Bøger om Vision

I Danmark har vi en lang tradition for design og håndværk. En tradition, hvor kompetente håndværkere, enten selv eller i et samarbejde med designere og arkitekter, har udviklet og produceret. Møbelbranchen er et godt eksempel. Den har taget udgangspunkt i lige dele håndværksmæssig kunnen og lige dele formsans. Et lykkeligt og respektfuldt parløb om at skabe det perfekte. En tradition, som de fleste forbinder med dansk møbelkunsts storhedstid og med de ikoniske og eftertragtede møbler fra 50’erne og 60’erne. Siden 1960’erne har der været mere fokus på formgivning end på håndværk, og det har i en lang periode været mere prestigefuldt at være designer end at være snedker. For en periode blev håndværksfagene fravalgt af de kreative og visionære, men sådan er det ikke længere. Håndværk er en hyldest til den udvikling. Bogen portrætterer 15 unge og deres virksomheder. Rigetta Klint har over en længere periode fulgt håndværkerne og deres familier. Hun har besøgt deres hjem og deres arbejdsplads. Håndværk handler om faglig stolthed. Bogen fokuserer ikke kun på slutprodukterne, men lige så meget på proces, materialer, værktøj og på de mennesker, som står bag, og de livsstilsvalg, de har truffet. I få, men velvalgte, ord og i mange mange billeder beskriver hun deres passion, deres produkt og deres tanker om livet. Derudover taler hun med håndværkerne om, hvad de tænker om fremtiden for deres egen virksomhed og for deres fag. Mange af de portrætterede håndværkere håndterer hele deres produktion selv, andre bruger deres håndværk til at kunne lave prototyper, som siden hen produceres hel- eller halvindustrielt. Fælles for dem er passionen. Selv om mange af dem arbejder langt mere end 40 timer om ugen, oplever de stor frihed, og de oplever at have et sammenhængende liv. Om forfatteren Rigetta Klint har i mere end 30 år arbejdet med kunsthåndværk og design som sit udgangspunkt. Tidligere som designer og nu, de seneste 10 år, som stylist, fotograf, skribent og branding--ekspert. Rigetta er en passioneret historiefortæller, og hendes stil er ”ro for øjet”, hvad enten hun formidler mennesker, mad, mode eller interiør.

Jiddu Krishnamurti (1895-1986) er en af det 20. århundredes store visionære tænkere. I denne biografi giver Roshen Dalal en objektiv og afbalanceret gennemgang af hans liv og tanker. Som fjortenårig sluttede han sig til teosofferne, der udråbte ham som verdenslærer og messias, og i en årrække arbejdede han inden for ordenen Order of the Star, indtil han i 1929 opløste den og herefter udviklede sin egen filosofi. Krishnamurtis vision om en verden uden grænser og krig, hvor medfølelse og godhed er fremtrædende egenskaber, er mere aktuel end nogensinde. Han understreger, at vi kun opnår en sådan verden gennem individuel forandring. Der er imidlertid ingen fast opskrift på, hvordan man når den, for sand erkendelse kan kun komme indefra, og den enkelte må selv søge at frigøre sig fra fordomme og blokerende tankevirksomhed. Roshen Dalal giver en grundig fremstilling af Krishnamurtis lære og afdækker den indflydelse, teosofi og okkultisme havde på hans liv. Det er den foreløbig mest fuldstændige biografi om Krishnamurti, som må betragtes som en af det 20. århundredes største tænkere.Uddrag af bogen Jiddu Krishnamurti, som endte med at blive verdensfilosof, fremsatte den nu berømte erklæring, ’Sandheden er et stiløst land’ den 3. august 1929 i Ommen, Holland. Han var 34 år gammel og havde indtil da haft et mærkeligt og tumultarisk liv. I 20 år var han udråbt til verdenslærer og messias af en gruppe teosoffer. The Order of the Star, en organisation oprettet for ham, havde tusindvis af tilhængere i over 20 lande over hele verden. Den 3. august afgav han ikke kun denne erklæring, men fortsatte med at opløse ordren og sagde, at han ikke havde nogen disciple. Hver person måtte finde sin egen vej. Hans tale efterlod hans tilhængere forvirrede, næsten berøvede. Hvordan ville de finde den guddommelige, den ultimative sandhed, uden at nogen skulle guide dem og fortælle dem, hvad de skulle gøre? Alligevel kunne de, der kendte ham, og som havde lyttet til ham de sidste par år, have forudset dette.Om forfatteren Roshen Dalal (f. 1952) er uddannet i indisk oldtidshistorie fra University of Bombay og Jawaharlal Nehru University, New Delhi. Hun har undervist i historie, religion og filosofi på både skole- og universitetsniveau.

Vision ønsker at være menneske, og hvad gør én mere menneskelig end en familie? Derfor vender han tilbage til, hvor det begyndte: i laboratoriet, hvor Ultron skabte og formede ham til et våben. Der, hvor han første gang gjorde oprør mod sin skæbne og drømte om at blive mere end en androide. Her konstruerer han sig hustruen Virginia og de to teenage-tvillinger Viv og Vin. De ligner ham, de har samme kræfter og samme ønsker. Især deler de ønsket om at være et rigtigt menneske ... men hvad ved androider egentlig om dét at være gjort af kød og blod?

Jeg er Vision fra Avengers, og jeg giver mig ikke!Engang faldt en androide og en troldkvinde for hinanden. Derefter fulgte en fortælling om døde og døende, om håbefulde og fortabte, om forurettede og hævntørstige. Endelig så troldkvinden og androiden hinanden i øjnene blandt blod og lemlæstede lig. Dette er historien om Scarlet Witch og Vision.Før de forenedes fandtes der ægte kærlighed ... og krig.

Forfatteren:Kernen i min politiske rådgivning og i bogen "Vi bygger en borgerliste" er, at -de politiske ideer er blevet udtømt i dansk politik, og partierne administrerer velfærden,-de politiske partiers betydning vil mindskes de kommende årtier, og nye værdibaserede bevægelser vil vinde frem og få stor folkelig opbakning, -der er brug ny værdibaseret ideudvikling og konkrete værdibaserede visioner i dansk politik. Også lokalt.Den årelange udhuling af det kommunale selvstyre, centraliseringen og borgernes voksende krav om selvstyre og indflydelse kan give borgerlisterne en renæssance -vel at mærke som værdibaserede borgerlister. De kan fylde det nærdemokratiske vakuum med fornyet politisk engagement i kommunerne og regionerne udenfor de traditionelle partirammer.Forsøget på at give borgerlisterne en værdibaseret genfødsel er vigtigt i et lokalt forankret folkestyre, der i dag er kendetegnet af administration og bureaukrati og i udpræget grad demokratisk underskud og mangel på borgerinddragelse. Det lokale politiske engagement baseret på væsentlige værdier og en gennemtænkt vision for det politiske arbejde kan bidrage til at tage folkestyret tilbage.

Drømmeren oplever en overraskende vision i Danmark, men først mange år senere i præriestaten South Dakota forstår han visionens fulde omfang. Efter en smertelig skilsmisse tager drømmeren sin elleveårige søn med på en 7.000 kilometers biltur fra Los Angeles til indianerreservatet Rosebud og tilbage igen. Året efter kører han med sin syttenårige datter 6.000 kilometer fra L.A. til Alamo i Texas, hvor Davy Crockett blev dræbt, og flyver modstræbende alene tilbage til Rosebud. I St. Francis i Rosebud møder han amerikaneren Roger Uliano, som inviterer ham med til Ghost Hawk Park, hvor en gammel indianer indfører dem i lakotaernes kultur. I de følgende år vender de to venner tilbage i Rogers gamle Cadillacer for at deltage i soldansen i Rosebud og i genopførelsen af slaget ved Little Big Horn ved Medicin Tail Coulee i Montana. Drømmeren bliver en del af Doris Leader Charges lakotafamilie i Rosebud og møder gennem hende sin nære ven lakotabroren Norman Keeler og medicinmanden Roy Stone. Drømmeren vender hver sommer tilbage til Rosebud og prærien, hvor soldansen og det hellige bjerg Bear Butte bliver højdepunkterne i den svære kunst at bede. Uddrag af bogen ‘Healingceremonien skal foregå i eftermiddag,’ sagde Seth hviskende bag mig, den gamle firekeeper havde været med mig hele tiden og havde mærket min sorg. Jeg vendte mig om og så ind i den aldrende lakotas medfølende øjne. Soldanserne gik ud til hvilestedet, mens jeg fulgtes med Seth tilbage til bålpladsen, hvor medicinmanden bad mig koge en spand vand til medicinen. Jeg hentede vandet ved vandtanken og satte spand- en sikkert på plads på et par solide brændeknuder over bålet. Vincent skar to slags rødder i småstykker og hældte i vandet, der blev mørkegult. Medicinmanden fortalte, hvad jeg skulle gøre, når medicinvandet kogte. Jeg tog spanden ud af ilden, fordelte vandet gennem et hvidt klæde i to spande og tilsatte flere liter koldt vand. Medicinmanden prøvesmagte medicinen og godkendte den. Spandene blev båret ned til den tætte ring af lakotaer, der stod rundt i soldanscirklen med øjnene vendt mod det hellige træ i midten. Om forfatteren Benny Nybo (f. 1948) er forfatter og fotograf. Gift for anden gang, fire børn og seks børnebørn. Revisor, børnehaveleder, konsulent, familieterapeut og koncernbladsredaktør. Vandpolospiller og vandpolotræner (750/320 klubkampe), 52 landskampe og landstræner. Medlem af Odense Byråd 1995-2005. Initiativtager til H.C. Andersen Prisen, Hans Christian Andersen Literature Award, fejringen af H.C. Andersens fødselsdag 2. april for skolebørn samt H.C. Andersen Skoven. Formand for Det Grønlandske Hus i Odense og næstformand for Nordatlantisk Hus. Har udgivet fotobogen Nordatlantiske spejlbilleder med fotografiske fortællinger fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark.

The international human rights have created monumental changes in the world. They express, more beautifully than anything else, the vision that all citizens deserve a life in dignity, freedom, and security. This vision should be the foundation for both foreign policy, development policy, international cooperation and for day-to-day leadership and management. Then I would like a dishwasher, please is an academic review and a practitioner’s guide to a human rights-based strategy with stories from places and people from all over the world. It demonstrates how the international human rights can be used not only as goals, but also as an approach based on the human rights principles: Accountability, transparency, participation, and equality. The book argues that a human rights-based strategy can and should be used at all levels and everywhere in both governments, private companies and in civil society organisations.Excerpt from the book:When we were about to sit down, I pulled out her chair as good manners in our part of the world demands. It visibly made her very confused. She looked slightly embarrassed but then pulled herself together and said loudly: “It is my chair”. When I explained that it was a common Western custom that men hold the chair for ladies at dinner parties, she and the rest of the Afghans laughed loudly. “Here in Afghanistan, men still take the chair from the women,” they said. There are many cultural differences. But she, impressively, stood up for her rights even in front of a Danish minister. It was her chair. About the author Christian Friis Bach is director of warfair.org, author, and lecturer. He has been Danish Minister for Development Cooperation; UN Under-Secretary-General (UNECE); Secretary-General for the Danish Refugee Council; International Director in DanChurchAid; Chairman of MS/Action Aid; and Associate Professor at the University of Copenhagen (KVL).