Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Landets statsminister bliver myrdet, en mand stikker af fra sig selv, og i Bangladesh styrter en fabrik sammen over hundredvis af fattige tekstilarbejdere. Palle Bengtson er en talentfuld kommunikationsdirektør, der pludselig sætter sig for at nulstille sit liv og i en alder af halvtreds stille de spørgsmål, han aldrig har fået stillet. I Danmark forlader han sin kone, sin karriere og en erhvervsskandale. I Sydamerika venter alt det, han ikke troede muligt. MANDEN FRA LAVLANDET er en fortælling om hårde konfrontationer, og om hvad der sker, når man pludselig vender ryggen til det hele. "Det er en velskrevet og vedkommende roman (...) Det er en dynamisk fortælling, som byder på langt mere end god underholdning." Kristeligt Dagblad ★★★★ "Fører læseren bestandigt underholdende og behageligt informativt rundt i den latinamerikanske labyrint, han synes at kende bedre end en lama sin spytklat." Politiken, 4 stjerner ★★★★ "Som sædvanlig hos Hesseldahl er der aktuelle geopolitiske rammer for en historie om mennesker (...) fortællemekanismerne, der får læseren til ivrigt at bladre, er rutinerede, og konstruktionen af den tætte kontakt med den dagsaktuelle virkelighed, som mange læsere efterspørger, foretages med betydelig omhu." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★★★★ "MANDEN FRA LAVLANDET er underholdende og velskrevet, med fine miljøskildringer fra Sydamerika." Bogblogger.dk "Morten Hesseldahl rammer rent i sit generationsportræt af de cirka 50-årige med de gode karrierer, men knap så meget mening i tilværelsen." Berlingske, 4 stjerner ★★★★
Solens øje er en sjov, dramatisk og hæsblæsende identitetshistorie om at finde styrken til at acceptere sine mangler, overkomme sine indre dæmoner og turde være den, man er.Da Olivia opdager, at hun kun er i besiddelse af halvdelen af den mys tiske amulet kaldet Solens øje, som giver hende styrke til at overkomme sine fjender, indser hun, at hun er i stor fare. Uden den anden halvdel af amuletten er Olivia langtfra usårlig, og hvis den kommer i de forkerte hænder, risikerer hun, at fjenden kan besejre hende – og i sidste ende udslette Skyfolket.Hvor er den anden halvdel af amuletten?Sammen med vennerne Anna og Nikolaj kaster Olivia sig ud i en dramatisk jagt på Solens øje, der blandt andet leder Olivia til koncert med tidens største popstjerne. Men Olivia og hendes venner er ikke de eneste, der leder efter amuletten. Det er næsten, som om nogen derude hele tiden er et skridt foran. En mystisk skygge. Hvem er denne skygge? Og hvad nu hvis skyggen er meget tættere på, end de tror?Solens øje er det andet selvstændige bind i trilogien om Skyfolket, som startede med Krigerpigen fra 2024.
Anmelderrost debut og bevægende autobiografisk fortælling om forholdet mellem en far og en søn, klasse og maskulinitet og tilblivelsen af det moderne Brasilien. I halvtreds år, fra midten af 1960’erne, kørte Jose Henrique Bortolucis far Brasilien tyndt i sin lastbil. I lange perioder var han væk fra familien, og hans krop blev stadig mere nedslidt et arbejde forbeholdt de fattigste og dårligst uddannede mænd. Fra førersædet observerede han historien udfolde sig, og han deltog selv i nogle af landets største infrastrukturprojekter som den trans-amazoniske motorvej, et megalomant projekt udtænkt af militærdiktaturet og muliggjort ved brutal skovrydning. Gennem historien om sin far fortæller Bortoluci historien om et land. Han trækker linjer mellem sin fars kræftdiagnose og Brasiliens brutale kapitalisme, hvor ideen om vækst for enhver pris får uigenkaldelige konsekvenser for resten af verden, og han reflekterer over den afstand, klassesamfundet har frem-tvunget mellem ham og hans far. En gribende, tankevækkende og mesterligt opbygget fortælling om de ar der dannes i både mennesker og landskaber.
En kold forårsnat styrter Charlie Eriksson ned fra en altan på 10. sal i Jakobsberg, en forstad til Stockholm. Hendes liv var et kaos af stoffer, kortvarige forhold og uopfyldte drømme, og politiet afskriver hendes død som selvmord. Charlies søster, Helene, er arkitekt og lever et stilfærdigt liv med mand og børn. Hun har for længst gjort op med sin fortid: moren der forlod dem, faren der blev alkoholiseret, søsteren der ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi. Men da Helene finder ud af, at Charlie var i Buenos Aires kort tid før sin død, bliver hun nysgerrig. I sin jagt på sandheden konfronteres Helene med en brutal del af Sydamerikas historie og kommer farligt tæt på skæbnesvangre hemmeligheder. Sporene leder tilbage til 1970’erne, hvor deres mor forelskede sig i en argentinsk flygtning og forsvandt.LAD MIG TAGE DIN HÅND er et familiedrama, en thriller om passion og bedrag, forbrydelse og forsoning."Den er noget nær fuldendt som kriminalroman, psykologisk thriller og familiedrama i én og samme bog - den er velskrevet, vedkommende og verdensklog.Berlingske ★ ★ ★ ★ ★Svensk krimi i superligaen: Nærværende, socialt bevidst, højdramatisk og ekstremt velresearchet.Altfordamerne.dk ★ ★ ★ ★ ★Lad mig tage din hånd vandt prisen som bedste svenske krimi 2014, og det forstår man godt: Den sammenfletter fermt familiedrama, samfundskritik og magtpolitik.WeekendavisenDet fænomenale ved bogen er fortællestilen. Bogen er insisterende og upåklagelig velskreven med sine intense beskrivelser af miljø og mennesker.Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ ★Tove Alsterdal kan virkelig konstruere et kompliceret plot over flere tider og steder med dobbeltbundede personer og uventede udviklinger.Politiken ★ ★ ★ ★En krimi af de sjældne, med indsigtsfulde figurtegninger og masser af udsyn. Og et eksemplarisk præcist sprog.BTHun skriver vedkommende, har kant og er bare en sublim formidler.dette er sublim fortællekunstBognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★Bedst blandt de bedste....Det er en stor, læsværdig historie, der ikke alene rummer en spændende handling, men i høj grad også en række flotte miljø- og personportrætter.Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★
En kølig decemberaften i Colombias bjerge kidnapper oprørsbevægelsen FARC en ung dansker. Snart efter stilles hans arbejdsgiver, en stor dansk entreprenørvirksomhed, over for et krav om en løsesum i millionklassen. Kidnapningen sætter en kædereaktion i gang, og virksomhedens direktør må ud i tvivlsomme manøvrer for at redde sit livsværk. Samtidig blander en bodybuildet storinvestor med tætte forbindelser til de colombianske narkokarteller sig i sagen, og situationen udvikler sig faretruende. Det gælder også for en lille gruppe aktivister, der erfarer, at overgangen fra teori til praksis kan være skæbnesvanger. Og at overlevelse i et snedækket København ikke bare er et spørgsmål om at have de rigtige meninger, men om basale instinkter.NATTEN ER LIGE BEGYNDT er en spændingsroman om konfrontationen mellem kynisme og idealisme, og om alt det, der kommer i klemme, når normale hensyn tilsidesættes, og alle går efter den store gevinst."Når selv jeg, der utvivlsomt kandiderer til Morten Hesseldahls mest vrangvillige læser, slugte denne bog i ét stræk uden afgørende forbehold, så forstår De vel, hvor det bærer hen. De bør overveje Natten er lige begyndt til sommerferien. Leonora Christina Skov, WeekendavisenDansk spænding i særklasse”Natten er lige begyndt” er både en højeffektiv spændingshistorie og en tankevækkende samtidskommentar [...] Morten Hesseldahl gjorde det blændende godt i ”Drager over Kabul” i 2007. Også ”Natten er lige begyndt” er dansk spænding i særklasse.Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten ★★★★★★Natten er lige begyndt kan meget i den retning. Den kan holde sin læser fast ...og som anmelder læser man bogen helt færdig og ikke kun af pligt. Det er en ros, skulle jeg hilse og sige.[...] Det er professionelt og godt gjort. Niels Lillelund, InformationHesseldahl får etableret en løbende diskussion om idealer og korruption, om drømme og virkelighed. Og så søger han de dybeste motiver til folks handlinger ... ""Natten er lige begyndt"" er en bog til tiden.Lars Handesten, Kristeligt DagbladDen er mere end spændende, den er også eksistentielt klog. Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau[...] udsøgt skrevet, udtænkt, castet og plottet. ""Natten er lige begyndt"" understreger, at vil man være klogere på verden og ikke kun på forfatterens fantasi, skal man i disse år læse krimier, for det er her, der tages livtag med sociale, psykologiske og politiske dilemmaer.Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.