Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 Velkommen til Chapel Croft. Her blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft. Og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.Præsten Jack Brooks ankommer til landsbyen med håbet om en ny begyndelse og en fredfyldt tilværelse sammen med sin fjortenårige datter. I stedet bliver hun mødt af en by, med en århundreder lang historie præget af blodsudgydelser og dystre hemmeligheder.Da Jack og hendes datter begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker begynder at dukke op på deres dørtrin, bliver det klart, at byens blodige fortid stadig spøger. Jack kan ikke undgå at blive viklet ind i de ældgamle mysterier og snart må hun tilmed kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.Brændende piger er en intens og urovækkende thriller om fatale fortielser, og hvad der sker, når sandheden kommer frem om ældgamle hemmeligheder.
Giles Denison vågner op på et luksushotel i Oslo, og da han kigger i spejlet, ser han en anden mands ansigt. På hans kørekort står navnet Harold Feltham Meyrick, en kendt finsk videnskabsmand.Han er blevet kidnappet fra sin lejlighed i London, og hans bortførere skyr ingen midler for at tvinge ham ud på en dødsensfarlig rejse, der fører ham gennem Norge og Finland og ind i Sovjetunionen på jagt efter oplysninger, der ikke må ende i de forkerte hænder…Desmond Bagley (1923-1983) var en britisk journalist og forfatter, der er særligt kendt og elsket for sine mange spændingsromaner. Han debuterede som forfatter med en novelle i det engelske magasin Argosy i 1957, og hans første roman, ”The Golden Keel” (på dansk ”Den gyldne køl”), udkom i 1963. Desmond Bagleys bøger er blevet oversat til over 20 sprog og er meget populære verden over.
TO ROMANER SAMLETKlaus Lynggaards gennembrudsroman, Martin & Victoria, og efterfølgeren Victorias år handler om den følsomme rod Martins stormende forelskelse i drømmepigen Victoria og om et årti - 1970´erne - da beruselsen og drømmene blev afløst af koldere tider. I Martin & Victoria begynder Martin på en ny skole i en af Københavns forstæder. Han kommer hurtigt ind i en klike, som især er optaget af udborede knallerter, rockmusik og fester. Men mødet med vidunderpigen Victoria rammer ham lige i hjertekulen. Victoria kommer fra et velstående miljø og er helt anderledes end Martins andre venner - forfinet, tilbageholdende og kølig - og smuk som bare pokker. Historien om Martin og Victoria blev en hel generations roman om ung forelskelse og kærlighed. I Victorias år vender Victoria hjem til Martin efter et år i USA. Mens hun fortsætter i gymnasiet, forlader han skolen og tager arbejde på en fabrik. Martin og Victoria opsluges igen af hinanden, men langsomt begynder forskellen i deres sociale baggrund at slå igennem. Martin føler sig presset af de forventninger, Victoria og hendes familie stiller til ham, og søger tilflugt i rockmusikken. Og da forholdet kæntrer, står Martin alene midt i de deprimerende 70´ere.
I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.
Haiwen er i færd med at købe bananer i et supermarked i Los Angeles, da han for første gang i tres år ser Suchi; hans Suchi. Suchi var kun syv år gammel, da hun blev fortryllet af Haiwens violinspil i deres barndomskvarter i Shanghai, og et uskyldsrent venskab udvikler sig siden til en glødende ungdomskærlighed. Men da Haiwen i 1947 melder sig til den republikanske hær, lades Suchi tilbage med hans violin og beskeden: Tilgiv mig.I 2008 er Haiwen for nylig blevet enkemand, og for ham føles det tilfældige møde med Suchi som en ny chance. Men hvor deres fælles fortid for ham er dyrebare minder, har Suchi udelukkende overlevet de mellemliggende år ved at nægte at se sig tilbage.Hjemlængsel følger Suchi og Haiwen gennem syv omvæltende årtiers kinesisk historie, hvor krig, sult og globale begivenheder skiftevis skiller dem ad og fører dem sammen igen. Det er en hjertegribende episk beretning om den kinesiske diaspora, og samtidig en intim fortælling om familie, ofre og loyalitet. Men først og fremmest er det historien om Suchi og Haiwen og om kærlighedens kraft hinsides kontinenter og årtier.
"Pusle" er den personlige historie om og af Danmarks måske største barnestjerne gennem tiderne. Pusle Helmuth blev som barnebarn af Osvald Helmuth og datter af skuespillerne Frits Helmuth og Jeanne D'Arville født direkte ind i underholdningsbranchen. Hun debuterede i en alder af kun tre år i filmen "Min søsters børn", var med i de tre efterfølgende film i denne serie - og blev barnestjernen over dem alle. Hun spillede sammen med de største danske skuespillere som Dirch Passer og Ove Sprogøe og overhalede fem år gamle The Beatles på hitlisterne! Men karrieren - opvæksten i filmkulissernes skygge med en alenemor - havde sine omkostninger, og kampen for at finde sig selv bagefter blev både lang og hård: de svære teenageår efter karrierens bratte slutning, de utallige job og vanskeligheden ved at finde den eneste ene. I denne første selvbiografi fortæller Pusle ærligt og ligefremt om, hvordan modgang, tilgivelse og astrologi satte hende i stand til at bryde fortidens mønstre og blive et lykkeligt menneske. "Pusle" er også en højst aktuel advarsel til nutidens forældre til spirende børnestjerner: »Pas godt på dem. De er meget sårbare. For det at være barnestjerne er en voksenrolle.«Pusle Helmuth (f.1963) er tidligere barnestjerne kendt fra de originale "Min søsters børn"-film og datter af skuespillerne Jeanne Darville og Frits Helmuth. I dag arbejder hun som lægesekretær, hun er billedkunstner og foredragsholder og har udgivet to selvbiografier.
Benny er en ung mand, der i midt tressernes København er kommet i Mesterlære.Vi følger hans vej gennem hans lærlingeuddannelse – både op- og nedture.Et er dog sikkert. Det er, at Benny har et hårdt fysisk arbejde med lange arbejdsdage til en ringe løn.Mesterlærens manglende sikring af lærlingenes økonomiske vilkår og ringe faglighed, spiller en helt afgørende rolle for det ”lærlingeoprør”, som han fra sidelinjen deltager i.Den brede offentlighed gider ikke at beskæftige sig med de faglige unges kamp for bedre løn- og uddannelsesforhold. Al offentlig fokus ligger udelukkende på ”ungdomsoprøret” - og især ”studenteroprøret”.Håndens arbejde må i offentligheden vige for åndens arbejde. Sådan har det altid været.Benny søger væk fra sin tidligere omgangskreds for at kunne danne sig sin egen identitet. Dette drager ham mod miljøer, han ikke tidligere har kendt. Det være sig de homoseksuelle, hippierne, eller de venstreradikale.Engelsk, der er tidens helt store musiksprog, er han ude af stand til at forstå, men det holderham alligevel ikke tilbage fra at søge ind i mange af de jazz- og beatmiljøer, der findes rundt omkring i Indre bys København. Her stiftes også bekendtskab med hårde stoffer og hashrygning.Benny finder først sin egen vej, sin opdrift, da han begynder at gå på aftenskole, og skaber grundlaget for en ny livsbane. Dette har også en pris i form af han mister kontakten til sine gamle miljøer, venner og kærester.
Afsky bliver til begær og foragt til længsel i denne sanselige debutroman om historie og tilhørsforhold – og arven efter en af det 20. århundredes største tragedier.Året er 1961, og den landlige provins Overijssel i Holland er stille. Bombekraterne er fyldt, bygningerne genopbygget og krigen er for alvor slut. I denne pastorale provins bor Isabel alene i sin afdøde mors hjem. Livet er som det bør være: fyldt med rutine og disciplin. Men alt bliver vendt på hovedet, da broren Louis afleverer sin klodsede nye kæreste, Eva, på dørtrinnet. Eva skal logere der sommeren ud.Eva er på alle måder Isabels modsætning: Hun sover længe, bevæger sig støjende gennem huset og rører ved ting, hun ikke skal røre ved.Isabel udvikler en rasende besættelse, og da ting i hjemmet pludselig begynder at forsvinde – en ske, en kniv, en skål – viger Isabel som modsvar ikke fra Evas side. I den kvælende hede sommer ender Isabels mistro med at afdække et mysterium, der udforsker alt, hun troede, hun vidste. Krigen er måske ikke endegyldigt slut, og hemmeligheder, der har ligget begravet, er nu på vej op til overfladen.Stilleben er en stormende kærlighedsfortælling mellem to modsætninger og en mystisk, sofistikeret sensuel fortælling om, at livet ofte ikke er, hvad det ser ud til at være.
Novellerne er et nostalgisk tilbageblik på personer og hændelser fra 1940’erne og frem til ca. 1966. En enkelt novelle er ren fiktion – en anden er fiktion på baggrund af egne oplevelser. Resten af novellerne læner sig tæt op ad sandheden, hvorfor nogle navne mv. er ændret af hensyn til nulevende familie, og mange af hændelsernes detaljerede forløb er i sagens natur opdigtede, men efter min klare overbevisning meget tæt op ad, hvad der skete og blev sagt underbygget af egne oplevelser og vidneudsagn fra dengang.Jeg har tilstræbt at skabe en novellesamling, som er underholdende og let læst. Men bag humoren lurer alvoren!Bogens indhold tror jeg vil sige alle aldre noget. De unge får et indblik i tilværelsen for op til 80 år siden, og de ældre vil nikke genkendende til mange detaljerede oplysninger implementeret i historierne.Det har været en fornøjelse at skrive – håber det er ligeså at læse!
I 1972 blev der lagt to sekunder til tiden for at skabe balance mellem faktisk tid og jordens bevægelse, men hvad har det af konsekvenser for vores liv? Byron Hemming er et følsomt, fantasifuldt barn, som bliver oprigtigt bekymret, da hans bedste ven fortæller ham, at der skal lægges to sekunder oveni tiden, og det er med god grund, for da Byrons mor er ved at komme for sent til at aflevere børnene i skole, træffer hun et skæbnesvangert valg, som får katastrofale konsekvenser for Byron. Hans perfekte liv er ødelagt. Var det de to ekstra sekunders skyld? Parallelt med Byrons historie hører vi om Jim, som har OCD, bor i sin bil og er afrydder i cafeen i det lokale supermarked. Sådan har han levet siden lukningen af det psykiatriske opholdsted, han ellers boede på, men hans liv er ved at ændre sig til det bedre, for han har mødt en kvinde, som ser ud til at forstå og holde af ham. De to skæbner fortælles langsomt ind i hinanden, og bogen handler om at være alt andet end perfekt. Rachel Joyce beskriver sine personer med alle deres fejl og mangler med stor ømhed og empati.
Den danske fodboldspiller Ivan Jensen fortæller om sit syvårige ophold i Italien, hvor han spillede for klubben Bologna fra 1949 til 1956 – blandt andet om klubbens opbygning, det sydlandske temperament, trænere, spillere og også lidt om spaghetti.”Fodbold og spaghetti” udkom første gang i 1956.Ivan Jensen (1922-2009) var en dansk fodboldspiller. Han spillede i en årrække i Italien og nåede også 25 kampe for det danske landshold, som han debuterede på som 23-årig. Efter fodboldkarrieren uddannede Ivan Jensen sig fra Københavns Universitet og blev gymnasielærer.
Konfronteret med sult og fortvivlelse, finder en fattig familie et mystisk forladt hus og en lade. Med huset følger en le, der viser sig at have overnaturlige kræfter. Den kan give familien føde, men hvad er det egentlig, leen høster? For det er i hvert fald ikke bare korn… Ray Bradburys klassiker "Manden med leen" er en samling af nitten uhyggelige, fantasifulde eklektiske fortællinger, der første gang blev udgivet i 1955.”Manden med leen” bugner af gyserhistorier, der ligesom titelnovellen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv den mest garvede gyserlæser. Mesterfortællerens unikke stil kombinerer uhyggelige elementer med dybtgående indblik i menneskets natur og moralske dilemmaer.Ray Bradbury (1920-2012) var en amerikansk science fiction-forfatter, der udgav et væld af romaner og novellesamlinger. Han debuterede i 1953 med romanklassikeren ”Fahrenheit 451”, og sidenhen har hans bøger opnåede stor succes verden over.
Hvor går grænsen mellem den sunde og den usunde afhængighed?Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.
”Jeg skal hjælpe dig, far, lovede han stumt – jeg ved godt at vi to ikke har stået hinanden særligt nær, men fra nu af skal jeg være den, du kan regne med og trække på. Jeg er til din rådighed og du kan gøre med mig, hvad du vil.Han forsøgte ikke længere at holde tårerne tilbage, de løb ned over hans kinder, og Høvdingen, som netop havde frabedt sig jammer og gråd, så sin ældste søn stå og flæbe som et pattebarn og de uoprettelige ord undslap ham, dæmpet som talte han til sig selv men i den totale stilhed højt nok til at blive hørt af hver eneste af de tilstedeværende – Hvorfor er det altid de bedste, der må dø.”Under anden verdenskrig bliver den rige gårdejer Høvdingens søn Frits henrettet af nazisterne for at have modsat sig besættelsesmagten. Tilbage har han Frits’ søskende, som for evigt vil blegne i lyset af den afdøde søns heltemodige død. ”Høvdingebørn” følger børnenes forsøg på at leve op til deres fars forventninger og på at klare sig i en verden, der er i konstant forandring. Det er både en smuk og fintfølende skildring af de enkelte børns personlighed og liv og en beskrivelse af efterkrigstidens Danmark og den store omvæltning, samfundet gennemgik i sidste halvdel af det tyvende århundrede.”Høvdingebørn” udkom første gang i 1991.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.
Klokken 00:22 natten mellem 28. og 29. september 1994 modtog færgerne MS Silja Europa og MS Mariella et mayday-nødkald fra den estiske bil- og passagerfærge MS Estonia, som var undervejs fra Tallinn til Stockholm. MS Estonias bro rapporterede en hastigt tiltagende og uforklarlig slagside mod styrbord.28 år senere kommer en frygtelig sandhed op til overfladen, da en russisk oberst og den tidligere teamchef i Special Air Service, Michael Sander, bliver jaget vildt af stærke magter, som for enhver pris ønsker Estonias hemmelighed bevaret på havets bund.MS Estonia er bind nr. 6 i Sander/Jensen-serien, som indledtes med bestselleren Trofæ.
REDDET PÅ ÅBENT HAV er den dramatiske historie om kaptajn Anton Olsen og hans danske besætning, der stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs.Da Saigon faldt i april 1975 – og amerikanerne flygtede i helikoptere for øjnene af hele verden – kom en gruppe danskere pludselig til at spille en heltemodig hovedrolle i redningen af de mange vietnamesere, der med livet som indsats forlod det krigshærgede land og kommunisterne. Flugten foregik i tvivlsomme skibe, og 3600 flygtninge fra en synkende vietnamesisk coaster endte med at blive flyttet over på det danske skib ”Clara Mærsk” på åbent hav. På fragtskibet udspillede sig store dilemmaer, rørende scener og meget voldsomme hændelser, inden det nåede i sikker havn.Bogen er en medrivende og væsentlig fortælling om svære valg og medmenneskelighed, der for første gang foldes ud i sin helhed i denne bog. Forfatterparret Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen har fået adgang til en lang række unikke øjenvidneberetninger. Samtidig har A.P. Møller-Maersk sagt ja til at åbne sine arkiver og give fuld adgang til sit materiale, ligesom en række vietnamesiske familier, der endte i Danmark og var med til at grundlægge det vietnamesiske mindretal herhjemme, fortæller deres personlige flugthistorier.
Anmelderrost debut og bevægende autobiografisk fortælling om forholdet mellem en far og en søn, klasse og maskulinitet og tilblivelsen af det moderne Brasilien. I halvtreds år, fra midten af 1960’erne, kørte Jose Henrique Bortolucis far Brasilien tyndt i sin lastbil. I lange perioder var han væk fra familien, og hans krop blev stadig mere nedslidt et arbejde forbeholdt de fattigste og dårligst uddannede mænd. Fra førersædet observerede han historien udfolde sig, og han deltog selv i nogle af landets største infrastrukturprojekter som den trans-amazoniske motorvej, et megalomant projekt udtænkt af militærdiktaturet og muliggjort ved brutal skovrydning. Gennem historien om sin far fortæller Bortoluci historien om et land. Han trækker linjer mellem sin fars kræftdiagnose og Brasiliens brutale kapitalisme, hvor ideen om vækst for enhver pris får uigenkaldelige konsekvenser for resten af verden, og han reflekterer over den afstand, klassesamfundet har frem-tvunget mellem ham og hans far. En gribende, tankevækkende og mesterligt opbygget fortælling om de ar der dannes i både mennesker og landskaber.
Fransk litterær sensation. Trist tiger tog Frankrig med storm sidste år, en mesterlig litterær udforskning af traumer og den tavshed der omgiver dem, som blev belønnet med en lang række priser. Neige Sinno blev som barn udsat for seksuelle overgreb af sin stedfar. I en prosa der er lysende klar og blottet for sentimentalitet reflekterer hun over hvad der skete og tvinger dermed både sig selv og sin gerningsmand ud i lyset. Samtidig genlæser hun mesterværker som Nabokovs Lolita og tekster af Toni Morrison, Virginie Despentes og Virginia Woolf. Hun analyserer hvordan overgreb og voldtægt diskuteres i vores kultur og problematiserer vores fascination af overgrebsmænd. Trist tiger er på en gang et enestående vidnesbyrd og en litterær sondering af det usigelige: Det vi instinktivt kigger væk fra, ikke vil se og ikke vil høre. Men det er først og fremmest en fortælling om et menneske der tager sin historie tilbage og nægter at lade sig definere af forbrydelsen eller spille den rolle som hun forventes at spille. »Den stærkeste og mest indsigtsfulde bog jeg nogensinde har læst om ødelæggelsen af en barndom.« Annie Ernaux »Det ville være en underdrivelse at kalde Neige Sinnos Trist tigre for tankevækkende. En aldeles uafrystelig læseoplevelse.« Weekendavisen »Neige Sinno har skabt et nyt rum for forståelsen af seksuelle overgreb.« Klassekampen »Husk dette navn: Neige Sinno. Hun har skrevet en fuldkommen bane brydende bog.« Les Inrockuptibles
For den tilfældige gæst er Santa Marta et subtropisk paradis, men den vestindiske ø bliver kun sjældent nævnt i rejsebureauernes farvestrålende brochurer. Her skinner solen altid ned på sandstrandene, markerne med sukkerrør og plantagerne, på de små landsbyer og de hvide plantageejeres fine huse, der er gået i arv gennem generationer. Men det er ikke sådan, journalisten Bradshaw opfatter stedet på sin første tur til Caribien. For Bradshaw er Santa Marta en ulmende vulkan.Alec Waughs ”Solskinsøen”, der udkom første gang i 1956, skildrer livet og problemerne på en vestindisk ø. Det er en dramatisk fortælling om en lille gruppe øboeres ambitioner og håb og om mennesker, for hvem hudfarve er vigtigere end rigdom, magt og evner.Den britiske forfatter Alec Waugh (1898-1981) skrev primært romaner, men også digte, noveller og flere bøger om vin og spiritus. Alec Waugh er desuden storebror til succesforfatteren Evelyn Waugh.
Operasangerinden Camilla Martins ægteskab med kriminalkommissær Christer Wijk ligger ikke længere på is – det står i flammer. Det hjælper ikke på sagen, at Christer i stedet for at gå til premieren på Camillas nye forestilling kaster sig ud i en efterforskning af mordet på en politimand, hvilket ganske naturligt må prioriteres højest. I mellemtiden roder Camilla sig ud i en lyssky affære, da hun samler en charmerende blaffer op på vej til Stockholm.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
Snart er det sommerferie, og Sally glæder sig til at ride på sin egen pony hver dag sammen med sin nye veninde Thalia. Thalia er dygtig til at springe, og Sally prøver at gøre hende kunsten efter, men kæmper med at overvinde sin frygt for at springe.Sallys forældre sender de to piger til rideundervisning. På rideskolen er de vidne til noget mærkeligt! Er Martine, deres rideinstruktør, med i et komplot om at bortføre en kostbar hest? ”Det store spring” udkom første gang i 1994 og er tredje bog i serien om Sally. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Den skotske forfatter Patricia Leitch (1933-2015) er kendt for sine populære børnebøger. Hun var stor fortaler for dyrs rettigheder, og mange af hendes bøger handler om heste og livet omkring rideskoler. Patricia Leitchs bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog, og mange af dem er udkommet på dansk.
En ung kvinde kommer til Aarhus og vil forsøge sig som kunstner indenfor maleri. Hun møder en ung kunstner som hun bliver kæreste med og han hjælper hende ind i en kunstsammenslutning. Hun for hurtig succes og det bringer hendes kæreste John ud i eksistentielle problemstillinger. Han søger tilbage til gamle miljøer uden at finde noget svar der på sine vanskeligheder.
Brian vokser op på en rideskole med sin mor Marianne. Brian er enebarn, Marianne er alenemor, og de har masser af værelser, så da Marianne begynder at miste rideelever til et stutteri i nabobyen, beslutter hun sig for at tage et plejebarn ind. En forsømt skabning ved navn Stefan.Brian og Stefan kommer til at elske hinanden langt ind i tilværelsens latterlige kostume. De sover i den samme køjeseng, og der er ingen grænser mellem dem, de er hinandens brødre og kærester, de bliver unge og voksne sammen, de elsker begge dyr, og de leger sammen som to dumme hunde. Især for Stefan bliver drømmen om at være hund længselsfuld alvor: Han sparer sammen til en hundedragt af ægte hundehuder med pels og snudeskaft. Men Brian tør ikke holde Stefan i hånden på gaden, han er bange for vold og udskamning og bange for at give sig hen til det hundede – for når først man bekender sig som dyr, så er fanden løs. Og en dag kommer Stefan ikke tilbage.BRIAN OG STEFAN FOR EVIGT er en bøsseroman om kærlighed og dyrepersonligheder, sorg og eurodance fra 90’erne – og om to mennesker, som på hver deres måde forsøger at bryde ud af den voldelige, homofobiske og artschauvinistiske facon, de er blevet opdrættet i, og finde en ny og friere måde at være i verden på.
"De to børn sov fast efter den beroligende indsprøjtning. Så anbragte han dem forsigtigt i det underjordiske skjulested. Her ville ingen kunne finde dem. Ikke før han ønskede det."Rigmandsbørnene Maggie Rose Dunne og Michael Goldberg er blevet kidnappet fra deres privatskole i Washington. FBI-agenten Jezzie Flanagan og detektiven Alex Cross bliver sat på sagen. Men børnene er som sunket i jorden – bogstaveligt talt. Den ukendte bortfører, der kalder sig Mr. Chips, kræver 10 millioner dollars i løsepenge for Maggie Rose. Han får pengene – men frigiver ikke pigen. Og den lille Michael findes voldtaget, lemlæstet og død.Hele nationen er rystet. Affæren minder om 1930‘ernes Lindbergh-sag, der dengang satte hele verden på den anden ende. Og det er netop, hvad den kyniske forbryder ønsker. Han vil være berømt – og rig. Og det lykkes… Men hvem er forbryderen? Og hvad kan få en person til at handle så grusomt og nådesløst? "Edderkoppens spind" blev i 2001 filmatiseret med Morgan Freeman i rollen som Alex Cross."Alex Cross" er titlen på serien om kriminalassistenten af samme navn, der gang på gang må bevæge sig ind i det komplicerede net, der er seriemordere og andre kriminelles sind.Serien består af mere end 12 bind, hvoraf flere er filmatiseret.James Patterson (f. 1947) er en amerikansk forfatter, der står bag et væld af spændende krimier og thrillere, hvoraf et par er blevet filmatiseret. James Pattersons bøger er blevet oversat til flere sprog og har opnået stor succes over hele verden.
Et mindre passagerfly tvinges til at lande på en klippeafsats højt oppe i Andesbjergene.Mulighederne for at overleve synes minimale for disse helt tilfældigt sammenbragte skæbner. Sammenhold, stædighed og frodig fantasi er deres eneste forsvarsmidler i kampen mod den tynde luft, det voldsomme terræn – og den sværtbevæbnede guerillastyrke, hvis opgave det er at udslette den lille seje flok.Desmond Bagley (1923-1983) var en britisk journalist og forfatter, der er særligt kendt og elsket for sine mange spændingsromaner. Han debuterede som forfatter med en novelle i det engelske magasin Argosy i 1957, og hans første roman, ”The Golden Keel” (på dansk ”Den gyldne køl”), udkom i 1963. Desmond Bagleys bøger er blevet oversat til over 20 sprog og er meget populære verden over.
Alle havde en fornemmelse af, at der var noget galt på Niels Peters gård. Men først da politibilen holdt inde på gårdspladen, stod det klart, hvor galt det var fat. Alene stanken var nok til bekræfte mistanken. Hundredvis af døde og forsømte grise. Niels Peter havde ellers gjort alt, hvad han kunne for at redde den fædrene gård. Efter Danmarks indtræden i EF indrettede han sig efter de nye tider. Det var også derfor, han overhovedet besluttede at omlægge fra malkekvæg til svineproduktion. Men arbejdet med at gennemføre skiftet til et moderne industrialiseret landbrug blev for meget for ham. Bare det at fodre dyrene virkede til sidst uoverkommeligt. Hvordan kunne det her ske for én som Niels Peter, som fra barnsben har passet dyrene og gården, han før var så fortrolig med? Fodretid er Anne Marie Løns gennembrudsroman (1984) og bygger på virkelige sager om vanrøgt af dyr på landet, som Anne Marie Løn indsamlede i sit daværende arbejde som journalist.Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter. Hun er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.