Frankrig

SANSERNES OPDRAGELSE er et essay om Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid (1913-27), der beskriver sin hovedpersons tilegnelse af verden i en sansernes rækkefølge, der på flere måder er påvirket af den tyske filosof Arthur Schopenhauers hovedværk Verden som vilje og forestilling. Men hvor Schopenhauer lader sin trinvise beskrivelse af sansernes udvikling og de dertil knyttede kunstformer kulminere med en hyldest til musikkens subtile væsen, slutter Prousts værk tragisk. ”Musikkens engel” falder og slår sig ihjel, mens hun flyver mod stjernerne.Det bliver dog ikke romanens sidste ord, for ud af musikkens ånd opstår tragediens spinkle tone: en fløjte der spiller, en klokke der ringer. Det er en stemme, der har lydt gennem hele Prousts mægtige værk. Essayet her vil gerne hjælpe med at høre den.

Tre måneder efter hans franske hustrus forbrændte lig blev fundet i et sommerhus, vågner han en morgen og opdager at alle lyde i København er forsvundet. Ting står ikke hvor de stod i går. Solen skinner gennem vinduer, den aldrig før har skinnet gennem, og hans skygge opfører sig underligt. På gaden er der ingen mennesker, biler står forladte på vejene, rådhuset er styrtet sammen. Mærkeligst er dog at der indløber en besked om at hans hustrus telefon er blevet tændt i Paris. På sin gamle motorcykel kører han sydpå gennem et stedse mere surrealistisk Europa. Ekstreme skyformationer kommer og går, menneskeflokke har hængt sig i skovene, Paris står under vand, regnen ødelægger hegnene i de zoologiske haver, og de vilde dyr strejfer om. Han når La Ciotat på den franske sydkyst hvor hustruen tilbragte sin barndoms somre. Han finder de første spor efter hende og jagten fører ham på en klaustrofobisk rejse gennem underjordiske grotter hvor han prøver at forstå hvad der er virkelighed, og hvad der er håbets illusion.

I 1939 lever den viltre og smukke, unge Léa Delmas et ubekymret liv med sin familie på deres vingods i Bordeaux. Léa er hemmeligt dybt forelsket i sin barndomsven og nabo, Laurent d'Argilat, så da hun opdager, at Laurent er forlovet med sin ældre, mere modne kusine, Camille, får hun et chok. Léa er knust, men nægter at acceptere forlovelsen. I Europa ulmer den politiske uro med nazismens hastige fremmarch, og da tyskerne invaderer Frankrig i 1940, tager Léas liv en dramatisk drejning.Pigen med den blå cykel”Pigen med den blå cykel” er en serie, der følger den purunge skønhed Léa Delmas' liv i krig og kærlighed i Frankrig under Anden Verdenskrig. Den franske forfatter og feminist, Régine Deforges (1935-2014) er kendt for at give kvinder en stemme i litteraturen. Hendes bøger var i mange år underlagt censur, da man anså dem for at være usømmelige. Deforges er mest kendt for serien om "Pigen med den blå cykel".

Denne bog samler de 34 offentligetaler og foredrag, som Albert Camus holdt i årene 1937 og frem til 1958, to årfør sin død. Albert Camus’ anseelse som romanforfatter, essayist og dramatikergjorde ham i de år til en hyppigt inviteret taler, og hans synspunkter om verdenstilstand og folks tanker blev fulgt med interesse både i og uden for Frankrig.I sine foredrag og taler udtrykte Camus sit engagement som menneske og gavstemme, ansigt og værdighed til dem, der havde mistet alt dette gennem et halvtårhundrede fyldt med konflikter og krig. Hans autoritet som intellektuel oghans egen, særlige vej gav hans ord en særlig gennemslagskraft i en verden, derallerede dengang var globaliseret.Tilsammen tegner talerneet unikt billede af Camus' politiske og intellektuelle engagement og udgør etvæsentligt bidrag til den moderne tænkning. Samtidig bidrager teksterne til atsætte vores samtid i kontekst med en næsten uhyggelig aktualitet, idet Camus i sin behandling aftemaer som frihed, menneskerettigheder og den europæiske civilisation skriversig direkte ind i en aktuel virkelighed, hvor der igen er krig på europæiskjord, og Mellemøsten står i flammer.Albert Camus (1913-1960) var forfatter,essayist og journalist, født og opvokset i Algeriet. Han er især kendt forromanerne Den fremmede, Pesten og Faldet samt for sit bidrag tilden eksistensfilosofiske tænkning, bl.a. i form af essayene Sisyfosmytenog Oprøreren. Albert Camus modtog i 1957 Nobelprisen i litteratur.