Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Nordeuropa, Skandinavien

Her finder du spændende bøger om Nordeuropa, Skandinavien. Nedenfor er et flot udvalg af over 93 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ina Victoria Schou Haller
    123,95 kr.

    Bogen er udviklet i samarbejde med Red Barnet og Mary Fonden, så børn kan lære at begå sig i et fællesskab og undgå ensomhed, mobning og uheldig adfærd. Det er en stor omvæltning for de fleste børn at begynde i skole. Og hvad laver man egentlig på en ganske almindelig dag i nulte? Min dag i nulte gennemgår en skoledag, så barnet kan genkende sin egen hverdag, og til hver situation hører spørgsmål og aktiviteter, som gør det nemmere for børn og forældre at italesætte, hvad der sker i bogen og i barnets egen skoledag. Det gælder både aflevering, frikvarterer, toiletbesøg, legetimer, idræt, SFO-tid osv. Bogen kan både bruges i skolen og hjemmet og er farverigt illustreret af Peter Bay Alexandersen. Fra ca. 5 år I samme serie: Min dag i vuggestue Min dag i børnehave

  • af Lone Theils
    93,95 kr.

    En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et uheld eller overlagt mord? Da den britiske anklager tvinges til at droppe sagen, begynder journalist Nora Sand at grave i den, og det står hurtigt klart, at hverken den kærlige ægtemand, de nære veninder eller den stenrige familie har rent mel i posen. Efterhånden som Nora trevler sagen op, ender hun med at stå ansigt til ansigt med en skruppelløs morder, der vil gøre alt for at hytte sit eget skind."Den troskyldige kvinde" er sjette bog i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.

  • af Ditte Wiese
    93,95 kr.

    Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv?En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald.

  • af Line Kyed Knudsen
    93,95 kr.

    Det er Klaras første chance for at få en ridetur. Men hun har faktisk lovet Rose at tage med på klub og sy tørklæder. Men måske kunne man godt sige, at hun ikke helt har lovet det ... Rideturen er 12. bog i serien K for Klara. Fra 8 år.

  • af Alberte Winding
    68,95 kr.

    Ankers far elsker julen! Men Anker selv kan ikke helt huske, hvad julen går ud på. Han ved bare, at han elsker risengrød. Så mens far har travlt med at glæde sig til julemad, juletræ, julesange og masser af julegaver, så vil Anker bare gerne hygge med farmor, tegne en tegning til julemanden – og spise risengrød.Ny bog i en serie af billedbøger til de 2-5-årige af Alberte Winding med sjove og genkendelige historier fra Ankers hverdag.Fra ca. 2 årDer findes flere bøger om Anker:Anker og råbemandenAnker finder tingAnker siger fraAnker og chokoladeulykkenAnker i badetøjetAnker og kagekonkurrencenAnker og Kaptajn Pølse

  • af Pernille Frost
    158,95 kr.

    Min allerførste læsebog med lytteord er en individuel læsebog, som henvender sig til eleven i børnehaveklassen, som har lært alfabetet og skal i gang med at læse selvstændigt. Læsebogen rummer 49 tekster, der bliver længere og sværere i løbet af bogen. Efter fem tekster møder eleven siden "Læs nu" med de nye ord, eleven lige har læst. Kan eleven læse ordene sikkert, fortsætter eleven med de næste fem tekster. Hvis ikke, genlæses de fem tekster.Læsebogen er tilpasset begynderlæseren, ved:alle ord er lydretteikke-lydrette ord er erstattet med tegninger på linjengentagelser af ord og sætningerillustrationer understøtter handlinger og pointer.Hvor mange bøger skal jeg bruge?Følger man Molevittens læsesystem, skal eleverne have udleveret en læsebog, når alle bogstaverne er sikkert indlært. Nogle elever i børnehaveklassen vil ud fra dette princip være klar til at få udleveret en læsebog omkring juletid, mens andre først er klar i løbet af foråret. Til en tosporet skole med gennemsnitligt 25 elever i hver klasse kan man derfor med fordel indkøbe 30 stk.

  • Spar 18%
    af Kim Fupz Aakeson
    106,95 kr.

    Er det et fly? Er det en sputnik? Er det en vandcykel? Nej, det er Svendman, superhelten fra tredje sal!Kim Fupz Aakesson (f. 1958) er en dansk forfatter og manuskriptforfatter.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • - Jon Harding 4
    af Allan Erik Mortensen
    198,95 kr.

    Jon Harding bliver ufrivilligt suget ind i sag, som Forsvarets Efterretningstjeneste forsøger at holde hemmelig, for noget tyder på, at en gruppe terrorister er på spil i Danmark. Jon må arbejde uofficielt – og effektivt – mens én af kollegaerne kæmper for livet på et hospital i Krakow.Heldigvis træder hans tidligere makker Viggo Brodersen til. Gode råd er dyre, og tiden endnu mere kostbar, og det hele bliver kun endnu værre af, at Jon finder ud af, at Forsvarets Efterretningstjeneste udnytter ham.Hævn din næste er fjerde bind i Jon Harding-serien og én af forfatterens hidtil mest barske krimier, hvor den nationale sikkerhed er i fare og flere liv hænger i en tynd tråd.

  • af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid
    118,95 kr.

    Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) får en hund af deres bedstefar. Herman er ikke som andre hunde – den er ikke så køn og ret ustyrlig, men tvillingerne elsker den alligevel. Kort tid efter opstår der ballade i det lille villakvarter. Et eller andet bæst har gravet alle fru Jørgensens blomster op og har ædt Murer-Hennings kaniner. Alle naboerne er overbeviste om, at det er hunden, som er skyld i det hele. Tvillingerne går straks på jagt efter kanindræberen. Men intet går som planlagt. Slet intet."Et mysterie med bid i" er tredje bind i Thomas Brunstrøm og Sophie Souids serie "To på ti" om tvillingerne Hans og Grete.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Sophie Souid er børnebogsforfatter og podcastvært. Hun debuterede i 2018 med "Alf og Bjørn redder verden – Død over Tandfeen".

  • Spar 17%
    af Morten Brask
    206,95 kr.

    Tre måneder efter hans franske hustrus forbrændte lig blev fundet i et sommerhus, vågner han en morgen og opdager at alle lyde i København er forsvundet. Ting står ikke hvor de stod i går. Solen skinner gennem vinduer, den aldrig før har skinnet gennem, og hans skygge opfører sig underligt. På gaden er der ingen mennesker, biler står forladte på vejene, rådhuset er styrtet sammen. Mærkeligst er dog at der indløber en besked om at hans hustrus telefon er blevet tændt i Paris. På sin gamle motorcykel kører han sydpå gennem et stedse mere surrealistisk Europa. Ekstreme skyformationer kommer og går, menneskeflokke har hængt sig i skovene, Paris står under vand, regnen ødelægger hegnene i de zoologiske haver, og de vilde dyr strejfer om. Han når La Ciotat på den franske sydkyst hvor hustruen tilbragte sin barndoms somre. Han finder de første spor efter hende og jagten fører ham på en klaustrofobisk rejse gennem underjordiske grotter hvor han prøver at forstå hvad der er virkelighed, og hvad der er håbets illusion.

  • af Kim Fupz Aakeson
    298,95 kr.

    Gud har skabt hele Jorden på sølle syv dage, bjergene, havene, alle dyrene. Og Gud har skabt mennesket. Fanden har kun lavet småting, tidsler, hvepse, slagregn, og han er misundelig på Gud, især over det med menneskene, fandens misundelig. Men Fandens Oldemor har en god ide ...En alternativ skabelsesberetning om alt det gode - og om alt det knap så gode - men først og fremmest en bog om det, som er størst af alt.Kim Fupz Aakeson (f. 1958) er en dansk forfatter. Han har skrevet bøger til både børn, unge og voksne, filmmanuskripter, dramaer og tegneserier, og han har fået tildelt indtil flere priser og legater for sit arbejde – blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris, Statens Kunstfonds arbejdslegat, Børnebibliotekarernes Kulturpris og Gyldendals Børnebogspris.rn

  • Spar 11%
    af Karl Ove Knausgård
    298,95 - 309,95 kr.

    I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

  • Spar 11%
    af Karl Ove Knausgård
    298,95 - 309,95 kr.

    Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger. I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed. Lydbogen er indlæst af Torsten Adler. Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP: ?Knausgårds roman er ren læsefryd?? seks hjerte, - Politiken ?Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang.? - Jyllands-Posten ?En rystende god bog.? - Ekstra Bladet ?Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende.? - Berlingske Tidende seks stjerner

  • af Kaja Nylund
    157,95 kr.

    Mørke skygger fra fortiden truer med at ødelægge lykken for Iselilja og Ivo i Sandstad. Da de modtager et brev fra Clemet, bliver Iselilja skræmt fra vid og sans. Er det virkelig lykkedes Clemet at flygte fra fængslet, og er han på vej tilbage for at tage sin hævn?I præstegården bliver livet endnu sværere for Louise, da Jon beslutter sig for at fri til Ranveig. Hvordan kan han forråde hende på den måde? Selv om hun godt ved, at deres kærlighed er umulig, nægter hun at give slip på sine følelser for ham.I mellemtiden har Torfinn en mistanke om, at hans far bærer på en mørk hemmelighed. Et mystisk trusselsbrev og store pengesummer, der fosser ud af kramboden, gør ham kun endnu mere sikker i sin sag. Men hvilke gamle synder forsøger storfiskeren at dække over?’Efter stormen’ er attende del af Kaja Nylunds ’Nordenvinden’-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.

  • af Kaja Nylund
    157,95 kr.

    De nye afsløringer om Rebekkas familieforhold vender hendes verden på hovedet. Hvorfor bliver Alvilde ved med at have hemmeligheder? Samtidig er Tobias tynget af skyldfølelse, fordi Gamle-Henrik ofrede sig for ham. Vil den gamle mand overleve?Et ukendt sted i Kabelvaag lykkes det endelig Amund at slippe fri af fangenskabet. Men hvor længe vil der gå, før brorens ågerkarl finder ham?Livet som husfrue byder på flere udfordringer, end Birgit havde forventet. Samtidig må hun forlige sig med tanken om, at hun ikke kan få børn. En dag falder hun dog over en mulighed, der måske kan slå to fluer med ét smæk …Midt i landsbyens voksende skræk for Mikals næste træk finder Rebekka og Tobias små lykkestunder. Men tør Rebekka give slip på frygten for at elske og miste?'Blodets bånd' er attende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.

  • - Nørrebrodrengen fortæller
    af Ulf Jensen
    146,95 kr.

    Bogen handler om en mønsterbryders oplevelser fra fødsel til efterløn. Ikke en mønsterbryder, som kommer fra et voldeligt eller misbrugende hjem, som det kræver ekstraordinær styrke af slippe væk fra. Mønsterbruddet er foretaget fra et velfungerende håndværkerhjem, og i bogen beskrives, hvordan familien må flytte til Nørrebro af hensyn til helbred og job. Der fortælles om tiden i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet samt et givende spejderliv. Dertil fortælles om den videre færd i livet som udannet geolog, familiefar og aktiv foreningsperson. Fortællingen indeholder noget af det almindelige drama, tilsat lidt humor, som de fleste nok vil kunne genkende.Uddrag af bogenSpejder eller ej. Det var noget af et kulturchok for en stenbro-dreng som mig at hive en ged i patterne. Yverne så grangiveligt ud, som om de kunne eksplodere i et hvidt mælkeinferno, hvert sekund det kunne være. Ja, utroligt at geden i det hele taget kunne bevæge sig med den kæmpe ballon under sig. Men malket blev dyret efter lidt forkrampede forsøg, og den varme mælk blev opsamlet i lerkrukker. Jeg skulle også lige tage lidt tilløb til at smage på den varme og uvant meget fede mælk.Om forfatterenJens Peter Ulf Jensen er født i Aalborg i 1955. Han er geolog fra KU. Han har i ca. 35 år beskæftiget sig med giftgrunde i Danmark og har skrevet i hundredvis af rapporter herom. I sit otium har han kastet sig over forfatterskabet.

  • Spar 17%
    af Niklas Turner Olovzon
    124,95 kr.

    Lokalsamfundet i Tassby er stadig mærket af hændelserne et par år tidligere, da landsbyens matriark, Liss-Kulla, begyndte at grave i sagen om en forsvunden thailandsk bærplukker. Samtidig forsvinder en teenagedreng under en påskeferie på Koh Lanta i Thailand, og hans mor leder desperat efter ham, men møder modstand. Er de to begivenheder tilfældige, eller er der en skjult forbindelse mellem forbrydelserne i Thailand og mørket i Dalarnas skove? Hvilken hemmelighed binder dem sammen?Sandslot er andet bind i Tassby-trilogien, der udforsker isnende forbrydelser i en svensk landsby.

  • Spar 24%
    af Jan-Erik Fjell & Jørn Lier Horst
    188,95 kr.

    Bestsellerforfatterne Jørn Lier Horst og Jan-Erik Fjell slår sig sammen i en ny krimiserie om podcasteren Markus Heger.Fra et podcaststudie bagerst i sin autocamper efterforsker den tidligere soldat og politistuderende Markus Heger gamle og nye kriminalsager. “Skriget, ingen hørte” skulle oprindeligt have været en serie om syvårige Leah Forsberg, som forsvandt fra Fagernes for 15 år siden, men det endte med kun at blive til et enkelt afsnit. Selvom Leahs lig aldrig blev fundet, blev hendes far dømt for mordet. Da endnu en pige forsvinder, bliver Markus atter trukket ind i sagen, og oplysninger fra en pålidelig kilde får ham til at tvivle på, om den rigtige mand blev sat bag tremmer. Samtidig dukker ting fra Markus’ fortid op til overfladen – ting, som han desperat har forsøgt at for trænge. Hans far skriver fra fængslet og foreslår at mødes. Måske kan han hjælpe Markus med at opklare sagen, og måske kan de samtidig få lappet deres ødelagte forhold.Skriget er første bind i en ny trilogi om Markus Heger, som strøg direkte ind på bestsellerlisterne i Norge.

  • Spar 27%
    af Jesper Wung-Sung
    234,95 kr.

    I denne selvstændige fortsættelse til Hans Christian fra 2024 tager den store forfatter igen ordet for at fortælle om sit liv.”Hvor var der dog uendeligt mange veje at gå på papiret, når det lå aldeles hvidt og frit!”På Det Kongelige Teater bliver opkomlingen fra Odense endegyldigt vejet og fundet for let. Dog vil man sende Hans Christian på skole i håb om at indpode knægten en vis portion dannelse. Vi følger ham til Slagelse, Helsingør og retur til København, men gennem lektieterperi og lærertyranni er der kun ét mål tilbage i tilværelsen for den unge Hans Christian: at blive en berømt forfatter! Hvis de ikke vil se ham på scenen, må han skrive, hvad der skal ske på scenen!I Hans Christian II - Ungdomsforsøg vil man igen fornemme digterens sprog og tone, ligesom citater og henvisninger til hans berømte værker dukker op. Romanen om det barn, der ikke lod sig kue, men som nu er blevet en yngling, der døjer med både omverdenens forventninger, en plagende rektor og ulykkelig kærlighed. Med andre ord er Hans Christian trådt ud på en afgørende del af sin livsrejse. Den der vil gøre ham til H.C. Andersen.

  • Spar 16%
    af Tobias Bukkehave
    117,95 - 200,95 kr.

    Tobias Bukkehave har med sin spionserie slået sig fast som en af Danmarks ypperste forfattere udi den politiske spændingsroman.Europa står i flammer, og et bombeangreb mod en russisk diplomat på Hotel Nimb i København har ført Danmark helt tæt på den ild, der truer med at fortære det gamle kontinent. Da det danske energinet i Nordsøen pludselig bliver angrebet, siger al logik, at svaret skal findes i Rusland, men overraskende nok peger pilen snarere på USA og den unge excentriske præsident Ted Clayton. Clayton har kort forinden overtaget sin fars embede efter et fatalt skudattentat, og han har spøgt i kulissen i alle de sager, Sektor 7 har været involveret i. Tom kender Clayton perifert fra sin studietid ved Harvard, og selvom han ved, at Clayton kører efter sin egen dagsorden, har han svært ved helt at tro på forbindelsen. Langsomt går det dog op for Tom, at tidligere venner og allierede måske ikke er til at stole på længere, og sagen spidser yderligere til, da han i sin søgen efter svar falder over noget uventet: Et spor til en gammel tværnational og dybt hemmelig organisation trækker tråde til Toms egen far, kontreadmiral Richard Cortzen, der selv efter sin død står som en tung og mørk skygge over Toms liv.

  • af Johannes V. Jensen
    318,95 kr.

    Johannes V. Jensens ”Himmerlandshistorier” indeholder en række noveller og fortællinger, der skildrer livet i det vestlige Himmerland, hvor forfatteren selv var født og opvokset, og egnens befolkning i sidste halvdel af 1800-tallet. De første himmerlandshistorier udkom i 1898 og siden fulgte flere bind med nye fortællinger.Johannes V. Jensen (1873-1950) var forfatter, digter og journalist. I 1944 blev han en af de indtil videre blot tre danske forfattere, der har modtaget Nobelprisen i litteratur. Han var yderst produktiv og skrev både digte, artikler, noveller og romaner, men i dag huskes han bedst for novellesamlingen ”Himmerlandshistorier” og romanen ”Kongens fald”. I 1999 blev ”Kongens fald” kåret som det 20. århundredes bedste danske bog af både Politikens og Berlingske Tidendes læsere.

  • af Elin Wägner
    267,95 kr.

    Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund. Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den." Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

  • Spar 16%
    af Iben Mondrup
    117,95 kr.

    Hvor går grænsen mellem den sunde og den usunde afhængighed?Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.

  • af Daisy Løvendahl
    221,95 kr.

    Har du ikke det parforhold, du drømte om? Savner du sexlyst og gnist i hverdagen? Så er du ikke alene.Flere forskningsprojekter viser, at ubalance mellem hans og hendes lyst er noget af det, flest danskere kæmper med i parforholdet. I sin praksis har Daisy Løvendahl selv set slukkede blikke og afvisende kropssprog forvandle sig til kærlig øjenkontakt og hænder, der fandt hinanden. Kom i mine arme kombinerer personlige beretninger med den nyeste forskning om hvordan man bevarer den erotiske lyst i en hverdag med familiepraktik og fælles ansvar.Daisy omsætter sin omfattende erfaring fra sin terapeut-praksis til konkrete råd, som er nemme at bruge.

  • af Martha Christensen
    267,95 kr.

    ”Jeg skal hjælpe dig, far, lovede han stumt – jeg ved godt at vi to ikke har stået hinanden særligt nær, men fra nu af skal jeg være den, du kan regne med og trække på. Jeg er til din rådighed og du kan gøre med mig, hvad du vil.Han forsøgte ikke længere at holde tårerne tilbage, de løb ned over hans kinder, og Høvdingen, som netop havde frabedt sig jammer og gråd, så sin ældste søn stå og flæbe som et pattebarn og de uoprettelige ord undslap ham, dæmpet som talte han til sig selv men i den totale stilhed højt nok til at blive hørt af hver eneste af de tilstedeværende – Hvorfor er det altid de bedste, der må dø.”Under anden verdenskrig bliver den rige gårdejer Høvdingens søn Frits henrettet af nazisterne for at have modsat sig besættelsesmagten. Tilbage har han Frits’ søskende, som for evigt vil blegne i lyset af den afdøde søns heltemodige død. ”Høvdingebørn” følger børnenes forsøg på at leve op til deres fars forventninger og på at klare sig i en verden, der er i konstant forandring. Det er både en smuk og fintfølende skildring af de enkelte børns personlighed og liv og en beskrivelse af efterkrigstidens Danmark og den store omvæltning, samfundet gennemgik i sidste halvdel af det tyvende århundrede.”Høvdingebørn” udkom første gang i 1991.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.

  • Spar 26%
    af Lotte Garbers
    220,95 kr.

    Grenå, 1931. Skuespilleren og luftakrobaten Emilie Sannom styrter i døden foran 8000 tilskuere, da hendes faldskærm ikke udløser sig.Nu vækker Lotte Garbers historien om hende til live, historien om Mille fra Stefansgade på Nørrebro, der blev en af stumfilmens store skuespillere, Danmarks første stuntkvinde og faldskærmsudspringer.Tag med tilbage til København i begyndelsen af det 20. århundrede til en gribende fortælling om en kvinde, der nægtede at lade sig styre af tidens begrænsninger. Mille må navigere i den tidlige filmbranches udfordrende landskab, mens hun drømmer om at blive pilot og opleve friheden ved at flyve. Hendes liv er fyldt af modsætninger, hun udfører halsbrækkende stunts og går til glamourøse fester, men bor med hele familien i en lille lejlighed i Stefansgade, hvor de hver dag må kæmpe for at få enderne til at mødes. Mille gør alt hvad hun kan for at forsørge sin familie og sin datter, men prøver samtidig at stræbe efter sine drømme. Undervejs møder hun kærligheden, både den lette og den umulige.Frøken Sannoms vinger er en fortælling om håb og store drømme, kærlighed og bitre skuffelser.

  • Spar 26%
    af Steffen Jacobsen
    220,95 kr.

    Klokken 00:22 natten mellem 28. og 29. september 1994 modtog færgerne MS Silja Europa og MS Mariella et mayday-nødkald fra den estiske bil- og passagerfærge MS Estonia, som var undervejs fra Tallinn til Stockholm. MS Estonias bro rapporterede en hastigt tiltagende og uforklarlig slagside mod styrbord.28 år senere kommer en frygtelig sandhed op til overfladen, da en russisk oberst og den tidligere teamchef i Special Air Service, Michael Sander, bliver jaget vildt af stærke magter, som for enhver pris ønsker Estonias hemmelighed bevaret på havets bund.MS Estonia er bind nr. 6 i Sander/Jensen-serien, som indledtes med bestselleren Trofæ.

  • Spar 21%
    af Ole Sønnichsen & Jesper Clemmensen
    237,95 kr.

    REDDET PÅ ÅBENT HAV er den dramatiske historie om kaptajn Anton Olsen og hans danske besætning, der stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs.Da Saigon faldt i april 1975 – og amerikanerne flygtede i helikoptere for øjnene af hele verden – kom en gruppe danskere pludselig til at spille en heltemodig hovedrolle i redningen af de mange vietnamesere, der med livet som indsats forlod det krigshærgede land og kommunisterne. Flugten foregik i tvivlsomme skibe, og 3600 flygtninge fra en synkende vietnamesisk coaster endte med at blive flyttet over på det danske skib ”Clara Mærsk” på åbent hav. På fragtskibet udspillede sig store dilemmaer, rørende scener og meget voldsomme hændelser, inden det nåede i sikker havn.Bogen er en medrivende og væsentlig fortælling om svære valg og medmenneskelighed, der for første gang foldes ud i sin helhed i denne bog. Forfatterparret Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen har fået adgang til en lang række unikke øjenvidneberetninger. Samtidig har A.P. Møller-Maersk sagt ja til at åbne sine arkiver og give fuld adgang til sit materiale, ligesom en række vietnamesiske familier, der endte i Danmark og var med til at grundlægge det vietnamesiske mindretal herhjemme, fortæller deres personlige flugthistorier.

  • af Mats Ahlstedt
    188,95 kr.

    Første bind om profileringseksperten Ella Werner ved Göteborgs politi.Ella Werners første sag involverer mordet på en ung mand. Sporene fører til Egon Guthlin, en excentrisk videnskabsmand, der arbejder på en banebrydende medicin mod Alzheimers – men Egon bærer på mørke minder fra et mislykket eksperiment.En nat opsøges Egons niece Sandra af en ung mand, der hævder at være hendes fætter. Han virker bange, men hun nægter at lukke ham ind. Hun besøger Egon for at finde sandheden. Fortidens skygger hviler tungt over dem, og Sandra indser pludselig, at hendes liv er i fare.

  • af Mats Ahlstedt
    188,95 kr.

    Andet bind om profileringseksperten Ella Werner ved Göteborgs politi.En række spektakulært iscenesatte mord er begået i Gøteborg, og alle spor peger på international terrorisme, men da Ella Werner modtager et mystisk brev underskrevet med bogstavet ”L”, bliver hun ledt på sporet af en helt anden mulig teori.Efterforskningen trækker tråde til det uopklarede mord på hendes mand, advokaten Leonard, som omkom under mistænkelige omstændigheder efter en retssag om grov mordbrand og ulovligt hasardspil. Men ingen vil anerkende forbindelsen, så Ella må handle på egen hånd.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.