Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er en stor flot fotobog - en fotografisk antologi, hvor seks af landets bedste fotokunstnere: Kurt Rodahl Hoppe, Kirsten Klein, Mikkel Østergaard, Charlotte Haslund-Christensen, Christina Capetillo og Peter Brandes fortæller om den lidt hengemte halvø Hindsholm, der afrunder Fyns nordøstlige hjørne.Samme landsdel udviklede sig for godt hundrede år siden til et 'fynsk Skagen', for her fandt 'Fynbomalerne' – med Johannes Larsen og Fritz Syberg som foregangsmænd – et sommerligt fællesskab, tiltrukket af landskabet, havet og det gavmildt sitrende lys.I de små hundrede år, der er gået siden malerne åbnede menigmands øjne for vildnaturen, er behovet for de landskabelige skønhedsværdier kun vokset.Finn Thrane, grundlægger af og tidligere direktør for Museet for Fotokunst, Brandts, har set potentialet og valgt de seks fotografer efter hvad de hver især gennem stil og holdning kan tilføre halvøen via en udvidet forståelse af begrebet landskab. Kurt Rodahl Hoppe sætter lys på grænseområderne mellem natur og arkitektur, Kirsten Klein undersøger træernes mangfoldighed med strejflys til de mennesker, som har plantet og brugt dem, Mikkel Østergaard dokumenterer redskaber og produktionsvilkår i naturafhængige miljøer hos en svinebonde, en hummerfisker og en herregårdsskytte, Charlotte Haslund-Christensen konstruerer som opdagelsesrejsende en antropologisk nutid, hvor 'de indfødte' poserer foran kameraet med deres landsby som autentisk kulisse, Christina Capetillo udforsker den skovklædte Storebælts-ø, Romsø, med eksistentielt perspektiv til en mulig fremtidssikker naturpleje, og Peter Brandes borer blikket ned i Ladbyskibets ikoniske fortid og sejler os de 1.100 år tilbage til en intuitiv forståelse af, hvad halvøen og vi selv er rundet af. Ud over billedserierne,som Finn Thrane i sine essays løbende analyserer og fortolker, får læserne mulighed for at stifte bekendtskab med Hindsholms tilblivelse – fra istid tilnutid – gennem landskabsarkitekt Hanne Bat Finkes lidenskabelige verbale rejse hen over halvøens kuperede terræn."Hindsholm. Den landfaste ø" er en bog for kunst- og naturelskere med hjerte for den nødvendige mentale omstilling fra udkant til centrum.
50/50 er en fotobog om ligestilling på den danske musikscene.Et tilbagevendende argument fra musikbranchen har gennem årene været, at de ikke signer, booker eller spiller kvindelige artister i lige så høj grad som mændene, fordi de “ikke er der”. 50/50 er et visuelt modargument, der helt konkret og meget simpelt viser, at der er masser af artister, der ikke er mænd. De er lige her.I denne bog kan du således møde 51 artister, der spiller alt fra energisk poprock over selvsikker hiphop til mørk death doom. En er 20 år, en anden er 72. Nogle i starten af deres karriere, andre på toppen. Og så er ingen af dem mænd.Ud over fotografier indeholder bogen også sangtekster fra udvalgte artister og interviews med fem aktører fra branchen. De kommer hver især med deres bud på, hvad status er på ligestillingen, og hvad der skal til, før vi opnår større repræsentation og en mere lige kønsbalance.De 51 artister er Alberte Winding, Annika Aakjær, Astrid Engberg, Aviaja, Betty Bass, Brimheim, Caroline Henderson, Dicte, Ea Kaya, ELBA, Ericka Jane, Fallulah, FVN, girlcrush, Goldie 6is, Hanne Boel, Iris Gold, Josephin Bovién, Julie Ellinor, Karen Mukupa, Katinka Bjerregaard, Kinck, Kira Skov, Konvent, Lis Sørensen, Lowly, Lydmor, Lærke Emilie, Maddy, Mags, Maja og De Sarte Sjæle, Melissa Inya, Mendoza/Vita Dosa, MOZAÍK, Nabiha, Nana Jacobi, NIKOLINE, Off Bloom, O/RIOH, Pauline, PRISMA, Rebecca Lou, Reveal Party, Rosa Raye, Sitrekin, Stine Bramsen, Sys Bjerre, Søs Fenger, The Savage Rose, Velvet Volume og Yakuza.Læs mere på www.halvtredshalvtreds.dk og følg med i projektet på Instagram @halvtredshalvtreds.dk.
Med afsæt i den danske maler og billedkunstner Niels Nedergaards (1944- 87) efterladte arkivmateriale præsenteres her for første gang et udvalg af fotos taget af kunstneren selv mens han boede i den egyptiske hovedstad fra 1979-1986. De vises sammen med eksempler på Nedergaards samtidige malerier, som er inspirerede af den islamiske arkitektur og ornamentik.Op til sit ophold i Cairo, havde han arbejdet med grundfarvernes sammensætninger og store kompositioner af lys og rum. Med dette i bagagen, skabte Nedergaard et nyt spil i Cairos mønstre.Denne rigt illustrerede bog indeholder desuden tekster på dansk og engelsk af museumsinspektør Peter Wandel, kunsthistoriker Johan Zimsen Kristiansen, professor Jakob Skovgaard Petersen og filminstruktør May el-Toukhy.Bogen udkommer ifm. Davids Samlings udstilling om Nedergaard, der åbner til marts 2022.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.