Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Haiwen er i færd med at købe bananer i et supermarked i Los Angeles, da han for første gang i tres år ser Suchi; hans Suchi. Suchi var kun syv år gammel, da hun blev fortryllet af Haiwens violinspil i deres barndomskvarter i Shanghai, og et uskyldsrent venskab udvikler sig siden til en glødende ungdomskærlighed. Men da Haiwen i 1947 melder sig til den republikanske hær, lades Suchi tilbage med hans violin og beskeden: Tilgiv mig.I 2008 er Haiwen for nylig blevet enkemand, og for ham føles det tilfældige møde med Suchi som en ny chance. Men hvor deres fælles fortid for ham er dyrebare minder, har Suchi udelukkende overlevet de mellemliggende år ved at nægte at se sig tilbage.Hjemlængsel følger Suchi og Haiwen gennem syv omvæltende årtiers kinesisk historie, hvor krig, sult og globale begivenheder skiftevis skiller dem ad og fører dem sammen igen. Det er en hjertegribende episk beretning om den kinesiske diaspora, og samtidig en intim fortælling om familie, ofre og loyalitet. Men først og fremmest er det historien om Suchi og Haiwen og om kærlighedens kraft hinsides kontinenter og årtier.
I onde tider vælger kærligheden sine egne veje. Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith? Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat. Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtidig et romanportræt af Bent Hallers mor. Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har senest udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.
Den danske fodboldspiller Ivan Jensen fortæller om sit syvårige ophold i Italien, hvor han spillede for klubben Bologna fra 1949 til 1956 – blandt andet om klubbens opbygning, det sydlandske temperament, trænere, spillere og også lidt om spaghetti.”Fodbold og spaghetti” udkom første gang i 1956.Ivan Jensen (1922-2009) var en dansk fodboldspiller. Han spillede i en årrække i Italien og nåede også 25 kampe for det danske landshold, som han debuterede på som 23-årig. Efter fodboldkarrieren uddannede Ivan Jensen sig fra Københavns Universitet og blev gymnasielærer.
Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund. Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den." Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.
”Jeg skal hjælpe dig, far, lovede han stumt – jeg ved godt at vi to ikke har stået hinanden særligt nær, men fra nu af skal jeg være den, du kan regne med og trække på. Jeg er til din rådighed og du kan gøre med mig, hvad du vil.Han forsøgte ikke længere at holde tårerne tilbage, de løb ned over hans kinder, og Høvdingen, som netop havde frabedt sig jammer og gråd, så sin ældste søn stå og flæbe som et pattebarn og de uoprettelige ord undslap ham, dæmpet som talte han til sig selv men i den totale stilhed højt nok til at blive hørt af hver eneste af de tilstedeværende – Hvorfor er det altid de bedste, der må dø.”Under anden verdenskrig bliver den rige gårdejer Høvdingens søn Frits henrettet af nazisterne for at have modsat sig besættelsesmagten. Tilbage har han Frits’ søskende, som for evigt vil blegne i lyset af den afdøde søns heltemodige død. ”Høvdingebørn” følger børnenes forsøg på at leve op til deres fars forventninger og på at klare sig i en verden, der er i konstant forandring. Det er både en smuk og fintfølende skildring af de enkelte børns personlighed og liv og en beskrivelse af efterkrigstidens Danmark og den store omvæltning, samfundet gennemgik i sidste halvdel af det tyvende århundrede.”Høvdingebørn” udkom første gang i 1991.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.
I 1939 lever den viltre og smukke, unge Léa Delmas et ubekymret liv med sin familie på deres vingods i Bordeaux. Léa er hemmeligt dybt forelsket i sin barndomsven og nabo, Laurent d'Argilat, så da hun opdager, at Laurent er forlovet med sin ældre, mere modne kusine, Camille, får hun et chok. Léa er knust, men nægter at acceptere forlovelsen. I Europa ulmer den politiske uro med nazismens hastige fremmarch, og da tyskerne invaderer Frankrig i 1940, tager Léas liv en dramatisk drejning.Pigen med den blå cykel”Pigen med den blå cykel” er en serie, der følger den purunge skønhed Léa Delmas' liv i krig og kærlighed i Frankrig under Anden Verdenskrig.Den franske forfatter og feminist, Régine Deforges (1935-2014) er kendt for at give kvinder en stemme i litteraturen. Hendes bøger var i mange år underlagt censur, da man anså dem for at være usømmelige. Deforges er mest kendt for serien om "Pigen med den blå cykel".
Februar 1954. Efter fire års blodig konflikt er der underskrevet en skrøbelig våbenhvileaftale mellem parterne fra øst og vest, men situationen er fortsat højspændt, og en atomkonflikt truer.Da Hollywoodstjernen Marilyn Monroe skal besøge de amerikanske baser for at styrke moralen hos de mange tusind amerikanske soldater, sætter CIA den tidligere WASP Angela McCloud, nu under dæknavnet Olive Palmer, til at stå for Marilyns sikkerhed. Men det kræver sin kvinde at holde styr på den blonde sexbombe, der nyder den voldsomme opmærksomhed under parolen ”Anything goes!”Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker.Mens de første seks bind i serien om Angela ”Angel” McCloud foregik under Anden Verdenskrig i Burma og i Stillehavet, foregår bind 7 og 8 under Koreakrigen. Bind 8 er sidste bind i serien.Pressen skrev om de tidligere bindBerlingske ★ ★ ★ ★ “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” Serieland ★ ★ ★ ★ “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” Nummer9.dk “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” DBC lektør “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.”
I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm. Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.Uddrag af bogenNye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.Om forfatterenSandra Daniella Neerhøj (f. 1990, Sønderborg) er lærer med speciale i dansk og historie. Hun har en passion for dansk film-, teater- og revyhistorie og har tidligere udgivet Dansk film i 1930’erne – da filmen fik lyd på om overgangen fra stumfilm til tonefilm.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.