Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Anerkendende læsning er en læseteknik, der viser vej ind i det pædagogiske tekstunivers.Teksten betragtes i bogen som en samtalepartner, som du bør møde anerkendende og lytte respektfuldt til, men som du på ingen måde behøver at være enig med. Det er i mødet med forskellige tekster, at du bliver klogere på dine egne positioner og holdninger og dermed på din pædagogik.Bogen udstyrer dig med en række læsemodeller, som kan støtte dig igennem hele dit studie. Samtidig introduceres du til pædagogiske nøglebegreber, som du løbende bør være i dialog med.
Med en smule nysgerrighed i rygsækken kan det hurtigt blive en god investering at droppe de oplagte vinvalg og søge uden for de traditionelle områder. Her finder du inspiration til fantastiske og vidunderlige vinoplevelser med italienske kvalitetsvine fra Valtellina-dalen, Etnas skråninger, Alto Piemonte samt Aglianico-vine fra Campanien og Basilicata. Interessen for vin er stigende i Danmark, og især interessen for italiensk vin er vokset over de seneste år. Italiensk Vin – den hemmelige kvalitet tager læseren på en rejse gennem nogle af Italiens mindre kendte vinområder og præsenterer vine, vingårde og druer, der ikke kendes i den brede offentlighed og i nogle tilfælde heller ikke af vinentusiasten, men hvor vinene er af høj kvalitet. Italiensk Vin – den hemmelige kvalitet sætter kvaliteten i centrum og med dette udgangspunkt inspirerer, motiverer og tilvejebringer den viden og indsigt om storslåede vine uden for den italienske vinhovedvej. Vin skal smages og nydes og forhåbentlig sætte mærkbare aftryk i smagsløgenes erindring. De vine, som bliver præsenteret i bogen, bibringer ofte større vinoplevelser end de gængse vine og er med sikkerhed meget billigere end de kendte, dyre etiketter. Hemmeligheden bag den store vinoplevelse er at kende de mest kvalitetssøgende og kvalitetsbevidste vingårde, hvilket er udgangspunktet i bogen. Vin er ofte en indforstået verden, men forfatteren præsenterer emnet, så alle kan deltage, uden at der bliver givet køb på fagligheden. Vinkvalitet og personlig smag tages under behandling, før vinområder, vine og vingårde præsenteres, og dermed afdramatiseres det vinsnobberi, der ofte ledsager vindrikning. Billig luksus er en umulig ligning, men der ingen grund til at betale mere end højest nødvendigt for den. Det er i dette lys, at denne bog skal finde sin berettigelse. Den gør det muligt for læseren at finde frem til den højeste kvalitet inden for hvert vinområde og hver vintype, og læseren motiveres til at smage med og selv bedømme undervejs. Om forfatteren Steen Asmussen er uddannet cand.polit. og har i mere end 20 år interesseret sig intensivt for italiensk vin. Den store passion blev vakt ved en vinsmagning i en Københavnsk vinhandel og blev for alvor forankret under et studieophold i Firenze. Siden mødet med den lokale vinmand i Firenze har Steen læst, rejst og smagt sig igennem Italien mange gange.
Sommeren stå for døren, og haven og skoven blomstrer på livet løs. De er smukke i naturen, de er smukke på bordet i vaser, men de kan i høj grad også spille en fin rolle på tallerkenen. Spiselige blomster giver os en helt ny måde at lave mad på – de præsenterer en ret på skønneste vis, og smagen har også sin del at byde på. Der er al mulig grund til at komme i gang med at plukke og eksperimentere. Den danske sommer bringer masser af blomster med sig, især i haven og i skoven. I restauranterne har de spiselige blomster i flere år været brugt til raffinere og forfine retterne med, og nu begynder de også at finde vej til køkkenerne derhjemme. Det er slet ikke kompliceret, og der er al mulig grund til at byde de smukke sommerblomster indenfor, især om sommeren hvor de er flottest og smager bedst. Bogen giver os grundlæggende viden om spiselige blomster – hvordan de ser ud, og hvor man kan plukke dem. Hertil kommer et væld af opskrifter og ideer til, hvordan man kan bruge blomsterne i alt fra kolde og varme retter til desserter. Blomster kan både være søde, sure og bitre, så der gives også anvisninger til, hvordan man vælger den rigtige blomst, som passer til den ret, man gerne vil lave. Spiselige blomster er til den nysgerrige, der gerne vil inspireres og berige sit køkken med nye oplevelser. Som elsker smuk mad og sætter pris på de nye spændende smage, som blomsterne kan bidrage med. Den gode nyhed er, at mange af os har dem lige uden for døren. Om forfatteren Sylvester Andersen har siden barnsben været med i køkkenet og kom meget naturligt i kokkelære som 16-årig. Med en sølvmedalje fra kokkeskolen rejste han i 2012 til USA for at arbejde på toprestauranter i New York og dernæst ligeså i Danmark. Sylvester har en stor passion for små, flotte detaljer i maden, især blomster og spæde urter.
“Situeret viden” (1988) er – vedsiden af “A Cyborg Manifesto” (1984) – Donna Haraways bedst kendte og mestudbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvadvidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være.– Fra Lis Højgaards forord til dendanske oversættelse Gennem en kritik afobjektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetstedsfra,uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- ogerkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret. Haraway vilvise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, erbestemt af kontekst og situation. I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvarfor vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldteog paradoksale) over for, hvordan den produceres. Situeretviden er en del afbogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentligvirkningshistorie. Lis Højgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gørden relevant for studerende såvel som læsere med interesse for videnskab,objektivitet og feminisme.
Endelig foreligger denne klassiker fra 1966 på dansk. Den appellerer til alle, der interesserer sig for, hvad viden er, og hvordan vi tilegner os den. Polanyi introducerer i denne bog begrebet tavs viden, som peger på, at vi kan vide mere, end vi kan redegøre for. Den tavse viden må ses som en afgørende del af videnskabelig erkendelse og som det grundlag, vores værdier og vurderinger udspringer af. Mennesket handler på baggrund af denne ikke-sproglige viden. Bogen har tre dele; først en introduktion til begrebet tavs viden, skellet mellem aktuel tavs viden og principiel tavs viden, dernæst ideen om flere virkelighedsniveauer, der ikke kan reduceres op eller ned, og sidst beskrivelsen af etableringen af et samfund af opdagere. ”Han ønsker, at vi alle skal være engagerede opdagere i og af vores liv. Deri ligger hans revolutionære potentiale. Friheden ligger i engagementet, i at stille sig til rådighed, i at tænke kritisk i forhold til det eksisterende, i at få øje på et godt problem”, skriver Allan Holmgren i bogens danske forord.Nyt forord af nobelprisvinder Amartya Sen.MICHAEL POLANYI (1891-1976) var en ungarsk-britisk polyhistor, der gav væsentlige teoretiske bidrag til fysisk kemi, økonomi, filosofi og sociologi. Blandt hans vigtigste bøger er Science, Faith and Society og Personal Knowledge: Towards a Post-Critical Philosophy.
Bogen giver et overblik over forskellige opfattelser af viden og udvikler en dybere forståelse af begrebet. Hvilke forskellige vidensformer er 'på tilbud' her på vej ind i videnssamfundet? Hvordan forholder viden sig til menneske og samfund? Hvilken rolle spiller videnskaben og teknikken i udviklingen, og hvilke alternative opfattelser er til rådighed?Viden er et ord, som forekommer stadig oftere i diskussioner om samfundets udvikling. Viden er blevet central for individets muligheder for at udvikle sig og finde sin plads i samfundet, men hvad forstår vi ved begrebet viden? Hvad består viden af? Hvordan forholder viden sig til menneskets personlige udvikling? Hvilken form for viden er nødvendig i det, som kaldes videnssamfundet?Bernt Gustavsson udvikler diskussionen om viden ved at sætte den ind i et historisk og filosofisk perspektiv. Han beskriver viden ud fra tre forskellige traditioner: den videnskabelige, den praktiske og den etiske/politiske.
Stor og flot fagbog med spændende viden og fakta om dinosaurerI denne bog præsenteres en lang række af de største og mest spændende dinosaurer - lige fra Abelisaurus til Zuniceratops!Dinosaurer og andre forhistoriske dyr kan ses i alle detaljer og i det rigtige størrelsesforhold.Bogen, der er fyldt med fakta og illustrationer, er en grundbog for alle børn og unge, som interesserer sig for dinosaurer.Målgruppe: 6+
Den viden, vi har om at være gammel, stammer ofte fra pårørende eller fra forskellige fagfolk. Det er sjældent, at de gamle selv kommer til orde. I Afvikling gør Hanne Hostrup op med den tendens ved at fortælle, hvordan det er for hende selv at være gammel og at leve livet med de personlige og kulturelle forandringer, der er sket undervejs på godt og ondt. Hun fortæller med lidt vranten humor og uden omsvøb om dilemmaet mellem lysten til at leve og aldringens fremadskridende forfald, og hun konstaterer, at det kræver en mental og fysisk kraftanstrengelse at komme igennem den sidste tid med værdigheden i behold. Uddrag af bogen Vi, der er over 70 år, er gamle. Selvfølgelig ældes vi forskelligt, men vi har det til fælles, at vi har levet længe og er blevet slidt af livet. Et slid der kan mærkes af os selv og af andre. Og medmindre vi er ualmindeligt gode til at lyve for os selv, ved vi også, at vores udløbsdato nærmer sig. Derfor lægger vi ikke de helt vilde langtidsplaner. Ja, faktisk er vi ved at indstille os på at overlade scenen til andre. Samtidig er vi nødt til at leve, som om vi har atter en dag i morgen, i overmorgen, næste uge – måske næste år. Det er en dobbeltbevidsthed, som er svær at håndtere både for os selv og vores pårørende. Om forfatteren Hanne Hostrup er født 1935 og har arbejdet som kunsthåndværker i 17 år (Kunsthåndværkerskolen 1958). Er psykolog (Kbh. Uni. 1978), uddannet som gestaltterapeut (i USA 1982) og arbejder som privatpraktiserende psykolog. Hun har skrevet en række bøger og faglige artikler og deltaget i tv-udsendelser som bl.a. Kærlighed i krise og Den sorte boks.
Kæmpestor fagbog om dinosaurerLær alle de fantastiske fortidsdyr at kende i denne kæmpestore grafisk flotte fagbog. Følg med tilbage i tiden, og kom tæt på de største, hurtigste og mærkeligst dyr, der nogensinde har levet på jorden.Tag en dukkert sammen med Pleiosauren, som er større end en bus, løb med dinosauren, som er hurtigere end en galophest, og åbn munden, og vis tænder sammen med den store kat, der har tænder så lange som køkkenknive.Her får du 192 siders spændende viden og fakta om mere end 40 fantastiske, uddøde forhistoriske dyr, som næsten kommer til live gennem rekonstruktioner.Målgruppe: 8+
Vidste du, at giraffer renser deres ører med tungen? Eller at maden passerer gennem kæmpeblækspruttens hjerne, før den når dens mave?I 50 gakkede ting, mennesker gør vil du få den vildeste viden, der næsten virker for skør til at være sand. Men den er god nok! Dyr gør utrolige, sjove, mærkelige, fjollede og fascinerende ting - hver eneste dag!
Tid til yoga er den ideelle bog til dig og din familie. Den indeholder flotte billedrige illustrationer med simpel vejledning, der gør yogaen nem, brugbar og interessant for alle. Sidst i bogen vil du finde en detaljeret oversigt over de enkelte øvelser, og hvad de gør samt hvad man skal være påpasselig med. Bogen er et redskab til at få styrket fællesskabet imellem den voksne og barnet og en måde at få brugt hele kroppen, så balancen, smidighed og koncentrations evnen styrkes.
Hvordan studerer mennesker dyrs komplekse verden uden at afgrænse dem med det menneskelige, samfundsmæssige og videnskabelige blik? For at undersøge det spørgsmål og i erkendelse af, at den bedste måde at studere videnskabsfolks praksis på er at deltage i deres felt, tog den belgiske videnskabsfilosof Vinciane Despret ud i Negevørkenen for dér at følge biologen Amotz Zahavi, der havde fremsat kontroversielle påstande om, at de arabiske larmdrosler hver dag står op for at danse og pleje hinanden i den tidlige morgensol. Således indlejret i felten med etologerne skildrer og reflekterer Despret behændigt over den proces, hvorigennem videnskabsfolk konstruerer deres teorier i miljøet omkring de dyr, de studerer. ”Det er med denne bog, at Vinciane Despret introducerer sin unikke forskningsstil for at lære sine læsere at undslippe den fordummende 'voiceover' i så mange naturfortællinger. Vær klar til noget af en dans.” – Bruno Latour
Telefonen vibrerer. En sms fra Jana. Hun foreslår, at vi fejrer hendes fødselsdag på stranden. På stranden?!DEN VÆRSTE BESKED NOGENSINDE. JEG DØR. KILL ME.Sådan starter hovedpersonen Emmas indre rejse. Hun føler, at hun bliver nødt til at ændre på sin krop. Og det skal ske på rekordtid, for festen på stranden er lige om hjørnet. Hun gør alle de ting, hun har lært, der skal til for at tabe sig. Som at gå i fitnesscenter, smide alle lækkerier ud og kun spise små portioner. Men hvad nu, hvis der faktisk er en mere befriende måde at leve på?Når vi bliver født, elsker vi vores kroppe. Men i takt med at vi vokser op, bombarderes vi fra alle sider med giftig information om, hvor- dan vi bør se ud. Og ofte ender vi med en opfattelse af, at vi ikke er gode nok, som vi er. Mission Bikini kommer på humoristisk og rammende vis med masser af gode råd til, hvordan vi med viden og forståelse kan frigøre os fra de æstetiske normer og lære at sætte pris på vores kroppe, som de er.
Det er Bastians tur til at fortælle en skræmmende historie, og de andre ruller med øjnene, da han begynder at fortælle om sin nye lillesøster. Men den tilsyneladende almindelige baby er ikke helt normal: hun kan ligesom "trække" ting ud af folks hjerner ...10. bog i den populære serie 'Gys i pyjamas' (kan læses selvstændigt) om en flok børn, der mødes til pyjamasparty hos forfatteren; den forældreløse, mystiske Annie Graves – og hvor man kun kan være med, hvis éns historie er uhyggelig nok. Annie Graves (pseudonym for en gruppe af Irlands dygtigste børnebogsforfattere) er tolv år gammel. Hun bor alene på et tophemmeligt sted. Tiden går med at holde pyjamasparties samt at skrive GRAValvorlige og DØDsensfarlige historier, gerne med lidt hjælp fra vennerne.
Vor tids samfund omtales ofte som et VIDENSSAMFUND. Men få ved hvad viden er og hvordan det skal beskrives. Er viden en essens dvs. noget man kan fylde i hovedet på elever som "paratviden" og transportere rundt i samfundet via digitale netværk? Eller er viden en kompetence dvs. en evne til at tilegne sig viden? Hvordan defineres viden, hvordan udvikler viden sig til mere viden, og hvilke former for viden kan man identificere? nUdgangspunktet er en undersøgelse af tre mysterier: vidensmysteriet, læringsmysteriet og dannelsesmysteriet. Herudfra præsenterer bogen en fundamental teori om viden og om de grundlæggende videns- og læringsformer.
Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med.Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.
"Vidste du, at du består af 99,9999999% tomt rum?"Hele menneskeheden kunne være i én enkelt sukkerknald, hvis man fjernede al det tomme rum.Læs denne bog og bliv klogere på .. ingenting!Det lyder som en oplagt bestseller - hvem vil dog gå glip af dette vidunder af absolut ingenting?"Du vil skrive om ingenting?" spurgte min veninde og løftede øjenbrynene. Jeg fornemmede lidt, hvad hun tænkte om den idé. Nej, måske hun har ret - det emmer ikke rigtigt af bestseller potentiale. Der har aldrig været et stort publikum for disse budskaber, som jeg vil komme med i denne bog. Bare forestil dig - Er der mest salg i drama, konflikt, frygt, indignation, sladder og de andre historier som vi farer vild i? Eller i stilhed, glæde, kærlighed, fred og ro? Det sidste er pudsigt nok en mangelvare, på trods af en uudtømmelig kilde.Er du informationsforstoppet, overvældet over alt hvad du burde gøre og finde tid til, i stedet for hvad du virkelig vil?Så har bogen heldigvis fundet vej til dig.Bogen handler om dét ingenting og alting, som kan forsøges at beskrives med ord, men allermest skal opleves og først og fremmest bare være.. I stedet for at bide af menukortet, så tager vi for os af de virkelige retter. Det kan sammenlignes lidt med elektricitet. Du kan formentlig ikke forklare hvordan elektricitet virker, men det er let at forklare, hvad man får ud af elektricitet og hvad det kan gøre for én. Alle dine elektriske apparater kunne ikke fungere uden. På samme måde er det med dette "ingenting".Det er svært at forklare, hvordan det virker. Det du i virkeligheden har behov for at vide er, hvad du kan bruge dette "ingenting" til. Vi kan alligevel ikke opleve eller leve ét eneste øjeblik uden dette "ingenting". Det kan lyde kedeligt, besværligt eller sågar ligegyldigt - men dette "ingenting" er ved nærmere eftersyn "noget" som kan hjælpe dig med alle dine udfordringer. Uanset hvad de måtte være og hvor længe du har haft dem.
Faktaspækket opslagsbog med viden, fakta og tal på mere end 200 forskellige dyrVelkommen i dyreriget. I denne opslagsbog kan du opleve en lang række spændende dyr fra hele verden og læse om deres levesteder, føde, og egenskaber og alt, hvad man kan ønske sig at vide om former og størrelser!Vidste du at en blåhval kan veje lige så meget som 33 elefanter? Eller at koalaer sover mere end 20 timer i døgnet? Eller at der er flere typer biller, end der er planter?Du kan i løbet af kort tid blive en virkelig dyreekspertBogen bugner af spændende fakta og oplysninger, som er helt utrolige. ALVERDENS DYR - DEN ULTIMATIVE HÅNDBOG er perfekt, hvis du vil hente hurtige informationer om masser af pattedyr, krybdyr, padder, fisk, fugle og hvirvelløse dyr.Knap 400 sider fuld af moderne, actionfyldte og farverige opslag.Målgruppe: 6+
Spændende projekter for matematikglade børn og ungeDenne bog indeholder 27 meget forskellige matematikaktiviteter. Lige fra produktion af køleskabsmagneter med tal og fremstilling af kuglerammer til de yngste til Fibonacci-spiral, optisk bidrag og sandsynlighedsregning for de unge.Aktiviteterne præsenteres i en blanding af ord og forklarende billeder, som guider gennem aktiviteterne.Indledningsvis præsenteres aktiviteten med angivelse af sværhedsgrad, tid, samt nødvendige materialer og redskaber, hvorefter aktiviteten gennemgås trinvis.For matematikglade børn og unge mellem 5 og 13 år samt deres forældre.Det er 27 meget varierede matematik-aktiviteter, som danner grobund for masser af spændende matematik, lærerig leg og hyggeligt samvær derhjemme med en voksen eller i klasseværelset. Aktiviteterne er nemme at give sig i kast med og vil være populære blandt børn.Store anbefalinger til både folke- og lærerbiblioteker.LEKTØRUDTALELSEN
Vil du være forsker, ingeniør eller opfinder?Det elektriske laboratorium indeholder 18 fantastiske projekter til alle, der elsker at bygge og opfinde noget spændende.Begynderen kan lave projekterne, og når de er færdige, kan man lege med dem, tilpasse dem, og man kan prøve at forbedre dem - og så begynder man at opfinde. Du kan blandt andet lave en automatisk natlampe eller din helt egen fjernbetjente slange!Hvert projekt indeholder udførlige beskrivelser samt fotografier.Målgruppe: 7+
24 sjove og lette projekter, som vækker den forhistoriske verden til liveLær en masse om dinosaurer og fossiler, mens du laver de forskellige projekter, og bliv klogere på, hvordan Jorden så ud, dengang dinosaurerne levede.Projekt: DINOSAURFOD SOM BLYANTHOLDERDinosaurerne har efterladt mange spor på Jorden og også fossile fodspor. Fodsporene fortæller os meget om dinosaurerne, som levede på Jorden for millioner år siden. Nu kan du også få dinosaurer til at gå på dit skrivebord ved at lave dinosaur-fod, der stammer fra en ALLOSAURUS, som blyantholder. Hvert projekt indeholder udførlige beskrivelser samt fotografier.Målgruppe: 7+
Faktaspækket dinosaur-opslagsbog med viden, fakta og tal på mere end 200 dinosaurer og andre forhistoriske dyrEn opslagsbog om dinosaurernes kost, habitat, kommunikation og alt, hvad man kan ønske sig at vide om dinosaurer af enhver form og størrelse!400 sider fuld af moderne, actionfyldte og farverige opslag.Målgruppe: 6+
TAG MED PÅ EN SVIMLENDE REJSE FRA BIG BANG TIL FREMTIDEN – OG FÅ ET VÆLD AF VIDEN OG VILDE MYTER OM UNIVERSET OG VORES PLANET MED PÅ VEJEN!Hvordan skelner man mellem stjerner og planeter? Hvor blev dinosaurerne af? • Hvordan opstod Månen? Hvad er drivhuseffekten? • Er der liv i rummet? Hvordan dannes vulkaner? • Hvad er tid?Få svar på alle dine spørgsmål om Jorden og Universet – og på en masse, du ikke vidste, du havde!
Papbog med flapper, der vil vække begejstring hos de mindste videbegærlige.Løft flapperne og få svar på dine spørgsmål!Hvad er der inden i mig?Hvorfor ser jeg ud som jeg gør?Hvordan bevæger jeg mig?Hvad er blodet godt for?Hvor bliver maden af, når jeg spiser?Solid farverig papbog med flotte illustrationer og spændende flapper, der indbyder de yngste læsere til læsning om kroppen og dens funktioner.Bag flapperne er svarene på alle spørgsmålene.
Udforsk, eksperimentér og læs om fantastiske aktiviteter, du kan udføre hjemme i haven. Find ud af, hvordan man laver lys ved hjælp af jord, bliv ekspert i at forudsige vejret, og opdag nye planeter med dit superseje teleskop. Kig på videnskaben bag ting, der suser, bobler og siger SPLAT!
Kan du spotte detaljerne fra 300 ikoniske film ud fra tegningerne?På hver side gemmer der sig noget fra hele 10 forskellige kultfilm! Fordyb dig i billedet og undersøg de mange detaljer ...Kan du spotte dem alle sammen? Der er scener fra HARRY POTTER, SHREK, GHOSTBUSTERS, STAR WARS, STAR WARS, AVATAR, FIND NEMO, JURASSIC PARK ... og mange, mange flere!Bliver du helt frustreret? Så find svarene bagerst i bogen. Der er til mange timers gætteri og sjov og snak med hele familien.Målgruppe: 7-99 år
Læsende børn bliver tænkende voksne. Alene derfor burde børnelitteratur i udgangspunktet være den vigtigste litteratur, vi har. Men er der stadig noget at hente i børnelitteraturen, når man er nået skelsår og alder (og er blevet så vis, at man næsten kan undvære hovedet)? Også i dén grad, lyder det passionerede svar fra den britiske forfatter Katherine Rundell. Læs hendes veloplagte og -argumenterede essay om at elske bøger, om bibliotekers værdi og om som voksen at få genfornyet troen på, at ting kan være anderledes. Og lad os nu én gang for alle lægge udsagnet "det er bare børnebøger" i graven!Med dansk forord af Jens Raahauge, der bl.a. får læseren til at huske, hvad ens egen kærlighed til bøger spirede frem af. P.S. Til alle voksne, der beklager, at de ikke har tid læse ret meget: Læs først og fremmest dette korte essay. Derved får du lyst til at opsige dine streamingsabonnementer og således få frigjort en masse tid ... God læselyst :)
Vidste du, at et nys bevæger sig med en hastighed på op mod 160 km/t? Eller at et menneske smider omkring 500 millioner døde hudceller om dagen? Eller var du måske klar over, at du er højere om morgenen end når du går i seng om aftenen?I 50 gakkede ting, mennesker gør vil du få den vildeste viden, der næsten virker for skør til at være sand. Men den er god nok! Vores krop gør utrolige, sjove, mærkelige, fjollede og fascinerende ting - hver eneste dag!
Du tror, det er løgn! Men i Danmark lever dyr, der kan de vildeste ting. Et af dem kan blive så rasende, at det bløder gift ud af sine knæ.Den blad-lus, der er tættest på mariehønen, må ofre sig for sine venner. Den ser på de andre og sukker. Skal jeg gøre det? De andre nikker. Nu koger og bobler det inde i blad-lusen. Pludselig eksploderer den som en lille bombe.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.