Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner.
Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.
Trap Danmark 6. udgave, bind 15 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Billund, Vejle og Fredericia Kommuner. I alt har 154 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Grindsted til Trelde Næs og fra Thyregod til Skærbæk. Få indsigt i et varieret landskab, som strækker sig fra moræneland med dybe tunneldale i øst til bakkeøer og smeltevandssletter i vest. Tag med til Jellingmonumenterne, der er på UNESCOs verdensarvsliste, læs om Egtvedpigen, og få indsigt i Frederik 3.s fæstningsby Fredericia, som er anlagt for at modstå angreb på landet sydfra. Forstå den tidlige industrialisering i Grejsdal, og bliv klogere på Grindstedværket og Skærbækværket. Besøg Billund, som rummer både verdensvirksomheden LEGO og Vestdanmarks største lufthavn. Det arkitektoniske værk Fjordenhus af Olafur Elíasson, Vorbasse Marked og Fredericia Teater er også med, ligesom Givskud, »hedens domkirke« samt Christianskirken i Fredericia har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.
Erik Hedegaard Hansen fortæller om sin barndom og ungdom i og omkring Vejle i årene 1931-1948. Bogen er et stykke lokalhistorie og er blevet til efter grundige studier på Børkop Arkiv og Vejle Stadsarkiv. Den er rigt illustreret med forfatterens egne billeder fra en svunden tid suppleret med ikke tidligere publicerede arkivbilleder.
Lad ikke al verdens dårlige nyheder overvælde dig, og jo, der er virkelig nok at bekymre sig om – men der er også meget, du kan glæde dig over. Snør skoene og kom med, du skal på tur med mig – mest i Vejle, men du skal også ud at køre med tog og på en kort sejltur. Glæd dig!
I Vejle og omegn begynder der pludselig at ske mord. For kommissær Carsten Madsen og hans assistent, Mette Linde, er mordene både en svær og samtidig spændende opgave. De har tilsyneladende mødt en morder, der rydder op i det kriminelle miljø uden at efterlade spor af nogen art. Eneste kendetegn er metoden – ofrene bliver alle skudt i venstre øje – og ved alle drab synes der at være en drone involveret. Er det muligt for Carsten og Mette at bevare den professionelle indstilling til selvtægt, eller er der en begyndende fascination af drabsmandens dygtighed? Ved flittig brug af medierne er morderen nu også ved at vinde befolkningens opbakning, hvilket også gør opklaringen vanskeligere. Da Carstens familie bliver truet, kommer der hjælp fra en uventet kant, noget der ændrer hans liv for altid. Uddrag af bogen Hun så den store tallerken komme hen over hovedet på dem. Den havde kun hængt der få sekunder, så lød der igen det der mærkelige ’flopp’, som hun havde hørt, lige før Christoffer kom tumlende baglæns. Hun mærkede, at fyren, der holdt hendes højre arm, sank sammen. Den anden slap omgående og løb ud af gyden. De to, der havde kastet op, løb efter ham. Anja kiggede på dronen, og trods tårerne formåede hun at smile og give tommelfinger op. Hun så, den nærmest nikkede for derefter at forsvinde op i nattehimlen. Hun kiggede ned på ham, der lige var faldet, her manglede øjet også. Om forfatteren Jørn Solgaard (f. 1955) har i mange år været selvstændig i byggebranchen. Dronerne er hans debut.
Vejle er en af Danmarks 10 største byer og en by med masser af oplevelser. Også den østjyske natur omkring Vejle er fantastisk. Danmarks Naturfredningsforening har udnævnt Vejle Ådal til et af de smukkeste danske landskaber. Denne bog fortæller i store billeder og let tekst om områdets seværdigheder og geografi. Se flotte bygninger, hør om bæredygtighed, få utrolige naturoplevelser, oplev vikingetid og jernalder, flyvemaskiner,Tour de France og meget mere. Læs selv eller få læst op af en voksen og gå sammen på opdagelse. Fra 6 år. Læs også: Kig på København
Falset topografisk kort i plastlomme over Vejle Kommune i målforholdet 1:75.000.
En historie om natsygeplejersken Lisa, der arbejder på et plejehjem i Vejle. Hun bliver ven med en gammel mandlig beboer, der er døende. Han vil ikke på hospice. Da han ikke kan sove om natten, sidder han og Lisa hver nat og taler sammen. Den sidste nat, inden han dør, fortæller han Lisa om de ugerninger, han har begået under krigen, og som piner ham. Han vil gerne fortælle det til nogen, inden han dør. Han har ingen familie og fortæller Lisa om sin hemmelighed fra krigens sidste dage. ”Du er en sød pige, Lisa, derfor fortæller jeg dig dette. Det skal du ikke være ked af. Min hemmelighed vil gøre dig til en særdeles velhavende kvinde.” Og deri får han ret. Lisa får nu mulighed for at bevæge sig ind i den modeverden, hun elsker.Uddrag af bogen Han ville sige noget, men Lisa slog afværgende ud med hånden. ”Når vi har fundet en sådan pige, og De har underskrevet de lovmæssige adoptionspapirer, så vi kan tage hende med til Danmark med det samme, får De denne banknoterede check på 100.000 US-dollars.” Lisa lagde checken foran ham. ”De kan bruge pengene, som De ønsker. I Danmark stiller man ingen spørgsmål til adoptionspapirerne.” Han stirrede fascineret på checken. ”Er De klar over, hvad De beder mig om, fru Berg? ”Ja. De udfylder papirerne, og alle kopier forsvinder ved en fejl. Ingen vil nogensinde opdage det.” Både han og Lisa tændte en cigaret. Om forfatteren Bjarne Hatting har i en årrække boet i henholdsvis Frankrig og Tjekkiet. I 2011 flyttede han hjem til Danmark. Han har en række romaner bag sig i forskellige genrer. ”Jeg skriver den historie, der banker på og vil ind i mit hoved,” siger han.
Topografisk planokort over Vejle Kommune i målforholdet 1:75.000. Planokortet fra Trap Danmark kan indrammes og pryde væggen på kontoret, i stuen eller måske i sommerhuset. Leveres i paprør.
Få omfattende viden om Vejle Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 124 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Langelund til Hvidbjerg og fra Thyregod til Ågård. Læs om Grejs Å og et af landets tidligste industrimiljøer. Få historien om Egtvedpigen og Jellingmonumenterne, og bliv klogere på Randbøl Hede, sjældne orkidéer og kystklinten ved Hvidbjerg. Gudenås udspring, Fjordenhus og GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er også med, ligesom broen, boldklubben og bomuldsspinderierne har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Vejle Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 15: Billund, Vejle, Fredericia og er suppleret med et kort over Vejle Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Jens Ejner Christensen.Opdag Danmark – med Trap.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.