Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.
Først kom Sebastian, derefter kom Clara, derefter kom Matilda. Derefter kom tumulten, da en far lettede sit hjerte, og en andens gik i stå. Den nat blev der ikke blot født trillinger på hospitalet i Lund, men også hemmeligheder nok til en kvart livstid.Femogtyve år senere: En ung kvinde hænger sig i en dørkarm. En mor møder djævelen i en kolonihave i Lund. Sebastian rejser til London, Clara til Påskeøen og Matilda til Västerbotten. Derefter bliver alting pludselig meget kompliceret.Et system så storslået at det blænder er en stor og labyrintisk fortælling. En familiehistorie, en parforholdshistorie, en samfundssatire, filosofisk og videnskabelig, klog og ligetil, sjov og voldsom, sørgelig og opløftende. Amanda Svensson er for Et system så storslået at det blænder blevet tildelt både P.O. Enquist-prisen og Svenska Dagbladets Litteraturpris: “For en bred, vidt forgrenet og lærd historie, som til trods for tunge temaer som klimaforandringer, neurologi og komplicerede familieforhold, løber frit over siderne og ikke sjældent får læseren til at trække på smilebåndet. SvDs Litteraturpris 2019 går til en opfindsom stilist, der har skrevet sin mest ambitiøse roman til dato.”- Juryen bag Svenska Dagbladets litteraturpris
Kriminalassistent Ali Dawson arbejder i afdelingen for henlagte sager hos Londons politi. Hvad de fleste ikke ved, er, at holdet har en højst utraditionel og tophemmelig metode til at opklare de gamle sager: De kan rejse i tiden. Ali står nu over for sin hidtil mest risikable opgave: Hun skal rejse helt tilbage til 1850’erne for at undersøge et mord på en ung kvinde. Mordet blev angiveligt begået af oldefaren til en konservativ politiker, som nu ønsker at få sit familienavn renset for mistanke. Da Ali undersøger sagen nærmere før sin afrejse, viser det sig, at den hovedmistænkte var medlem af en skummel klub, der kaldte sig Samlerne. Rygtet dengang sagde, at man måtte dræbe en kvinde for at blive medlem …I et iskoldt London i januar 1850 finder Ali liget af den døde kvinde i et hus – og snart befinder hun sig selv i stor fare. Det ser nemlig ud til, at hun er fanget i victoriatiden ude af stand til at finde vej tilbage til nutiden og til sin elskede søn, Finn.Iskoldt spor er første bind i en helt ny charmerende og original krimiserie af forfatteren til de populære Ruth Galloway-bøger, som har taget de danske læsere med storm.
Beatrice Wolf har forliget sig med, at et kærlighedsægteskab ikke ligger i kortene for hende. Kun en velhavende ægtemand vil kunne sikre hendes fremtid. Men sådan en er svær at finde, når man ikke har lært alle de uskrevne regler, der hører Londons selskabsliv til …Da hertugen af Greycourt indvilliger i at hjælpe Beatrice med at blive en rigtig lady, ser han det udelukkende som en familietjeneste. Mange års erfaring har gjort Grey til en mester i at navigere selskabslivet og sæsonens baller, men hans fortid har lært ham, at man bedst beskytter sig selv ved ikke at lade andre komme for tæt på.Men til takten fra dansetimerne, og jo mere Grey og Beatrice lærer hinanden at kende, begynder han alligevel at mærke følelserne trænge sig på. Og Beatrice mærker, at der inde bag Greys lag af arrogance findes en anden side af ham end den, han normalt viser omverdenen. Hun kan ikke fornægte tiltrækningen, heller ikke selvom hun ved, at den tilknappede hertug næppe er ægtemandsmateriale …Hertugindeprojektet er første bog i Duke Dynasty-serien af Sabrina Jeffries, der byder på romantik og familieforviklinger i 1800-tallets England. ”Enhver, der læser romance, bør absolut læse Sabrina Jeffries!” – Lisa Kleypas ”Hertugindeprojektet har lidt af det hele: en selvstændig, bramfri heltinde, en lækker hertug, der har svært ved at stole på nogen, og et mordmysterie. Komplekse, intense karakterer giver liv til siderne med gnistrende sexscener og intriger.” – Publishers Weekly”Læsere vil elske Grey og Beatrice, det gode tempo samt den fængslende handling, som vil fastholde deres opmærksomhed.” – Kirkus Reviews”Duke Dynasty-serien er endnu en forbilledlig historisk romance sat i Regency-tiden fra Sabrina Jeffries’ tilsyneladende uudtømme lige kilde af fascinerende karakterer og fængende plots.” – Booklist
Den tidligere tennisdarling Scottie Sinclair er en svindler.Eller, det er i hvert fald, hvad hele verden tænker. For hvem ville tro på, at hun blev dopet af sin egen far uden at vide det, da hun vandt kvindernes singleturnering ved Wimbledon? Sladderpressen har dømt Scotties karriere ude, men da hun får et tilbud om hævn fra en uventet kant, er bolden igen på hendes banehalvdel.Nico Kotas regerede tennisverdenen i næsten et årti, men blev bænket af en skade. Nu er han klar igen og sulten efter en sidste sejr. Men hans image kunne godt trænge til at blive frisket op – og ifølge hans træner er hans gamle rivals smukke datter den perfekte løsning.Med gamle fjender på sidelinjen står skandalerne i kø. Men hævnen er sødest, når den serveres på Centre Court.Clean Point er første bind i den dampende hede sportsromanceserie Game, Set and Match.
En række brutale, rædselsvækkende mord ryster hele England. Hver forskellige i metode, men hver især dybt foruroligende.Jess Ambrose bliver kastet ud i efterforskningen, efter hendes hus bliver sat i brand. Da hendes mand mister livet i branden og politiet mistænker hende, flygter hun. Hendes eneste håb er eks-efterforskeren Nate Griffin, som er overbevist om, at Jess er uskyldig.Snart opdager Jess og Griffin et grufuldt mønster: denne morder kopierer verdens mest berygtede seriemordere. Og nu er efterligning ikke nok. Morderen, som pressen døber ’Ekkomanden’, er klar til at skabe sit eget mesterværk, og det vil være mere skræmmende end noget, der er set før.."En fantastisk forfatter, som formår at fastholde dig med skarpe plottwists, der får dig til at gætte igen og igen. Først når sidste side er læst, kan du atter trække vejret".- Chris Carter
Den glattungede skilsmisseadvokat Richard Pryce bliver banket til døde med en vinflaske i sit fashionable London-hjem. På væggen står tallet 182 malet i rødt. Hvad betyder det? Og hvem var det, der dukkede op ved hoveddøren, få minutter før Pryce døde?Konfronteret med denne uløselige gåde må politiet endnu en gang bede den temperamentsfulde privatdetektiv Daniel Hawthorne om hjælp. Hawthorne er en genial efterforsker, men han har også en skyggeside og er en næsten ulidelig samarbejdspartner for forfatteren Anthony Horowitz, som Hawthorne hyrer til at skrive en bog om sagen.Efterforskningen fører dem rundt i Londons virvar af gader og parker, imens det i stigende grad går op for Anthony, at han er nødt til at komme til bunds i Hawthornes hemmeligheder.Mord på gamle flasker er andet bind i den mesterligt drejede krimiserie HAWTHORNE & HOROWITZ, der byder på utallige overraskelser, twists og forviklinger.
Tina har masser af problemer. Hun sidder fast i et job på et PR-bureau, hvor alle andre end hende stiger i graderne. Hun er tiltrukket af den chef, som ikke vil forfremme hende. Hun har ikke været på en date i ti år, men alligevel drømmer hun om at få en kæreste og børn. Hun bliver snart 40. Og så kan hun ikke sige nej.Udefra ser alt fint ud, men Tina kunne ikke være længere fra det liv, hun drømte om. Måske lysner det, da Tinas mor overtaler hende til at gå på date med sin venindes søn, der gerne vil have børn. Og da en helt ny mulighed for at blive leder af den nyoprettede Asiendivision i PR-bureauet kommer indenfor rækkevidde, sætter Tina alt ind på at imponere.Men inden i Tina er der ved at forme sig en anden drøm. En drøm, der giver hende sommerfugle i maven. Og dufter af vanille. Er alt det, som Tina tidligere drømte om, i virkeligheden det, hun gerne vil have? Og hvad nu, hvis en ny drøm - og kærligheden - findes et helt andet sted?VANILLEDRØMME er den første bog i Pernille Redders serie om Søstrene Birch. Serien tager sit udgangspunkt i Odense med et par afstikkere til London. Det er varme fortællinger om en almindelig ualmindelig familie, om livets op og nedture, om at turde finde sin plads i livet og om den uafvendelige tro på kærligheden.
Hvordan føles det? af bestsellerforfatteren Sophie Kinsella er en smuk, sjov og rørende fortælling om de spørgsmål, der melder sig, når man får en kræftdiagnose.***Den succesrige forfatter Eve vågner op i en hospitalsseng uden nogen erindring om, hvordan hun er havnet der. Hendes mand, der ikke viger fra hendes side, fortæller, at lægerne har fjernet en ondartet tumor fra hendes hjerne.Samtidig med at Eve lærer at gå, tale og skrive på ny – og samtidig med at hun ser sin diagnose i øjnene – begynder hun at fokusere på de vigtigste ting i sit liv: gåture hånd i hånd med hendes mand, brætspilaftner med familien og altid at købe kjolen, man er faldet pladask for. Sagt om Hvordan føles det?”Jeg grinte. Og jeg græd. Jeg overvejede meningen med livet. En lille juvel af en bog.”Jojo Moyes”Den modigste bog, du vil læse i år.”Jodi Picoult”Både frygtelig og, mod alle odds, frygtelig morsom.”New York Times”En smuk kærlighedsfortælling og et lys af håb i midten af et forfærdeligt mørke.”Jenny Colgan
Frederica ankommer til London med sine tre yngre søskende med ét formål på hjertet: at få sin smukke søster Charis gift med en rig og ordentlig mand, så hun på den måde kan sikre resten af familien. Frederica beder sin fjerne slægtning markisen af Alverstoke om hjælp, og selvom den 37-årige ungkarl ellers aldrig gider at løfte en finger for andre mennesker, så er der noget ved Frederica, der vækker hans nysgerrighed.Stik imod hans sædvanlige egoistiske tilgang til livet vælger han at præsentere Frederica og alle hendes søskende for det fineste selskab, Londons ton, uden helt selv at forstå hvorfor. Lidt efter lidt går det op for den kyniske aristokrat, at Frederica har vækket følelser i ham, som han slet ikke troede, han var i stand til at føle.Georgette Heyers historiske roman "Den ældste søster" tager os med tilbage til Jane Austens univers af intriger, kærlighed og spændinger i Regency-periodens England.Georgette Heyer (1902-1974) var en britisk forfatter, der er mest kendt for sine Jane Austen-inspirerede historiske romancer, som selv har været med til at inspirere mange af de nyere Regency romance-forfattere. Hun udgav i en årrække både en romantisk roman og en thriller om året og var en aktiv forfatter indtil sin død i 1974, hvor 48 af hendes værker stadig var i produktion.
En charmerende, veloplagt regencyroman om enken Eliza Balfour, som tager livtag med det, der forventes af hende – og sætter sit ry på spil i forsøget på at leve frit i 1800-tallets England.Dengang den generte miss Eliza Balfour giftede sig med den tyve år ældre jarl af Somerset, var det sæsonens match – om end også et fornuftsægteskab.Ti år senere er Eliza nu blevet enke. Og i en alder af otteogtyve år er hun pludselig indehaver af en titel, en formue og for første gang i hele sit liv: i fuld kontrol over sin fremtid. I stedet for at sørge derhjemme, tager hun og kusinen Margaret til Bath, hvor de meget mod tidens sæder gør præcis hvad der passer dem. Men sladder spredes som bekendt som en steppebrand, og en ladys ry er skrøbeligt, så det vil kun kræve et enkelt kvæk om Elizas udskejelser, for at hun risikerer at miste alt, hvad hun ejer.En ladys håndbog i skandale er opfølgeren til Sophie Irwins internationale bestseller En ladys håndbog i jagten på lykke og en underholdende og skandaløs fortælling om skæbnesvangre valg, dekadente selskaber og interessante intriger i regencytidens England.
Venetia er 25 år, og efter Regency-periodens standard er hun allerede godt på vej til at blive gammeljomfru. Den smukke, intelligente kvinde er ikke interesseret i nogen af sine bejlere, for hun vil kun giftes med en mand, hun virkelig elsker. Da den berygtede lord Jasper Damerel efter mange års rejser vender tilbage til sit gods, der støder op til Venetias, skaber det et vældigt postyr i det lille samfund. Der går endeløse rygter om hans eskapader og ugerninger rundt om i verden, men den ellers så fattede og afklarede Venetia begynder pludselig at mærke den følelse, hun ellers kun har læst om i bøger... forelskelse.Lord Damerel er tydeligvis også betaget af Venetia, men hun tør ikke give ham sit hjerte, før hun har fundet ud af, om der virkelig banker et blødt og nobelt hjerte et sted i den berygtede libertiners bryst.Georgette Heyers historiske roman "Venetia" tager os med tilbage til Jane Austens univers af intriger, kærlighed og spændinger i Regency-periodens England.Georgette Heyer (1902-1974) var en britisk forfatter, der er mest kendt for sine Jane Austen-inspirerede historiske romancer og sine thrillere. Hun udgav i en årrække både en romantisk roman og en thriller om året og var en aktiv forfatter indtil sin død i 1974, hvor 48 af hendes værker stadig var i produktion.
Året er 2013, nationen er gået bankerot, og de gode tider er en saga blot. Hovedpersonen i Primrose Hill er Frances Prideaux, 80 gammel, tidligere højt besunget feministisk romanfofatter - Fay Weldons ufødte søster.Hun sidder på adressen Chalcot Cresent 3 i Primrose Hill og lytter til fogeden, der hidsigt banker på hendes dør. Fra dette hus har Frances været vidne til fem årtiers verdenshistorie, fra kommunismens fald til kapitalismens endeligt og senest statens overvågning af borgerne. Mens Frances sidder og venter på, at fogeden opgiver kampen og går sin vej, begynder hun at skrive sin historie: historierne om de kærester, hun lånte, og de ægtemænd, hun stjal, om sine døtre og sine børnebørn og deres liv. Og ikke mindst fortæller hun om alle hemmelighederne. Fay Weldon skriver gerne og godt om alt og især satirisk om kvinder og deres følelser. I Primrose Hill borer hun sig ind i det inderste af samfundet og familien og giver med sit sædvanlige blik for alt det skæve og absurde et skarpt portræt af vores tid.
Rosie Butler har særlige planer for aftenen: gå tidligt fra arbejde, tage en flot kjole på og overraske kæresten med en romantisk middag. Men alle planer bliver kastet over bord, da hun kommer hjem til en pakket kuffert og en kæreste, som har valgt at gå solo. Pludselig står Rosie både med et knust hjerte og en truende husleje. Har hun overhovedet råd til at bo alene i den lejlighed, hun elsker så meget? I sin nød beslutter hun sig for at leje ekstraværelset ud til sin introverte overbo.Aled Thomas mangler et sted at bo, mens hans lejlighed bliver renoveret. Så han går gerne med til at hjælpe Rosie midlertidigt. Aled er i tvivl om, hvorvidt Rosie lidt bruger ham til at få ekskæresten gjort interesseret igen, og det kan Rosie måske heller ikke sige sig helt fri for. Men det er svært for Rosie at ignorere hvor fedt hun synes, det er at få Aled til at grine, og spørgsmålet presser sig på: Er de blot bofæller, eller er der noget mere på spil?Ekstraværelset er en morsom og charmerende romantisk komedie, hvor de sprudlende ordvekslinger og energien mellem Rosie og Aled fylder siderne. Bliver den fælles lejlighed katalysatoren for kærlighed eller noget helt andet?Troper: Forced proximity, slow-burn, romcomOm forfatterenLaura Starkey er født i Warwickshire i 1982. Hun har studeret engelsk littera tur på University of York og er uddannet på Faber Academy. Har arbejdet som gymnasie lærer, digital tekstforfatter og redaktør. Selvom hun ikke tror på ”meet cutes”, mødte hun tilfældigt sin egen mand påen perron i Londons metro. Hun bor i West Midlands med sin familie, sin bogsamling og indtil flere kæledyr.
Geoffrey Brookhouse har uventet arvet hertugdømmet Grenwood. Han har ikke meget til overs for baller og bordkort, men han hyrer alligevel Elegant Occasions og lady Diana Harper til at arrangere sin søsters debut, så hun kan lære at begå sig i overklassen og sikre sin fremtid.Lady Diana viser sig at være fantastisk til sit job, og pludselig må Geoffrey forholde sig til et hav af arrangementer og sladder – og ikke mindst den charmerende ladys forsøg på at gøre ham til en respektabel hertug.En skandale efterlod lady Diana og hendes søstre uden penge og med et blakket ry. Så Lady Diana har for længst accepteret at kærlighed ikke ligger i kortene for hende. Men mødet med den uslebne Geoffrey får hende alligevel til at længes efter det, hun ikke kan få.En hertug til Diana åbner ballet i Elegant Occasions-serien om tre visionære søstre, som har gjort det til deres mission at hjælpe unge kvinder ind i Londons intrigante selskabsliv.
Now a major film starring Gemma Arterton, Sam Claflin and Bill Nighy. It's 1940. In a small advertising agency in Soho, Catrin Cole writes snappy lines for Vida Elastic and So-Bee-Fee gravy browning. But the nation is in peril, all skills are transferable and there's a place in the war effort for those who have a knack with words. Catrin is conscripted into the world of propaganda films. After a short spell promoting the joy of swedes for the Ministry of Food, she finds herself writing dialogue for 'Just an Ordinary Wednesday', a heart-warming but largely fabricated 'true story' about rescue and romance on the beaches of Dunkirk. And as bombs start to fall on London, she discovers that there's just as much drama, comedy and passion behind the scenes as there is in front of the camera... Originally published as Their Finest Hour and a Half.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.