Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.
Roy er mekaniker og lever et simpelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny kone og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?KONGERIGET er en mørk og mægtig thriller – om ambitioner, loyalitet og kærlighed. Og det er ikke mindst en roman om hemmeligheder, der kan få båndet mellem brødre til at briste.
I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.
Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger. I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed. Lydbogen er indlæst af Torsten Adler. Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP: ?Knausgårds roman er ren læsefryd?? seks hjerte, - Politiken ?Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang.? - Jyllands-Posten ?En rystende god bog.? - Ekstra Bladet ?Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende.? - Berlingske Tidende seks stjerner
Jonas tanker kredser om de hemmelige breve, hun netop har opdaget. Har hun mere tilfælles med sin svigermor, end hun troede? Selv længes Jona stadig efter Adam, men ønsket om at få et barn sammen med Trym vokser for hver dag, der går. Hvorfor er det ikke sket endnu? Vil det nogensinde lykkes?Under et uvejr, hvor mændene er ude på havet, træffer Jona en beslutning, som Trym har ventet længe på. Men vil den holde tankerne om Adam på afstand?Emilys intentioner viser sig stadigt tydeligere i hendes opførsel over for Trym. Hvor langt vil hun gå for at rydde Jona af vejen? Og vil de andre på gården snart se hendes sande jeg?Om bord på Irina er de så småt ved at gøre klar til at lette anker, men ikke før nogen afslører deres sande følelser for Adam. Han har i forvejen nok at bekymre sig om, for hvor langt vil Rævens hævntørst drive ham? Bør han være bekymret for Jona? Tanken er pinefuld. Hvis bare han kunne få hende at se en sidste gang …'Ønsket' er syvende bind i Kaja Nylunds populære bogserie 'Perlemor', en spændende historie om livet, døden, pligten og den store kærlighed i det smukke Nordnorge i slutningen af 1800-tallet. Serien er en blanding af historisk drama, kriminalroman og romantik, og fra første bind har den fanget både læsere og lyttere i Norge.
Direktør Brams unge søn Petronius kæmper en hård kamp for at få lov til at udleve sine drømme, mens hans mor og søster ryster på hovedet af hans drømme om at blive til andet end en god far og trofast ægtemand. I landet Egalia er samfundet nemlig lige så uretfærdigt og kønsopdelt, som vi historisk kender det – bare med omvendt fortegn. Her er det mændene, der bliver undertrykt, talt ned til og overladt med ansvaret for både børneopdragelsen og husholdningen, mens kvinderne gør karriere og udlever deres drømme. Selv sproget er vendt på hovedet – det hedder ikke sømand, men søkvinde, for det er jo kun kvinder, der traditionelt stikker til søs. Det hedder at miste befruelsen, ikke beherskelsen, for her er det fruerne, der bestemmer, ikke herrerne. ”Egalias døtre” er en klassiker inden for både den satiriske litteratur og den feministiske litteratur. Med et glimt i øjet afslører bogen store og små sociale uretfærdigheder, som det undertrykte køn må finde sig i. Meget har ændret sig i samfundet, siden bogen udkom første gang i 1977, men bogen er stadig ekstremt relevant og udstiller de mange uretfærdigheder og forskelle mellem kønnene, som mange stadig forventer, at kvinder bare skal leve med.Gerd Brantenberg (f. 1941) er en norsk forfatter, feminist og forkæmper for kvinders og homoseksuelles rettigheder. Hun er særligt kendt for sin satiriske roman ”Egalias døtre”, som er udkommet i store dele af verden. Gerd Brantenberg har blandt andet vundet den dansk pris "Thit-prisen" (opkaldt efter Thit Jensen) og den norske Sarpsborgprisen.
En ung eritreisk asylansøger hopper fra Nybrua i Kongsberg ud i den frådende elv. En livstruende flugt og hjerteskærende begivenheder tvinger hende til at tage springet. Telenor er under efterforskning for grov korruption, og den administrerende direktør dør af uforklarlige blødninger uden for sit eget hjem.Pilen peger i retning af De Kaukasiske Søstre – en bande, der opererer fra internettets mørkeste hjørner, the dark web.Tom Hartmann får til opgave at infiltrere banden, og dermed begynder nedstigningen til et ukendt helvede via det mørke net. Stedet, hvor de mest uhyrlige tjenester kan købes, og intet kan spores. Et tryk på tasterne kan føre til døden. Dette er den sjette bog i serien om Tom Hartmann.Uddrag af bogen”Har du hørt om De Kaukasiske Søstre?””Nej, burde jeg?” Overgangen var brat, og Tom var ude af stand til at følge Holsts tankegang.”Jeg tror, det ville overraske mig, hvis du havde, for det ville fortælle meget om dine onlinevaner.””Jeg arbejder på at være fri fra nettet, utilgængelig.””Det tror jeg, du bliver nødt til at vente med til senere. De Kaukasiske Søstre er en organisation, der opererer på det, der kaldes det mørke net.””Du taler med en ren amatør nu. Det eneste keyboard, der tiltrækker mig, er klaveret. For mig er det en større opfindelse end noget, Bill Gates eller Steve Jobs har fundet på.””Tjek bloggeren Dante. Han kalder det mørke net for helvedes ni cirkler. Internettet er som et isbjerg,” sagde Holst. ”Det web, som du og de fleste af jer kender, er kun én procent af World Wide Web. Resten er under radaren, på skyggesiden. Du har en hel rejse foran dig, på den forkerte side af nettet. En ni-cirklers nedstigning til helvede.”Om forfatterenØystein Wiik har en lang karriere som sanger, skuespiller og musicalforfatter bag sig. Efter debuten i 2010 har han etableret sig som en af Norges betydeligste krimiforfattere.
Det er oktober 2016. Tom Hartmann er på sin sidste mission for efterretningstjenesten. Nu sidder han utålmodigt i operahuset Linz i Østrig. På scenen spilles Blodsøen, et gæstespil fra Nordkorea, der har til formål at mildne Vestens indtryk af det koreanske diktatur. På samme række sidder en repræsentant for den nordkoreanske regering samt manden, de kalder ”Generalen”. Tom venter på signalet. Nu er det lige før, han og hans kolleger går i aktion. Samtidig svæver forretningsmanden Wilfred Strandlies store nøgne krop ned fra en af de øverste altaner på Grand Hotel i Oslo, snitter kanten af en baldakin, inden den med et kraftigt klask rammer asfalten på Karl Johan. Selvmord, konkluderer politiet. Men Cathrine Price formoder, at Strandlie fik lidt hjælp til at svæve. På samme tid er nordkoreaneren Kang i Longyearbyen på Svalbard og venter på containerskibet med udstyr til Nordkoreas første fiskemodtagelse på Svalbard. Kang er nervøs og klam i hænderne: Han ved, at hans chefer har større planer for Svalbard end en simpel fiskemodtagelse. Meget større planer. Dette er den syvende bog i serien om Tom Hartmann.★ ★ ★ ★ ★”… en forrygende thriller af høj international klasse.” –Sven Gjeruldsen, TvedestrandspostenUddrag af bogenSol krummede fingeren let rundt om aftrækkeren, og Wilfred Strandlie gik helt i opløsning. Lagnet omkring ham blev vådt, og den vamle stank af ekskrementer kom lige efter. ”Nnn,” gurglede han. ”Nnn, øh ...” Kvinden havde taget sit fulde kostume på og lignede en lidt diskret lokkefugl. ”Du skal få et valg.” Sol trak pistolen ud af mandens mund og sagde til Strandlies sengekammerat: ”Luk vinduet op.” Hun tøvede et øjeblik: ”Hvad?” ”Vinduet, luk det op!” Kvinden gik usikkert hen mod det høje vindue ud mod den franske altan og åbnede den nederste haspe. ”Måske skulle du åbne den øverste først og derefter den nederste,” foreslog Sol. Kvinden lystrede. Lukkede den nederste haspe og klatrede op i vindueskarmen for at åbne den øverste. Så kravlede hun ned og åbnede den nederste igen. ”Luk vinduet op!” En let, kølig vind fyldte rummet og fjernede noget af den fortættede lortelugt, Strandlies nervøse mave havde efterladt. Suset fra Karl Johans gate nåede dem.Om forfatterenØystein Wiik har en lang karriere som sanger, skuespiller og musicalforfatter bag sig. Efter debuten i 2010 har han etableret sig som en af Norges betydeligste krimiforfattere.
Året er 1923. Eva Winther-Hagen, arving efter den stenrige Tilda Skjønberg, har fået knust sit hjerte. Hun rejser fra Norge til England for at lære sin bedstemors britiske familie at kende og for at slikke sine sår.I Wimbledon opdager hun en tilgroet herskabsbolig, som hun beslutter sig at erhverve sig. Med i købet følger den unge og farligt charmerende Archie, og sammen kaster han og Eva sig ud i de glade tyvere med masser af champagne, jazz og glamourøse fester. Men skyggerne fra Første Verdenskrig hænger stadig tungt over London. Kan Eva stole på Archie? Hvem er han egentlig – og hvad er hans hensigter?Huset i Wimbledon kan læses som selvstændig roman, men fans af Familien Winther-serien kan glæde sig over en ny historie om familierne Winther og Ashmore.
Under brostenen, stranden! er en roman om fire unge mennesker: Ingmar, Jonatan og Peter. Og Ebba. Og om fundet af en brostensformet genstand, der, når den berøres, skaber illusionen af at opleve et helt liv på bare syv minutter.Den foregår i Stavanger i slutningen af 1990'erne, med tidsmæssige og geografiske afstikkere til Sovjetunionen, Berlin, Warszawa, Akureyri, Shanghai og øen Tristan da Cunha i 1960'erne og er befolket af unge fra forstæderne, koldkrigsspioner og marihuanagrossister, unge elskende og enkemænd, økoterrorister, selvmordstruede enlige mødre, psykiatriske patienter og en eventyrlysten meteorolog fra Forus.Om forfatteren:Johan Harstad (f. 1979) debuterede som 22-årig og har skrevet digtsamlinger, skuespil og romaner. Hans mange prisvindende værker er udgivet og opført over hele verden. Ved siden af sit virke som forfatter arbejder Harstad med grafisk formgivning under navnet LACKTR og udformer selv sine bogomslag.
Edvard Munch er Norges største kunstmaler gennem tiden, og med Stormen har Ivo de Figueiredo skrevet den ultimative biografi om hans liv og værk. Bind 1 handler om de første 40 år af Munchs liv – fra barndommen, der er præget af sygdom og faderopgør, til han får sit store gennembrud i 1886 med Det syge barn og maler det ikoniske Skriget i 1893.Figueiredo benytter sig af velkendte og nye kilder i en bog, som både er et intimt portræt af en kunstner, der skaber på bekostning af kvinder, familie og helbred, og en perspektivrig skildring af hans samtid, hvor Europa er under voldsom forandring.Om forfatteren:Ivo de Figueiredo (f. 1966) er en norsk historiker, biografist og kritiker. Han har skrevet adskillige værker om norske kulturpersoner og kunstnere. Hans store biografi om Henrik Ibsen, Mennesket og masken (da. 2019), er internationalt anerkendt som det fremmeste værk om forfatteren.
Iseliljas værste mareridt bliver til virkelighed, da hun står ansigt til ansigt med Clemet. Første gang de mødtes sådan, kostede det Iselilja det spæde liv, hun bar på i maven. Men hvad med denne gang? Er hun klar til at stå op imod Clemet?På Angell-gården sørger man over Edmunds alt for tidlige død. Patriarkens bortgang får konsekvenser for alle på gården, men mest krævende bliver det for Torfinn, som både skal overtage faderens position og gøre op med fortidens synder.på præstegården kæmper Louise med blandede følelser over faderens død. På den ene side har hun mistet et nært familiemedlem, på den anden side var det faderen, der var årsagen til hendes ulykkelige ægteskab med præsten. Lettere bliver det ikke, da hun og Jon en dag mødes i lysthuset …'Ufuldendte liv' er nittende del i Kaja Nylunds 'Nordenvinden'-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.
Mørke skygger fra fortiden truer med at ødelægge lykken for Iselilja og Ivo i Sandstad. Da de modtager et brev fra Clemet, bliver Iselilja skræmt fra vid og sans. Er det virkelig lykkedes Clemet at flygte fra fængslet, og er han på vej tilbage for at tage sin hævn?I præstegården bliver livet endnu sværere for Louise, da Jon beslutter sig for at fri til Ranveig. Hvordan kan han forråde hende på den måde? Selv om hun godt ved, at deres kærlighed er umulig, nægter hun at give slip på sine følelser for ham.I mellemtiden har Torfinn en mistanke om, at hans far bærer på en mørk hemmelighed. Et mystisk trusselsbrev og store pengesummer, der fosser ud af kramboden, gør ham kun endnu mere sikker i sin sag. Men hvilke gamle synder forsøger storfiskeren at dække over?’Efter stormen’ er attende del af Kaja Nylunds ’Nordenvinden’-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.
De nye afsløringer om Rebekkas familieforhold vender hendes verden på hovedet. Hvorfor bliver Alvilde ved med at have hemmeligheder? Samtidig er Tobias tynget af skyldfølelse, fordi Gamle-Henrik ofrede sig for ham. Vil den gamle mand overleve?Et ukendt sted i Kabelvaag lykkes det endelig Amund at slippe fri af fangenskabet. Men hvor længe vil der gå, før brorens ågerkarl finder ham?Livet som husfrue byder på flere udfordringer, end Birgit havde forventet. Samtidig må hun forlige sig med tanken om, at hun ikke kan få børn. En dag falder hun dog over en mulighed, der måske kan slå to fluer med ét smæk …Midt i landsbyens voksende skræk for Mikals næste træk finder Rebekka og Tobias små lykkestunder. Men tør Rebekka give slip på frygten for at elske og miste?'Blodets bånd' er attende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.
Bestsellerforfatterne Jørn Lier Horst og Jan-Erik Fjell slår sig sammen i en ny krimiserie om podcasteren Markus Heger.Fra et podcaststudie bagerst i sin autocamper efterforsker den tidligere soldat og politistuderende Markus Heger gamle og nye kriminalsager. “Skriget, ingen hørte” skulle oprindeligt have været en serie om syvårige Leah Forsberg, som forsvandt fra Fagernes for 15 år siden, men det endte med kun at blive til et enkelt afsnit. Selvom Leahs lig aldrig blev fundet, blev hendes far dømt for mordet. Da endnu en pige forsvinder, bliver Markus atter trukket ind i sagen, og oplysninger fra en pålidelig kilde får ham til at tvivle på, om den rigtige mand blev sat bag tremmer. Samtidig dukker ting fra Markus’ fortid op til overfladen – ting, som han desperat har forsøgt at for trænge. Hans far skriver fra fængslet og foreslår at mødes. Måske kan han hjælpe Markus med at opklare sagen, og måske kan de samtidig få lappet deres ødelagte forhold.Skriget er første bind i en ny trilogi om Markus Heger, som strøg direkte ind på bestsellerlisterne i Norge.
Onde rygter svirrer om Gjermund, og de kommer Lotte for øre. Gemmer den puritanske præst på mørkere hemmeligheder, end nogen kunne forestille sig?Alvilde er ulykkelig over at have fundet ud af, at den søn, hun var tvunget til at give væk, er død, og at den lange rejse, hun tog ud på for at finde ham, var forgæves. Kan hun finde styrken til at leve videre?Rebekka nyder sin familie på Elveløkken, de mange børn sørger for, at der aldrig er et kedelig øjeblik. Men lykke bliver vendt til desperation, da det umulige sker.'Den tabte søn' er fireogtyvende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.
Da Sofie finder Amalie stærkt blødende, går det op for hende, at fødslen er sket for tidligt. Både det nyfødte barn og moderen, der har sat det i verden, svæver mellem liv og død. Er Sofie kommet for sent?Rebekka og Tobias gør et usædvanligt fund i stalden: en dreng og en hvid ræv med røde øjne. Hvem er de, og hvad søger de på Elveløkken?Efter retssagen mod Mikal er tiden kommet til at lægge fortiden bag sig. Derfor skal Alstrups lig graves op og begraves i indviet jord. Men den kommende begivenhed vækker voldsomme minder hos Rebekka.Olette opsøges af en mystisk mand, som stiller underlige spørgsmål om Amund og Tarjei. Kommer den lille pige til at dele mere, end godt er? Eller er hun mere snu end som så?'Hjemløs' er toogtyvende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.
Birgit konfronterer barnepigen Hildur, som hun længe har mistænkt for at behandle lille Teodor dårligt. Men samtalen tager en uventet drejning, da Hildur afslører en mørk historie, der trækker dybe spor tilbage i Sæthre-gårdens fortid.Det lille samfund rammes af stor sorg, da Inger, den elskede kok på Solthun-gård, går bort. Hendes død er et hårdt slag for Rebekka, der altid har værdsat Ingers godhed. Alligevel fører tabet til en ny begyndelse for en anden ulykkelig sjæl på gården, der nu finder en ny mening med tilværelsen.Gjermund og Lotte annoncerer deres forlovelse, men Lottes lykke trues af en mystisk kvinde, der tilsyneladende kender mere til den fromme præst, end han bryder sig om.Alvilde rejser ud for at lede efter den søn, som hun fødte i fangenskab, og som blev taget fra hende efter fødslen. Men rejsen vækker grimme minder om fortiden, og mest af alt frygter hun igen at skulle stå ansigt til ansigt med den mand, der tog hende med magt.'Rejsen' er treogtyvende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.
Det bliver tydeligt for enhver, at Hansine er gået fra forstanden, da Sunniva pludselig står med sit afklippede hår i hænderne. Hvilke konsekvenser vil det få for nabokvinden? Og har de nu svaret på, hvem der har stået bag de mystiske hændelser på gården?Nede i handelsboden har Tryms skinsyge sendt ham i kødet på Rasmus, som er endt bevidstløs på gulvet. Vil Rasmus overleve? Og hvilken hemmelighed var det, han var i gang med at betro Jona?Spørgsmålene står i kø, samtidig med at Jona kæmper for at vænne sig til sin nye rolle som ungfrue på lensmandsgården. Men det bliver ikke lettere, da det går op for hende, at hendes svigerfamilie nok har flere hemmeligheder, end hun først havde troet …I Arkhangelsk får Adam nye informationer om mændene, der hærger i byen. Hvordan hænger det sammen med, hvad der skete på Værøy i sommer? Og kan han stole på alle mændene i sin besætning?'Skjulte dybder' er sjette bind i Kaja Nylunds populære bogserie 'Perlemor', en spændende historie om livet, døden, pligten og den store kærlighed i det smukke Nordnorge i slutningen af 1800-tallet. Serien er en blanding af historisk drama, kriminalroman og romantik, og fra første bind har den fanget både læsere og lyttere i Norge.
Den store dag er endelig oprundet, og Olette kan næsten ikke styre sin begejstring over, at hendes forældre skal giftes. Hendes glæde koger over i kirken og resulterer i et uventet optrin – noget, der bestemt ikke falder i præstens smag …Midt i bryllupslykken gør Rebekka og Tobias en opdagelse, der kun forstærker deres glæde. Men deres lykke bliver kortvarig, da en alvorlig forbrydelse på Sæthre-gården ryster det lille samfund i sin grundvold.Samtidig nærmer tiden sig, hvor mændene igen må begive sig ud på det årligt vinterfiskeri – en farefuld, men nødvendig rejse, som hvert år koster liv …'Forenet' er enogtyvende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.
Adam vågner forslået og med voldsomme smerter i et fremmed hus. Hvem har overfaldet ham og hvorfor? Med hjælp fra den smukke Valentina kommer han langsomt til sig selv, men må skynde sig tilbage til Irina, hvor der venter ham andre overraskelser …På Værøy forbereder man sig på det forestående bryllup, men en uventet nyhed får verden til at vakle under familien Linde. Hvor er Jakob? Hvad skal der ske med handelsboden?Samtidig fortsætter de mærkelige nattehændelser på Sørland. Er det nabokvinden, der står bag? Og hvad er August ude på?Bekymringerne for fremtiden plager Jona. Kan hun blive lykkelig sammen med Trym? Tankerne om Adam svirrer stadig, og hun kan ikke slippe de varme sommerminder midt i vinterkulden. Hvordan skal hun lægge det bag sig og komme videre? Hun ved, at det er det rette at gøre, men følelserne er store og lader sig ikke sådan drukne ...’Vinterkrone' er femte bind i Kaja Nylunds populære bogserie 'Perlemor', en spændende historie om livet, døden, pligten og den store kærlighed i det smukke Nordnorge i slutningen af 1800-tallet. Serien er en blanding af historisk drama, kriminalroman og romantik, og fra første bind har den fanget både læsere og lyttere i Norge.
Jonas verden bliver vendt på hovedet, da hendes far forsvinder på havet. Hvad skal der nu blive af dem alle? Midt i sorgen og uvisheden dukker Rasmus op med et fristende tilbud og en chokerende afsløring. Men er han til at stole på?Forholdet mellem Sunniva og Viktor blomstrer, men det er, som om det ikke er alle, der vil dem det godt, og en aften sker der pludselig noget, der får alle alarmklokker til at ringe …Langt fra Værøy går Adam rundt og savner Jona. En dag får han en idé til en overraskelse til sin elskede, men snart efter opdager han, at der er også er nogle, der har i sinde at overraske ham …’Medvind' er fjerde bind i Kaja Nylunds populære bogserie 'Perlemor', en spændende historie om livet, døden, pligten og den store kærlighed i det smukke Nordnorge i slutningen af 1800-tallet. Serien er en blanding af historisk drama, kriminalroman og romantik, og fra første bind har den fanget både læsere og lyttere i Norge.
Tobias kaster sig i det iskolde vand for at redde Rebekka, men selvom det lykkes ham at bjærge hendes livløse krop op på land, er det måske for sent. Hvorfor vil hun ikke vågne?Efter at lægen i Kabelvaag har tilset Rebekka, overbringer han Tobias mere nedslående nyt. Tobias kan ikke tro sine egne ører. Kan verden virkelig være så urimelig, at han, der endelig havde genfundet lykken, nu skal miste alt igen?På Sæthre-gården ved Birgit ikke sine levende råd. Lise er så ulykkelig, og Birgit er i tvivl om, hvorvidt den unge pige har ombestemt sig. Men da Tilde gør en uhyggelig opdagelse, begriber Birgit endelig dybden af tjenestepigens fortvivlelse.'Søvnen' er tyvende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.
En ung kvinde findes dræbt bag en container i et boligområde i Oslo. Hun er blevet kvalt, og hun har stiksår forskellige steder på kroppen. En gammel kending af politiet er blevet set i nærheden, men det bliver hurtigt klart, at han ikke har noget med mordet at gøre. Og hvorfor er hun ikke blevet smidt op i containeren, når hun nu ikke er blevet dræbt på findestedet?Juristen Wilma Lind er netop tiltrådt som leder af afdelingen for volds- og seksualforbrydelser hos politiet i Oslo og kastes direkte ud i efterforskningen af det bestialske mord. Det er et kapløb med tiden: Hvornår vil morderen slå til igen? Og har sagen noget med at gøre med de unge piger, der meldes savnet rundt om i Europa? MØRKE HJERTER er første bind i den vanedannende norske krimiserie om Wilma Lind fra Oslo politi, der kæmper med både uhyggelige mordsager og genstridige overordnede.Forfatteren, Hanne Kristin Rohde, ved hvad hun skriver om. Hun har nemlig selv været ansat i politiet i over 25 år.MØRKE HJERTER var den 6. bedst sælgende norske skønlitterære bog i 2014.Den var nomineret til Maurits Hansen-prisen i 2014.
Eva er 59 år og netop blevet enke. Hun er redaktør på et forlag, gift med Sverre, som var redaktør på et konkurrerende Oslo-forlag. Eva har en voksen søn, Jonas, og forholdet til ham er kompliceret.Cornelia er 31 år og har netop brudt med det trygge forhold til Thomas, som hun har datteren Karla med. Cornelia arbejder i en taske- og kuffertforretning og har egentlig ikke råd til at bo i sin lejelejlighed. Juleaften krydses de to kvinders veje.I Pantalones hus er en spændende, skarp, øm og erotisk roman og første bog i Pantalone-trilogien.Om forfatteren:Hilde Rød-Larsen (f. 1974) er forfatter og oversætter og debuterede i 2019 med romanen Sommertid, i 2022 udkom Diamantaftener i Norge, Danmark og Tyskland. I Pantalones hus er første bog i Pantalone-trilogien.
En mand vandrer i sidste halvdel af 1800-tallet rundt i den norske ødemark på jagt efter et egnet sted at slå sig ned og opdyrke jorden. Isak hedder manden, og han finder til sidst et egnet sted. Det næste år går med uophørligt, hårdt arbejde med skovfældning, opdyrkning af de ryddede lodder og opførelse af en primitiv hytte. Efter et års tid flytter en kvinde ind hos Isak. Inger hedder kvinden. Hendes ansigt er vansiret af et hareskår, men hun er stærk og arbejdsom. Bosætningen og familien vokser nu år for år.Markens grøde er en storslået, norsk slægtsroman, der foregår i et lille, isoleret samfund, hvor livet leves i tæt pagt med naturen, langt fra byens civilisation. I en episk fortælling følger vi udviklingen over to generationer, hvor Isak sammen med Inger og børnene langsomt og arbejdsomt udvikler sig til storbonde.Det var især med henvisning til Markens grøde, at Hamsun i 1920 blev tildelt nobelprisen i litteratur. Romanen blev omgående en international bestseller og fik fremragende omtale af mange af tidens største forfattere."Hamsun skriver betagende smukt om at gå i et med naturen. Det enkle bondeliv med det endeløse slid er paradis, den moderne verden helvede." – Thomas Bredsdorff, Politiken“Vidunderlig, helt fantastisk bog!” – Thomas Mann“Hamsun lærte mig at skrive.” – Ernest Hemingway“Knut Hamsuns digtning er magisk, hans sætninger gløder, han kunne skrive om hvad som helst og gøre det levende.” – Karl Ove Knausgård, The New York Times Book Review“Hamsun var det store beundrede forbillede, der mere end noget andet fristede mig ind på forfatterbanen. Af ingen har jeg modtaget stærkere indtryk af nordisk åbenbaring, nordisk geni, end af ham.” – Johannes V. Jensen“Man skal ikke undervurdere Eleseus, han kunne meget vel udvikle sig til at blive hovedpersonen i hele historien, i Hamsuns yngre dage tror jeg netop, det ville ske.” – Franz Kafka, i sin dagbog, da han var i færd med at læse Markens grøde“Denne bog imponerer mig som en af de allerbedste romaner, jeg nogensinde har læst. Den er helt igennem smuk; mættet med visdom og humor og ømhed.” – H.G. Wells“Markens grøde var en verdenssensation … næsten lige fra udgivelsesdagen gik der rygter om, at Hamsun ville modtage nobelprisen … Singer medgav, at han var ‘hypnotiseret’ af ham; Hesse kaldte ham sin favoritforfatter; Hemingway anbefalede hans romaner til F. Scott Fitzgerald; Gide sammenlignede ham med Dostojevskij, men vurderede, at Hamsun var ‘måske endnu mere raffineret.’ Listen med dem, der elskede hans listige, anarkistiske stemme er lang.” – The New Yorker“Han ligger og våger over alt, sørger for alt, så ømt bekymret for det mindste i sproget, han følger hver lille bisætning med utrættelig kærlighed, leger og pusler med den, løfter den op som en myre på en træpind, ler og godter sig, sætter den ned og lader den løbe videre! Hans øjne standser ved en kvist dernede, 'der ligger nu denne kvist!' siger han og stryger den over barken.” – Nordahl GriegKnut Hamsun (1859-1952) var en norsk romanforfatter, dramatiker og digter. I 1920 modtog han efter udgivelsen af den store bonderoman Markens grøde nobelprisen i litteratur. Hamsuns forfatterskab var nyskabende. Han brød med den socialrealistiske roman og introducerede i stedet en psykologisk digtning, der centrerede sig om personernes tanker og følelser og det irrationelt underbevidste i en impulsiv, lyrisk stil, der inspirerede mange senere forfattere.
MIN KAMP, bog tre, er en roman om barndom. En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970?erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig? MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag. Pressen skrev om bog et og bog to: ?Knausgårds roman er ren læsefryd...? - Politiken ?Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og prøcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!? - Ekstra Bladet ?Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på.? - Weekendavisen
Femte bog af den selvbiografiske romanserie ‘Min kamp’ er skrevet med en voldsom kraft og oprigtighed. Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig. Forholdet til verden omkring ham ændrer sig også. Og således bliver dette, bog fem, en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.
Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar for at få råd til at skrive. I det nordlige møder han en helt ny verden med kolleger og elever, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i. Romanen skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og ofte uforløst blanding. Som i de forrige bøger stilles der skarpt - helt skarpt - på de bittesmå ting i menneskelivet.
I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives. I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.