Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Håndskrift er blevet populært igen. I mange år har det primært været tastaturet, vi bruger, når noget skal formidles på skrift, men nu er der igen kommet fokus på vigtigheden af at kunne skrive i hånden med en smuk håndskrift. Dette øvehæfte giver dig mulighed for at lære, hvordan flotte bogstaver bygges op. Trin for trin lærer du de grundlæggende teknikker at kende. Bogens linjerede sider og kopiark er udformet som en hjælp til dig, så du kan gentage bogstaver og ord og efterhånden tilegne dig færdighederne. Du får masser af øvelser og inspirerende eksempler, der motiverer dig til at tage blyanten i hånden og komme i gang. Leg med de forskellige skrifter og husk at øvelse gør mester. Hand Lettering er skrevne, håndtegnede og smukt dekorerede ord og statements. Skab selv personlige fødselsdagskort og indbydelser, lav fine mærkater og skilte eller sæt dit eget præg på alt fra t-shirts, tasker, porcelæn og glas til billeder og tavler.
Alt du behøver at vide om Adobe Creative Cloud. Skab bøger, illustrationer og tryksager af professionel kvalitet med de grafiske programmer i Adobe Creative Cloud. Adobe er verdens førende producent af software til grafik, foto- og videoredigering. Med denne bog lærer du at arbejde smartere med de seneste udgaver af programmerne Photoshop CC, InDesign CC og Illustrator CC. Lær alt om hvordan Photoshop CC bruges til alt fra simple justeringer af billeder til hvordan du kan bruge redskaber som kloning og pensler til at finjustere grafik og foto ned til mindste detalje. Få mere ud af InDesign CC ved at lære om programfaciliteter som master-sider, listeopstillinger, fodnoter og tastaturgenveje. Få tips og tricks til design af tryksager, og hvordan du får det bedste resultat ved publicering af bøger, e-bøger, brochurer, plakater, visitkort mm. Vi gennemgår også Illustrator CC, som er et tegneprogram til udarbejdelse af tegninger, logodesign, wireframes til hjemmesider og meget mere. Du lærer hvordan du nemt og effektivt kan opbygge forskellige former for illustrationer. I Illustrator CC arbejder du med vektorgrafik. Det har den fordel, at det kan skaleres i uendelighed uden tab af kvalitet. Hver enkelt side beskriver en enkelt funktion i det pågældende program. Du kan derfor bruge bogen som et opslagsværk. Gennem letforståelige instruktioner får du for eksempel styr på hvordan du deler billeder, filer og andet indhold med Adobe Creative Cloud. Skrevet til begyndere såvel som øvede med lyst til at arbejde kreativt.
Et grundlæggende kursus for grafiske designere, der arbejder med tryk, levende billeder eller digitale medier. Bogen er en international bestseller indenfor grafisk design og bruges på højere læreanstalter over hele jorden. Det er bogen for den internationalt orienterede designer, som vil have såvel praktiske råd som relevante teorier indenfor alle aspekter af grafisk design. Her er internationale eksempler fra alle medier - websites, aviser, TV, bøger, magasiner og corporate brand identitet. Alle områder følges op med forslag til projekter, som bogens læsere selv kan træne med.
Hand Lettering 1.000 dekorative idéer er for alle - fra nybegyndere til øvede. Bogen er fuld af overskuelige vejledninger, så man nemt lærer de grundlæggende teknikker. Du får masser DIY's, øvelser og tips, så du selv som nybegynder kan være med. Bogen indeholder masser af inspirerende eksempler, som bl.a. kan bruges i bullet journals. Denne bog er både et opslagsværk, en inspirationskilde med masser af idéer og en guldgrube af dekorative elementer. Hand Lettering er håndtegnede og smukt dekorerede ord og statements. Skab selv unikke og personlige fødselsdagskort og indbydelser, lav fine mærkater og skilte eller sæt dit eget præg på alt fra t-shirts, tasker, porcelæn og glas til billeder og tavler.
BLÅ OG MØRKE SPOR er en bog, der skaber forbindelser - mellem digte og billeder, menneske og natur, kærlighed og død, det voldsomme og det sarte. Bogen er blevet til i et tiårigt samarbejde mellem digteren Naja Marie Aidt og billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen. BLÅ OG MØRKE SPOR samler og reviderer for første gang de to mindre kunstudgivelser Voice of the Shuttle (Schäfer Grafisk Værksted, 2007) og Blå spor (CRD Studio og Officin, 2018). Bogen afsluttes med en brevveksling fra september 2018 mellem Naja Marie Aidt og Cathrine Raben Davidsen - illustreret med nye værker.
Carl Locher har længe stået i skyggen af de øvrige Skagensmalere. Denne første omfattende biografi viser ham som en betydelig selvstændig kunstner med med en eventyrlig selvskabt karriere og et spændende liv. Locher var blandt vores største marinemalere og med et betydeligt grafisk værk, der udbredte hans kunst i vide kredse. Han var igangsætter og startede Danmarks første radererskole, der fostrede nogle af de fineste værker i dansk kunst og han var som kunstredaktør for forlaget "Kunst" og som medstifter og første formand for Grafisk Kunstner Samfund med til at cementere grafikkens position som selvstændig kunstart. Bogen indeholder en komplet og illustreret oversigt over hans egne 65 raderinger. Som person var han knap så tilnærmelig, men han var en myreflittig kunstner med en stor produktion for at forsørge sin familie med 5 børn, der bl.a. tæller kunstnerne Axel og Ellen Locher samt forfatter og redaktør ved Berlingske Tidende, Jens Locher. Kirsten Hüttemeier var et barnebarn. Han var gennem hele sin karriere i nær kontakt med samtidens danske kunstnere på Skagen, i København og i Paris og bogen giver et indblik i kunstnernes vilkår fra 1870 til 1915. Han blev født i 1851 i Flensborg og døde i 1915 på Skagen, hvor han er begravet ved siden af vennerne, P. S. Krøyer samt Michael og Anna Ancher. Biografien hviler på hans egne breve og beretninger. Den er gennemillustreret og ikke til at komme uden om for alle de, der kender til Skagens og Hornbæks kunstnerliv, men samtidig en grundig indføring for alle nye læsere, som måtte interessere sig for emnet. Forfatteren står til rådighed for for uddybning og kommentarer på mail p.schmidthansen@post.tele.dk
Designfaget gennemgår en transformation i disse år. Før gik designeres arbejde hovedsagligt ud på at formgive objekter og håndtere specifikke designopgaver. Nu er designere ikke kun formgivere, men også projektledere, og de skal kunne indgå i alle dele af en designproces fra første idé til endeligt resultat. Designfaget er blevet mere interdisciplinært, og nutidens designere konfronterer anderledes krav end deres forgængere. Design What ?#%! dokumenterer og præsenterer den historiske udvikling, som har fundet sted indenfor designfaget fra de tidlige forsøg på at dokumentere designprocedurer ved Bauhaus-skolen i 1920’erne til nyere trends og forskning i designprocesser. Design What ?#%! er den første faglitterære tegneserie, der ndes om dette emne. Lektorer ved Danmarks Designskole, Ida Engholm og Nanna Norup, vil både fortælle og vise læseren, hvad der rører sig i designfeltet. De formidler designhistorie i overensstemmelse med tidens tværdisciplinære tendenser.
Hand Lettering er håndtegnede og smukt dekorerede ord og statements. Skab selv unikke og personlige fødselsdagskort og indbydelser, lav fine mærkater og skilte eller sæt dit eget præg på alt fra t-shirts, tasker, porcelæn og glas til billeder og tavler. Dette øvehæfte giver dig rig mulighed for at lære, hvordan flotte bogstaver og illustrationer som kranse, blomster, bånd og krummelurer bygges op og guider dig igennem trin for trin vejledninger. Du får masser af DIY´s, idéer, tips og tricks, der motiverer dig til at tage blyanten i hånden og komme i gang. Efter lidt øvelse kan du kreere dekorative kunstværker og glæde dig selv, familie og venner med din personlige streg. Alt, du skal bruge for at komme i gang, er blyant, viskelæder, lineal og fineliner, så er du klædt på til mange timers fordybelse. Prøv også at farvelægge eksemplerne og illustrationerne i bogen og nyd at lege med forskellige farvekombinationer.
Adobe Illustrator CC er et vektorbaseret tegneprogram til udarbejdelse af illustrationer fx tegninger, logodesign, wireframes til hjemmesider, grafer, 3D-elementer og meget mere! Med Adobe Illustrator CC arbejder du med vektorbaseret grafik. Det har den fordel, at det kan skaleres i uendelige størrelser uden tab af kvalitet. Vi gennemgår opsætningen af programmet og du bliver introduceret for brugerfladen og lærer de vigtigste tegneværktøjer at kende heriblandt lassoværktøjet, markeringsværktøjet, tryllestavsværktøjet og penselværktøjet. Du lærer effektive metoder til hvordan du nemt og hurtigt kan opbygge forskellige former for illustrationsopgaver og typografi. Vi kigger også på hvordan du kan finde den rigtige skrifttype for dit design, og vi dykker ned i hvordan du kan personliggøre skriften, så den komplimenterer det tilknyttede projekt. Skrevet til begyndere og let øvede med lyst til at arbejde kreativt.
Kom godt i gang med Adobe InDesign CC. Du guides igennem alt fra oprettelse af dit første dokument, til hvordan du får det bedste resultat ved publicering af færdige bøger, e-bøger, brochurer, plakater, visitkort mm. Find nemt rundt i brugerfladen og dens værktøjer, og lær at skabe enestående layout med tekst, billeder, grafiske elementer og farver i både en- og flersidede dokumenter. Du kan endda skabe interaktive PDF dokumenter. Lær om de programfaciliteter, der gør arbejdet med store dokumenter lettere, herunder bl.a. mastersider, indholdsfortegnelse, fodnoter, stavekontrol og tastaturgenveje. Få tips og tricks til design af tryksager såsom foldere, plakater, magasiner, aviser og bøger. Med Creative Cloud er det nemt at arbejde på tværs af computer, mobilenheder samt andre Adobe-programmer for at skabe kreative filer.
Grafisk design fra A til Z handler om kunsten at sætte kommunikation i et visuelt system. Al form for grafisk design skabes gennem en proces, hvor flygtige tanker omsættes til et koncept, og løse idéer bliver til virkelighed. Slutproduktet er visuel kommunikation, som er i stand til at servere selv det mest indviklede budskab, så det kan forstås af en bred gruppe modtagere. Denne bog handler om de mange facetter, der omgiver visuel kommunikation, og hvordan de påvirker forståelsen af et budskab. Uanset om du har en privat blog, ejer en webshop, står for kommunikationen i et firma, arbejder med reklame og marketing eller bare drømmer om at gøre det, er der inspiration at hente. Forfatteren giver dig sine personlige råd baseret på mere end 30 års erfaring som grafisk designer. Det er råd fra den virkelige verden - testet 100-vis af gange gennem årene af forfatteren selv.
Litografien eller stentryk er det mest anvendte kunstmedium i Danmark og alligevel er det omgærdet med mystik. Det blev længe anset for blot et reproduktionsværktøj indtil anerkendte kunstnere tog det til sig og udformede enestående værker i litografi. Historien starter i Danmark i1807, hvor den unge kobberstikker, tyskeren Henrich Wenzler, under et studieophold i Danmark bliver inddraget i forsvaret af København under Englandskrigen. Som belønning for hans indsats modtager han et stipendium fra kongen til at studere den nye teknik hos opfinderen, Alois Senefelder, i München. Tilbage i København etablerer han det første værksted for stentrykkeri i København og udgiver de første litografier - broderimønstre. Værkstedet overtages af musikforlægger Lose, der begynder at udgive noder i stentryk og Kunstakademiets lærer, professor J. L. Lund fatter interesse for teknikken og øver sig sammen med sine elever på at bruge litografien til kunstneriske billeder. Dermed igangsætter Lund en udvikling, der fortsætter de næste 200 år og uden tvivl endnu længere. Litografiens vej som kunstformidler er snoet og sket i spring, som skyldes udviklingen af teknik og ikke mindst økonomi. Litografisk kunst forudsætter en kunstner, en litograf, et værksted og et forlag og bogen følger udviklingen fra 1812, hvor Wenzlers første litografi udkom, frem til i dag, hvor danske litografiske værksteder har opnået international berømmelse blandt de største og de bedste i Europa.Bogen, der er rigt illustreret med billeder gennem alle litografiens epoker, kan med udbytte læses af alle. Med lidt held kan man genfinde det billede eller den kunstner, man selv har hængende på væggen og nu se det i en historisk sammenhæng.
Artist book af Peter Larsen. Bogen er en samling nøje udvalgte raderinger, litografier, linoleumssnit og træsnit fra perioden 2011 til 2020… trykt i serigrafi! Guderne har hyret denne Larsen til at fortælle os, med billeder, det smukke og mærkelige ved planterne, menneskene, stjernerne, dyrene, skulpturerne, døden. Bogen introduceres med et digt af Annemarie Rongsted Jensen skrevet i anledning af Peter Larsens udstilling “Omvendt Elefant”.
Et smukt billedværk om kunstneren Henrik Flagstad, hvis grafiske arbejder belyses fra både journalistisk og kunsthistorisk side, ligesom Flagstad selv fortæller om sit arbejde som billedkunstner. Flagstads parallelle tilværelse som anerkendt kunstner på kunstscenen og som bladtegner i dagspressen er unik. Terroraktionen i Paris den 7. januar 2015 mod den franske satireavis Charlie Hebdo, hvor flere af bladets tegnere blev dræbt, udgør en grum baggrund for aktualiteten i Henrik Flagstads arbejde. Attentatet har i den grad aktualiseret offentlighedens fokus på, hvordan den enkelte tegner lægger snittet i sin politisk kommenterende form. Det er her Flagstads ”snit” er interessant, fordi han emne for emne tegner sig frem til en stillingtagen, der aldrig passer med forudfattede politiske eller ideologiske standpunkter. Bogen er inddelt i to hovedkapitler, karakteriseret ved hver epokes særligt udviklede grafiske teknik. Dels et kapitel om Flagstads illustrationer og eportagetegninger til dagbladet Politiken udført i zinkografi (de såkaldte ”krattere”), 1974-1983, og dels et kapitel om ’Dagens Tegning’ til Politiken, udført i scraperboard, 1983-1993. De to hovedkapitler indrammes af et afsnit om enkelte af Henrik Flagstads koldnålsraderinger fra tiden på Kunstakademiet midt i 1960’erne og af et kapitel med de nyeste tryksværte- og computerkrattede arbejder fra 2009 og frem.
Det er bogens formål at fremdrage nogle af de gamle bogomslag, godt gemte som de er på nogle få bogsamleres og bibliotekers hylder, om de overhovedet er bevaret. Fra årene omkring 1820, da sikken at dekorere et bogomslag begyndte at brede sig, og de første hundrede år from vil sikkert mindst et par tusinde kunne komme på tale med dekorationer eller billeder, der kan betegnes som pæne, kønne, smukke, morsomme, opfindsomme eller på anden vis interessante.
Modlys handler om en billedkunstner, der livet igennem har gjort sig til lysets tjener og kender. Som lyset igennem døgnet og året har sine lange forvandlingsrækker, sådan forvandler det sig i Ingemann Andersens kunstneriske blik og hans lange skabende praksis. Billeder fra mere end tres år vidner om dette. Et livsværk, hvis lange sammenhænge ikke tidligere er blevet beskrevet – og fortjener at blive det. Ingemann Andersens grafik, hans mosaikker, hans akvareller og skitser er dejlige at have for øjnene. For den, der “ydmygt lægger øret til” dokumenterer værkerne og samtalerne med ham en skabende kunstner, der igennem alle disse år har deltaget som en lavmælt, men kyndig og klog deltager på den store kunstscene.Bogen udsendes i anledning af Ingemann Andersens 85-års fødselsdag.
Hvem tegner egentlig de danske vejskilte? Hvem tegnede Unibanks røde enhjørning? Danicas logo? Plæneklipperfabrikken Ginges logo? Og Berlingskes? Hvem har tegnet skriften på Knud Rasmussens mindestøtte ved Øresund? Og hvem har lavet den smukke skiltning på Nationalmuseets antiksamling? Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det – men svaret er i alle tilfælde designeren Ole Søndergaard. Hans mangeårige virke bekrives nu i en udstilling på Desigmuseum Danmark og i en ny bog fra Forlaget Vandkunsten. Ole Søndergaard hører til inderkredsen i dansk design, og når man blader gennem bogen forstår man hvorfor. Hans sikre hånd viser sig i hundredvis af gennemarbejdede og slidstærke bomærker, tegnet for landets største virksomheder og institutioner. Vi kender alle logoerne, vi kan skelne dem fra hinanden og forbinder dem gennem mange år med karakteren af netop den virksomhed, de er tegnet til. Set samlet i bogen forstår man, at bomærkerne alle må være tegnet af den samme. Men man forstår også, hvor megen omhu der har skullet til for at give dem deres slidstyrke. I 1985 var Ole Søndergaard med til at danne den legendariske designgruppe Eleven Danes, hvor 11 af landets bedste designere fik international succes på at slå deres tegnestuer sammen. Det holdt i 11 år. Historien kan læses i bogen. I dag arbejder Ole Søndergaard fra sin egen tegnestue i Helsingør.Bogen har parallel dansk og engelsk tekst.
I Tusmørkemesteren undersøges Lorenz Frølichs mangefacetterede værk og liv. Bogen er en moderne kunstnerbiografi, der, ret usædvanligt, går både kunsthistorisk og litteratur- og kulturhistorisk til værks. Forfatterens ambition har været at ny-indskrive Frølich i dansk og europæisk kulturhistorie generelt og i kunsthistorien specielt. Frølichs værk - dvs. ikke kun hans visuelle kunst, men også hans selvbiografiske og kritiske forfatterskab, samt hans breve - ses og læses i Lotte Thranes bog som en helhed. Forfatteren kalder det et "Gesamtkunstwerk". Billedet af Lorenz Frølich som en støvet, andenrangs guldalderkunstner, for "tysk" i sin udtryksform, hænger desværre ved i dag. En årsag kunne være, at mere end fire femtedele af Frølichs kolossale værk er (eller til fornylig har været) i privateje; dvs. svært at lokalisere for de fleste. Lotte Thrane har fået adgang til kassevis af papirer og breve og mere end 200 ukendte værker. Derfor kan bogen indeholde en kommenteret værkliste på knap 50 sider. Med knap 400 illustrationer præsenterer bogen også de mere ukendte sider af Frølich. Det hidtil ukendte billedmateriale peger på hans forbindelse fremad til malerkunstens moderne gennembrud og til symbolismen. Frølich var en af de ikke så få kunstnere, der, uanset talent, kom i ideologisk klemme efter treårskrigen og nederlaget 1864. I hans mærkelige og dramatiske historie er der paralleller til politiske og quasi-politiske diskussioner i dag om hvad den rette danskhed måtte være for en størrelse. Denne bog er derfor en kombination af kulturhistorisk beretning om det nationale og det nordiske som historisk fænomen i billedkunst, og en biografi om mennesket og kunstneren Lorenz Frølich. Bogen vil kunne bidrage til at give denne diskussion historisk baggrund. Det er ikke mindst en sådan nødvendighed bogen er skrevet på, og det er også i denne sammenhæng den forhåbentlig vil kunne nå længere ud end til sine primærlæsere, de kunst- og litteraturinteresserede.
Palle Nielsen (1920-2000) var en af de største grafiske kunstnere og tegnere i sin generation. Han arbejdede i den europæiske grafiske tradition, beherskede alle det grafiske håndværks teknikker og valgte frit mellem dem, så de passede til hensigten med det udtryk, han søgte. Han skelnede mellem de spontane teknikker som raderinger og litografier og de tidskrævende, træsnit og linoleumssnit, hvor materialet gjorde fysisk og psykisk modstand. Han var selvlært i alle teknikker og trykte sine ting selv, nummererede dem aldrig og solgte dem fra begyndelsen af tresserne kun gennem Clausens Kunsthandel. Palle Nielsen var også, hvad der er mindre kendt, en fin essayist og en fremragende sprogbruger, hvis kendskab til både det talte og skrevne sprog kan aflæses i hans serier, hvor han udviklede en særlig dialektik mellem billede og tekst. Hans produktion var enorm, og bogens hensigt er at skabe en sammenhæng mellem værkets forskellige dele på grundlag af de temaer, som Palle Nielsen med stor konsistens behandlede gennem hele sit lange liv. I skildringen af denne indre og ydre sammenhæng mellem det grafiske udtryk og dets hensigt er der lagt mindre vægt på dets forankring i hans biografi, som allerede er grundigt fremstillet af Kristian Romare i tæt samarbejde med Palle Nielsen selv, men mere vægt på billedanalyserne og analyserne af det narrative indhold i serierne. De mange tekster, essay, foredrag og det store undervisningsmateriale han efterlod, er givet en fremtrædende plads til belysning af det, der blev Palle Nielsens mest skelsættende bidrag til dansk kunst: Hans tegnede og trykte serier. Palle Nielsen udtrykte sig i billedrækker, som enten havde en historie at fortælle eller en associativ sammenhæng, men altid en bestemt hensigt, som ikke blot var at skabe et billede, men også et budskab. At forsøge at efterspore, hvad dette budskab egetlig er, og beskrive hvordan Palle Nielsen udtrykker det i billedsproget, er bogen egentlige hensigt. (uddrag fra forfatterens forord) Se også bogen om hans hustru Elsa Nielsen: ”Elsa Nielsen – Akvarel, tegning, grafik” (EAN 9788772459585)
Elsa Nielsen fødtes d. 21. september 1923. Som barnebarn af den berømte maler Lauritz Tuxen tilbragte hun sin barndoms bedste somre i familiens hus ´Villa Dagminne´ på Skagen i det sagnomspundne kunstnermiljø. Lige efter skolen begyndte hun at tegne på Glyptoteket med Viggo Brandt som lærer. Herefter kom hun ind på Erik Clemmesens tegneskole, og senere på Kunstakademiet i København på Vilhelm Lundstrøms malerskole. Elsa Nielsen har gennem tiden udstillet sine værker talrige steder i Danmark og i udlandet. Hun har modtaget adskillige legater og æresbevisninger, herunder den fineste, Eckersbergmedaillen, som hun modtog i 1985. Bogen afsluttes med en biografi over Elsa Nielsens liv, som hun delte med den kendte grafiker Palle Nielsen. Uddrag fra kunstneren Bodil Kaalunds forord: Denne bog er blevet til for at opsummere et efterhånden langt kunstnerlivs resultater, frembragt med stædig fordybelse og med daglig forundring over tingenes skønhed som igangsættende faktor. Men det var også en fornøjelse at trække en kunstner frem, som ikke har anstrengt sig for at følge ”moden” eller ”trenden”, men kun koncentreret sig om dette ene: at se. Iagttage, næsten indtil en ekstase, og give det sete udtryk i en kunstnerisk disciplin. Et forsøg på at vise en kunstner der nok udadtil har virket høfligt stille og tilbagetrukket, men indadtil foldet sig ud med en vedholdende temperamentsfuld alvor. Temperamentet bliver dagligt brugt på ”det, der trænger sig på”. Lyset i nogle glas, eller frugternes overdådighed kunne fængsle. I årevis. ”Det kunne ikke være anderledes” sagt med kunstnerens egne ord. Gipshovedet blev en besættelse, og nu, senere, blomsterne og deres stængler, pigerne og deres lange halse. Håret, der vikler sig ud af kunsthistoriens mesterværker hos Leonardo eller Botticelli, forener sig med træernes bladhang og springbalsaminens frøstand og bliver en del af Elsa Nielsens univers. Indhold: Forord af Bodil Kaalund - Bent Irve: Nænsomhed og dybde – Peter Michael Hornung: Når det at tegne ikke kan være anderledes – Torben Weirup: Det uudslukkelige – Biografi – Billedfortegnelse.Se også bogen om hendes mand: "Palle Nielsen - Temaer i hans værk" (EAN 9788772459615)
Eksklusiv kogebog om indmad til madelskere uden hang til lette løsninger og smagsforstærkere. Dette er god mad helt fra bunden. Blandt opskrifterne er at finde: Forloren skildpadde Hjerne i rødvinssauce Glaseret tunge Terrin af tunge Hummerbisque Brissel en cocotte Brisler med asparges vinaigrette Brisler i butterdej Hjerter i flødesauce Kallun i pebersauce Kallun med pasta og pesto Stegt lever med løg Stegt lever provancale Helstegt kalvenyre bearnaise Blodpølse Lungemos Denne udgave rummer et usigneret tryk af enten Mikael Kvium eller Christian Lemmerz.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.