Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen er udviklet i samarbejde med Red Barnet og Mary Fonden, så børn kan lære at begå sig i et fællesskab og undgå ensomhed, mobning og uheldig adfærd. Det er en stor omvæltning for de fleste børn at begynde i skole. Og hvad laver man egentlig på en ganske almindelig dag i nulte? Min dag i nulte gennemgår en skoledag, så barnet kan genkende sin egen hverdag, og til hver situation hører spørgsmål og aktiviteter, som gør det nemmere for børn og forældre at italesætte, hvad der sker i bogen og i barnets egen skoledag. Det gælder både aflevering, frikvarterer, toiletbesøg, legetimer, idræt, SFO-tid osv. Bogen kan både bruges i skolen og hjemmet og er farverigt illustreret af Peter Bay Alexandersen. Fra ca. 5 år I samme serie: Min dag i vuggestue Min dag i børnehave
I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen.
En helt ny serie.En ny ikonisk detektivduo.En ny række gådefulde mord ...Steve Wheeler holder af livet som pensionist. Efter mange år ved politiet efterforsker han nu mindre sager om forsvundne kæledyr, og han foretrækker sine faste rutiner som quizaftener på pubben og at være hjemme med sin kat. Han er færdig med eventyr, og han har overladt adrenalinsuset til sin svigerdatter, Amy.Amy Wheeler elsker sit travle liv og mener, at adrenalin er godt for sjælen. Hun arbejder som livvagt, og hver dag er fuld af risici og farer. Hendes nuværende opgave er at passe på den verdensberømte forfatter Rosie D’Antonio på en fjerntliggende ø, hvilket skulle have været let og ligetil.Men da Amy pludselig står med et lig og en stor pose penge, sender hun et nødkald til den person, hun stoler mest på. Sin svigerfar. Han kommer hende til undsætning, og så følger et hæsblæsende kapløb rundt i verden med en morder i hælene ... Pressen skrev om bøgerne i serien Torsdagsmordklubben:”En guddommeligt vittigt underspillet stil.”***** – Jyllands-Posten”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror
Den viralte thriller fra bestsellerforfatter Colleen Hoover. Nu med forfatterens note samt et helt nyt afsluttende kapitel.Lowen drømmer om at slå igennem som forfatter og får en dag et vildt jobtilbud. Jeremy Crawford, gift med bestsellerforfatteren Verity Crawford, vil hyre Lowen til at færdiggøre de kommende bøger, der er planlagt i en serie, da hans kone ikke længere kan skrive. Lowen tager til familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og komme i gang med at skrive. På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver en grufuld udlægning af, hvad der skete den skæbnesvangre aften, hvor deres lille familie blev ødelagt for altid. Lowen er i tvivl, om hun skal vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet, men i takt med at hun får følelser for ham, ser hun muligheder i, at han kender sandheden. For uanset hvor hengiven han er overfor sin tilskadekomne hustru nu, vil han så fortsat kunne elske hende?"Altopslugende. Page-turner. Uhyggelig. Umulig at lægge fra sig." - Goodreads
En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et uheld eller overlagt mord? Da den britiske anklager tvinges til at droppe sagen, begynder journalist Nora Sand at grave i den, og det står hurtigt klart, at hverken den kærlige ægtemand, de nære veninder eller den stenrige familie har rent mel i posen. Efterhånden som Nora trevler sagen op, ender hun med at stå ansigt til ansigt med en skruppelløs morder, der vil gøre alt for at hytte sit eget skind."Den troskyldige kvinde" er sjette bog i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.
International bestseller om familie, den første kærlighed, sorg og svigt som vil ramme både mødre og døtre lige i hjertekulen.Morgan Grant og hendes sekstenårige datter, Clara, kunne ikke være gladere for at være så forskellige. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv gjorde, som ung. Hun måtte nemlig udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og kedelig.Med modstridende personligheder og mål finder Morgan og Clara det svært at leve under samme tag, og den eneste, som kan skabe fred i husstanden, er Chris - Morgans mand, Claras far og familiens anker. Men da Chris kommer ud for en tragisk ulykke, smadres freden, og hjertesorgen og de langtrækkende konsekvenser rammer alle de implicerede.Mens de kæmper for at få genopbygget deres liv, finder Morgan trøst hos den sidste person, hun havde forestillet sig, og Clara opsøger den fyr, hun er blevet forment at se. Afstanden mellem mor og datter vokser, men bliver det muligt for dem at nå hinanden igen?
Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv?En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald.
Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 Velkommen til Chapel Croft. Her blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft. Og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.Præsten Jack Brooks ankommer til landsbyen med håbet om en ny begyndelse og en fredfyldt tilværelse sammen med sin fjortenårige datter. I stedet bliver hun mødt af en by, med en århundreder lang historie præget af blodsudgydelser og dystre hemmeligheder.Da Jack og hendes datter begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker begynder at dukke op på deres dørtrin, bliver det klart, at byens blodige fortid stadig spøger. Jack kan ikke undgå at blive viklet ind i de ældgamle mysterier og snart må hun tilmed kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.Brændende piger er en intens og urovækkende thriller om fatale fortielser, og hvad der sker, når sandheden kommer frem om ældgamle hemmeligheder.
En stærk historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.Madelines liv ligner ikke nogen andens: ?Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske.?Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovedkulds i hinanden. Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt ...Bogen bag filmen "Everything Everything"
Det er Klaras første chance for at få en ridetur. Men hun har faktisk lovet Rose at tage med på klub og sy tørklæder. Men måske kunne man godt sige, at hun ikke helt har lovet det ... Rideturen er 12. bog i serien K for Klara. Fra 8 år.
Et dobbeltdrab på bordellet Paradise i udkanten af Helsingør bringer for første gang de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling sammen. Hvem dræbte bordelejeren Wagner og den prostituerede Lene? Og hvorfor kender så få mennesker til det, der foregik i bordellet på den fredelige villavej?Mens fortroligheden vokser mellem de to efterforskere, bliver sagen mere og mere kompliceret. Og da flere drab følger, må de tage alle midler i brug, før den kan afsluttes. Paradise er den første roman i Lars Kjædegaards nye krimi-serie om Hillstrøm og Belling. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk
Ankers far elsker julen! Men Anker selv kan ikke helt huske, hvad julen går ud på. Han ved bare, at han elsker risengrød. Så mens far har travlt med at glæde sig til julemad, juletræ, julesange og masser af julegaver, så vil Anker bare gerne hygge med farmor, tegne en tegning til julemanden – og spise risengrød.Ny bog i en serie af billedbøger til de 2-5-årige af Alberte Winding med sjove og genkendelige historier fra Ankers hverdag.Fra ca. 2 årDer findes flere bøger om Anker:Anker og råbemandenAnker finder tingAnker siger fraAnker og chokoladeulykkenAnker i badetøjetAnker og kagekonkurrencenAnker og Kaptajn Pølse
Min allerførste læsebog med lytteord er en individuel læsebog, som henvender sig til eleven i børnehaveklassen, som har lært alfabetet og skal i gang med at læse selvstændigt. Læsebogen rummer 49 tekster, der bliver længere og sværere i løbet af bogen. Efter fem tekster møder eleven siden "Læs nu" med de nye ord, eleven lige har læst. Kan eleven læse ordene sikkert, fortsætter eleven med de næste fem tekster. Hvis ikke, genlæses de fem tekster.Læsebogen er tilpasset begynderlæseren, ved:alle ord er lydretteikke-lydrette ord er erstattet med tegninger på linjengentagelser af ord og sætningerillustrationer understøtter handlinger og pointer.Hvor mange bøger skal jeg bruge?Følger man Molevittens læsesystem, skal eleverne have udleveret en læsebog, når alle bogstaverne er sikkert indlært. Nogle elever i børnehaveklassen vil ud fra dette princip være klar til at få udleveret en læsebog omkring juletid, mens andre først er klar i løbet af foråret. Til en tosporet skole med gennemsnitligt 25 elever i hver klasse kan man derfor med fordel indkøbe 30 stk.
Er det et fly? Er det en sputnik? Er det en vandcykel? Nej, det er Svendman, superhelten fra tredje sal!Kim Fupz Aakesson (f. 1958) er en dansk forfatter og manuskriptforfatter.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Da den berømte Oxford-professor Charlotte Blake bliver fundet myrdet i sin feriebolig i Cornwall, må Gabriel Allon vende tilbage til den gamle kystby, hvor han selv engang boede under falsk identitet.Professoren har efterladt en mystisk kode på en notesblok, og det tager ikke Gabriel mange øjeblikke at gennemskue, at hun ledte efter et forsvundet Picassomaleri.Inden længe er jagten sat i gang, og Gabriel får brug for hjælp fra et umage hold bestående af en verdensberømt violinist, en smuk mestertyv og en lejemorder, der nu slår sine folder som britisk spion.
Hafni er rejst til Brighton i tre måneder for at genfinde glæden. Brighton er Englands fjerdelykkeligste by, men så ankommer hendes bror.For at få lidt fred tager hun på tur via en mudret flodsti til en antikvitetshandler og hans kone, et skriggrønt kollektiv, Virginia Woolfs seng, en forgotten pudding, Wish Tower, en fodterapeut og Our Billy. Hele tiden på flugt fra den tredje hånd.Undervejs skriver hun breve til sin gamle veninde, som måske er den, der skriver romanen.Hey Hafni udspiller sig i samme univers som de, BOB og Hafni fortæller.Om forfatteren:Helle Helle er født i 1965. Hun har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists Pris, De Gyldne Laurbær, Holbergmedaljen, Det Danske Akademis Store Pris og Montanas Litteraturpris. Hendes bøger er oversat til 23 sprog.
Hun er den eneste, han vil have ... og den eneste, han ikke kan få.Asher Donovan er en levende legende: Premier Leagues darling og – muligvis – den bedste fodboldspiller i verden.Men hans hensynsløse opførsel og nylige holdskifte har skabt stor debat, og da hans bitre fejde med holdkammeraten og rivalen Vincent koster klubben mesterskabet, bliver de tvangsindlagt til at bruge sæsonpausen på at træne ballet sammen og lære at komme overens.Det burde ikke være et problem ... indtil Asher møder deres træner. Hun er smuk og talentfuld, og uanset hvor meget han prøver, kan han ikke få hende ud af hovedet.Der er bare ét problem. Hun er Vincents søster – og totalt forbudt område.•••Scarlett DuBois er en tidligere primaballerina, hvis karriere blev ødelagt af en tragisk ulykke.Hun underviser på et prestigefyldt danseakademi, men fortiden hjemsøger hende stadig, og det sidste, hun har lyst til, er at bruge sommeren sammen med Asher Donovan.Hun svor, at hun aldrig ville date en fodboldspiller igen, men da hendes bror pludselig må forlade landet, kommer hun faretruende tæt på den charmerende angriber.Træningen kan hun klare. Men en forelskelse? Det er udelukket – især når han er den eneste, der har magten til at knuse hendes hjerte.
Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) får en hund af deres bedstefar. Herman er ikke som andre hunde – den er ikke så køn og ret ustyrlig, men tvillingerne elsker den alligevel. Kort tid efter opstår der ballade i det lille villakvarter. Et eller andet bæst har gravet alle fru Jørgensens blomster op og har ædt Murer-Hennings kaniner. Alle naboerne er overbeviste om, at det er hunden, som er skyld i det hele. Tvillingerne går straks på jagt efter kanindræberen. Men intet går som planlagt. Slet intet."Et mysterie med bid i" er tredje bind i Thomas Brunstrøm og Sophie Souids serie "To på ti" om tvillingerne Hans og Grete.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Sophie Souid er børnebogsforfatter og podcastvært. Hun debuterede i 2018 med "Alf og Bjørn redder verden – Død over Tandfeen".
Tre måneder efter hans franske hustrus forbrændte lig blev fundet i et sommerhus, vågner han en morgen og opdager at alle lyde i København er forsvundet. Ting står ikke hvor de stod i går. Solen skinner gennem vinduer, den aldrig før har skinnet gennem, og hans skygge opfører sig underligt. På gaden er der ingen mennesker, biler står forladte på vejene, rådhuset er styrtet sammen. Mærkeligst er dog at der indløber en besked om at hans hustrus telefon er blevet tændt i Paris. På sin gamle motorcykel kører han sydpå gennem et stedse mere surrealistisk Europa. Ekstreme skyformationer kommer og går, menneskeflokke har hængt sig i skovene, Paris står under vand, regnen ødelægger hegnene i de zoologiske haver, og de vilde dyr strejfer om. Han når La Ciotat på den franske sydkyst hvor hustruen tilbragte sin barndoms somre. Han finder de første spor efter hende og jagten fører ham på en klaustrofobisk rejse gennem underjordiske grotter hvor han prøver at forstå hvad der er virkelighed, og hvad der er håbets illusion.
”Hvad er en jøde? Hvis man kun tænker på folk som tilhører den jødiske religion (judaismen), er svaret lige så enkelt som spørgsmålet: Hvad er en kristen? Men det er ikke kun de troende som er jøder, helt bortset fra at de troende ikke er enige om, hvilken slags jødedom der er den ’rigtige’. Ifølge den jødisk-religiøse lov, halakha, er en jøde en som har en jødisk mor. Det betyder jo, at ikke-troende børn af jødiske kvinder ud fra en teologisk synsvinkel faktisk også er jøder. Selv teologien accepterer altså at begrebet ’jøde’ har en større social udstrækning end begrebet ’troende jøde’.”Morten Things essays handler om de mange aspekter af det at være jøde, af hvordan jøden er blevet opfattet igennem historien, jøden i litteraturen og myten om Den evige jøde, der bliver dømt til at leve til Dommedag, da han nægter Jesus et hvil ved sit hus. Bogen slutter af med en ordbog, hvori Morten Thing forholder sig til sit eget forhold til det at være jøde.Bogen er oprindeligt udgivet i 2001.Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.
Ryan Shay er NBA-ligaens absolutte superstjerne, men alligevel er hans manager utilfreds. Ifølge ham er Ryan både reserveret og utilnærmelig, men måske er hans nye, ellers uønskede, roommate løsningen på hans problemer. For findes der nogen bedre måde at vise sine blødere sider frem på end ved at overtale det boblende, farverige festfyrværkeri Indy Ivers til at agere hans kæreste?Men efterhånden som Ryan og Indy tilbringer mere og mere tid med at lade, som om de er forelskede, bliver det dog stadig sværere at huske på, at det bare er noget, de faker.Det rette træk er andet bind i Liz Tomfordes bestsellerserie WINDY CITY om at være åben for kærligheden, om at gøre op med sin fortid for bedre at kunne være i nutiden, om sportsstjerner og om jagten på de største drømme
Evan Zanders er hockeyteamet Chicago Raptors’ notoriske badboy, der tilbringer mere tid i straffeboksen end på isen og altid har en ny dame på armen.Stevie Shay er ny stewardesse på holdets privatfly, og de første måneder går han hende på nerverne ved konstant at tilkalde hende. Men i takt med at de tilbringer mere tid sammen, begynder de begge at overveje, hvorfor Zanders ikke kan lade være med at opsøge hende. Og snart krakelerer Zanders’ facade som badboy så småt – for hvordan skal han finde sin drømmekvinde, hvis han ikke tør være sig selv?Mile High er første bind i Liz Tomfordes bestsellerserie WINDY CITY om at være åben for kærligheden, om at gøre op med sin fortid for bedre at kunne være i nutiden, om sportsstjerner og om jagten på de største drømme
Hvordan føles det? af bestsellerforfatteren Sophie Kinsella er en smuk, sjov og rørende fortælling om de spørgsmål, der melder sig, når man får en kræftdiagnose.***Den succesrige forfatter Eve vågner op i en hospitalsseng uden nogen erindring om, hvordan hun er havnet der. Hendes mand, der ikke viger fra hendes side, fortæller, at lægerne har fjernet en ondartet tumor fra hendes hjerne.Samtidig med at Eve lærer at gå, tale og skrive på ny – og samtidig med at hun ser sin diagnose i øjnene – begynder hun at fokusere på de vigtigste ting i sit liv: gåture hånd i hånd med hendes mand, brætspilaftner med familien og altid at købe kjolen, man er faldet pladask for. Sagt om Hvordan føles det?”Jeg grinte. Og jeg græd. Jeg overvejede meningen med livet. En lille juvel af en bog.”Jojo Moyes”Den modigste bog, du vil læse i år.”Jodi Picoult”Både frygtelig og, mod alle odds, frygtelig morsom.”New York Times”En smuk kærlighedsfortælling og et lys af håb i midten af et forfærdeligt mørke.”Jenny Colgan
Haiwen er i færd med at købe bananer i et supermarked i Los Angeles, da han for første gang i tres år ser Suchi; hans Suchi. Suchi var kun syv år gammel, da hun blev fortryllet af Haiwens violinspil i deres barndomskvarter i Shanghai, og et uskyldsrent venskab udvikler sig siden til en glødende ungdomskærlighed. Men da Haiwen i 1947 melder sig til den republikanske hær, lades Suchi tilbage med hans violin og beskeden: Tilgiv mig.I 2008 er Haiwen for nylig blevet enkemand, og for ham føles det tilfældige møde med Suchi som en ny chance. Men hvor deres fælles fortid for ham er dyrebare minder, har Suchi udelukkende overlevet de mellemliggende år ved at nægte at se sig tilbage.Hjemlængsel følger Suchi og Haiwen gennem syv omvæltende årtiers kinesisk historie, hvor krig, sult og globale begivenheder skiftevis skiller dem ad og fører dem sammen igen. Det er en hjertegribende episk beretning om den kinesiske diaspora, og samtidig en intim fortælling om familie, ofre og loyalitet. Men først og fremmest er det historien om Suchi og Haiwen og om kærlighedens kraft hinsides kontinenter og årtier.
sort strømmende drøm er en digtsamling i tre dele, beslægtet med Nikolajsens foregående bøger Tilbage til unaturen og Måske sjælen.Noget er på vej, ribsbuskens tusinde små hjerter ringer sommeren ind, en gammel kone skal hjem fra frisøren, en 0-klasse-pige begynder i skole, et par vil forny deres kærlighed, et blommetræ vil bære fri frugt, en gruppe mennesker vil forfine måden, vi møder vores naturomgivelser på.Det er digte om forandring, kærlighed, haver, hav og en katastrofe, der rækker ind i idyllen: Hvordan skal vi, der har ødelagt kloden, opdrage dem, der skal redde den?Om forfatteren:Rasmus Nikolajsen (f. 1977) har udgivet prosaværker og en række digtsamlinger, senest hvad skal vi dog med al den skønhed? (2018), Barnevognshaiku (2020) og Måske sjælen (2022). Digtsamlingen Tilbage til unaturen (2016) blev tildelt Kritikerprisen.
En søndag i juli 2022 gik en psykisk syg mand ind i storcenteret Fields på Amager og dræbte tre mennesker. Et af ofrene var Esther Leurans 17-årige søn, som passede sit arbejde i en biograf.Den første dag strækker sig over 536 dage med en sorg, der fylder alt. Hver dag er ny, og hver dag er den samme. Der er dage, hvor savnet lammer kroppen og sætter alting i stå, dage med identitetstab og fremtidslede og dage, hvor smerten kun kan holdes i ave ved at bygge et nyt køkken.Et vigtigt, usentimentalt og indsigtsfuldt vidnesbyrd om sorg, og den følelse af ensomhed, afmagt og isolation, som alle sørgende rammes af. Det er en bog om et personligt tab og et kollektivt traume, om at føle sig som offer for et udpint psykiatrisk system og blive grebet af sine medmennesker. Og først og fremmest er det en bog om kærlighed, fællesskab og kraften ved at give sorgen et sprog.Om forfatteren:Esther Leuran er et pseudonym for forfatteren, som er født i 1971, mor til to børn, uddannet kunsthistoriker fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet som kunstformidler og skrevet faglitteratur og udviklet undervisningsmateriale. Blev en anden den 3. juli 2022.
"Pusle" er den personlige historie om og af Danmarks måske største barnestjerne gennem tiderne. Pusle Helmuth blev som barnebarn af Osvald Helmuth og datter af skuespillerne Frits Helmuth og Jeanne D'Arville født direkte ind i underholdningsbranchen. Hun debuterede i en alder af kun tre år i filmen "Min søsters børn", var med i de tre efterfølgende film i denne serie - og blev barnestjernen over dem alle. Hun spillede sammen med de største danske skuespillere som Dirch Passer og Ove Sprogøe og overhalede fem år gamle The Beatles på hitlisterne! Men karrieren - opvæksten i filmkulissernes skygge med en alenemor - havde sine omkostninger, og kampen for at finde sig selv bagefter blev både lang og hård: de svære teenageår efter karrierens bratte slutning, de utallige job og vanskeligheden ved at finde den eneste ene. I denne første selvbiografi fortæller Pusle ærligt og ligefremt om, hvordan modgang, tilgivelse og astrologi satte hende i stand til at bryde fortidens mønstre og blive et lykkeligt menneske. "Pusle" er også en højst aktuel advarsel til nutidens forældre til spirende børnestjerner: »Pas godt på dem. De er meget sårbare. For det at være barnestjerne er en voksenrolle.«Pusle Helmuth (f.1963) er tidligere barnestjerne kendt fra de originale "Min søsters børn"-film og datter af skuespillerne Jeanne Darville og Frits Helmuth. I dag arbejder hun som lægesekretær, hun er billedkunstner og foredragsholder og har udgivet to selvbiografier.
CARL MØRCK er færdig med politiet. Han har forladt Afdeling Q og forsøger at finde sig til rette i tilværelsen som forfatter, da han kommer i besiddelse af en foruroligende lydoptagelse. En ældre kvinde er fire år tidligere blevet forsøgt myrdet af sin mand, der efterfølgende tog sit eget liv. Sagen er stemplet som opklaret, men lydfilen afslører, at ægteparret ikke var alene, da forbrydelsen fandt sted.Carl opsøger sine gamle venner i Afdeling Q, ROSE KNUDSEN og HAFEZ EL-ASSAD, der efter hans exit kæmper med at holde humøret oppe i kælderen under Politigården. Opklaringsprocenten er vigende, og stemningen bliver ikke bedre, da drabschefen introducerer en ny kollega, den hemmelighedsfulde dansk-franske politikvinde, HELENA HENRY. Rose er overbevist om, at Helena skjuler noget for dem og indleder sin egen efterforskning af kvinden, der tilsyneladende ikke har nogen fortid.På Carls opfordring tager Afdeling Q hul på sagen om det ældre ægtepar. En glemt og hjerteskærende hændelse i fortiden afslører sig langsomt for dem, og da Assad og Helena går i en hævngerrig mands dødelige fælde, må de stille sig selv spørgsmålet: Hvem er egentlig ofre i sagen – og hvem er gerningsmænd?DØDE SJÆLE SYNGER IKKE er en intens og gribende krimithriller om knuste drømme, uskyld, grusomhed og svigt – og om, hvor længe man kan holde et menneske ansvarlig for sine valg.
Historien om den første kommunale actionhelt!Poul arbejder i kommunen. Han har lært at drikke te og være tålmodig. Og gå med sokker i sandalerne.Det lyder ikke som et CV, der kan hjælpe Poul med at løse en mordgåde. Men da hans kæreste forsvinder, har han ikke noget valg.Han må trække på sine 22 års erfaring fra offentlig tjeneste og bevæge sig ud i den virkelige verden. En verden fyldt med businessfolk, el-løbehjul og alt for dyr caffe latte.Det er på tide at pudse brillerne og gøre leverpostejen klar...Kommune-Poul er på sagen!
Du kan ikke tro dem alle, men kan du stole på nogen af dem?I flere år var Lily Black formodet død. Men nu er hun vendt tilbage i armene på sin loyale ægtemand Kane, som ikke sætter spørgsmålstegn ved noget som helst. Hvor hun har befundet sig i de mellemliggende år, forbliver et mysterium, men noget hjemsøger hende tydeligvis og truer med at bringe familien i stor fare.Kanes mor, Aliyah, har altid været mistroisk over for Lily og stoler ikke på, at hun er, hvem hun giver sig ud for. Og Aliyah vil gøre alt for at afsløre hende. Svigerinden Amy har altid været en brik i familiens farlige spil. Hun ved, at hun fortjener bedre, og hun vil gøre hvad som helst for at gøre krav på det. Alle tre kvinder gør alt for at flygte fra fortiden. Men har de mere til fælles, end de tror?Så langt væk er andet og sidste bind i Blacklist-duologien og en besættende roman om farlige forbindelser og destruktiv sensualitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.