Relateret til etniske minoriteter og grupper

Ingen skal komme og fortælle 85-årige Máriddja, hvornår hun skal dø. Og der er da slet ingen, der skal fortælle hendes mand, Biera, om hendes cancerdiagnose. Siri i det nye telefonapparat er den eneste, hun kan rådføre sig med i al fortrolighed.Det er på høje tid, at Máriddja finder drengen, som de engang elskede som deres egen søn. For både Biera og hun har brug for hans hjælp. Biera har i et syn set drengen som voksen iført uniform. Så nu må Máriddja sørge for, at alle slags uniformerede mænd kommer forbi, så hun kan få sønnen hjem – det er tid til at starte en brand og skyde en elg.

Politichef Kate Burkholder bliver kaldt ud til en mistænkelig brand, og på åstedet mødes hun af synet af amishmanden Milan Swanz lænket til en pæl og brændt levende. Selvom amishsamfundet nægter at tale, lykkes det hende alligevel at stykke et billede sammen af Swanz som en mand i krise og nyligt bandlyst. Hvorfor så denne tavshed? Beskytter de hans minde, eller er der noget, de frygter at sige højt?Da Kates bror involveres i sagen, bliver hun fanget mellem det amishliv, hun engang selv var en del af, og verden udenfor. Og i jagten på sandheden står hun til at afsløre mere om amishsamfundet – og sine egne rødder – end hun havde forestillet sig.Brændt på bålet er sekstende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.

I essayet At genkende den fremmede kaster den prisvindende forfatter Isabella Hammad lys over den palæstinensiske friheds kamp i en kulturanalyse, der er lige så bevægende, som den er aktuel.Ni dage før den 7. oktober 2023 afholdt Hammad en mindeforelæsning om Edward W. Said på Columbia University i New York. Forelæsningen var en knivskarp undersøgelse af narrativernes kampplads i konflikten mellem Palæstina og Israel og betydningen af, hvordan vi møder hinanden i sproget. I begyndelsen af 2024 skrev hun et efterord, og tilsammen udgør de en skelsættende vurdering af krigen mod Palæstina og et tidspunkt, der føles som et vendepunkt i fortællingen om menneskehedens historie

I det bundfrosne moseområde uden for Pajala blotlægger en gravemaskine noget, der ligner resterne af et menneske.Sporene rækker generationer tilbage til en mere barsk og kuldslået tid i Tornedalen. Fattige husmandsfamilier måtte kæmpe for overlevelse, og arbejderne på egnen gik til kamp for deres rettigheder, da vejen gennem Pajalas enorme skove skulle anlægges.I Uppsala får en kvinde et af sine tilbagevendende syn. Noget trækker hende nordpå, til egnen hvor hendes far voksede op. Er det mon forfædrenes stemmer, der kalder på hende?Mikael Niemi knytter farverne og fantasien fra den samiske og finske folketro sammen med beskrivelserne af de grå husmandssteder og fattigdom i en gribende roman fra Tornedalen over en periode på hundrede år.

Haiwen er i færd med at købe bananer i et supermarked i Los Angeles, da han for første gang i tres år ser Suchi – hans Suchi. Suchi var kun syv år gammel, da hun blev fortryllet af Haiwens violinspil i deres barndomskvarter i Shanghai, og et uskyldsrent venskab udviklede sig siden til en glødende ungdomskærlighed. Men da Haiwen i 1947 melder sig til hæren, efterlades Suchi med hans violin og beskeden: Tilgiv mig.I 2008 er Haiwen for nylig blevet enkemand, og for ham føles det tilfældige møde med Suchi som en ny chance. Men hvor han har varme minder om fortiden, har Suchi søgt at undgå at se sig tilbage.Hjemlængsel følger Suchi og Haiwen gennem syv årtier, hvor krig, sult og globale begivenheder skiftevis skiller dem ad og fører dem sammen. Det er en beretning om den kinesiske diaspora og en intim fortælling om familie, ofre og loyalitet. Men først og fremmest er det en roman om kærlighedens kraft på tværs af tid og sted.

Det unge afroamerikanske par Celestial og Roy mødes i løbet af studieårene, de gifter sig, begynder at stifte et hjem – og så rammer katastrofen: Roy bliver dømt skyldig i en forbrydelse, han ikke har begået, og dommen, han tildeles, kommer til at knuse den drøm og de håb, det unge par har bygget deres ægteskab op omkring.EN AMERIKANSK TRAGEDIE er den rystende historie om et ungt afroamerikansk pars møde med den nedarvede uretfærdighed, der stadig ulmer under overfladen i et nutidigt USA.

Nordnorge i 1980’erne: Efter mange år i USA vender Aapa, der har kvenske rødder, hjem til sin barndomsby i Finnmark. Hun er ansat i olieindustrien og skal hjem og lave en reklamefilm om olieboring i Arktis.Gensynet med Ishavet, dyrene og menneskene i området åbner op for Aapas og byens traumatiske fortid, der blotlægges stykke for stykke. Husker Aapa rigtigt, når hun mindes den voldsomme ulykke på havet og sin nu afdøde mor?Havets hukommelse er en enestående fortælling om Norsk Lapland i 1980’erne, områdets kvenske og samiske mindretal, olieindustriens boringer, der skaber ubalance i det arktiske hav, og de første spæde forsøg på at beskytte naturen.

1944, det nordøstlige Lapland: En ung finsk mand arbejder som tolk i en tyskledet fangelejr. Her bliver han vidne til og medskyldig i de umenneskeligheder, der er hverdag i lejren. 1947, det vestlige Lapland: En kvinde ankommer med sit fotoudstyr til Enontekiö. Hun skal dokumentere samernes liv, men har også en anden dagsorden: at finde sin mand, der forsvandt under krigen. LAND AF SNE OG ASKE er en roman om en kvindes søgen og en mands moralske kvaler. Den golde fortælling om dybe traumer, folkesorg og fangelejrenes hemmeligheder er en berusende læseoplevelse. “Et solidt og intenst thrillerplot ... Land af sne og aske beskriver ambitiøst og smukt det komplekse landkort, som Lapland var i 1940erne.” Helsingin Sanomat “Rautiainen giver samerne stemme fremfor at skildre dem som stiltiende eller passive ofre ... Romanen peger ikke fingre, men giver stof til eftertanke.”   Loostâš Vinder af Savonia Prisen:“En storslået debutroman som bringer ufortalte og svære temaer fra Finlands historie frem i lyset, såsom de tyskledede fangelejre, finske nazisympatier, koloniseringen af samernes land. Den smukke, poetiske beskrivelse af Laplands natur og den kærlighedshistorie, der udvikler sig i baggrunden, balancerer krigens grusomhed.” Savonia Prisens jury “Læseren vender siderne i rekordfart.” Savon Sanomat