Kunstteori

Bestiarium er en bogserie med kærlighed til litterære kortformer, skitser, poetikker og laboratorier af enhver art. Tekster, hvor den største forestillingskraft og tænkning rummes på nogle få sider. Marcel Proust (1871-1922), fransk romanforfatter, kritiker og essayist.

Hvad er magi? Hvad er videnskab? Kunstneren Kristian Leth har gennem de seneste fire år ført løbende samtaler med professoren og DNA-forskeren Eske Willerslev. De har talt om gener, fortiden og menneskets historie. Om eskimoer, aboriginals og indianere. Om ånder, myter og magi. Ingen af dem påstår at have alle svarene. Eske Willerslev fortæller åbent om alt det, han ikke ved; om sine uforklarlige oplevelser og om videnskabens begrænsninger som erfaringsmetode. Kristian Leth udforsker videnskabens historiske forhold til det, der ligger udenfor den; han fortæller om vodou i Haiti og ritualer dybt i junglen, om filosofi og religion. På baggrund af disse dybe og underholdende samtaler har Kristian Leth skrevet bogens syv fortællinger om magi og videnskab. Her får man forfatteren og forskerens ord for, at livet ikke er så sort-hvidt, som nogle påstår. HISTORIEN OM DET HELE er et generøst og eventyrligt forsvar for åbenhed og et inkluderende verdenssyn, der kan rumme den menneskelige erkendelses tilsyneladende to mest modsatrettede metoder: videnskab og magi.

Som avantgardekunstner skabte L. A. Ring (1854-1933) en ny billedkunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet. Der er i dag international interesse for hans værker, både i Norden, Europa og USA. Bogens komposition er både kronologisk og tematisk med en række kapitler, der bryder den horisontalt fremadskridende fremstilling og fokuserer på kunstnerens kernemotiver: vejen, tærsklen, døden, kærligheden og årstiderne.Desuden præsenteres et nyt kildemateriale, som udfordrer det etablerede billede af kunstneren og fremhæver helt andre sider af hans væsen og virke.Dr.phil. Henrik Wivel er forfatter til flere publikationer om L.A. Ring og skaber et nuanceret og levende billede af den kanoniserede danske maler som både menneske og kunstner. Det er en livslang interesse, der krystalliserer sig i denne store biografi.Dr.phil. Henrik Wivel er kritiker, forfatter og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Han er blevet tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandes prisen samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.

Billedmedier præger i stigende grad vores livssyn, holdninger og sociale relationer. Det gør de blandt andet, fordi den digitale teknologi muliggør en brug og formidling af billeder, som er mere varieret og dynamisk end tidligere. Digitaliseringen har således resulteret i en øget konvergens og en remediering, som gør det nemmere at kommunikere ved hjælp af billeder, men som samtidig også gør det sværere at skelne mellem medie, teknologi og indhold. Læsningen og afkodningen af billedmediernes budskaber udgør en central kundskab i dagens samfund. Forståelsen af billedmedierne problematiseres imidlertid i takt med, at disse integreres i computeren og andre digitale platforme: Analoge medier mikses i multimodale formater, levende billeder ses på mobile medier, tv-serier tilpasses streamingteknologien osv. Analyse af billedmedier - det digitale perspektiv introducerer analytiske tilgange til de enkelte medier (fotos, film, tv, reklamer, web) og deres særlige koder og æstetik ud fra et bredt spektrum af relevante medieteorier (semiotik, litteraturteori, formalisme, kunsthistorie m.m.). Kapitlerne tager tillige højde for remedieringen og den øgede tværmediale formidling gennem inddragelse af nøglebegreber inden for digital medieforståelse. Til forskel fra de tidligere bøger vægtes digitaliseringens og de seneste års æstetiske udvikling inden for billedmedierne i langt højere grad. Fem af bogens kapitler om værkanalyse, billedanalyse, tv-analyse , reklameanalyse og opgaveskrivning er helt nye. Kapitlerne om filmanalyse og websiteanalyse er opdaterede og stærkt reviderede, mens kapitlet om genreanalyse kun er lettere revideret. Kapitlet om tegneserieanalyse udgår. Bogen er målrettet brug i undervisningen i medieanalyse og beslægtede fag på mellemlange og lange videregående uddannelser.

Bogen Berørt beskriver som den første den danske samtidskunst, som den har udviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en række unge kunstnere, der med lynets hast opnåede international stjernestatus, og som måtte ansætte assistenter i hobetal for at kunne følge med den store efterspørgsel. Samtidskunsten blev hip, og dansk kunstliv fik en stor opblomstring. Men med finanskrisen i 2008 ændredes markedet med ét: Stribevis af gallerier måtte lukke, og kunstnerne begyndte af søge nye veje.Berørt fortæller om, hvordan kunsten har udviklet sig gennem de seneste to årtier både inden for maleri, skulptur, installationskunst, performance, foto og mediekunst og kunst i det offentlige rum.Bogen skrives af kunstredaktør ved Dagbladet Information Maria Kjær Themsen (f. 1978). Kjær Themsen er blandt andet kurator, forfatter til monografien John Kørner / Maleri (2016) og tidligere kunstkritiker ved Weekendavisen.

Omkring Første Verdenskrig undergik alle kunstneriske udtryk store forandringer. Den russiske maler Wassilij Kandinskij opløste enhver genkendelighed til punkter og linjer. Hans landsmand, komponisten Igor Stravinskij, forkastede den klassiske ballets lethed og erstattede yndefulde spring med stampende, indadvendte fødder. Digtere skrev værker fulde af meningsløse ord som ”gaga blung” og samlede sig i en bevægelse af multikunstnere, de kaldte for Dada, mens irske James Joyce og engelske Virginia Woolf forlod de traditionelle romanformer og hengav sig til litterære karakterers associative bevidsthedsstrømme. Den gamle kunst mistede sin selvfølgelighed. I Modernismens ansigter undersøger professor emeritus Peer E. Sørensen, hvordan værdisammenbruddet i kølvandet på krigens ekstreme rædsler skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Bogen viser både, hvordan revolutioner, fascisme og vold gennemsyrer modernismen, og at den som kunstnerisk strømning er mere og andet end krig og kaos. Den rummer skelsættende visioner, æstetiske og eksistentielle eksperimenter samt en rigdom af nye kunstneriske udtryk. ”Hele denne litteratur er stormløb mod den sidste jordiske grænse”, skrev forfatteren Franz Kafka i sin dagbog. Modernismens ansigter handler om dette stormløb og om alle de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten før modernismens gennembrud.

“En meget grundig og sober bog om et stykke kulturhistorie, der bliver mere og mere hype om,” skriver lektør Per Månson i DBC's materialevurdering.I 2010 indtog Noma 1. pladsen på listen over verdens bedste restauranter, og året efter vandt Rasmus Kofoed guld i Bocuse D’Or, verdensmesterskaberne for kokke. To begivenheder, der symboliserer den gastronomiske revolution, som Danmark har været igennem de seneste årtier. En revolution, der gav liv til ‘det nye nordiske køkken’ - en bevægelse hvis tankegang har spredt sig verden over. Men hvordan kan et lille land i Norden på bare 30 år bevæge sig fra at være en gastronomisk udørk til at blive en verdensberømt gastronomisk destination? Hvem var hovedaktører i revolutionen, hvad var drivkraften, hvem står nutidens stjerner på skuldrene af, hvad kan vi lære af historien? Og hvad bliver det næste skridt for Danmarks gastronomiske revolution?Historien fortælles bl.a. via en række interviews med Danmarks mest respekterede kokke, som alle har spillet en vigtig rolle i udviklingen. Heriblandt Søren Gericke, Erwin Lauterbach, Michel Michaud, Jan Hurtigkarl, Thomas Rode, René Redzepi, Christian Puglisi og Rasmus Kofoed.OM FORFATTERENOle Troelsø har fulgt restaurationsbranchen tæt siden 1979, hvor han gik i kokkelære. Han er i dag journalist og gastronomiredaktør på Børsen og har siden 2001 anmeldt over 1000 restauranter.

Maleren Vilhelm Hammershøi (1864-1916) tilhørte det radikale danske borgerskab omkring år 1900. Han var hele livet tæt knyttet til sin familie, og især hustruen Ida, hans søster Anna og familiens boliger var hans foretrukne motiver. Mest kendte er hans mange interiørbilleder fra Strandgade 30, holdt i en farveskala af gråt, grønt og rødbrunt. Især ’Åbne døre. Strandgade 30’ har fået ikonisk karakter. Men han malede også landskabsbilleder og skibsmotiver, og på Davids Samling nydes udsøgte eksempler på alle temaer.I bogen fortæller forfatteren Henrik Wivel, dr.phil., kritiker ved Kristeligt Dagblad og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen og Berlingske Tidende, indlevende om Hammershøis liv og kunst som baggrund for en fortolkning af kunstnerens værk, og de 15 malerier på Davids Samling analyseres indgående. Vi får også historien om stifteren af Davids Samling, sagfører og kunstsamler C.L. David (1878-1960), og hvordan han omskabte ejendommen i Kronprinsessegade 30 til en enestående samling af malerier og interiører.

Denne bog rummer en faksimilegengivelse af den ekstremt sjældne førsteudgave af Die Kunst und der Raum fra 1969, hvor filosoffen Martin Heidegger arbejdede tæt med kunstneren Eduardo Chillida om at udføre et ganske enestående bogværk.Til bogen skabte Chillida, udover omslaget, syv litografiske collager. Heideggers egenhændige håndskrevne tekst blev ligeledes trykt litografisk. Resultatet er en ualmindelig intens dialog mellem tekst og billede. Denne originaludgave er i dag uhyre sjælden og kostbar. Forlaget Wunderbuch har imidlertid fået rettighederne til at gengive dette klenodie.Kunsten og rummet indledes således med en faksimile af originalens litografiske værker af Chillida og Heideggers håndskrevne tekst. Oversættelsen af Heideggers tekst begynder med en dedikation han skrev til Chillida under deres arbejde. Herefter følger Heideggers tekst «Kunsten og rummet».

Mennesker har til alle tider og i alle kulturer omgivet sig med kunst. Bogens sigte er at belyse denne almenmenneskelige kærlighed til kunst. Den forsøger fra grunden af at gennemtænke, hvad kunst er, og hvilke funktioner den har i vores liv. Den fremlægger en æstetisk teori. Et kunstværk er et hjerteanliggende udtrykt i et materiale. Efter denne bestemmelse følger refleksioner over kunst som kommunikation, kunst og (anden) virkelighed, følelser i kunst, erkendelse og sandhed i kunst, kunst og skønhed, kunst og etik og kunstens betydning for et godt liv. Det medfører tillige bestemmelser af, hvad følelser er, og af det sande, det skønne og det gode. Alle overvejelser er illustreret med eksempler, fortrinsvis hentet fra litteratur, billedkunst og musik. Bogen er ikke en akademisk afhandling, men en filosofisk kærlighedserklæring til kunst.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed?Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorier. Juliane Rebentisch (f. 1970) er professor i filosofi og æstetik og forfatter til flere bøger, hvoraf Samtidskunstens teori er den første i dansk oversættelse. I 2017 modtog hun Lessing-prisen som den første kvinde, siden den blev givet til Hannah Arendt i 1959. ANMELDELSER: ”Enhver, der ønsker at deltage i diskussionen om nutidens kunst, skal tage Juliane Rebentischs holdninger til efterretning” - Neue Zürcher ZeitungRebentischs tilgang (...) [er] karakteriseret ved en tilbagevendende kritisk stemme, der veltalende fremfører (kniv)skarpe teser og gør bogen læsværdig” - Zeitschrift Für Kunstgeschichte "Det er altså en kæmpe bedrift" - Information

Den dramatiske og bevægende historie om et kunstnerisk genis korte liv og hans fremragende efterladte værker.Den danske maler Jens Adolf Jerichaus værk må betegnes som et af de væsentligste i det 20. århundredes danske kunst. Han døde ganske ung – kun femogtyve år gammel – men producerede i de sidste fire år af sit liv, i tiden op til og under Første Verdenskrig, billeder af fuldkommen overrumplende originalitet, også set i et internationalt perspektiv. Selv Picasso var imponeret, da han i 1916 traf ham i Paris og så hans billeder. Den unge, danske himmelstormers værk og intense personlighed gjorde så stærkt et indtryk på den spanske mester, at han foreslog Jerichau, at de sammen skulle rejse til Bretagne for at arbejde side om side. Denne dialog blev desværre aldrig til noget, da Jerichau begik selvmord førend den kunne realiseres.Mikael Wivels bog om Jerichau og hans værk er resultatet af en årelang forskningsindsats, men er forfattet i et levende sprog, som enhver almindeligt interesseret læser vil kunne forstå og lade sig rive med af.Jerichau var født ind i en berømt kunstnerslægt og levede et liv der under Wivels pen bliver bragt til live – elementært bevægende og mytisk intenst. Bogen vil give denne lidt oversete danske kunstner en velfortjent plads i den europæiske modernisme.

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund.Baumann fandt en del kunder til sine portrætter af mennesker fra alle dele af det osmanniske samfund, og i sin jagt efter motiver besøgte hun blandt andet en række haremmer, hvor hun oplevede et på mange måder frit liv inden for murene. I et af disse haremmer traf Baumann den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et stort indtryk på hende. Prinsessen var allerede som purung aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og blev en af de førende kvindesagsforkæmpere og antikolonialister i det 19. århundredes Mellemøsten.Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum. Anna Rebecca Kledal er forfatter og historiker samt ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet.

”Pludselig kan der dukke en lille, mirakuløs bog op, som føles som et nyt, særligt bekendtskab, en ny samtalepartner og talsperson. Således kunstner Ann Linn Palm Hansens skønlitterære debut. Igennem landskaber tilhører en klassisk genre, som det er en fryd at få genoplivet: kunstnerromanen, der både skildrer hovedpersonen som kunstner og livet inden for kunstnerverdenen. Er den for alle? Næppe. Er jeg personligt henrevet? Absolut.” Linea Maja Ernst, Weekendavisen. ”Det er ikke underligt, at farverne fylder så meget i Palm Hansens prosa, for farven spiller en fremtrædende rolle i hendes arbejde som anerkendt visuel kunstner. På papiret, på computerskærmen, på væven kombinerer hun ud fra opmærksomme studier lag og felter og tråde af farve. Det er til gengæld forunderligt, når en visuel kunstner i den grad også er en ordkunstner, som det er tilfældet med Palm Hansen. Der er grund til at følge både hendes ord- og billedkunst opmærksomt.” Lilian Munk Rösing, Politiken

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien. Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser. Om forfatteren: Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden.ANMELDELSER: “Teorien og kunstens eneste opgave er at indfange og artikulere deres egen tid. I vores samtid, klarer Hito Steyerl dette som ingen andre. Hendes undersøgelse af troen på billeder og ord i denne tid for global cirkulation er altid fokuseret og præcise – men også eventyrlystne, uventede og fascinerende.” - Boris Groys

Den danske kunstner Kurt Trampedach (1943-2013) skildrede i 60’erne og 70’erne livet og den moderne tilværelse i et mørkt univers. Resultatet er mørke malerier og livagtige menneskefigurer, som lukker os ind i en verden med rodløse og ensomme figurer. Værkerne spejler hverdagens stille øjeblikke og daglige rutiner, der ifølge Trampedach repræsenterer det at være menneske på både godt og ondt. Bogen ”Kurt Trampedach – Møder i mørket” kaster et nyt blik på Kurt Trampedachs kunstneriske storhedstid i 60'erne og 70'erne med bidrag af b.la. Birgitte Anderberg fra SMK og kunsthistorikeren Mikael Wivel, der undersøger og udfolder den betydning, Trampedach havde som kunstner i tiden. Bogen er rigt illustreret med et bredt udvalg af Trampedachs vigtigste værker fra perioden, ligesom den præsenterer sjældent sete arkivfotos, der giver et unikt indblik i kunstnerens tidligere udstillinger og specielle installationer fra 70'erne.

Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde er hovedskikkelser i den tyske ekspressionistiske bevægelse. De vendte sig bort fra det europæiske samfund og de etablerede normer i tidens borgerlige kultur og søgte i stedet inspiration i mennesker, livsformer og genstande fra andre dele af verden, især Afrika og Oceanien. I denne bog undersøges Noldes og Kirchners kunst på baggrund af deres historiske og ideologiske kontekst. Her afdækkes forbindelser mellem værkerne og den racetænkning og undertrykkelse, som også er en del af europæisk historie. Dermed afsløres en række mindre kendte og mere voldelige sider af ekspressionismen.Denne publikation er udgivet i anledning af udstillingerne om Nolde og Kirchners virke i 1910'erne, organiseret af SMK - Statens Museum for Kunst, København og Stedelijk Museum Amsterdam i samarbejde med Brücke-Museum, Berlin

Despite its large and growing popularity — to say nothing of its near-ubiquity in the world’s art scenes and international exhibitions of contemporary art — installation art remains a form whose artistic vocabulary and conceptual basis have rarely been subjected to thorough critical examination.In Installation Art: Between Image and Stage, Anne Ring Petersen aims to change that. She begins by exploring how installation art developed into an interdisciplinary genre in the 1960s, and how its intertwining of the visual and the performative has acted as a catalyst for the generation of new artistic phenomena. She investigates how it became one of today's most widely used art forms, increasingly expanding into consumer, popular and urban cultures, where installation's often spectacular appearance ensures that it meets contemporary demands for sense-provoking and immersive cultural experiences.The main trajectory of the book is directed by a movement aimed at addressing a series of basic questions that get at the heart of what installation art is and how it is defined: How does installation structure time, space and representation? How does it address and engage its viewers? And how does it draw in the surrounding world to become part of the work? Featuring the work of such well-known artists as Bruce Nauman, Pipilotti Rist, Ilya Kabakov and many others, this book breaks crucial new ground in understanding the conceptual underpinnings of this multifacious art form.Anne Ring Petersen is associate professor in the Department of Arts and Cultural Studies at the University of Copenhagen and the editor of Contemporary Painting in Context.

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime. Sianne Ngai (f. 1971) er professor i engelsk ved University of Chicago og forfatter til adskillige bøger. Med Vores æstetiske kategorier udkommer hun for første gang på dansk.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Ursula K. Le Guins berømte og gribende beretning om et laboratoriedyrs forgæves forsøg på at komme i kontakt med sin laborant. Værket står som et af de mest slående litterære eksempler på en litteratur, der formår at skrive fra andre arters og livsformers perspektiv. Her er menneskene de fremmede.

Her foreligger Rainer Maria Rilkes legendariske portræt af billedkunstneren Auguste Rodins kunst og tænkning for første gang i sin helhed på dansk. Udover portrættets to dele fra hhv. 1903 og 1907 har oversætter Karsten Sand Iversen tilføjet en række af forfatterens personlige noter og forlæg til værket, samt de efterladte skrifter der omhandler Rodin og hans praksis.

I Leonoras rejse foretager Susanne Christensen en rejse til New York, Mexico og Californien på jagt efter Leonora Carringtons liv og værk. Leonoras rejse er en fascinerende og inderlig bog om surrealismens kraft, feminisme, kunst, sci-fi, mystik, økologi og vanvid.Den britisk-mexicanske maler og forfatter Leonora Carrington (1917- 2011) var kendt som surrealist. Hun studerede kunst i London, hvor hun mødte Max Ernst, som tog hende med til Paris og ind i centrum af den surrealistiske kunstnerkreds. Senere flygtede hun fra indlæggelse på en psykiatrisk institution – og fra nazisternes fremmarch i Europa – først til New York og siden videre til Mexico, hvor hun blev boende det meste af sit liv.

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne? I Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling undersøger Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed. Jacques Rancière (f. 1940) er professor emeritus ved Université de Paris VIII og forfatter til en række centrale bøger om æstetik og politik. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling er to af hans vægtigste bidrag til samtidens æstetikteori. Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori gennem bøger, arrangementer og podcast. Tidligere er Toldfri kunst, Samtidskunstens teorier og Vores æstetiske kategorier udkommet.

Architecture and the arts have long been on the forefront of socio-spatial struggles, in which equality, access, representation and expression are at stake in our cities, communities and everyday lives. Feminist spatial practices contribute substantially to new forms of activism, expanding dialogues, engaging materialisms, transforming pedagogies, and projec- ting alternatives. feminist futures of Spatial Practice traces practical tools and theoretical dimensions, as well as temporalities, emergence, histories, events, durations - and futures - of feminist practices.Authors include international practitioners, researchers, and educators, from architecture, the arts, art history, curating, cultural heritage stu- dies, environmental sciences, futures studies, lm, visual communication, design and design theory, queer, intersectional and gender studies, political sciences, sociology, and urban planning. Established as well as emerging voices write critically from within their institutions, professions, and their activist, political and personal practices.feminist futures of Spatial Practice deepens and broadens how we can understand and engage with different genders, bodies and peoples, diverse voices and forms of expression, alternative norms and ways of living together.

¶ [...f]ordi planeten i antropocæn i en helt konkret forstand vil blive formet af vores tanker om den – hvad den er, hvad den bør være og hvad den kan blive. Anders Dunker, (f. 1975), norsk litterat, kritiker og oversætter.

Mikael Wivels nye bog kan læses som en fortløbende fortælling, der lidt efter lidt skyder sig ind på et enkelt, men absolut centralt spor i dansk kunst, nemlig det eksistentielle. Den tager sit afsæt i Oplysningstiden og slutter brat, her og nu, i vores egen, antropocæne epoke. Stoffet lægges dog ikke strengt kronologisk frem, men snarere med en form for en tematisk rytme, hvor de enkelte vinklinger på den menneskelige eksistens belyses via værker af kunstnere, der ikke nødvendigvis er fra samme periode. Billeder af ældre mestre som Christen Købke, Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi og Bertha Wegmann bliver hentet ind og genaktualiseret i mødet med moderne kunstnere som Palle Nielsen, Dea Trier Mørch, Kathrine Ærtebjerg og Peter Linde Busk. Alle rummer de noget alment i sig.

Det hvide kort er et teaterstykke, der handler om racisme. Om gode intentioner. Og om magt og racisme og kunst og blindhed. Vi er i teaterstykket placeret hos den absolutte økonomiske elite i USA. Nemlig hos kunstsamleren Charles og hans kone Virginia. De har inviteret den opadstigende stjerne i kunstverdenen Charlotte til middag. Hun er sort, og arbejder i sin kunst med racisme og sortes rettigheder. Det hvide kort er en åbenbarende gennemspilning af de uligheder, der stadig er knyttet til race. Udfoldet i det hvide rum som kunsten så ofte placeres i. Det hvide kort er første udgivelse i udgivelsesserien Bibliotek Bayou. En udgivelsesserie, der sætter fokus på dramatik og scenekunst.“…Måske vil en diskussion om racisme aldrig kunne foregå fra ligestillede positioner mellem de involverede. Måske forventes der en fremførelse af noget, jeg som sort kvinde ikke kan se, selv ikke når jeg modsætter mig dets tilstedeværelse. Måske kan man kun udforske disse kendte og alligevel usynlige dynamikker ved at træde ind i et rum og gennem ­ spille dem.” — Claudia Rankine