalus fødder bliver hurtigere, da hun føler sig overbevist om, at hun bevæger sig i den rigtige retning, og hun springer over en væltet stamme og hopper fra side til side under de krogede træer. De mange forhøjninger langs stien ligner bunker af sne, men hun ved, at det er sten i alle størrelser og udformninger, og deres grå overflader var dækket af mos, før sneen faldt. Nu er stenene hvide som resten af skovbunden, og Ivalu undgår at træde på dem, for de er glatte og utilregnelige med deres skjulte sprækker og skarpe kanter. Om forfatteren Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i sommeren 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske ugeblade og en masse andet.

  • - En pilgrimsvandring fra Djursland til Santiago de Compostela
    af Rie Pedersen & Børge Jakobsen
    197,95 kr.

    " - Tænk at være faret vild, ikke at kunne genkende noget som helst, mindre end ti kilometer fra mit hjem! Hvordan skal jeg overhovedet få vandret de resterende 3500 kilometer, der ligger foran mig?" Så drastisk begynder vandringen for Børge Jakobsen, én af de tusind danskere der hvert år drager på pilgrimstur. Men han har valgt at tage apostlenes heste hele vejen fra Djursland til Santiago de Compostella i Spanien. Som mange andre har han en drøm om frihed og fordybelse: at komme væk fra hverdagens stress, finde ind til de dybere lag i sig selv og få en inderligere kontakt med det spirituelle. Bogen skildrer udlevelsen af denne drøm: Pilgrimsturens op- og nedture, og hvad der sker med sindet under så lang en vandring.

  • - I pilgrimsspor
    af Ann Bjerre
    157,95 kr.

    I 2003 rådgiver Ann Bjerre andre om karrierevalg og personlig udvikling, men det lykkes ikke at finde svar på egne spørgsmål før mødet med en veninde, der stråler af livsglæde efter en vandring ad E Camino mod Santiago de Compostela.Ann Bjerre får mere med sig hjem fra sin første vandring i Spanien, end hun har drømt om, og et nyt liv åbenbarer sig gradvist i takt med, at hun drager af sted igen og igen. Vandringernes kontrast til hverdagens høje tempo, til hjemmets og familens kendte rammer og komfort, og deres sabotage af trangen til forfængelighed og kontrol, belønnes med en indre ro og balance af hidtil ukendte dimensioner.Vandringen - I pilgrimsspor er en personlig beretning om et liv, om kunsten at lytte til kroppens, historiens og naturens budskaber, om evnen til at se de gule pile på livets vej. Vandringen beskriver El Camino i Spanien, men også Katarstien i Sydfrankrig i Pyrenæerne, Vandringen i Italien, Toscana og Umbrien i sporet af Frans af Assisi og slutter af med vandring i Sverige på vej mod den Hellige Birgitta af Vadstena.

  • af Torben Lau Florin & Marie Lau Florin
    157,95 - 192,95 kr.

    Klipper, slyngede skovstier og buldrende Vandfald.To skabsbornholmere deler deres bedste turguider og fortællinger fra den lille ø med de store oplevelser.Her er bogen, der gør det overskueligt og uimodståeligt at snøre vandreskoene for at opleve Bornholm til fods. Skrevet af vandrere til vandrere. I levende og humoristiske fortællinger fra stierne kommer læseren med i brystlommen, når Bornholms særlige sjæl, historie og natur åbner sig skridt for skridt.Bogens praktiske og ærlige turguider giver de erfaringer med i rygsækken, der gør det trygt og ligetil at skyde genvej fra drømmene i sofaen til stierne på Bornholm. Til fods på Bornholm er en brugbar og inspirerende vandrebog for alle, der drømmer om at vandre på Bornholm året rundt.Om forfatterMarie og Torben Lau Florin har mødt hinanden gennem vandring. Sammen har de skabt friefodspor.dk, der med mere end 55.000 unikke læsere om måneden er en af Danmarks mest besøgte vandrehjemmesider. Som førstegenerationsvandrere er de erfarne i nybegynderfejl på stierne og pædagogiske formidlere af den viden om vandring, man mangler i rygsækken, når man vokser op i asfaltjunglen eller parcelhusland. Deres mål er at give andre mod på at vandre gennem brugbar, ærlig og motiverende vandreinspiration.E-bogen er lavet i fixed format

  • - en håndbog i fjeldvandring
    af René Ljunggren
    331,95 kr.

    Fjeldbogen – en håndbog i fjeldvandring bygger på forfatterens mere end 50 års erfaring med fjeldvandring i de nordiske fjelde og i Grønland. Bogen er skrevet af René Ljunggren, som er en af de mest vidende danskere, når det kommer til fjeldvandring. Især ved områderne omkring Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise.Bogen er et godt grundlag for planlægningen af den første fjeldtur, men der er også viden at hente for erfarne fjeldvandrere.René Ljunggren startede sin fjeldkarriere allerede tilbage i 1969, og har gennem årene dels vandret alene på utallige fjeldture. Men han har også undervist og guidet i vildmarksliv og fjeldvandring.Undervisningen har foregået i ungdomsskole, aftensskoler og på efterskole, og derudover i Vildmarksskolen og senere i Outsite.Det er blevet til mange forløb med tilsvarende mange guidede fjeldture.Disse mange års erfaring med fjeldvandring er samlet i denne bog. Hvor læseren bliver indført i alt, hvad der skal til for, at den første fjeldtur bliver en succes.Erfarne fjeldvandrere kan helt sikkert også få glæde af de mange betragtninger, bogen indeholder.René høster af egne erfaringer, der også bygger på erfaringer fra de mange deltagere, der har været med på de mange guidede ture, René har været leder af.Det, der er det bedste for én selv, er ikke altid det bedste for andre, og disse betragtninger er medtaget i bogen. Den fremstår dermed som en perfekt vejledning i, hvordan man planlægger og udfører fjeldture for sig selv og andre

  • - en begynderguide til danske sommerfugle
    af Kurt Ramskov Laursen
    248,95 kr.

    Syv sommerfugleture er en begynderguide til danske sommerfugle skrevet af Kurt Ramskov Laursen. Bogen består af syv ture spredt hen over sommeren til forskellige naturtyper.Hvor og hvornår finder du forskellige sommerfugle i Danmark?Danmark rummer omkring 50 almindelige sommerfuglearter, der kan ses om dagen – arter som skovrandøje, kejserkåbe og tidselsommerfugl.På syv ture til forskellige naturtyper og på forskellige tidspunkter i sommerhalvåret får du her en guide til at opleve alle de almindelige danske sommerfugle. Du får vejledning til, hvor du skal kigge efter arterne, og hvordan du kan genkende arterne. Turene vil give dig et godt indblik i de danske sommerfugles skønhed og levevis.Bogen kræver ingen forhåndsviden og giver dig de nødvendige praktiske råd, så du får størst muligt udbytte af turene. Bogen er rigt illustreret med billeder af de omtalte arter.Lidt om Kurt Ramskov Laursen:Kurt Ramskov Laursen er passioneret sommerfugleobservatør og har siden 2016 registreret mange tusinde fund af sommerfugle fra de fleste områder i Danmark. Han har en baggrund som underviser i gymnasieskolen og fungerer som frivillig guide på sommerfugleture for Danmarks Naturfredningsforening. Han er desuden involveret i overvågning og registrering af nogle af de sjældnere sommerfuglearter på Sydsjælland.

  • af David Nicholls
    227,95 kr.

    Kærlighedsroman af den engelske bestsellerforfatter David Nicholls, som skrev Samme dag næste år (da. 2010). Marnie er kørt fast i sit liv. Hun arbejder hjemmefra i sin lejlighed i London, og hendes liv står stille. Michael er ved at gå i opløsning. Konen er gået fra ham, og han trækker sig fra verden. I stedet går han lange, ensomme ture i naturen. En ugeland vandretur i the Lake District bringer tilfældigt Marnie og Michael sammen og ruten, tiden og vejret, sporer dem ind på hinanden og noget, de begge har savnet: Et andet menneske at være tæt på. Om forfatteren: David Nicholls (f. 1966) er engelsk bestsellerforfatter og især kendt og elsket for bl.a. romanen Samme dag næste år (2010). Han har også skrevt filmmanus til bl.a. Edward St Aubyn's Patrick Melrose med Benedict Cumberbatch. Du er her udkommer på engelsk april 2024.

  • - Digte om at genfinde sig selv som mor og menneske i naturen
    af Josephine Biessy
    77,95 - 132,95 kr.

    Når citronsommerfuglen viser vej er en poetisk beretning om et menneskes vandring fra et fortravlet arbejds- og familieliv til en roligere tilværelse med plads til at trække vejret og træffe valg med hjertet. Det lyriske jeg er splittet mellem et krævende job og et barn, der ikke trives i folkeskolen. Hvad stiller man op, når ens hverdag ramler? Hvordan finder man ud af at gå en ny vej? Jeget starter i naturterapi for at finde svar. Gennem sanselige digte, der følger årstidernes gang, åbner jeget langsomt sin bevidsthed for naturens helende kræfter. Digtene handler om at genfinde sig selv som mor og menneske i naturen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.