Bøger om Videnskabsteori

Videnskabsteori - en indføring for praktikere er en introduktion til de videnskabsteoretiske retninger, der typisk ligger til grund for den forskning og de undersøgelser, socialrådgivere, lærere, pædagoger og sygeplejersker møder i deres hverdag. Bogen giver indblik i de forskellige retningers styrker, svagheder og begrænsninger i forhold til, hvordan man griber forskning og undersøgelser an, og hvad man betragter som holdbar viden.De retninger, som bliver diskuteret, er positivisme, fænomenologi, hermeneutik, kritiske retninger og socialkonstruktivisme. De illustreres med spændende og tankevækkende eksempler hentet fra blandt andet socialforskning, klassisk og moderne fysik, litteratur og antropologi.

Videnskabsteori er en central disciplin for alle akademiske fag. Det er her, man kan få indblik i begrundelserne for de videnskabelige metoder og betydningen af abstrakte størrelser som objektivitet og sandhed.

En bredt anlagt historisk studie over ændringerne i den vestlige verdens tænkemåde fra renæssancen og til vor tid. Bl.a skildres og analyseres hvordan de tre kundskabsområder naturhistorie, politisk økonomi og generel grammatik blev ændret tilbiologi, økonomi og filologi

Endelig foreligger denne klassiker fra 1966 på dansk. Den appellerer til alle, der interesserer sig for, hvad viden er, og hvordan vi tilegner os den. Polanyi introducerer i denne bog begrebet tavs viden, som peger på, at vi kan vide mere, end vi kan redegøre for. Den tavse viden må ses som en afgørende del af videnskabelig erkendelse og som det grundlag, vores værdier og vurderinger udspringer af. Mennesket handler på baggrund af denne ikke-sproglige viden. Bogen har tre dele; først en introduktion til begrebet tavs viden, skellet mellem aktuel tavs viden og principiel tavs viden, dernæst ideen om flere virkelighedsniveauer, der ikke kan reduceres op eller ned, og sidst beskrivelsen af etableringen af et samfund af opdagere. ”Han ønsker, at vi alle skal være engagerede opdagere i og af vores liv. Deri ligger hans revolutionære potentiale. Friheden ligger i engagementet, i at stille sig til rådighed, i at tænke kritisk i forhold til det eksisterende, i at få øje på et godt problem”, skriver Allan Holmgren i bogens danske forord.Nyt forord af nobelprisvinder Amartya Sen.MICHAEL POLANYI (1891-1976) var en ungarsk-britisk polyhistor, der gav væsentlige teoretiske bidrag til fysisk kemi, økonomi, filosofi og sociologi. Blandt hans vigtigste bøger er Science, Faith and Society og Personal Knowledge: Towards a Post-Critical Philosophy.

Første danske monografi om dette emne. Den er tænkt som lærebog med de nødvendige videnskabelige begreber. Formålet er at klæde de studerende på til at møde de naturligt kritiske spørgsmål, som nysgerrige vil stille. Astrologisk filosofi har til formål at bygge bro mellem moderne tænkning og klassisk astrologisk tænkning så faget bliver forståeligt i nutiden.

I første halvdel af 1960’erne udviklede Asger Jorn sine triolektiske modeller for bedre at kunne forstå og beskrive kunst som en selvstændig erkendelsesteori over for filosofi og videnskab. Men triolektikken er forblevet et stort set ubeskrevet blad i forståelsen af Jorns kritiske tænkning i 1960’erne. Dens nære sammenhæng med situlogien, som er en anden af hans selvopfundne teorier, er aldrig blevet beskrevet. Jørn Erslev Andersen går tæt på triolektikken og situlogien i Jorns kunstpolitiske tænkning i de vigtige år fra 1960 til 1968. Fra de sindrige teorier og polemikker mod videnskabsfilosofi i Naturens orden og Alfa og omega til opgøret med den antropologiske strukturalisme i det tungerækkende pragtværk La langue verte et la cuite.

Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.

Bølgen og Strømmen handler om populisme som et fænomen i den moderne, digitaliserede verden. Centralt er spørgsmålet: Hvem definerer virkeligheden, som vi møder den gennem medierne? Er der overhovedet noget tilbage i vores fælles virkelighed, som ikke skaber splid i vores forståelse af, hvem vi er, og hvad der gælder? Hvilke argumenter og referencer anvender vi, når vi forsøger at forstå verden og os selv, og hvordan kan vi vide, at disse er gyldige? I sidste ende handler det om dannelse, værdier, identitet og bevidsthed. Uden evnen til refleksiv tænkning og kritisk fortolkning af den information, vi møder i den digitale og globaliserede virkelighed, er vi prisgivet populismen, som samler os i den laveste fællesnævner, hvor alle fordomme og stereotyper mødes i opfattelsen af en splittet og truende verden. Aktuelle udviklinger i hverdagstemaer som stress, arbejdsmarkedsforhold, klimakrise, flygtningestrømme og politisk populisme bliver taget under lup og placeret i en større sammenhæng, som er gjort nærværende med fortællinger, eksempler og anekdoter, så det også bliver underholdende at læse om både os selv og de andre anno 2018. Bogens påstand er, at vi rider på en bølge, både sammen og hver for sig, og dens mål er at give stof til eftertanke og inspiration, så vi frem for at blive opslugt i bølgen kan nå til en forståelse af de understrømme, der fodrer og styrer den, og skabe nye og troværdige syn på virkeligheden.

Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

Hvorfor findes der noget, og ikke bare intet? Er verdens eksistens blot et brutalt faktum uden nogen mening?Er grunden til verdens eksistens Gud?Er verdens eksistens et mysterium vi aldrig vil kunne opklare?Spørgsmålet om verdens eksistens, må siges at være et af filosofiens største spørgsmål, og et dybt eksistentielt anliggende, som de fleste mennesker på et tidspunkt kommer i forbindelse med. Bogen ”Det mystiske at verden er” præsenterer og perspektiverer, hvad naturvidenskaben, filosofien (metafysikken), teologien og mystikken har at sige os om spørgsmålet om verdens eksistens. I bogen gennemgås hvad forskellige toneangivende astrofysikere (Stephen Hawking) , filosoffer (fra Thomas Aquinas til Ludvig Wittgenstein og Martin Heidegger), teologer og mystikere, har tænkt om spørgsmålet. Bogen kommer bl.a. ind på og diskuterer emner og tanker omkring Big Bang, det antropiske princip, multi-universer, intelligent design, gudsbeviser, erkendelsesteori, fænomenologi, bevidsthed, videnskabsteori, fornuft og fornuft-kritik, forståelse og mening, rationalisme og idealisme, sprog og virkelighed, tro og viden, religion og mystik.

"... en interessant fremstilling af psykologiens grundproblemer, ... undersøger, hvordan man gennem tiderne har givet forskellige psykologiske svar på, hvad mennesket er og hvordan det reagerer. Det er en stor og stort anlagt bog."Jan Lindhardt i Berlingske Tidende

På maskinmesterstudiet undervises der i faget videnskabsteori, men faget er mere end kun videnskabsteori. Det handler i lige så høj grad om metodekendskab, og hvordan samspillet mellem teori og metode skal anvendes i de skriftlige opgaver. Bogen sammenfletter de formelle krav til en skriftlig opgave med det at skabe en videnskabelig undersøgelse på professionsbachelorniveau. De skriftlige opgaver på maskinmesterstudiet er nemlig ikke kun redegørende, men skal også være en formidling af den studerendes egne undersøgelsesresultater inden for maskinmestrenes fagområde med afsæt i en videnskabsteoretisk tilgang.

Konkrete billeder på abstrakte idéer.Hvad er verden for en størrelse, og hvordan får man viden om den? Videnskabsteori stiller abstrakte spørgsmål, og svarene på spørgsmålene er ofte abstrakte idéer. Når man er studerende (eller for den sags skyld underviser eller bare menneske i verden), kan det føles som om, at ens hoved er ved at eksplodere i mødet med videnskabsteoriens abstrakte begreber, spørgsmål og idéer.Vi har skrevet denne bog i et forsøg på at få de abstrakte idéer ned på jorden. Vi kravler ned ad abstraktionsstigen og kobler de idéerne med konkrete billeder.Bogen er særligt henvendt pædagog-, lærer- og socialrådgiverstuderende, men kan læses af alle.

Hvordan studerer mennesker dyrs komplekse verden uden at afgrænse dem med det menneskelige, samfundsmæssige og videnskabelige blik? For at undersøge det spørgsmål og i erkendelse af, at den bedste måde at studere videnskabsfolks praksis på er at deltage i deres felt, tog den belgiske videnskabsfilosof Vinciane Despret ud i Negevørkenen for dér at følge biologen Amotz Zahavi, der havde fremsat kontroversielle påstande om, at de arabiske larmdrosler hver dag står op for at danse og pleje hinanden i den tidlige morgensol. Således indlejret i felten med etologerne skildrer og reflekterer Despret behændigt over den proces, hvorigennem videnskabsfolk konstruerer deres teorier i miljøet omkring de dyr, de studerer. ”Det er med denne bog, at Vinciane Despret introducerer sin unikke forskningsstil for at lære sine læsere at undslippe den fordummende 'voiceover' i så mange naturfortællinger. Vær klar til noget af en dans.” – Bruno Latour

På bygningskonstruktørstudiet undervises der i faget videnskabsteori, men faget er mere end kun videnskabsteori. Det handler i lige så høj grad om metodekendskab, og hvordan samspillet mellem teori og metode skal anvendes i de skriftlige opgaver.Bogen sammenfletter derfor faget med de formelle krav til en skriftlig opgave med det at skabe en mindre videnskabelig undersøgelse på professionsbachelorniveau inden for det byggefaglige område.De skriftlige opgaver på bygningskonstruktørstudiet er nemlig ikke kun redegørende, men skal også være en formidling af den studerendes egne undersøgelsesresultater inden for det byggefaglige område med afsæt i en videnskabsteoretisk metode og tilgang.

Formålet med Videnskabsteoretiske perspektiver på sygeplejepraksis er dels at give sygeplejestuderende viden om, hvilken betydning videnskabsteori og forsknings- og udviklingsaktiviteter har for udviklingen af sygeplejeprofessionen. Dels at få læseren til at reflektere over valg og fravalg af de forskellige beskrevne metoder.Bogen tager afsæt i konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, der undersøger aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. De enkelte kapitler beskriver, hvordan valget af et videnskabsteoretisk ståsted påvirker valget af forskningsmetoder og dermed har betydning for den evidensbaserede viden, der udvikles og anvendes inden for sygepleje.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, deres undervisere og vejledere i klinisk praksis. Bogen kan bruges bredt i uddannelsen fra 1. til 7. semester i såvel den teoretiske som den praksisorienterende undervisning. Bogen kan ligeledes anvendes i eftervidereuddannelsesregi og i øvrige sundhedsfaglige uddannelser.Bogens forfattere er Susanne Dau, Bibi Gram, Rikke Guldager, Carrinna Hansen, Britt Egeris Jørgensen, Mia Ingerslev Loft, Ann Katrine Bønnelykke Miranda, Maria Kjøller Pedersen, Ingrid Poulsen, Ulla Nielsby & Diana Schack Thoft.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

'Due Process of Inquiry, says Waltz' is a book about theory on political plate tectonics launched by Kenneth N. Waltz (1924 - 2013) in his very well-known book 'Theory of International Politic;' a book that establishes his work as neo-realism.Waltz’s core theory depicts in a tentative axiomatic system his chief postulate of the two co-existing political systems namely the complementarity of hierarchy and anarchy; complementary as defined by Bohr.It is empirical theory that measures power in the political anarchy in polarity; judged on the standards of Sir Karl Popper. It is also theory that can serve as framework for logics of situation as they spring from the distributional structural dynamics.To capture the fundamental logic of pole's behaviour Waltz imported the principle of survival motive and the notion of 'selection' from Darwinian theory. Natural selection is the empirical principle that bridges Darwinian theory with Popperian falsificationism and Waltzian structural political theory. Natural selection simply resembles falsification.From the point of view of humanism, it is to be remembered that the Darwinian principle of survival and the mechanism of selection are no choices on the part of Darwin, Popper, Waltz, behaviourist scientists, or anybody else. It is no political preference. It is an empirical principle. It merely so happens in life.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati?Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år.

Udvalgte tekster af den banebrydende tyske sociolog for første gang på dansk.

Filosofi og Videnskab tager udgangspunktet i den positive opfattelse af videnskaben, som var dominerende i det tyvende århundredes første halvdel.På trods af en samtidig kritik af den positivistiske tankegang, er det først med en historisk og samfundsmæssig orienteret kritik fra omkring midten af det tyvende århundrede, at et mere nuanceret syn på videnskaben vinder indpas.Bogens udvalgte tekster følger kronologisk denne historiske udvikling. Desuden har teksterne et fælles udgangspunkt i de traditionelle filosofiske diskussioner om, hvad viden og erkendelse er.Bogen er velegnet til undervisningen på alle ungdomsuddannelser.

Gennemgang af centrale videnskabsfilosofiske traditioner samt forklaringer på, hvordan disse repræsenterer dels en tankemæssig kontinuitet, dels radikale brud med traditionerne. Desuden omtales hovedtrækkene i kritisk teori