Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Inspirerende guide fyldt med praktiske tegnetips og trin-for-trin vejledninger. Her kan man lære at tegne alt fra mennesker, kæledyr og dinosaurer til huse og rumskibe.
Med bare 10 simple trin lærer du, hvordan du tegner 75 forskellige dyr med et overbevisende og detaljeret resultat.Bogen er inddelt i kapitlerne Vilde dyr, Vanddyr, Skovdyr og Husdyr & kæledyr. Du lærer altså at tegne alt fra springende geparder og majestætiske blåhvaler til søde egern og sovende katte. Tegneteknikkerne er nemme at følge, og de indledende trin bruger simple grundskabeloner. Desuden viser bogen altid stiplede linjer, som man kan tegne efter, men frit viske ud igen. På de sidste trin bliver der også plads til de små, fine detaljer som skyggeeffekter og dybdeskabende farvelægning.Heather Kilgour er illustrator med speciale i børnetegninger. Hun har blandt andet lavet illustrationer til magasinet Words & Pictures.
Gennem blot 10 nemme trin kan man lære, hvordan man tegner mennesker. I 10trin til at tegne mennesker er der masser af hjælp at hente for dem, der gerne vil lære at tegne både vellignende portrætter og mennesker i helfigur i forskellige positurer.Tegneteknikkerne er nemme at følge, og de indledende trin bruger simple grundskabeloner. Ved at begynde med grove skitser får man nemt form på sin model, og siden tilføjer man flere og flere detaljer. Bogen er fuld af tips og tricks, så nye tegnere hurtigt kan blive bedre.I 10 trin til at tegne mennesker lærer man både at tegne mænd og kvinder samt detaljer i de enkelte kropsdele.Forfatteren, Justine Lecouffe, er en anerkendt tegner og illustrator inden for mode og skønhed.
Med den rette sten og en smule fantasi kan du med hjælp fra denne bog lære at kreere alt fra brocher til bordkort. Når du har fundet den helt rigtige sten, kan du spørge dig selv, hvad du kan bruge den til. Og derefter er det kun fantasien, der sætter grænserne. Har stenen form som en mariehøne eller måske en fisk, er den stor nok til at være en bogstøtte eller uformelig som et monster? Mal, sammensæt og brug din stenkunst i hverdagen. Bogen er skrevet af Denise Scicluna, der er en freelance visuel kunstner, der specialiserer sig inden for fotografi, malerkunst og håndværk.
I sine erindringer tager en af Danmarks mest kendte og elskede bladtegnere, der gennem flere årtier har spiddet politikere og andet godtfolk med sin skarpe tegnepen, os med helt ind i skrive- og tegneværkstedet. Håndtegner er Roald Als’ personlige og muntre tilbageblik på et langt liv som tegner – først på magasinerne Hovedbladet og Levende Billeder, siden på Weekendavisen og senest på Politiken, hvor han i 25 år i samarbejde med idémanden Poul Einer har leveret uforglemmelige tegninger og kommentarer til den aktuelle debat. I bogen fortæller han, hvorfor han blev tegner, og hvorfor han blev en god socialdemokrat. Han tager os med ind i skriveværkstedet og underholder om avistegnerens arbejde, om dræbermåger over Skotland og den barske whiskytur med The Potterton Team. Der er fine historier fra reportagerejser – også de alvorlige som dengang i Paris, hvor tegneren var Charlie. Roald Als fortæller om de sjoveste begivenheder og om de mennesker, der har krydset hans vej. Desuden beretter han om det hårde arbejde med at vælte regeringer, der ikke er gode socialdemokrater, og i det hele taget sørge for, at det ikke går helt galt for landet. Bogen er nedslag i det sjoveste og det bedste fra tegnerens liv – og den er rigt illustreret med hans egne tegninger.
I denne bog beskriver naturkunstneren Jens Gregersen i tekst og billeder Vadehavets natur og kultur, fra hollandske Den Helder i syd til Blåvands Huk i nord.I Vadehavet samles millioner af fugle hvert år, og her møder man for alvor den uafklarede overgang mellem hav og land. Hele denne vestkyst er en fugleflugtslinje og et landskab præget af vand, lys og luft. Det er en helhed, der aldrig er i ro, og som til stadighed formes af strømme, brænding og tidevand med det overordnede kendetegn, at størsteparten tørlægges to gange daglig.Vadehavet og vandets enorme kræfter har man til alle tider forsøgt at beherske, og kulturhistorien har fulgt naturhistorien i et samspil, som var tæt på at ødelægge Vadehavet. I vore dage er området på mange måder under kontrol, forstået på den måde, at man har sikret lavtliggende land med diger og inddæmmet store områder. Men særligt i Danmark er meget af det oprindelige Vadehav intakt og beskyttet af fredninger, udråbt til nationalpark og en del af UNESCO’s verdensarv
Ja, du kan lære at tegne, og TEGN ANSIGTER på 15 minutter viser dig hvordan. Når du er færdig med bogen, vil du have alle de færdigheder, som du har brug for til at lave et vellignende portræt.Kunstner og tegner Jake Spicer fører dig gennem en række omhyggeligt udformede øvelser med den grundlæggende portrætskitse, og han viser dig, hvordan du udvikler dit portræt videre. Han viser, konstruktionen af hovedet, skabelsen af håret, hvordan du tjekker relationerne mellem ansigtstrækkene og udformningen af lighedsskabende udtryk. Han fortæller, hvilke tegnematerialer, du skal bruge, og hvordan du finder en model.En afprøvet metode fra en professionel lærer, der har tegnet hele livet.Smukt illustrerede kapitler, der er lette at følge skridt for skridt, og som gør det let for enhver at opnå lighed i deres portrætter.
Martin Bigums "Min personlige kunsthistorie" er en lystvandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Han fortæller om ideérne og processerne undervejs. Hvordan opstår et kunstværk hos ham? Hvordan griber han det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for ham? Rigt illustreret med egne og andre kunstværker.
I Papirarbejde har kunstneren HuskMitNavn har krøllet, bøjet, revet i og tegnet på helt almindeligt A4-papir. Han har sat papiret på arbejde, og ud af det er kommet en række sjove, tankevækkende og inspirerende billeder.
2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt på ny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.
Dette er en billedbog! Masser af billeder - billeder af tatovører, billeder af deres maskiner, billeder af deres tegninger, hænder og cigaretter, billeder af deres både, butikker og kunder, billeder af Nyhavn, af kongen, og af mennesker på gaden. I Dansk Tatovering – Direkters Cut der er anden udgave af Dansk Tatovering, er der kommet flere fede fotos i, flere røverhistorier og ikke mindst flere originale tegninger!
Axel Salto – på papir er den første bog nogensinde om billedkunstneren og kunsthåndværkeren Axel Saltos vidtspændende arbejde med papiret som medium.Den danske kunstner Axel Salto (1889-1961) er verdensberømt for sin keramik i den riflede, knoppede stil. Hans værk oplever netop nu en velfortjent revival med store udstillinger rundt om i landet, senest den retrospektive Stentøjsmesteren, som lige nu vises på Øregaard Museum.Bogen rummer både gengivelser af Saltos mange ’færdige’ papirværker, såsom litografier til bøger og kunstnertidsskriftet Klingen og en stor mængde helt unikke Salto-skitser til keramiske værker og dekorationsopgaver – hvoraf kun en meget begrænset del er kendt og har været publiceret tidligere.Axel Salto – på papir skrives af Danmarks førende designhistoriker Lars Dybdahl, som står bag utallige publikationer om design og kunsthåndværk, senest Det danske møbelboom 1945-1975 og Dansk design nu.
Kunstmaleren Erik A. Frandsen begav sig i 2014 sammen med vennen og forfatteren Thomas Boberg ud på en vandring fra Schweiz til Italien, fra Gran San Bernardo i nord til Rom i syd, en tur på i alt 35 dage og 1.050 km, i sol og regn, vindstille og orkan. Der var ikke planlagt noget kunstnerisk projekt på turen; men Erik A. Frandsen fotograferede undervejs, og han begyndte at tegne, med pen og tusch, en disciplin, Frandsen aldrig tidligere har dyrket. Tegningerne blev til i små hæfter, tegnede landskaber, byer, træer, floder, huse, gader, torve, marker, i en hurtig, på én gang præcis og ekspressiv streg, der indfangede både steder og stemninger og fastholdt dem i en overrumplende umiddelbarhed og friskhed.Erik A. Frandsens tegninger og fotografier fra vandreturen kan nu oplevelse i kunstbogen VIA FRANCIGENA, der er med efterord af Thomas Boberg.
Med denne bog siger vi velkommen til Zentangle-kunstens finurlige verden! En verden, hvor meditative streger og kruseduller forvandles til smukke, sjove, underfundige billeder. Og uanset om du er erfaren tangler eller slet ikke ved, hvad Zentangle er for noget, er dette her bogen for dig. Den erfarne får nye ideer, og den nysgerrige novice bliver taget med på en rejse gennem et univers fuldt af overraskelser. Efter at have præsenteret nogle få nødvendige redskaber og materialer, viser fire dygtige Zentangle-lærere, hvordan man tegner en række grundlæggende tangles trin for trin. Man vil opdage, hvad ’snore’ er, hvordan man ’ser’ mønstre i hverdagen, og hvordan man tangler udtryksfulde kunstværker med alt fra vimsede væsner til feer og mandalaer. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at tangle på – alle, der kan sætte en blyant på et stykke papir, kan tangle, og man vil snart opdage, hvor afslappende det er, og simpelthen nyde processen. Dybest set er det den og ikke det færdige resultat, det hele handler om. Bogen er pakket med motiverende og kreative forslag, inspirerende øvelser og øvesider, hvor man kan afprøve sine idéer – og før man aner det, sidder man i saksen, for Zentangle er bare så fascinerende.
Ja, du kan lære at tegne, og TEGN MENNESKER på 15 minutter viser dig hvordan. Når du er færdig med bogen, vil du have alle de færdigheder og den selvtillid, som du skal bruge for at tegne mennesker i ro eller bevægelse.Tegnelærer Jake Spicer fører dig gennem alle aspekter af at lave skitser, tegne en model og tegne fra et fotografi. Omhyggeligt udformede øvelser deler tegneprocessen op i letfordøjelige sekvenser og viser skridt for skridt, hvordan du kan skabe et helt portræt på kun 15 minutter. Med råd om alt fra tegnematerialer, hvordan du får personens proportioner rigtige, til at tegne hænder, fødder og tekstiler, er dette et grundigt kursus for alle, der vil tegne mennesker.En afprøvet metode fra en professionel lærer, der har tegnet hele livet.Smukt illustrerede kapitler, der er lette at følge skridt for skridt, og som gør det let for enhver at opnå lighed i deres portrætter.
En slags malebog til børn og barnlige sjæle, hvor det ikke nødvendigvis gælder om at male inden for stregerne!Chris Riddells kreative tegnekalender udfordrer fantasien hos både børn og voksne - mal, tegn og skriv sammen med en af verdens allerbedste illustratorer, og få din helt personlige kalender som resultat. Du skal fx tegne din yndlingskage, skrive et postkort i vrede versaler eller tegne et familiemedlem blive angrebet af et husholdningsprodukt! Eller du skal farvelægge nogle af Riddells fantastiske illustrationer, hjælpe ham med at tegne dem færdig - eller skrive starten på en historie, som en af hans tegninger lægger op til. 365 muligheder for at udfolde din kreativitet!Tegn, mal eller skriv: Der er en kreativ opgave til hver dato i året. Hvilket år, du bruger kalenderen, er ligegyldigt, for datoerne har ikke ugedage. Pressen skriver:»Nogle gange er der ting, som sker for os, som gør det svært at komme igennem dagene. Andre dage flyver afsted, fordi vi ikke kan stoppe med at smile, takket være dem vi er sammen med […] Chris Riddell har med En krusedulle om dagen skabt en lidt sjovere hverdag for os. Rent faktisk gør han hele vores år sjovere, da det kreative krusedulle-eventyr starter 1. januar og slutter 31. december […] Man føler sig nysgerrig og eventyrlysten, når man griber tuschen og kaster sig over Chris Riddells bog.«– Eva, Bookeater »Chris Riddell er sådan en virkelig dygtig illustrator. Jeg elsker hans stil, der både er sjov, skør, finurlig, eventyrlig og forunderlig på en og samme tid […] MEN jeg kan ikke tegne. Altså virkelig ikke tegne. Men jeg kan da lave kruseduller. Og mine kruseduller vil komme i et virkelig godt selskab i den her bog […] For hold da op sikke de illustrationer dog kan sætte fantasien i gang. Det er jo lige til at blive inspireret af.« – Karin Hald, Skrivepulten
Tag med til Harry Potters fortryllende verden!Magisk malebog fyldt med mere end 90 fantastiske motiver fra alle otte Harry Potter-film. Lige fra Harrys allerførste besøg i Diagonalstræde til Quidditch-turneringer, fordelingshatten og selvfølgelig Harrys bedste venner, Ron og Hermione. Brug din fantasi, og bring det forunderlige univers til live. Lad magien begynde!
Dette er 11. udgave af kunstårbogen – 101 kunstnere – der præsenterer værker af danske kunstnere på et højt kvalitetsniveau og dermed illustrerer, hvor udbredt billedkunsten er i dagens Danmark.Et af bogens formål er at vise den vibrerende danske kunstscene, som er andet og mere end det, vi kan opleve på storbyernes kunstmuseer og fancy gallerier. Kunsten lever over hele landet, og 101 kunstnere er et vidne herom.Som det hedder i bogens forord, er vi ikke hele mennesker uden noget æstetisk, noget åndeligt og kulturelt. Vi har brug for kultur til at vise os en anden måde at tænke og sanse på. Til at demonstrere den fantasi uden hvilken vi ikke kan klare dagligdagens hårde virkelighed.Denne årlige udgivelse gør det muligt for læseren, hvad enten hun er galleriejer, bestyrelsesmedlem i en kunstforening eller blot en almindelig kunstinteresseret borger, at lære kunsttalenter i alle aldre og fra alle dele af landet at kende og se, om der er et eller andet, der fanger. Bogens redaktør, Tom Jørgensen, er kunsthistoriker, anmelder ved Jyllands-Posten og redaktør af Kunstavisen samt kunstformidler, forfatter og foredragsholder.
Med bare 10 simple trin lærer du, hvordan du tegner 75 forskellige blomsterillustrationer med et overbevisende og detaljeret resultat.Bogen er inddelt i kapitlerne Blomster, Træblomster, Planter og Dekorationer. Du lærer at mestre kronblade, bladstammer, blomsterklynger og støvfangere i alle mulige afskygninger.Tegneteknikkerne er nemme at følge, og de indledende trin bruger simple grundskabeloner. Desuden viser bogen altid stiplede linjer, som man kan tegne efter, men frit viske ud igen. På de sidste trin bliver der også plads til de små, fine detaljer som skyggeeffekter og dybdeskabende farvelægning.Mary Woodin er kunstner og illustrator med speciale i at male naturlige objekter på alt fra papir til keramik. Hendes interesse for naturen skinner tydeligt igennem i hendes illustrationer.
Denne bog er skrevet til dig, som nyder at se på blomster og malerier - til dig, som selv har pensler og blyanter i hånden - til dig som higer efter ny inspiration og viden, som kan udvikle dit eget maleri.Mal med kunstner Christina Kjelsmark fra ArtAcademy.dk
From bestselling author Johanna Basford - a new pocket-sized colouring book of mini masterpieces.We don't always have a whole afternoon or even an hour to dedicate to our creative practice. Small Victories is the perfect book for when you want to pick up a pencil and complete a colouring page in a single sitting. Choose from pages of multiple individual drawings and select a few to colour, or little vignettes and smaller motifs that are easier to complete in one creative moment - all featuring Johanna Basford's trademark whimsical illustrations.From tiny toadstools, dinky cakes to celestial and floral miniscapes, this book guarantees more of those feel-good vibes you get from finishing a creative project.
Sproget vækster hele tiden, nye ord dukker op, og hvis man ikke er woke, må man spørge sig selv: Hvad fanden betyder det?50 danske bladtegnere forsøger at fremme forståelsen ved at tegne de nye ord. Måske bliver du klogere, når du kigger denne regnbuefamilie af visuelle ord igennem, måske bliver du mere forvirret. Det kan også være, at du hurtigt når et glasloft eller kommer til at lide af hudsult. Måske er bogen i virkeligheden blasfemi eller for meget mansplaining, eller måske er du for privilegieblind eller føler dig for bemægtiget af mikroaggresivitet til at kunne forstå den. Måske udspringer denne bog af postkoloniale strukturer, eller også er den for politisk korrekt. Eller er der simpelthen tale om hyggeracisme eller kulturel appropriation, eller er vi ovre i overvågningskapitalisme, rematerialisering eller mangel på retsfølelse, når man sådan tegner sproget? Eller symbolpolitik? toksisk maskulinitet? For mange personlige pronominer eller mangel på safe space? Tænker du: Sikke en sølvpapirshat – eller tænker du bare spurgt?Bogen er produceret i samarbejde med DANSKE BLADTEGNERE.
Natteræd. Når dit mareridt er så levende at du ikke længere kan skelne drøm fra virkelighed. John Kenn Mortensen har samlet sine mest ekstreme monstertegninger; tegninger, der handler om mareridtet, dets væsen og væsner. I ledtog med Peter Adolphsen har han komponeret en nattesymfoni, hvor en stakkels læser kan dvæle rædselsslagen i uhyggens nådesløse skær. John Kenn Mortensen er international anerkendt monsterskaber og illustrator. Herudover har han skrevet blandt andre De utilpassede og Små onde svin. Om den sidste skrev Information: “megauhyggelig socialrealisme.“ Peter Adolphsen havde i 1996 sit gennembrud med Små historier; filosofiske og mystiske kortprosatekster der parrer det hverdagslige med det mystiske. Små historier 3 udkom i år og nu kan du også læse en spritny af slagsen i Natteræd.
BLÅ OG MØRKE SPOR er en bog, der skaber forbindelser - mellem digte og billeder, menneske og natur, kærlighed og død, det voldsomme og det sarte. Bogen er blevet til i et tiårigt samarbejde mellem digteren Naja Marie Aidt og billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen.BLÅ OG MØRKE SPOR samler og reviderer for første gang de to mindre kunstudgivelser Voice of the Shuttle (Schäfer Grafisk Værksted, 2007) og Blå spor (CRD Studio og Officin, 2018). Bogen afsluttes med en brevveksling fra september 2018 mellem Naja Marie Aidt og Cathrine Raben Davidsen - illustreret med nye værker.
Lær at tegne dyr med farveblyanter. Elisabeth Hockauf viser dig – trin for trin – hvordan du tegner en række populære dyr; marsvin, kaniner, katte, hunde og heste. Byg din tegning op fra dyrets grundform til de små detaljer i pels, øjne og ører, så du gør dyret levende på papiret. Det kan være en udfordring at tegne levende dyr – men det er sjovt, når det lykkes.Fra cirka 11 år og opefter.Om Elisabeth Hockauf. Født i Odense 1933, har gået Det Fynske Kunstakademis aftenskole og været freelancetegner for Østfyns Avis i fire år. Hun har desuden udstillet i diverse kunstforeninger, undervist i tegning med farveblyant på AOF og er optaget på Fyns Grafiske Værksted i 2008. Har tidligere udgivet bogen Tegn med farveblyanter i 2016.
Ved at forbinde stjernerne i de afstressende prik-til-prik tegninger, finder du fortryllende stjernebilleder, som kan ses på nattehimlen Med en blanding af både fantasifulde og virkelige konstellationer, illustreret af den berømte kunstner Andrea Lauren, er nattens skønhed smukt afbildet i denne bog. Tegn både virkelige og fantasifulde stjernebilleder, med dit eget unikke udtryk. Korte beskrivelser af de 88 officielle konstellationer fortæller, hvordan de fik deres navn og giver samtidig en større forståelse af nattehimlens underværker. Bogens forfattere Amy Rogstad er en kendt designer og illustrator,bosiddende i USA. Dr. Gareth Moore står bag www.BrainedUp.com (hjemmeside til træning af hjernen), og er bestyrelsesmedlem i World Puzzle Federation. Han er desuden forfatter til en bred vifte af hjernetrænings- og puslespilsbøger.
Tegning med farveblyant kræver ikke megen plads og ikke meget materiale, men giver alligevel rig mulighed for kunstnerisk udfoldelse.I denne lærebog forklarer Elisabeth Hockauf trin for trin, hvordan lang række teknikker kan dygtiggøre såvel begyndere som øvede, der tegner med farveblyanter, og alle teknikker uddybes med både forklarende tekst og illustrationer.
Træd tilbage i tiden og lær at tegne som Walter Foster. Bogen indeholder trin-for-trin anvisninger på, hvordan du kan tegne portrætter af mænd, kvinder, børn og gamle. Du lærer om de rigtige proportioner i forskellige ansigter, nemme skyggeteknikker og om perspektivets betydning. Bogen gennemgår de forskellige tegneredskaber og viser, hvordan du bruger dem bedst. Du finder også et galleri af Walter Fosters tidlige klassiske tegninger med trinfor- trin anvisninger til, hvordan du selv kan tegne dem. Vi inviterer dig på en tidsrejse, hvor du kan opleve -eller genopleve - Walter T. Fosters tegninger og tegnestil. Kunstnere har altid været fascineret af at tegne ansigter og portrætter. Det menneskelige ansigt er en udfordring. Ikke to ansigter er ens, og det kræver erfaring og dygtighed at fange en persons følelser i en tegning. Denne bog lærer dig med enkle trinfor- trin instruktioner at tegne en lang række forskellige klassiske ansigter - kvinder og mænd, unge og gamle - og i forskellige stillinger. Du lærer om proportioner og perspektiv, samt hvordan du tegner de enkelte ansigtstræk. Bogen gennemgår også skyggelægning og brug af tegneredskaber. Du lærer at tegne som Walter T. Foster, men med tiden vil du udvikle din egen unikke stil.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.