Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Flammebæreren af Bernard Cornwell er den tiende bog i hans populære serie 'Saksernes fortællinger'. En tilstand af skrøbelig fred har lagt sig over England. Kong Sigtryggr, vikingeherskeren fra Northumbrien, og den saksiske dronning Æthelflaed har nemlig indgået en brøstfældig våbenhvile. Derfor ser Englands største kriger, Uhtred af Bebbanburg, sin chance for endelig at kunne generobre sit hjem, Bebbanburg. For mange år siden blev Uhtred af Bebbanburgs hjem stjålet fra ham af hans bedrageriske onkel. Men den skrøbelige fredstilstand er i fare, da Constantin af Skotland, der er kendt for at være frygtindgydende, pludselig melder sig ind i kampen om England, og med endnu en fjende på banen er den stadig usikre fred i altoverskyggende fare for at udvikle sig og blive til en altudslettende krig. Men en ting er sikker, Uhtred vil kæmpe for sit hjem, og ingen fjende, hverken ny eller gammel, kan afholde ham fra netop det. Uhtred er den retmæssige herre af Bebbanburg, og derfor skyr han ingen midler for at hævde sin fødselsret og vinde sit hjem tilbage. Tag med på endnu en fantastisk rejse til den saksiske æra med Bernard Cornwells Flammebæreren og serien ’Saksernes fortællinger’, og du er garanteret god underholdning fra start til slut. Læs Flammebæreren af Bernard Cornwell og følg Uhtred af Bebbanburg på hans jagt for at fastslå sin fødselsret. Flammebæreren er Bernard Cornwells tiende installation i denne fantastiske serie om vikinger og saksere.
Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.
Der hersker en skrøbelig fred i Wessex, Mercia og East Anglia. Kong Edward og Æthelflaed regerer kongedømmerne, men under overfalden lurer et angreb fra de rastløse nordboere. Uhtred af Bebbanburg frygter de fjendtlige krigere, der bliver ledet af den frygtløse Ragnall Ivarson, for deres styrke kan vise sig at være overvældende. Samtidig er Ivarsons bror gift med Uhtreds datter, så hvem kan han stole på? Der er ingen nem udvej, men en stor kriger med stort mod, kan måske finde den. Denne mand er Uhtred, der nu skal vise sit værd.
Meget tyder på, at man allerede bryggede mjød på honning i Kina mange tusind år før det blev en vikingedrik. Vikingerne drak mjød med velbehag, og det er da også i de islandske sagaer, man først læser om brugen af mjød. I middelalderen var mjød-opskrifter i bøger noget mange satte pris på; vi finder dem f.eks. hos Olaus Magnus i De Nordiske Folks Historie fra 1555 og i Danmarks første kogebog fra 1616. MJØD fortæller - sikkert til nogens overraskelse - at mjød ikke er øl, men vin. De praktiske gøremål i forbindelse med brygning og opbevaring forklares grundigt, og honningtypernes betydning for mjødens smag gennemgås.Desuden bringes en række nye og gamle opskrifter på forskellige typer mjød, f.eks. rabarber-mjød, mjød med mjødurt, kirsebær-mjød og mjød-savage. Søren Lyshøj er tegner, biavler og brygger. Han har brygget mjød i de sidste 20 år; først hjemme på køkkenbordet, siden i større mængder på eget bryggeri. Sammen med sin kone Camilla ejer han Østervang Gaard på Sjælland, hvor han driver biavl, æblemosteri, bryggeri og kursuscenter. Her holdes bl.a. kurser i mjød og cider-brygning.
Kongernes sværd er 12. bog i Cornwells populære vikingeserie om Uhtred og sakserne.Et løfte bandt Uthred til kong Alfred. Et løfte bandt ham til Æthelflaed. Og nu vil et løfte tvinge ham væk fra sit fædrene hjem, som han har kæmpet så hårdt for at genvinde. For Uthred har svoret, at når kong Edward dør, vil han slå to mænd ihjel. Og nu ligger Edward for døden. Sammen med en lille gruppe krigere rejser Uthred mod syd og direkte ind i skiftende alliancer og kampen om kongedømmet, hvor han får brug for al sin styrke for at overvinde den stærkeste kriger af dem alle.Banen er kridtet op med to kæmpende konger og deres hære på hver side, og skæbnen har ført Uthred til London, hvor han endnu en gang skal stå forrest i kampen, der vil efterlade en konge sejrrig og en anden død."Bernard Cornwell skriver de bedste kampscener, jeg nogensinde har læst." - George R.R. Martin, Game of Thrones
Nationen er delt, hvilket i højere grad skyldes interne magtkampe end truslen fra vikingerne. Mercias konge ligger for døden uden en arving, og selv om hans kone er en formidabel kriger og leder, har en kvinde aldrig hersket over et engelsk kongedømme. Og hun mangler sin stærkeste soldat, Uthred af Bebbanburg. Så scenen er sat for en eksplosiv kamp over en tom trone.Englands fremtid hænger i en tynd tråd. Man mangler en helt. En helt, der i sidste ende kan afgøre nationens skæbne ...Ottende bog i serien om Uthred og sakserne og kampen for at forene England.
Andet selvstændige bind i Lasse Holms succesfulde historiske krimitrilogi om vikingerne. Foråret 868. En flåde på 80 skibe lægger ud fra Nourmoutier ved Frankerrigets kyst og sætter kurs mod syd. Ombord er Rolf Rapkæft, hans ven Hastein, broder Jarvis og skjoldmøen Ylva – foruden lodbrogsønnerne Bjørn Jernside, Sigurd Slangeøje, Halfdan Hvidsærk og mere end 2.000 andre vikinger. Målet er det muslimske Spanien, hvor der efter sigende findes god plyndring. Mange byer falder og skibene fyldes med sølv, men da maurerne går til modangreb, strander et enkelt skib i Middelhavet. Og da nogen begynder at aflive mandskabet én for én, må Rolf tage al sin snilde til hjælp for at afsløre den skyldige. Lodbrogsønnernes ran bygger på virkelige begivenheder og er anden del i den historiske krimitrilogi om den tidlige vikingetid.
England er i krise ved starten af det tiende århundrede. Alfred den Store er død, og Edward, hans søn, regerer som konge. Wessex overlever, men freden kan ikke holde: Danerne i nord, ledet af vikingen Cnut Langsværd, er rede til at invadere og giver ikke op, før kronen er deres. Uhtred, en af Alfreds største krigere, som nu er i unåde hos den nye konge, må lede en hær af udstødte i nord for at generobre sit gamle hjem, fæstningen Bebbanburg. I DEN HEDENSKE HERRE vil loyaliteten blive sat på prøve og mænd falde, når hele det saksiske kongerige bliver ledt ud i den blodigste kamp til dato mod danerne; en krig, som vil afgøre skæbnen for alle konger og hele den engelske nation.
De danske vikinger har rejst sig efter det tabte slag mod kong Alfred den Store, og efterhånden har de igen indtaget størstedelen af England. Som den eneste holder Kong Alfred den Store stand på et lille stykke marskland, hvor han bor sammen med sin familie og en gruppe soldater. Blandt disse soldater befinder hovedpersonen Uhtred sig. Uhtred, der som barn blev taget til fange af de danske vikinger og opdraget af dem, men som senere sluttede sig til Alfred den Store i håb om, at han på den måde kunne vinde sin barndoms borg og titel tilbage. Uhtred befinder sig skidt i marsklandet, han savner sine danske vikingevenner, og han overvejer alvorligt at skifte side, så derfor begynder at samle sig sin egen lille hær. Mens dette står på, støder han på den danske viking Svein af Den Hvide Hest. De to indgår en pagt, men netop som Uhtred har taget en beslutning om at slutte sig til vikingerne, forudsiger hans keltiske elskerinde, at Alfred den Store vil vinde store sejre, og det får Uhtred til at besinde sig og gennemtænke situationen endnu en gang. Hans overvejelser får ham til at indse, at han rent faktisk føler sig tættere knyttet til englænderne, og han vælger derfor at blive hos Alfred den Store. Uhtred demonstrerer til fulde sin genfundne patriotisme i det storslåede slag om Edington.
Blodfejder, had, bedrag og desperat heltemod følger i kølvandet på de danske vikingers erobringer i 800-tallets England. Byer brændes af, frygtelige slag udkæmpes, kvinder gøres til enker, og børn bliver faderløse. Et af disse børn er den engelske dreng Uhtred, der ser sin far blive myrdet af vikingerne, få øjeblikke før de tager ham til fange og beslutter sig for at gøre ham dansk. Og det er Uhtred, der lægger stemme til den dramatiske beretning om de voldsomme kampe mellem englændere og danskere og den bitre strid mellem kristendom og hedenskab, der kommer til at danne baggrund for hans opvækst. Uhtred er usikker på, hvor hans loyalitet ligger, men en brutal nedslagtning en vintermorgen driver ham over på engelsk side, og han er en voksen mand, da danskerne indleder deres hidtil hårdeste angreb på Alfred den Stores kongerige - et angreb, der får afgørende betydning for historiens gang.
Bogen dækker små og store attraktioner i hele Danmark og viser vej til museer, ringborge, gravhøje, skibssætninger, runesten, vandreruter samt levendegjorte vikingemarkeder og bopladser, hvor man kan komme tæt på vikingetiden. En lang række baggrundsartikler, skrevet af eksperter, går bag om vikingetidens historie og samfund, kunst og kultur, natur og geografi. Guiden er desuden rigt illustreret med fotos og kort.TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.
Sjette bog i vikingeserien om Uhtred og sakserne. Omkring år 900 i et England, der består af nogle mindre kongedømmer og er på randen af kaos, får Uhtred en hovedrolle i et kompliceret magtspil. Kong Alfred af Wessex ligger for døden, hvilket truer freden, for mens Alfred ønsker at se sin søn Edward som ny konge, mener andre, at de er retmæssig arving til tronen. Blandt andet ser vikingerne en mulighed for at få mere magt. Uhtreds loyalitet er rettet mod Alfred, ikke hans søn, og på trods af sin årelange troskab kæmper han stadig ikke saksernes sag. Hans eget ønske er at generobre sine tabte landområder og slottet mod nord. Uhtred accepterer dog, da han af Alfred får til opgave at lave fredsaftaler med de forskellige herskere og vikingeledere og samle landet til et forenet kristent England. Men det skal snart vise sig, at det bliver svært at forhandle, når alliancerne er bundrådne, og der oven i købet er nogen, der vil Uhtred til livs.
Året er 892, og Kong Alfred af Wessex er ved meget dårligt helbred. Hans tronarving, Edward, er fast besluttet på at fremstå som en stærk tronarving, men inderst inde er han fuld af frygt. Det får Danskerne til at lugte sejr, og Harald Blodhår sætter sejl mod England med over to hundrede skibe fyldt med sultne vikinger. Men Uhtred viser sit værd og får narret Harald, og vikingerne lider et af deres største nederlag. For Uhtred bliver sejrens sødme hurtigt overskygget, da han i raseri brækker nakken på broder Godwin. Kong Alfred forlanger, at Uhtred som bod skal aflægge troskabsed til Edward, men det nægter Uhtred og slutter sig i stedet til vikingerne. Men igen spiller skæbnen Uhtred et puds, for da det rygtes, at danskerne og vikingerne pønser på at erobre hele England, bliver Uhtred kontaktet af Æthelflaed, der trygler ham om hjælp ... Det brændende land er bind 5 i serien om Saksernes fortællinger (1: Det sidste kongerige, 2: Den danske rytter, 3: Nordens herrer, 4: Sværdsang). "Det er en af den slags bøger, man flyver igennem [...] for straks at læse den én gang til, langsomt." - Anne Knudsen, Weekendavisen Udrag fra bogen: "Jeg sigtede mod Harald. Han bar ikke hjelm, men forlod sig på, at blodet, der glinsede i solen, ville gøre hans fjender skrækslagne, og han var ganske rigtigt skrækindjagende; en stor, snerrende mand med vilde øjne, dryppende rødt, filtret hår og et skjold, hvorpå var malet et økseblad, og som våben havde han valgt en kortskaftet stridsøkse med tungt blad. Han råbte som en djævel med blikket ufravendt på mig, og hans mund vrængede i en maske af blod. Da vi angreb ned ad bakken, kan jeg huske, jeg tænkte, at han ville bruge øksen til at hugge ud efter mig, hvilket ville få mig til at løfte mit skjold, og hans sidemand, en mørklødet mand med et kort stiksværd, ville jage klingen ind under skjoldet og sprætte min mave op. Men Finan befandt sig på min højre side, og det betød, at den mørklødede mand var dødsdømt. ?Dræb dem alle!? Jeg råbte Æthelflaeds kampråb. ?Dræb dem alle!? skreg jeg."
Vi er nået til år 878, hvor romanens hovedperson Uhtred, der er sakser af fødsel, men opfostret af danske vikinger, har begivet sig mod de nordliggende kongeriger i England for at vinde sin barndoms borg og titel tilbage - og for at bekæmpe sine to barndomsfjender Kjartan den Grusomme og Sven den Enøjede. På sin færd lykkes det ham at befri trællen Guthred, der kalder sig selv Konge af Northumbrien. Uhtred fatter sympati for Guthred og kan se fordelene ved at alliere sig med ham, så de to drager sammen videre mod nord, mens de forsøger at stable en hær på benene. Uhtred forelsker sig glødende i Guthreds søster Gisela, men Guthred fører sin ven bag lyset, og sælger Uhtred til trældom til gengæld for en fredsalliance med Uhtreds onkel Ælfric. Pludselig befinder Uhtred sig som om bord på et dansk handelsskib, der bringer ham til Jylland. Efter flere års trældom bliver Uhtred imidlertid befriet - af sin danske fosterbroder Jarl Ragnar den Yngre, der har været Kong Alfred den Stores gidsel i årevis, og som nu er blevet lovet sin frihed mod at finde Uhtred og bringe ham til Kong Alfred. Jarl Ragnar og Uhtred sendes mod nord - officielt for at indgå alliancer med kongerne der, uofficielt for at bekrige dem. Snart står Uhtred og Jarl Ragnar ved fæstningen Dunholm, bag hvis mure Kjartan den Grusomme opholder sig. Og så tager et blodigt angreb på de to fosterbrødres fælles fjende sin begyndelse.
Sværdsang fortsætter beretningen om den saksiske kriger Uthred. Den udspiller sig fem år senere end Nordens Herrer. Det er år 885, og der er fred i England. Landet er delt i to: det danske rige mod nord og det saksiske rige Wessex mod syd. Uthred har slået sig ned; han har kone, børn og har fra Alfred fået til opgave at holde grænsen mod Themsen. Men noget ulmer - vikingerne er kommet tilbage for at besætte London. Deres mål er at erobre Wessex, og til dette skal de bruge Uthreds hjælp. Alfred har en anden plan: vikingerne skal drives ud af London. Det er en farlig tid, og Uthred må beslutte, hvor meget hans ed binder ham til kongen. Sværdsang giver et meget velfortalt billede af de danske vikingers erobringer i 800-tallets England. Bernard Cornwell er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Da bind 1 i serien udkom i USA lå den på New York Times Bestsellerliste i fem uger.Sværdsang er bind 4 i serien om Saksernes fortællinger: 1: Det sidste kongerige, 2: Den danske rytter, 3: Nordens herrer, 4: Sværdsang, 5: Det brændende land"Det er en af den slags bøger, man flyver igennem [...] for straks at læse den én gang til, langsomt."- Anne Knudsen, Weekendavisen
‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ indeholder 16 fascinerende fortællinger om vikingernes bedrifter i begyndelsen af vikingetiden. Der er beretninger om høvding Regnars store togt til Paris, om Bjørn Jernsides ekspedition til Middelhavet og om Den store Hedenske Hær, der hærgede i England. Desuden fortælles om bygningen af vikingeskibe og fremstilling af sejl, anlæggelse af vikingernes tilflugtsborge, folkevandringer, og hvordan tilbedelsen af de hedenske guder blandedes med den kristne tro. Naturvidenskabelige DNA-analyser og forskning i skriftsprogets udvikling bringer os helt tæt på vikingernes liv og færden i en verden med handel og kongemagt, våben og slavehandel, sølvmønter og guldskatte.Bogen er skrevet af nogle af de fremmeste videnskabsfolk, som indvier læseren i den nyeste forskning i vikingetiden. Den er redigeret af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og museumsinspektør og forfatter, fil.dr. Peter Pentz, og forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev.‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ udkommer i forbindelse med Nationalmuseets udstilling ‘Togtet’.
En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.
RETURN OF THE VIKINGS – NORDIC LEADERSHIP IN TIMES OF EXTREME CHANGE tells the story of the rich heritage of the Nordic peoples: as explorers, navigators, trendsetters, political and educational innovators. This provides deep roots, traced back to the Viking era and the nine noble virtues of Nordic mythology. And it still informs the way the Nordic peoples live and work today. “The methods, values and leadership practices of the Vikings are woven into the DNA of international businesses founded in the Nordics, and exemplified by many Nordic practitioners who work in other countries or for non-Nordic organizations. The inclusive, trusting, collaborative style of Nordic leadership offers an alternative way to negotiate through our current times of extreme change. What many of us are now experiencing online in distributed, fluid, networked communities, the Nordics have been practicing on land and sea for centuries. The Nordics are not waiting around to find out when the future begins. They are already leading the way” (passage from the book). "Return of the Vikings takes a timely and insightful look into the trust-based Nordic approach to leadership, its origins in the Viking era, and its relevance for a future marked by extreme change and uncertainty. An inspirational read told through the stories of others." – Jan Carlzon, Former CEO for Scandinavian Airlines System and international best-selling author of Moments of Truth.Chris Shern and Henrik Jeberg offer an intriguing perspective on the Nordic societies, their leadership style and way of doing business. Their own stories are interwoven with those of a diverse range of interviewees, including business executives, politicians, writers, designers, athletes, military personnel and entrepreneurs.Chris Shern is a cultural adventurer. He has lived and worked internationally for over 20 years. Chris was employed by Scandinavian Airlines for many years in leadership roles across three continents. Currently, he is Managing Director of IME, a Danish business foundation specializing in executive education and leadership development.Henrik Jeberg has worked in the international IT sector for over 25 years. He has lived in Europe, Asia, Australia and the US. Henrik was part of the top-management of Navision Software, which was sold to Microsoft. He later became Deputy Director General of the Danish Ministry of Finance, leading the Government's horizontal IT complex. Henrik currently works as a mergers-and-acquisitions advisor, and serves as President of the Danish–American Chamber of Commerce in California.
Eske Willerslev har rejst over hele verden for at undersøge DNA fra urmennesker, så vi kan blive klogere på, hvor vi stammer fra, hvordan de første mennesker så ud, og hvad de lavede. Han fortæller om, hvor og hvordan menneskearten opstod. Han punkterer myter som at vi stammer fra aberne og at neandertalere var primitive. Han fortæller om alien-agtige kranier, hunner med jernplader i hovedet, den frygtede og berygtede Djengis Khan, syge vikinger og om hvordan vi gik fra at være jægere til at blive bønder. Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere. Fra ca. 9 år Andre bøger i samme serie: Svend Brinkmann fortæller om livet, døden og jagten på sandheden - en bog om filosofi for børnAnja C. Andersen fortæller om Big Bang, rummissioner og liv på Mars - en bog om universet for børn
Covers all the art styles of the so-called Viking Age. This work ranges in time from the first major Viking expeditions overseas around AD 800 to the general establishment of Christianity in Scandinavia some 300 years later. It is suitable for all those interested in this vibrant art form and in Norse history.
“Alt bliver i bogen kyndigt og pædagogisk beskrevet med ord og billeder. Stor ros, fordi tekst og illustration smukt og i en usædvanlig grad supplerer hinanden... Bogen kan med udbytte studeres af såvel fagfolk som af blot almindelig interesserede læsere. Dens faglige niveau er højt og i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater. Endog så sene fund som fra 2015 er inddraget. Desuden fremtræder bogen i det ydre ualmindelig smuk og indbydende. I stort format og med masser af fund-tegninger, historiske skitser, nyttige oversigtskort, smukke fotografier i farver samt gengivelser af national-romantiske kunstværker, malet af russiske kunstnere og med historiske motiver. En ren nydelse at læse eller blot bladre i. ... Den bedste om emnet på bogmarkedet i dag. Bogen kan under alle omstændigheder varmt anbefales til såvel læg som lærd. Den er omhyggeligt forsynet med en nyttig tidstavle, med noter, en omfattende kilde- og litteraturoversigt samt person- og stednavneregister”.Stort format, rigt illustreret (de fleste i farver). Uddrag af anmeldelse af universitetslektor emer. Thomas Petersen på historie-online.dk, 12. oktober 2016. Bragt i Flensborg Avis, 28. november 2016."En ny bog, der udkom for få uger siden, er et fagligt velfunderet og velskrevet overflødighedshorn af viden om skandinaverne i Rusland – eller Rus' som det kaldtes og stadig kaldes af historikere. Bogens titel er Vikingerne ved Ruslands vugge, og den giver en velkomponeret historie om den tid, baseret på såvel de klassiske kilder som den nyeste forskning. En dejlig bog. En lettelse for den, der har brugt mange timer på at studere fremmedsproget litteratur. Den fortæller historien om skandinaverne i Rus'… En fremstilling, som er lykkedes godt, idet bogen trods det høje faglige niveau er nem at læse for alle. Ikke mindst fordi den er gennemillustreret med fotografier, fund fra Det Statslige Historiske Museum i Moskva og Eremitagen i Skt. Petersborg, skitser, kort og tidstavle samt gamle, russiske malerier… Hvis man som arkæolog eller historiker – fritids- eller professionel – eller som lægmand, er historisk interesseret, kan jeg ikke tænke mig en bedre indføring i den tid, hvor skandinaver færdedes i Staraja Ladoga, Gnezdovo og Kiev, og hvor varægergarden sejlede helt til Konstantinopel for at beskytte kejseren. Bogen indeholder en omfangsrig og opdateret litteraturliste med oplisting af både gamle kilder (fx Den første Novgorod krønike og Nestors beretning om de svundne år) og artikler/bøger af nulevende forskere som "Viking" fra Natmus i 2013 mm." Uddrag af anmeldelse af Jan Eskildsen, Independent researcher consultant, editor. https://independent.academia.edu/JanEskildsen
Anmelderrost engelsk bestseller om et underbelyst kapitel af vikingernes historie. I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelser af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingerne - over de mange skandinaviske togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien.Flodernes konger er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden.Kåret som årets historiebog 2021 af The Times.
Vikingernes rejser i øst har stået i skyggen af togterne mod vest i vores fælles bevidsthed, selvom forskningen faktisk har beskæftiget sig med emnet i mange år. Takket være indlån af genstande fra museer i blandt andet Ukraine præsenterer Moesgaard Museum en ny fortælling, som forandrer og nuancerer vores forståelse af vikingerne. Kataloget Rus – vikinger i øst inviterer læseren på en rejse gennem 250 års skelsættende historie, da vikinger fra Sydskandinavien krydser Østersøen og trænger ind i det østeuropæiske flodnet mod datidens supermagter Det Byzantinske Rige og Abbasidekalifatet ved Det Kaspiske Hav. Sølvfeberen raser over kontinentet og gør handel lukrativ. Andre skandinaver søger rigdom og ære som lejesoldater i verdensbyen Konstantinopel. 'Rusvikinger' bliver en betegnelse for de rejsende på floderne i Østeuropa, et multikulturelt folk, som blander skandinaviske, slaviske, finske og steppenomadiske traditioner, etablerer handelsstationer langs floderne og grundlægger det mægtige Kyiv-Rusrige i det nuværende Ukraine. Et stykke europæisk verdenshistorie.Kataloget er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums anmelderroste særudstilling, Rus – vikinger i øst, med bidrag fra internationale vikingetidsforskere. Udgivelsen er redigeret af leder for udstillingsudvikling Pauline Asingh, historiker Kasper H. Andersen og redaktør ved Jysk Arkæologisk Selskab Kristian Jensen.
‘Join the Vikings – The Raid’ contains 16 fascinating accounts of Viking exploits during the early Viking Age. Here you can read about the Viking chieftain Ragnar’s raid on Paris, Björn Ironside’s expedition to the Mediterranean and the Great Heathen Army’s ravaging of England. You can also read about Viking sailmaking and shipbuilding, the construction of Viking fortresses, the impact of migration and how pre-Christian beliefs mixed with the Christian religion. Scientific DNA analysis and research into the development of the written language give us close insight into the Vikings’ everyday life and travels in a world of trade and royal families, weapons and slave-trading, silver coins and gold hoards.The book is written by some of the leading scientists in their respective fields, who share some of the latest research into the Viking Age. It is edited by museum curator and writer Jeanette Varberg and museum curator Peter Pentz, with a preface by Rane Willerslev, museum director.‘Join the Vikings – The Raid’ is published in connection with the exhibition The Raid at the National Museum of Denmark.
Den 27. september 1066 giver Hertug Wilhelm af Normandiet sin flåde ordre til at sejle mod England på en ekspedition, der vil ændreverdenshistoriens gang og bryde angelsaksernes magt over øriget.Nu, mere end 1000 år senere, kan vi stadig læse om hans erobringstogt i det berømte Bayeux-tapet, som er blevet kaldt verdens førstetegneserie. Denne trofaste fortolkning fortæller for første gang den blodige beretning i den moderne version af det medie, den blev skabt til.
Normannernes Historie af Amatus af Montecassino (skrevet ca. 1080) er ikke kun en hovedkilde til normannernes ekspansion i Italien i 1000-tallet, det er også et værk, der giver os indsigt i middelaldermenneskets livsvilkår, tænkemåde og forestillingsverden i en opbrudstid, der er præget af retsløshed, kaos og den svageres underkastelse under den stærkere. Bag klostrenes beskyttende mure hengiver fromme munke sig til bønner og salmesang og undertiden også til pennens arbejde, samtidig med at der udenfor føres blodige magtkampe: Svig, forræderi, fejder, hævntogter og drab hører til dagens orden, også nære slægtninge imellem. I denne heksekedel erobrer de normanniske riddere – frankere med skandinaviske rødder og et krigerfolk som deres vikingeforfædre – på nogle få årtier hele Syditalien og Sicilien og bringer tre århundredgamle herredømmer til fald: det byzantinske og longobardiske på fastlandet, det saracenske på Sicilien. Med den franske forsker Michèle Guéret-Lafertés nye tekstkritiske udgave af Amatus af Montecassinos manuskript kan denne middelalderklassiker nu endelig præsenteres på dansk i sin helhed, baseret på den nyeste forskning.
I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.
FIMBULVINTER er den sandfærdige historie om vikingehøvdingen Erik den Røde; en episk tragedie, der foregår i en magisk og ubarmhjertig verden.Fimbulvinter er i nordisk mytologi den meget strenge vinter, tre vintre i træk uden somre, der varsler Ragnarok, verdens undergang. Sneen vil falde fra alle verdenshjørner, krigen vil rase, og bror dræbe bror.
I bogen her kan børn læse om vikingerne historie serveret på en let og underholdende måde.Hvordan var livet egentlig under vikingetiden? Hvorfor blev vi vikinger? Havde vikingerne rent faktisk horn på deres hjelme? Med bogen får børnene et redskab til at dygtiggøre sig i historietimerne på skolen. Bogen giver et hurtigt og humoristisk dyk ned i vikingetiden og kommer omkring de mennesker, der levede dengang. En ny bog i serien Læseugle, der byder på en sjov og underholdende måde at lære historie på. Lix 25. Let at læse for børn i alderen 7 til 11 år.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.